Berlingske

Det er ikke et let job, Søren Skou har taget. Han er netop valgt som ny formand for den pressede danske slagterikoncern Danish Crown, og der venter masser af arbejde med at ændre retningen for den store danske virksomhed. Men Skou har erfaring fra omfattende forandringer i A.P. Moller - Maersk, som han stod i spidsen for, da Mærsk solgte olieforretningen og ændrede stort set alt andet. Nu venter endnu en svær opgave. For Danish Crown er i krise. Landmændene får en lavere afregningspris end hos mange konkurrenter, og bliver den ordning ikke forbedret, forlader de måske virksomheden. I sidste ende kan det sætte hele virksomhedens eksistens over styr. »Der er ingen tvivl om, at Danish Crown er udfordret. I det seneste halvandet til to år har virksomheden ikke været i stand til at betale helt så meget til leverandørerne som konkurrenterne, fordi man har et problem med konkurrencedygtighed,« siger Søren Skou, kort efter han torsdag blev valgt som ny formand for Danish Crown. »Jeg og hele ledelsen skal genskabe Danish Crowns konkurrencedygtighed. Det, vi betaler leverandørerne, skal som minimum være på niveau med den gennemsnitlige notering.« Læs hele interviewet med Søren Skou her: https://lnkd.in/dYVJ9BCN 📸 Rune Øe #virksomheder #topchef #ledelse

Omsider. Lars Fruergaard Jørgensen har sikkert andet at tænke over på en dag, hvor aktierne i Novo Nordisk tumler ned. Derfor ros til Lars Fruergaard Jørgensen og Lars Sandahl Sørensen fra Danish Industry for at løfte blikket og åbne debatten om, hvor langt bagefter Europa og dermed Danmark at sakket bagud i forhold til Kina og USA. Næsten endnu større ros for, at de tør pege på, hvor den er gal, nemlig med at helt overdrevne og alt for vidtgående mængde af regler og rapportering, som er ved at sende virksomhederne i knæ: "En af årsagerne til Europas svulmende dårligdomme er, at vi bliver ved at indføre regler om alverdens ting uden blik for, om de stiller forskere og virksomheder dårligere end konkurrenterne i USA og i Kina," skriver Politikens erhvervsjournalist Per Thiemann om udtalelserne fra Sandahl og Lars Fruergaard. »Jeg er stor tilhænger af alle de gode intentioner i reglerne. Men når de betyder, at det ikke længere er attraktivt at investere eller risikere noget i Europa, så flytter investorerne bare deres penge andre steder hen. Europa var engang verdens apotek. Det er vi ikke længere«, siger Lars Fruergaard Jørgensen til Politiken. »Vi er sakket frygtelig bagud, og konsekvenserne er virkelig alvorlige«, siger Lars Sandahl til avisen. Deres melding er relevant, for Danmark har EU-formandskabet næste år. Og ikke alene har vi det. I efteråret kom rapporten, som den danske regering skal gøre til sin egen, nemlig Draghi-rapporten. Ja, egentlig burde jeg her kun dele artikler fra Berlingske, men man kan jo godt gøre en undtagelse, når en dygtig kollega på en anden avis, som ikke særlig tit går op i vækst eller regelbekæmpelse hverken i journalistik eller lederplads, pludselig skriver noget interessant. Link til artiklen i kommentarfeltet.

»Vi risikerer at forspilde chancen.« Sådan lyder budskabet fra forskningsordfører Stinus Lindgreen (RV) og professor i astrofysik Anja C. Andersen i en ny kommentar. Danmark har fået en ny rumstrategi, hvor ambitionen blandt andet er at fordoble bidraget til det europæiske rumagentur, European Space Agency - ESA. Det er glædeligt, men der skal mere til, hvis vi ikke skal sakke bagud, når det kommer til kontinentets rumprojekter, skriver ordføreren og professoren. For lige nu er perioden for indfasningen af bidraget for lang. Og så risikerer Danmark at blive overhalet af andre landes støttebeløb i mellemtiden, mener de. Og så er der faktisk endnu en ting: Om kort tid overtager Danmark formandskabet i EU, og det er på det tidspunkt, hvor den næste treårige periode for ESAs aktiviteter skal planlægges. »Det er en gylden mulighed for at gøre vores indflydelse gældende,« skriver Lindgreen og Andersen. Men det er en mulighed, der ifølge dem risikerer at gå tabt. For Danmarks bidrag vil på det tidspunkt stadig være »pinligt lavt«. Det kan i sidste ende »sætte os udenfor døren, hvor vi kunne sidde for bordenden«, lyder meldingen. Læs hele indlægget her: https://lnkd.in/dvQn6NRp 📷 Mathias Svold

