I dag modtog vores Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit A2 det flotte bevis på, at de er årets modtagere af Patienternes Pris – nemlig et smukt maleri skabt af den nordjyske kunstmaler Janni Nyby 😍 Ledende oversygeplejerske Sanne Brunø-Madsen lagde i sin takketale vægt på, at det er alle faggrupper, der er nævnt i indstillingerne til prisen. - Det viser, at det er det samlede forløb, der fungerer. Jeg vil også gerne fremhæve, at vi har en stor gruppe social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker hos os, der har været her i over 25 år. De har holdt ud og holdt ved. De brænder for specialet, og de har opbygget en kultur med stor faglighed og patienten i fokus. Den kultur er de i høj grad med til at give videre til de yngre kolleger, så vi i dag samlet set har et meget dygtigt personale, som vi kan være stolte af, sagde hun og fortsatte: -A2 kan være et hårdt og krævende sted at være, med meget syge og plejekrævende patienter. Det kan kræve både blod, sved og tårer, og når vi så alligevel lykkes med at få prisen, så er jeg ekstra stolt. Med prisen følger også 25.000 kr. til et fagligt arrangement i afsnittet – stort tillykke! 👏
Om os
Aalborg Universitetshospital er Region Nordjyllands største sygehus. Det er også Nordjyllands største arbejdsplads med ca. 7.000 ansatte. Aalborg Universitetshospital varetager højtspecialiserede landsdelsfunktioner for ca. 640.000 indbyggere, inklusiv dele af Region Midtjylland, regionsfunktioner for ca. 490.000 indbyggere samt basissygehusfunktioner – bortset fra udvalgte elektive indgreb – for ca. 250.000 indbyggere. Læs mere på http://www.aalborguh.dk
- Websted
-
http://www.aalborguh.rn.dk
Eksternt link til Aalborg Universitetshospital
- Branche
- Hospitaler og sundhedspleje
- Virksomhedsstørrelse
- 5.001 – 10.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- 9100 Aalborg
- Type
- Aktieselskab
- Specialer
- Sundhed, Forskning, Hospital og Universitetshospital
Beliggenheder
Medarbejdere hos Aalborg Universitetshospital
Opdateringer
-
I sidste uge fik Anna-Maj og Gabriel fra 9. klasse chancen for at prøve kræfter med drømmen om en fremtid i sundhedsvæsenet under deres hospitalspraktik i Aalborg. Det blev en uge fyldt med spændende oplevelser, overraskelser og værdifuld afklaring 🚑 🏥 🔬 - Jeg har altid haft lyst til at læse medicin, så det her var en oplagt mulighed for at se, hvordan det er at arbejde på et hospital. Der er naturligvis begrænsninger på, hvad vi kan og må som 9. klasses elever, men jeg fik bl.a. lov til at lede efter en hjerneblødning på et røntgenbillede og være med til at analysere blodprøver som bioanalytiker – og sammen med en sygeplejerske vurdere, hvor responsive patienter er ud fra Glasgow Coma Scale. Jeg fik også snakket med nogle medicinstuderende om studiet og fik bedre idé om, hvilken retning det skal være. Lige nu tror jeg, at det skal være ortopædkirurg, siger Gabriel. Sammen med Anna-Maj fik han også mulighed for at opleve et traumakald i Akutmodtagelsen. - Det scorede ikke så højt på traumeskalaen, så portøren, vi gik med, spurgte, om vi havde lyst til at overvære det – hvilket vi jo klart havde. Det var fedt at opleve, hvordan traumeteamet kommunikerer og arbejder sammen, siger Anna-Maj og fortsætter: - Det var en sjov uge – især da vi skulle se sygeplejerskerne øve sig på at stikke hinanden. Inden jeg kom, regnede jeg med, at jeg skulle være noget på hospitalet – sygeplejerske eller læge – og nu VED jeg, at det er det, jeg vil. Noget, hvor man kan hjælpe andre. Hvis du også drømmer om en fremtid i sundhedsvæsenet, så husk vores uddannelsesmesse DEN HVIDE VERDEN tirsdag den 28. januar i Medicinerhuset. Her kan du få mere at vide om alle de spændende muligheder. Læs mere på denhvideverden.dk #denhvideverden #sammengørvienforskel
-
Mohamad Jawhara er ansat som cheflæge i Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling 🎉 Mohamad kommer fra en stilling som ledende overlæge i Kirurgisk Afdeling A på OUH og har bl.a. en Master i Offentlig Ledelse samt en ph.d. fra Syddansk Universitet. - Jeg vil arbejde på at forbedre patientforløb gennem implementering af de nyeste forskningsresultater og ved at fremme en kultur, hvor alle medarbejdere bidrager aktivt til afdelingens udvikling. Samtidig vil jeg stræbe efter, at vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads med fokus på uddannelse, faglig udvikling og medarbejdertrivsel, siger Mohamad. - Jeg ser frem til at klæde afdelingen på til en systematisk og stabil flytteproces til Hospitalsbyen med løbende fokus på høj kvalitet i patientbehandlingen, trygge forandringsrammer, og hvor de nye faciliteters fulde potentiale udnyttes til gavn for både patienter og personalet, siger han. Velkommen til Mohamad, som tiltræder stillingen den 1. januar 2025!
