💡 Nyt initiativ: To årlige ansøgningsrunder for kunst- og kulturindsatser for voksne i socialt udsatte positioner 🍀 Mødet med kunst og kultur kan give nye perspektiver eller tilbyde et rum for refleksion i livets udfordrede situationer. Med initiativet ønsker Augustinus Fonden at give mulighed for at bringe sociale og kulturfaglige kompetencer i spil til gavn for særligt udsatte i vores samfund. To nye årlige ansøgningsrunder skal skabe et tydeligt afsæt og sætte fokus på brobygning mellem kunst- & kultur og sociale indsatser. Projekterne kan f.eks. have fokus på at bidrage til meningsfulde fællesskaber, livsmestring eller skabe frirum for udfoldelse for målgruppen af udsatte voksne. ✔️Find al information om initiativet her https://lnkd.in/dVq75H8B ✔️Dato for ansøgningsfrister i 2025 er 5. maj og 3. november ✔️Behandlingstiden er ca. 2 måneder ✔️Augustinus Fonden støtter fortsat andre kerneopgaver hos sociale- og kulturinstitutioner. Man kan derfor både ansøge om støtte til de projekter, man plejer at søge hos Augustinus Fonden, samt til denne indsats. ✔️Det er centralt med et stærkt samarbejde mellem projektaktørerne, der bringer både social- og kunst/kulturfaglige kompetencer i spil. Foto: I 2024 har Augustinus Fonden støttet Foreningen for Kunst og Mental Sundhed. Projektet 'ARTivize din Recovery’ arbejder med video- og skrivegrupper som en recovery-orienteret indsats i psykiatrien i samarbejde med filminstruktører, forfattere, brugere, sundhedsfaglige og forskere. (Kreditering: Peter Franceschi)
Om os
Augustinus Fonden er en erhvervsdrivende fond med en historie, som går tilbage til 1942. Fonden har en lang tradition for at bidrage til kunst og kultur i hele Danmark. Derudover støtter fonden forskning, viden, sociale indsatser i Danmark og akut nødhjælp til katastroferamte områder. På LinkedIn vil vi løbende bringe nyt fra Augustinus Fonden og fondens støtteområder.
- Websted
-
http://www.augustinusfonden.dk/
Eksternt link til Augustinus Fonden
- Branche
- Velgørenhedsorganisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 11-50 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København K, København K
- Type
- Nonprofit
- Grundlagt
- 1942
- Specialer
- Filantropi
Beliggenheder
-
Primær
Sankt Annæ Plads 13, st. th.
København K, København K 1250, DK
Medarbejdere hos Augustinus Fonden
-
Cecilie Wallengren
Augustinus Fonden - Seniorkoordinator for klassisk musik, litteratur og kulturarv
-
Christian Edelvold Berg
Analysechef - Augustinus Fonden - Alle opslag og kommentarer er egne synspunkter
-
Thomas Augustinus
Senior Program Manager at Access2innovation
-
Mette-Astrid Jessen
Seniorrådgiver at Augustinus Fonden
Opdateringer
-
📣 Nu er ansøgningspuljen for kulturarvsforskning åben 🔍 Augustinus Fonden styrker støtten til kulturarvsforskning og øger ansøgningspuljen til 50 mio. kr. i 2025. Derudover er forskningspuljen forlænget til 2030. Det sker for at fremme relevant forskning og formidling af kulturarven i Danmark. I årets ansøgningspulje er der også skabt bedre muligheder for støtte til større samarbejdsprojekter mellem for eksempel museer og universiteter, så flere parter sammen kan løfte projekter af national betydning. ”Vi har gennem årene set, at det har stor værdi, når forskningsmiljøerne samarbejder. Det bidrager til at løfte kvaliteten af forskningen og er kilde til nytænkning. Derfor ser vi frem til med puljen for 2025 og fremover at kunne imødekomme et behov fra forskningsmiljøerne for at skabe større samarbejdsprojekter på tværs af institutionerne,” udtaler Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. Vigtige datoer 💡 Digitalt informationsmøde 27. februar kl. 10 – tilmelding via infomoede@augustinusfonden.dk 💡 Ansøgningsfrist 15. maj 2025 💡 Find ansøgningsopslaget for 2025 og vejledning her https://lnkd.in/dcpCjWwJ Foto: Museum Midtjylland samarbejder med Museum Horsens og Moesgaard Museum om det store arkæologiske forskningsprojekt ”Under pres”, der modtog en bevilling i 2023. Projektet udgraver på ny den unikke gravplads, Hedegård, der rummer en af Skandinaviens rigeste gravpladser fra århundredet omkring Kristi fødsel. (kreditering: Poul Madsen)
-
