🎉🎉Mads Hyldgaard Henningsen, der læser kemiingeniør på 9. semester, har netop modtaget et verdensmål mikrolegat på 25.000 kr. Mads deler prisen med sin makker, erhvervsøkonomistuderende, Julie Simone Kristensen, der går på Erhvervsakademi Dania. De får prisen, så de kan udvikle videre på deres produkt, der kan opspore euforiserende stoffer i drinks. Vi ønsker stort tillykke til de to unge iværksættere🎉🎉
Fra blinddate til innovation: Julie og Mads modtager Mikrolegat på 25.000 Kr. 🎉 Hver femte dansker mellem 18 og 36 år har oplevet at få deres drink drugget eller mistænker, at det er sket. Det vil Julie Simone Kristensen, studerende i markedsøkonomi, og Mads Hyldgaard Henningsen, kemiingeniørstuderende ved Aalborg Universitet, gøre op med. De står bag startup-virksomheden Ilumme-Tech, der udvikler et produkt, der hurtigt og præcist kan registrere euforiserende stoffer i drinks. Med denne løsning håber de at skabe større tryghed i nattelivet. I øjeblikket deltager de i AAU Startup Programme, hvor de arbejder målrettet på at realisere deres vision. Julie fik oprindeligt idéen, men manglede den rette partner til at føre den ud i livet. I oktober 2024 fiksede en underviser på Aalborg Universitet et møde mellem hende og Mads. Det blev starten på et stærkt venskab og makkerskab. "Jeg vidste med det samme, at det her var noget, jeg ville være en del af," siger Mads. De 25.000 kr. fra Mikrolegatet skal bruges til produktudvikling og finpudsning af deres prototype. Når den er klar, vil de teste produktet i samarbejde med Safehouse i Aalborg. Derudover er de allerede i gang med at søge patent på opfindelsen. "At være et team er bare enormt vigtigt i iværksætteri. Jeg synes jo bare, det er fedt, at jeg har kunnet overlade alt det produkttekniske til Mads. Jeg udviklede selv produkter i begyndelsen, og det var altså lidt op ad bakke," fortæller Julie. Stort tillykke til Julie og Mads med legatet! Vi ser frem til at følge deres rejse og til at se, hvordan deres opfindelse kan gøre nattelivet tryggere for alle💡 #aaudk Department of Chemistry and Bioscience, Aalborg University, Denmark. Erhvervsakademi Dania Fonden for Entreprenørskab