-
I Aalborg er chefsygeplejerskerne Lotte Frilev og Troels Bjørn – og rigtig mange af deres gode kolleger – i fuld gang med at nedbryde barriererne mellem det fysiske og det psykiske hospital. Når vi flytter ud i Hospitalsbyen i 2026, kommer Børne- og Ungeafdelingen og Børne- og Ungdomspsykiatrien nemlig til at være naboer – og det bliver begyndelsen på et nyt kapitel, hvor patienterne får det bedste fra begge verdener. Vi kalder det BØRNE- OG UNGEUNIVERSET – og det er det første af sin slags i Danmark, hvor børne- og ungemedicin og børne- og ungdomspsykiatri bringes sammen. I Børne- og Ungeuniverset ser vi børn og unge som hele mennesker. Ved at forene kræfterne på tværs af fysisk og psykisk sundhed, skaber vi tryghed og styrker behandlingen af komplekse problemstillinger. Den unikke kombination af viden og ressourcer vil give hurtigere og mere præcise diagnoser, mindre ventetid og færre unødige undersøgelser. Og vi synes faktisk, idéen er så god, at vi allerede nu er tyvstartet på partnerskabet. Så hvis Lotte møder en psykotisk patient i klinikken, eller Troels får en psykiatrisk patient ind med diabetes eller skæve blodprøver, ja så er telefonlinjen varm og et godt, kollegialt råd aldrig langt væk. Alt sammen til gavn for børn og unge og deres familier 😊
-
Karen er ”Årets Poseven” 🥳 Vores fantastiske stomisygeplejerske, Karen Jacobsen fra Mave-Tarmkirurgisk Ambulatorium er blevet hædret med prisen Årets Poseven 2024! Prisen går til en person, der har ydet en ekstraordinær indsats for stomiopererede i Danmark – og den blev overrakt af Henning Granslev, formand for Stomiforeningen COPA, og Kaj Lund fra Focuscare. - Vi var ikke i tvivl om, at det var dig, Karen, der skulle have legatet på 5.000 kr. Igennem alle de år, jeg har haft den store glæde at kende dig, har jeg beundret dig for den altid stille og rolige måde, du er på. Du er ikke en person, der har behov for at flashe dig selv – du har altid fremhævet din afdeling og dine kolleger som det primære, for at sikre den bedst mulige vejledning til de stomiopererede i regionen. Tak for dét, sagde Henning Granslev over overrækkelsen. Stort tillykke med den velfortjente hæder, Karen! 👏
-
”Bliv f*cking go’ til knogler!” 😮 Sådan lød overskriften på et internt kursus, hvor vores radiografer og yngre læger fik skærpet deres kompetencer inden for røntgenbilleder – og især hvad kvaliteten betyder for diagnostik og behandling. Med undervisning fra radiologer, ortopædkirurger og beskrivende radiografer gik vi i dybden med alt fra fysiologi og patologi til, hvordan præcise billeder kan spare både tid, ressourcer og unødvendige scanninger. Målet? At sikre billeder i absolut topkvalitet, der gør en forskel for patienternes behandling og helbredelse. For selv med 125 års erfaring kan vi stadig blive endnu bedre! 💪 #radiologi #røntgen #røntgenbilleder
-
Psst, vi har også fået en profil på Bluesky, så kom over og vær med 👍 https://lnkd.in/dRrQQatg
-