Årets resultat 2024 – et løft på flere indsatser ✨ Augustinus Fonden har uddelt 605 mio. kr. i 2024 til kunst, kulturarv, forskning, viden og sociale indsatser. Vi kan se tilbage på et år, hvor især museerne, den klassiske musik og scenekunsten har oplevet markante stigninger. 💡Læs mere om årets resultat og få indsigt i nogle af de vigtige samfundsindsatser lige her https://lnkd.in/dtWvqZkt
-
-
🎅 🤶 🎄 Glædelig jul fra Augustinus Fonden – kom med ind i violinbyggerens værksted 🎻 Augustinus Fonden råder over en unik samling af mesterinstrumenter, som bliver udlånt til talentfulde musikere, så de kan udvikle sig og bidrage til at skabe store øjeblikke og musikalske oplevelser på allerhøjeste niveau. Til glæde for os alle sammen. I 2024 har vi føjet en ny cello til samlingen bygget af den dansk-franske violinbygger, Noémie Viaud. Hun har etableret sig som violinbygger med eget værksted i Danmark og er internationalt anerkendt for sine instrumenter. Gennem flere måneder har vi fået lov til at komme med indenfor i Noémies værksted og følge fremstillingen af den nye cello. Fra den møjsommelige udvælgelse af det helt rigtige træ over det omhyggelige håndværk med tilskæring, slibning, samling og lakering til strengene stemmes og stryges for første gang. Du kan se hele filmen her: https://lnkd.in/dFnMaj69 Kreditering: Tak til Noémie Viaud Video: Tengberg Media Musik: "Tjønneblomen" (Gjermund Haugen) "Naja's Waltz" (Fredrik Schøyen Sjölin) Performed by the Danish String Quartet ® 2017 ECM Records GmbH Used by arrangement with ECM Records
-
✨ Ny formidling om Livøs historie på vej På Livø, en mindre isoleret ø i Limfjorden, blev der frem til 1961 anbragt mænd, der var uønskede i datidens samfund. Et nyt projekt skal være med til at give en mere nuanceret og kvalificeret forståelse af Livøs anstaltshistorie og for de mennesker, der blev anbragt på øen. Samtidig er det tanken at gøre Livø til en platform for nutidig refleksion og debat om emner som stigmatisering, isolation og samfundets behandling af marginaliserede grupper. Vesthimmerlands Museum, Naturstyrelsen og Aalborg Universitet vil sammen løfte det storstilede projekt, der udover at formidle Livøanstaltens historie også vil løfte øen som destination for natur-og fødevareoplevelser. Med støtte på i alt 22 mio. kr. fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og den filantropiske forening Realdania er projektet nu fuldt finansieret. De konkrete initiativer i projektet: 💡 De historiske bygninger bliver restaureret og omdannet til et formidlingscenter med autentiske udstillingsrum. For eksempel bliver cellebygningen og cellegården åbent for offentligheden med autentisk indretning og lydinstallationer. 🌿 En digital guide og skiltning på øen bliver en del af formidlingsprojektet. Det skal være med til at formidle naturværdierne og gøre anstaltens historie levende for alle besøgende. Med projektet bliver der skabt en helhedsoplevelse af øen i Limfjorden, der kombinerer øens historie med naturoplevelser og ophold. Foto: Naturstyrelsen Himmerland og Lokalhistorisk Arkiv Løgstør Læs mere her: https://lnkd.in/dqm856fJ
-
-
⭐ Nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke er på vej⭐ Om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op. Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet. Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke. Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden, udtaler: ”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv." Det var tilbage i 1995, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Læs alt om projektet her: https://lnkd.in/dTZ4FmEd
-
-
Tillykke til Partnerskab Mod Vold, der i denne uge modtog Den Kriminalpræventive Pris i 2024. En flot anerkendelse af en vigtig indsats. ✨ Det er organisationen Lev Uden Vold og 10 ud af 12 politikredse, der står bag Partnerskab Mod Vold. Indsatsen rækker ud til mennesker, der lever med vold i nære relationer, og er med til at sikre at voldsudsatte og voldsudøvere får den nødvendige hjælp. Det sker bl.a. med et stærkt fokus på forebyggelse og viden om vold, så udøvere og ofre bedre kan forstå egen situation. Det tætte samarbejde med politiet sikrer, at flere hurtigt får faglig støtte til at tage de første skridt væk fra et liv med vold. Lev Uden Vold er et videns- og rådgivningscenter, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer. Man kan ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888, hvis man som voldsudsat, voldsudøver, pårørende eller fagperson har behov for rådgivning. Læs mere her: https://lnkd.in/dTpweZDJ Læs om Augustinus Fondens støtte til indsatsen her https://lnkd.in/d2Pb6a8S
