BIOFOS

BIOFOS

Miljømæssige tjenester

København K, Denmark 4.375 følgere

Vi skaber bæredygtigt vandmiljø og udvinder ressourcer til nytte og gavn for dig og din by

Om os

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 14.000 gæster om året. BIOFOS har 169 medarbejdere og ejes direkte eller indirekte af Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Tåstrup Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune. BIOFOS-koncernen består af i alt fire selskaber. BIOFOS Holding A/S er holdingselskab i koncernen og ejer de tre datterselskaber BIOFOS A/S, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S. BIOFOS A/S er et service- og administrationsselskab, hvor alle medarbejdere i BIOFOS er ansat. BIOFOS A/S har aftaler med de andre datterselskaber om ledelse og drift og løser desuden en række opgaver for hele koncernen inden for fx økonomi og administration. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S forestår rensning af regn- og spildevand for kommunernes spildevandsselskaber, drift af transmissionsledninger, slamforbrænding mv. De to selskaber ejer renseanlæg, bygninger, grunde mv. på Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen.

Websted
http://www.biofos.dk
Branche
Miljømæssige tjenester
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
København K, Denmark
Type
Aktieselskab
Grundlagt
2013
Specialer
Spildevandsrensning, Slamforbrænding, Slambehandling, Klimavenlig el, biogas og fjernvarme og Besøgstjeneste

Beliggenheder

  • Primær

    Refshalevej 250

    København K, Denmark 1432, DK

    Se ruten
  • Refshalevej 250

    København, 1432, DK

    Se ruten
  • Kanalholmen 28

    Hvidovre, 2650, DK

    Se ruten
  • Parkstien 10

    København sv, 2450, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos BIOFOS

Opdateringer

  • 𝗩𝗶 𝘁𝗮𝗴𝗲𝗿 𝗻𝘆 𝗺𝗲𝗹𝗹𝗲𝗺𝗽𝘂𝗺𝗽𝗲 𝗶 𝗱𝗿𝗶𝗳𝘁! For en uge siden havde kollegaerne på Renseanlæg Damhusåen andet at smile over end det gode vejr ☀️ – de fik nemlig overleveret den nye mellempumpestation. Med sine fem pumper, hver med en kapacitet på 2.500 m³/timen, kommer den sammen med de eksisterende mellempumper til at kunne sende hele 17.000 m³/timen ud i biologien på anlægget. Afleveringen betyder også, at vi nu kan tage den eksisterende mellempumpestation ud af drift til en tiltrængt renovering. Og frem mod foråret skal samstyringen mellem den gamle og nye mellempumpestation etableres. Efterhånden er størstedelen af vores store anlægsprojekter på Renseanlæg Damhusåen ved at blive færdiggjort, så vi kan nå i mål med vores udbygningsplan, der sikrer, at vores renseanlæg kan følge med befolkningstilvækst og øgede vandmængder. Fra BIOFOS skal der lyde en stor tak for det gode samarbejde til NCC og Krüger A/S. Og som en ekstra bonus: Den nye platform på toppen af mellempumpestationens tryktårn giver nu en fantastisk udsigt over anlægget på solskinsdage 😎 #fremtidssikring #udvikling #mellempumpestation