I dag åbnede vi et nyt krearum i forhallen på Aalborg UH, Nord! 🎨 🥳 Her kan alle børn hver tirsdag og torsdag fra kl. 10-12 udfolde deres kreativitet sammen med Lise Vandborg fra Kreaheltene. Det var Laura, der klippede snoren og officielt åbnede krearummet. Herefter kunne børn, forældre, kreahelte og pædagoger gå på opdagelse i de mange spændende materialer. Mads greb straks tuscherne og gik i gang med at lave en tegning til sin mor, Lise Abildgaard Kragh, som stod uden for glasburet. Hun delte gerne sine tanker om, hvor meget adspredelse betyder under en indlæggelse: - Det betyder rigtig meget. Både legeheltene, kreaheltene og hospitalsklovnene giver et frirum – ikke kun til børnene, men også til os forældre, der sidder hos dem dag og nat. Man kan virkelig mærke, at det her ikke bare er et job for dem – det er ildsjæle, der lever og ånder for at give børnene nogle gode øjeblikke. De er utroligt gode til at lave træning med børnene gennem leg, f.eks. kreaprojekter, forhindringsbaner og cykling på gangene, så det hele ikke virker så sygehusagtigt – og det har givet Mads tryghed og gjort, at han godt kan lide at komme her, fortæller hun. Hos Børne- og Ungeafdelingen er man superglade for samarbejdet med Børneulykkesfonden og deres kreahelte og legehelte. - Vi håber, at der kommer mange børn forbi og oplever Lise og hendes smittende humør! Ved at lave et krearum, ønsker vi at hendes fantasifuldhed og evne til at flytte fokus kan komme flere børn og unge til gode – der er jo børn mange andre steder end hos os, f.eks. hos intensiv, fysioterapi og røntgen eller pårørende til indlagte søskende eller forældre. Dem vil vi også gerne give et frikvarter, siger chefsygeplejerske Lotte Frilev. Midlerne til krearummet er gavmildt doneret af Spar Nord Fonden. Uden for krearummets åbningstid er lokalet i øvrigt stadig beboet af De Frivillige, som også gør en kæmpe forskel for patienter og pårørende på hospitalet. Vi glæder os til at se jer i krearummet! 🌟
-
Aalborg Universitetshospital genopslog dette
Vi er så stolte af vores dygtige afsnits-sekretær Vivi Præstegaard. Hun fik i torsdags - velfortjent - Kirstenprisen, som uddeles ved det årlige Lægesekretærsymposium på Aalborg UH 😊 Man kan indstilles hvis man: Yder en ekstraordinær indsats inden for sin funktion Sikrer udvikling og optimering af arbejdsområder Medvirker til tværfaglighed Sikrer synliggørelse af faget Skaber initiativer i forhold til ændring af sekretærroller- og adfærd Skaber respekt om lægesekretærfaget Er en god kollega, som fortjener et skulderklap Vivi gør det hele - og mere til 💪
-
Traditionen tro var der i dag pyntet op i lilla nuancer i vores neonatalafsnit, og overlæge Pia havde bagt sine lækre cookies til alle. Vi fejrede nemlig ”Den internationale præmaturdag” – altså dagen for de for tidligt fødte. I år var tidligere patienter og pårørende inviteret til åbent hus. Det blev til mange rørende gensyn, og vi er meget overvældede over, at så mange, i alle aldre, havde lyst til at kigge forbi. Minder blev genopfrisket og mange spørgsmål fra de små, som nu er større, blev besvaret 💜 #igodehænder #sammenfinderviudafdet #neonatal #fødtfortidligt