-
-
📣40 mio. kr. til humanistisk forskning i Danmark. 💡 Augustinus Fonden offentliggør i dag de 14 projekter, der har modtaget en bevilling fra årets forskningspulje til forskning i kulturarv. "Årets projekter berører samfundsdagsordener som magtforhold, klimaforandringer, koloniale strukturer, kønsspørgsmål og geopolitiske forhold. Det understreger, at vores fortid fortsat er højaktuel - og at et fagligt forskningsmæssigt blik på fortidens strukturer forhåbentlig kan være med til at nuancere de emner, som kan skabe stor debat i dag", siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. For eksempel vil et af projekterne undersøge kvinders rolle i musiklivet under Rødstrømpebevægelsen. Et andet projekt dykker ned i internationale konflikters påvirkning af danske museer og kulturinstitutioners udstillingspraksis. Et tredje projekt vil udforske en unik kulturarvssamling af mumier og skeletter af Inuit fra Thule Kulturen, og hvad de kan fortælle om inuits livsverden, dødsverden og arv. Vi ser frem til at følge forskningen og resultaterne af projekterne i de kommende år. Se en præsentation af alle de støttede projekter: https://lnkd.in/dqqqScWb Læs mere information forskningsindsatsen: https://lnkd.in/dfxfkHxt Fotos: Søsterrock (Mayadevi Dichmann), Glypoteket, Museum Odense, Vesthimmerlands Museum, Gammel Estrup, Nationalmuseet, Københavns Museum og Grønlands Nationalmuseum
-
-
-
-
-
+ 4
-
-
💡 Videnskab.dk arbejder for at udvikle videnskabsjournalistikken, bringe videnskaben i spil og gøre forskningens betydning mere synlig i samfundet. Med en flerårig bevilling fra flere danske fonde får Videnskab.dk nu mulighed for at styrke og udvikle indsatsen 'Forskerne Formidler'. Forskerne Formidler giver forskere en platform til at dele deres viden og komme i dialog med den brede offentlighed. Bevillingen muliggør samtidig en udvidelse af initiativet, så Forskerne Formidler kan opruste med formidlingskurser, formater og kanaler til at formidle på engelsk til et internationalt publikum. Med støtte fra Lundbeckfonden / Lundbeck Foundation, Novo Nordisk Foundation, LEO Fondet // LEO Foundation og Augustinus Fonden på i alt 15 mio. kr. kan Videnskab.dk fastholde og udbygge indsatsen. Augustinus Fonden støtter humanistisk forskning og formidling og ser det derfor som en vigtig national opgave at sikre, at fri forskning gøres tilgængelig for alle. Se mere om Forskerne Formidler her: https://lnkd.in/dyvYyaxF Foto: Forskernes redaktør, Anders Høeg Lammers, og videnskabsjournalist Lise Brix underviser grønlandske forskere i formidling for at få mere viden om den forskning, der foregår i Grønland, ud til lokalbefolkningen. (Foto: Emil Nørgaard Stach) Læs mere om, hvordan Videnskab.dk arbejder med at fremme samarbejde mellem grønlandske forskere og journalister her: https://lnkd.in/dhrMrpr5
-
-
🎶Skal I søge støtte til et musikprojekt? Augustinus Fonden introducerer nye ansøgningsrunder fra januar 2025 🎶 Med seks årlige ansøgningsrunder ønsker vi at gøre ansøgningsprocessen mere struktureret og give en hurtigere afklaring. Fonden støtter musikprojekter som koncerter, festivaler, indspilninger, talentudvikling og publikumsudvikling. 🗓️ Ansøgningsdatoer i 2025: 17. januar: Festivaler 17. marts: Åben ansøgningsrunde 5. maj: Åben ansøgningsrunde 23. juni: Indspilninger samt kammerensembler og mindre musikgrupper 1. september: Åben ansøgningsrunde 3. november: Åben ansøgningsrunde I 2023 modtog vi 750 ansøgninger og bevilgede 40 mio. kr. til omkring 300 projekter inden for dansk musikliv. Du finder information om støttemuligheder, vejledning, projekteksempler og kontaktinformation i linket. Foto: Fra musikfestivalen Festival & Friends, 2024 (kreditering: Julia Severinsen)
-