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Kunne du tænke dig at blive chauffør til containerkørsel og serviceopgaver på Danmarks største renseanlæg? 🚚 På vores renseanlæg renser vi spildevand fra hovedstadsområdet. Størstedelen af det materiale, der fjernes under rensningen, er slam – og det har vi brug for endnu en kollega til sikkert og effektivt at transportere mellem vores tre anlæg; Damhusåen, Lynetten og Avedøre, når det skal brændes. For at komme i betragtning til jobbet skal du have kørekort til B og C samt EU-kvalifikationsbevis. Da vi bruger elektronisk tidsregistrering, er det også en forudsætning, at du har grundlæggende pc-kendskab. Til tider vil du også skulle løse diverse serviceopgaver, såsom smøring af containere og rengøring. Ved ovnrevision på vores anlæg kan der desuden forekomme weekend- og skifteholdsarbejde. Hvis du er den rette kandidat – eller kender en, der kunne være det – så ta' et kig på stillingen hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 21. februar 2025.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 𝗟𝗮𝘁𝘁𝗲𝗿𝗴𝗮𝘀 𝗲𝗿 𝘀𝗽𝗶𝗹𝗱𝗲𝘃𝗮𝗻𝗱𝗲𝘁𝘀 𝘀𝘁ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝗸𝗹𝗶𝗺𝗮𝘀𝘆𝗻𝗱𝗲𝗿 – 𝗺𝗲𝗻 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗸𝗮𝗻 𝘃𝗶 𝗯𝗲𝗸æ𝗺𝗽𝗲 𝗱𝗲𝗻? Lattergas er en af de mest klimabelastende drivhusgasser, og på et renseanlæg opstår den som en naturlig del af de biologiske processer. Forsøg hos bl.a. BIOFOS har vist, at vi kan reducere udledningen med op til 80% på flere danske anlæg – det er imponerende! Men vi står stadig over for en stor udfordring: Der findes ingen "one-size-fits-all"-metode, der passer til alle anlæg. Hos BIOFOS har vi i mange år arbejdet på at forstå og nedbringe lattergas. Med droner, sensorer, sporgasbiler og et kendskab til bakterierne bag processen har vi taget store skridt fremad. Men lattergas er kompleks – dens emissionsmønstre varierer fra anlæg til anlæg, og det gør det svært at finde en fælles strategi. I en ny artikel i WaterTech deler vores projektleder, Artur Tomasz Mielczarek, indsigter fra arbejdet med at måle, forstå og reducere udledningen af lattergas. Han belyser de mange metoder og udfordringer – og hvorfor vi stadig leder efter den "magiske knap" til at eliminere gassen helt. 🔗 Læs artiklen via linket i kommentarfeltet

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Er du maskinmester, nyuddannet eller med et par års erfaring? Så har vi et spændende job som procesassistent til dig på Renseanlæg Avedøre, hvor vi arbejder med avancerede tekniske anlæg og processer inden for biogas, el og fjernvarme🔧 Som procesassistent er du med til at sikre en høj rensekvalitet af spildevandet i hovedstadsområdet, og du er med til at drive og udvikle et af Danmarks største renseanlæg. Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a. overvågning og optimering af vores renseanlæg, runderinger på anlægget, risikovurdering af driftssituationer og koordinering af vedligeholdelsesopgaver. Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har et par års erfaring som maskinmester. Det er vigtigt, du trives med at træffe beslutninger, og du har eller er nysgerrig efter få en god procesforståelse. Samtidig skal du være en habil IT-bruger med sans for detaljen, da en stor del af arbejdet foregår med overvågning via IT-systemer som f.eks. IGSS og ABB 800xA. Vi har stort fokus på et sikkert arbejdsmiljø, og derfor forventer vi, at du også har det. 👉Find link til jobannoncen i kommentarfeltet. #procesassistent #spildevand #job #renseanlægavedøre

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Forventninger om et højt aktivitetsniveau de kommende år betyder, at BIOFOS udvider direktionen og ansætter en teknisk direktør. Det sker for at sikre et fortsat bæredygtigt vandmiljø og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet. Den nye tekniske direktør bliver Cicilie Senderovitz. ”Cicilie Senderovitz har den helt rigtige profil, i forhold til de opgaver BIOFOS står over for. Hun har bred erfaring fra forsyningsbranchen herunder styring af store anlægsprojekter og reinvesteringer med et strategisk perspektiv. Det er nøjagtigt de opgaver, vi står over for i BIOFOS de kommende år. Derfor er jeg glad for at få Cicilie med på holdet,” siger administrerende direktør i BIOFOS John Buur Christiansen. Læs pressemeddelelsen på BIOFOS hjemmeside via linket i kommentarfeltet. #tekniskdirektør #forsyningsbranche #bæredygtigtvandmiljø