Oliver Willacy, der i 2023 blev udvalgt til Berlingskes Talent 100-liste, og Kristoffer Jensen Kolnes sælger deres virksomhed til en fremadstormende svensk virksomhed. De to læger etablerede i 2021 onlineklinikken, Medstart, der tilbød at udskrive vægttabsmedicin online. Deres virksomhed bliver dermed den første »exit« i den danske digitale vægttabsverden. Medstart er nu på svenske hænder i form af onlineklinikken Yazen Health. »Yazen er grundlagt af et erfarent team af sundhedseksperter, som tidligere har stået bag succesfulde digitale sundhedsklinikker. Det har været en inspirationskilde for os med deres succesfulde vækststrategi og holistiske tilgang til behandling,« fortæller Oliver Willacy. Medstat hørte trods en milionomsætning til blandt de mindre klinikker i Danmark. Med købet og det nye navn bliver Medstart en del af en større europæisk onlineklinik, der har fået deres aktive brugere til at tabe mere end 200 tons. Ifølge Oliver Willacy har markedet for onlineklinikker udviklet sig markant de senere år. »Markedet for onlineklinikker i Danmark har udviklet sig markant de seneste år på grund af introduktionen af vægttabsmedicin og en større parathed til digitale sundhedsløsninger,« siger Oliver Willacy. Du kan læse hele artiklen om vores tidligere Talent 100-talent her: https://lnkd.in/du7au2Nc 📷 Thomas Lekfeldt #iværksætteri #medicin #salg

De kan noget helt særligt, og de har evnen og viljen til at nå helt til tops. For 21. gang sætter Berlingske fokus på de mest talentfulde unge i dansk erhvervsliv og det offentlige. Det gør vi i vores Talent 100-kåring, hvor vi udvælger og portrætterer 100 talenter under 36 år. Du og din arbejdsplads har frem til mandag den 20. januar mulighed for at nominere kandidater til Talent 100 nederst i denne artikel: https://lnkd.in/db5f4GiE 🎥 Malthe Rodin #talent100 #berlingske #berlingskebusiness

Maria Garde vil nu også kunne lægge stemme til bøger, som hun aldrig selv har indtalt. Hun er i forvejen en af Danmarks flittigste indlæsere af lydbøger, men nu er hendes stemme blevet klonet, så man med et tryk på en knap kan høre hende læse op i stedet. Storytel, der i Danmark ejer Mofibo, har klonet Maria Gardes stemme i 19 af deres egne titler. Det er en del af en ny funktion, hvor Storytel fra den 16. december gør det muligt at skifte fra den ægte indlæser af en lydbog til en anden stemme skabt med kunstig intelligens. Det nye tiltag skal være med til at løse, at 89 procent af alle Mofibo-lyttere har stoppet lytningen af en lydbog på grund af oplæseren. Til at begynde med var den rutinerede oplæser en smule skeptisk ved tanken om den nye teknologi. »Men da jeg hørte smagsprøver, udbrød jeg bare: 'Hvad?!' Jeg afspillede en lydprøve med min egen klon for min søn på 25 år. Han kunne ikke høre, at det ikke var mig,« siger Maria Garde. Nu glæder hun sig bare til, hvordan hendes stemme bliver taget imod ude blandt lytterne. Du kan læse hele artiklen her: https://lnkd.in/dmWFnqk6 📷 Mofibo #ai #bøger #teknologi

Iværksætteren Niels Buus bliver nu reddet i sidste øjeblik. »Skatten fra helvede«, som lagerbeskatningen blev døbt blandt iværksættere, betød, at Niels Buus stod med en skatteregning på over 20 millioner kroner. I første omgang blev et politisk flertal enige om at ændre reglen med syv års tilbagevirkende kraft. En beslutning, som Niels Buus beskrev som »ekstra bittert«, da den ikke omfattede hans otte år gamle sag. Men det har aftalepartierne nu lavet om på i et ændringsforslag. I det nye forslag fremgår det, at loven afskaffes med ti års tilbagevirkende kraft. »Det er vildt, og jeg har svært ved helt at forstå det. Det er jo et lille mirakel, der er sket her. Eller et ret stort mirakel faktisk,« siger Niels Buus til Berlingske. Mens sagen har stået på, er der flere politikere, som har arbejdet bag kulisserne for at hjælpe Niels Buus og iværksættere som ham. I flere af de politiske lejre tager de æren for den nye ændring. Niels Buus roser dog først og fremmest Thomas Black-Petersen fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder og 🚀JAKOB NEUA NØRGAARD Nørgaard, en anden iværksætter ramt af »skatten fra helvede«. »Deres arbejde for at få den her sag frem i lyset har været utrætteligt og helt forrygende. Jeg bliver nærmest rørt over at tale om det,« siger den nordjyske iværksætter. Du kan læse hele artiklen her: https://lnkd.in/drEkunn9 📷 Lars Horn / Baghuset #iværksætter #skat #lovgivning

To dødsfald på Manhattan har splittet USA. Luigi Mangione, der skød forsikringsboss Brian Thompson, hyldes som en helt. Det samme gør Daniel Penny, der blev frikendt for at pacificere en hjemløs sort mand, der gik amok i New Yorks subway. Reaktionerne giver et interessant billede af en tid i forandring. Black Lives Matter-æraen synes forbi og nye kulturelle kamppladser er vokset frem. Fra mit seneste nyhedsbrev: “Et andet USA er ved at vokse frem af askerne fra den døende woke-bølge. Her er race ikke den dominerende kulturelle markør på venstrefløjen. I stedet er klassesamfundet retur, og i klassesamfundets prisme ses den magtfulde forsikringsboss Brian Thompson som et retfærdigt offer, når han skydes ned på Manhattan. Også selv om han er landmandssøn fra Iowa. Det er ikke længere den hjemløse, sorte mand, der får den progressive vredestsunami til at rejse sig. Det er ikke længere et spørgsmål om »Black Lives Matter«”. Nu diskuterer USA om »Rich Lives Matter«. https://lnkd.in/dbXzp-GK