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 𝗘𝗿 𝗱𝘂 𝗸𝗹𝗮𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘁𝗮𝗴𝗲 𝗻æ𝘀𝘁𝗲 𝘀𝗸𝗿𝗶𝗱𝘁 𝗶 𝗱𝗶𝗻 𝗜𝗧-𝗸𝗮𝗿𝗿𝗶𝗲𝗿𝗲? Vi søger nemlig en teknisk dygtig IT drift- og supportmedarbejder, der vil være en del af vores team. Drømmeprofilen har tidligere administreret Windows Server og Active Directory, men vigtigst er det, at du har en positiv indstilling og arbejder godt både selvstændigt og i teams. Dine primære opgaver omfatter blandt andet: • Vedligeholdelse og overvågning af servere, operativsystemer og applikationer • Fejlsøgning og løsning af problemer i driftsmiljøet • Onboarding af nye medarbejdere og deres opsætning Derudover vil du skulle deltage i eller lede forskellige IT-driftsprojekter samt udarbejde brugervejledninger og undervise dine kollegaer i IT-systemer og sikkerhed. 𝗩𝗶𝗹 𝗱𝘂 𝘃𝗶𝗱𝗲 𝗺𝗲𝗿𝗲? Læs mere om arbejdsopgaverne og den profil, vi søger, via linket i kommentarfeltet. Hvis det lyder som noget for dig, så svar på nogle få spørgsmål og upload dit CV via ansøgningsformularen. Vi glæder os til at høre fra dig! #ledigstilling #jobsøgende #itkarriere

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for BIOFOS, grafik

    4.375 følgere

    Til vores anlægsafdeling i BIOFOS søger vi en samarbejdsstærk projektleder 🔎. I stillingen er der rig mulighed for faglig sparring og for at opbygge relationer til interessenter, herunder vores egen produktions- og vedligeholdelsesafdeling. Arbejdsopgaverne spænder bredt over fornyelser, renoveringer og ombygninger af vores anlæg, så vi kan fortsætte med at skabe et bæredygtigt vandmiljø i hovedstadsområdet. Er du frisk på komplekse, forskelligartede og unikke projekter i en afdeling på 12 kolleger, hvor der ikke er langt til hjælp, sparring eller vidensdeling over en kop kaffe eller et slag bordtennis? ☕🏓 Så send os en ansøgning. #ledigstilling #projektleder #anlæg 📷: Michael Vienø

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Har du haft en god weekend? For det har vi! I sidste uge modtog Ivan Liviano på vegne af BIOFOS nemlig "Årets VUDP-projekt" på Dansk Vand Konferencen for vores og TECHRAS Nano nanoboble-projekt på Renseanlæg Damhusåen 🫧. Det er første gang, prisen uddeles, så det gør os ikke mindre stolte over at være de første – ud af 19 imponerende projekter – som bliver anerkendt for at fokusere på innovative løsninger til at tackle centrale udfordringer i vandsektoren. Projektet har til formål at undersøge nanoboblers potentiale for at forbedre beluftningseffektiviteten i det biologiske rensetrin, hvilket kan føre til en kapacitetsudvidelse af eksisterende renseanlæg. I videoen kan du få en dybere indsigt i projektets mål og metoder 📽️. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2025. Hvis resultaterne viser sig at være lovende, er ambitionen at muliggøre en bred implementering af nanobobleteknologien. Det vil ikke blot kunne øge effektiviteten på renseanlæggene, men også bidrage til en betydelig reduktion af energiforbruget på danske renseanlæg.  Tak til VUDP-foreningen og juryen for prisen!

    Se organisationssiden for DANVA, grafik

    7.011 følgere

    💧🏆SMÅ bobler med KÆMPE egenskaber løb med Vandsektorens egen pris💧🏆 Hele 19 projekter var nomineret. Men det blev Ivan Liviano fra BIOFOS og Thomas Tindahl Jensen fra TECHRAS Nano der løb med #VUDPprisen under DANVAs Dansk Vand Konference 2024. En stolt prisvinder giver her en fagterm-komprimeret og letforståelig indføring i de små boblers vilde egenskaber og fortæller om hans forhåbninger for det banebrydende projekts potentielle betydning for danske renseanlæg og spildevandsrensning. 🎤”Jeg blev meget glad for prisen. Det er en stor anerkendelse af vores indsats. Vi håber, at den her teknologi kan skabe stor værdi for branchen”. Direktør i BlueKolding A/S og bestyrelsesmedlem i VUDP-foreningen, Per Holm, overrakte prisen foran en fyldt sal af vandprofessionelle fra hele Danmark på konferencens første dag. NYSGERRIG❓💡 VUDP-Foreningen uddeler hvert år midler til innovative projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Både projekt- og kontaktinfo findes på VUDP-foreningens hjemmeside: https://lnkd.in/d9dzhgVU #dkgreen #dkpol #water #innovation #dvk2024 Video og foto: DANVA Karsten Bjørno Katrine Ringgaard Jørgensen Mads Volquartz John Buur Christiansen Carl-Emil Larsen Henrik Birch Lars Nørgård Holmegaard Anders Hansen

  • Tillykke til Per Halkjær Nielsen, professor på Aalborg University som torsdag modtog BIOFOS Ressourcepris 2024 under Dansk Vand Konferencen 👏. Per er en sand pioner inden for forskning og udbredelse af mikrobiologiens rolle i spildevandsrensning med projekter som MiDAS og MicroFlora Danica – et atlas over Danmarks mikroorganismer. I samarbejde med sit team har de revolutioneret metoderne til kortlægningen af bakteriepopulationer i aktivt slam, rådnetanke og hele det danske landskab . Hans arbejde har gjort det muligt at forstå komplekse biologiske processer og optimere renseanlægs ydeevne. Resultaterne har ikke kun ført til markante forbedringer i fosfor- og nitrogenfjernelse, men også til reduceret CO₂-udledning og øget produktion af biogas. Pers indsats har stor betydning for både klimaet og danske spildevandsselskabers bæredygtige omstilling. Et stort tillykke skal også lyde til Udviklingschef i Envidan Denmark, Jeanette Agertved Madsen som vandt BIOFOS Inspirationspris. Siden 2016 har BIOFOS fejret inspirerende og engageret fagfolk med et tårnhøjt niveau, som er med til at hæve barren for os alle sammen, så vi som branche sigter højere. Vi ser allerede frem til næste års prisoverrækkelse!🌟 📷: Jonas Ahlstrøm

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I BIOFOS ser vi frem til at mødes med en masse engagerede fagfolk fra branchen til inspirerende snakke og spændende oplæg på Dansk Vand Konferencen. Du kan høre forskellige oplægsholdere fra BIOFOS både onsdag og torsdag, hvor de præsenterer alt fra emner om emissionsreduktion til ny nanoboble-teknologi. Se tidspunkter og emner for oplæggene ved at klikke til højre i billederne nedenfor. 📅 𝗢𝗻𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗸𝗹. 𝟭𝟰:𝟭𝟱-𝟭𝟰:𝟯𝟱: Emissioner fra spildevandsrensning: N2O kontrol – DNA og N2O data fra otte danske renseanlæg Artur Mielczarek, Projektleder 📅 𝗢𝗻𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗸𝗹. 𝟭𝟲:𝟱𝟱-𝟭𝟳:𝟭𝟱: Bæredygtighed: VARGA-projektet – resultater og spin-offs af ressourcegenvinding i fuldskala Dines Thornberg, Miljø- og Udviklingschef 📅 𝗧𝗼𝗿𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗸𝗹. 𝟭𝟬:𝟰𝟯-𝟭𝟬:𝟱𝟱: PFAS i spildevand og slam: Afbrænding af PFAS-holdigt slam Renseanlæg Avedøre, BIOFOS Christina Cueto, Civilingeniør 📅 𝗧𝗼𝗿𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗸𝗹. 𝟭𝟱:𝟰𝟬-𝟭𝟲:𝟬𝟬: Nye teknologier på renseanlæg: Forbedring af beluftning på renseanlæg med nanobobler Ivan Liviano, Procesingeniør 📷: BIOFOS og Anne-Sofie Storm Wesche 

Tilsvarende sider