Digitaliseringen skulle skabe mere demokratiske, innovative og inkluderende samfund. Men det er endt i afhængighed, fordummelse og overvågning. Det mener Jesper Balslev, der i sin nye bog kritiserer en hovedløs digitalisering, der vil koste samfundet dyrt. Jesper Balslev, der er ph.d. og docent ved KEA - Københavns Erhvervsakademi, er en af dem, der selv troede på digitaliseringen. Men glansbilledet begyndte at krakelere i løbet af 2010erne. Nu har de fleste forstået, at vi ikke nødvendigvis bliver klogere af internettet, men måske snarere dummere, når vi fastholdes i algoritmernes ekkokamre og uendelige gentagelser af ligegyldige kattevideoer. »Vi havde dengang følelsen af, at vi var en del af en fantastisk generation, der løste problemer på en helt ny måde.« »I det lys er det ret sørgeligt at finde ud af, at vi er nok den dummeste generation, der nogensinde har eksisteret i Danmark – også dummere end 68erne, der i det mindste holdt nogle gode fester,« siger Jesper Balslev. Ifølge Jesper Balslev er digitaliseringen »vor tids rygning«. Derfor har vi brug for et opgør med det, som han kalder »det industrielle afhængighedsskabende kompleks«. Vi skal tilbageerobre vores egen opmærksomhed ved at udvikle målrettede strategier for, hvordan vi i højere grad afkobler os selv fra det digitale. Læs mere her: https://lnkd.in/dhcJdPQ8 📷 Nicoline Kjems-Krognos #digitalisering #arbejdsliv #skærm

Statsminister Mette Frederiksen har et åbenlyst problem, når hun i fire store avisinterview tager et opgør med tidens naive optimisme. Hvorfor skal vi lytte til en statsminister, som dannede en bred regering hen over midten på baggrund af en krisefortælling, som løb lige så hurtigt ud i sandet som regeringens opbakning i meningsmålingerne? Det skal vi, fordi statsministeren måske omsider er nået ind til den kernefortælling, som SVM-regeringen burde have begyndt med at fortælle. Statsministeren beder os om at lægge den naive optimisme til side. Når man gør det, så dukker andre og måske bedre svar op end bare at håbe, at det nok skal gå. Derfor kan man stadig gøre sig den ulejlighed at levere nogle helt konkrete argumenter, som understøtter statsministerens analyse. Her er tre: 👉 Glem negative renter Tiden med nulrenter eller direkte negative renter er forbi. Vi har i den seneste tid set, hvor fundamentalt tilbagekomsten af en vis inflation ændrer vilkårene for os alle sammen. En af forklaringerne på, at der var nul bud på at bygge havvind i danmarkshistoriens største udbud, og at ingen vil betale for at få lov at sætte havvind op, er blandt andet, at de lange renter har stabiliseret sig på 4,0 procent og ikke falder til nul igen, uanset om centralbankerne sender de korte ned i et par procent. Ideen om, at vi har råd til alt, og at den grønne omstilling er en billig omgang, er stendød. 👉 Vind og sol rækker ikke Energipolitikken er et eksempel på vores naive optimisme, hvor vi tror, at vi af hensyn til den grønne omstilling kan opsætte solceller og vindmøller uden at skele til forsyningssikkerhed. Det blev vi mindet om i sidste uge, hvor overskyet vejr og vindstille sendte elpriserne op over 11 kroner pr. kilowatt-time. I virkeligheden er der risiko for, at vi på grund af det pressede europæiske elsystem kan opleve direkte strømsvigt i kortere perioder. Vi nærmer os – hvis vi ikke allerede er der – punktet, hvor vi ikke har den luksus kun at tale sol og vind som svaret på alt. Der skal med andre ord tages et opgør med eksempelvis Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Denmark og AkademikerPension, som har dæmoniseret det norske olie- og gasselskab Equinor. Vi kan slet ikke undvære eksempelvis Equinor i det europæiske energisystem. 👉 Europa eller kaos Draghi-rapporten, som tegner et dystert billede af Europas økonomi og evne til at udvikle sin velstand, er måske en af de vigtigste rapporter om Europas fremtid i årtier. Draghi-rapporten er interessant, fordi den slår fast, at det er et imperativ at løfte Europas investeringer, herunder også de private investeringer. Helt afgørende slår Draghi fast, at det skal være noget for noget i forhold til de nationale budgetter, så udstedelse af fælles gæld er matchet af beslutninger, som sætter gælden på en holdbar kurs i de mest gældsatte lande som Frankrig og Italien. Det er i Danmarks egen dybe interesse. Links i kommentarfeltet.