Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster

Civile og sociale organisationer

Maribo, Sjælland 5.189 følgere

Business Lolland-Falster skaber vækst og styrker virksomheder via rådgivning, sparring og netværk.

Om os

One point of contact for companies with interest in the Southern part of Greater Copenhagen, Lolland-Falster. - Competitive salaries compared to the rest of Scandinavia. - Cheapest place to change the organizational structure. - Lowest level of office rent compared to all Scandinavian Capitals regions. - Scandinavia's best traffic hub with the most direct flights to international destinations. Large projects underway: 2017: Storstrømsbroen (bridge construction, budget: 0,6 billion. EUR), 2019: Fehmarnbelt fixed link, 2019, (tunnel + railway construction, budget: 7,5 billion EUR )

Websted
https://www.businesslf.dk
Branche
Civile og sociale organisationer
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Maribo, Sjælland
Type
Aktieselskab
Grundlagt
2011
Specialer
Business Development, Tourism, Investments, Start up, Fehmarnbelt, Femern Bælt, Forretningsudvikling, Standort Marketing, Invest in Denmark, Commerce, Agribusiness og Industries

Beliggenheder

  • Primær

    Kidnakken 7

    Maribo, Sjælland 4930, DK

    Se ruten
  • Flæsketorvet 68., 1.

    København V., 1711, DK

    Se ruten
  • Slotsbryggen 14 A-D

    Nykøbing F., 4800, DK

    Se ruten
  • Axeltorv 2, st.

    Nakskov, Sjælland 4900, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Business Lolland-Falster

Opdateringer

  • Dagens bedste råd til iværksættere: 💬 Jeg vil varmt anbefale, at hvis man har en drøm om at være entreprenør, så tag fat i Business Lolland-Falster. De er fantastiske til at hjælpe på den ene eller anden måde og til at guide en i den rigtige retning. Sådan siger Morten Damgaard - den ene halvdel af MiMo Investment, der for et par dage siden overtog et stort fitnesscenter i Nykøbing F. Det er brødrene Damgaard - Morten og Michael Damgaard - begge kendt fra håndboldverdenen, der endnu en gang investerer i deres hjemegn Lolland-Falster. Tak for de fine ord 👌 Og ja - tag fat I os, hvis du har brug for hjælp som iværksætter eller med din eksisterende virksomhed. Brug vores gratis tilbud Business Days - og du kan kontaktes os via dette link ➡ https://lnkd.in/dwruDP2U

    Drømmer du om at blive entreprenør? Her er Damgaards bedste råd

    Drømmer du om at blive entreprenør? Her er Damgaards bedste råd

    folketidende.dk

  • Det er et imponerende syn, der kan opleves på Nakskov Havn denne uge. Det kan ses langvejs fra, hvor de to specialkraner, der er stillet op på havnens nyeste kaj, rækker langt op mod himlen, som et nyt vartegn for Nakskov. Tæt på er synet endnu mere imponerende. Vestas er klar til at sende de første 115,5 meter lange møllevinger afsted med vingeskibet Boldwind, der lagde til kaj for et par dage siden. Vingerne skal bruges til Vestas' store V236-15 MW møller, der skal stilles op i kommende havvindmølleparker i blandt andet Østersøen og Nordsøen. Den ene er den polske Baltic Power i Østersøen, der forventes færdig i 2026. Det er den første polske havvindmøllepark, og den vil producere grøn strøm til 1,4 millioner husstande. Det reducerer CO2-udledningen med cirka 2,8 millioner tons om året. Den anden er den tyske He Dreiht i Nordsøen, hvor 64 Vestas møller skal producere strøm til 1,1 millioner tyske husstande. For at understrege størrelsen på de nye15 MW havvindmøller med de 115,5 meter lange vinger, så producerer møllen strøm til fire husstandes døgnforbrug blot ved at køre en omgang. Udskibningen af de nye vinger understreger, at Vestas vingefabrikken i Nakskov er en vigtig brik i den grønne omstilling i form af større havvindmøller. Det kræver længere vinger, og dem laver de på fabrikken i Nakskov. Billederne taler deres eget sprog. I løbet af 2024 har Vestas øget kapaciteten i Nakskov betydeligt, og ansat hundredvis af nye medarbejdere. Foto: Jonas Bonde

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 1
  • Trivsel, sundhed og velvære er nøglen til en god arbejdsplads Det sætter Business Lolland-Falster fokus på ved årets første Business Lounge. ⌚ Torsdag 27. februar 2025 kl. 15.30 🌍 Scandinavian Impact Sukkerfabrikken 26 i Sakskøbing Mød en række lokale virksomheder og få viden og konkrete eksempler på handlinger til, hvordan du kan bidrage til din egen og dine medarbejderes trivsel, sundhed og velvære. Tilmeld dig her https://lnkd.in/dRiASRMZ

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Danmarks første iværksætterLab åbnet på Lolland-Falster Det var tidligere minister og nuværende formand for Folketingets erhvervsudvalg Louise Schack Elholm, der onsdag eftermiddag klippede det røde bånd over – godt hjulpet af ILabs daglige leder Hans Arne Niclasen fra CELF. Dermed blev der (igen) skrevet Danmarkshistorie på Lolland-Falster i kategorien ”at gå forrest” i erhvervsudvikling. ILab (IværksætterLab) er det første af sin art i Danmark på en ungdomsuddannelse, og det er et nyt inkubationsmiljø, hvor alle unge eleverne fra CELF og 10. klasse kan komme og arbejde med deres ide til nyt produkt og virksomhed. Det er et innovativt læringsmiljø, hvor eleverne kan udfolde deres kreativitet og handlekraft. Der er høje forventninger til det nye iværksætter-laboratorium, der skal være med til at skabe fremtidens arbejdspladser på Lolland-Falster. ILab er skabt i tæt samarbejde med Business Lolland-Falster, Guldborgsund Kommune, Tuborgfondet og Fonden for Entreprenørskab. Det ligger på CELF på Merkurs Plads i Nykøbing F. Det er forretningsudvikler Nicolaj Meyer fra Business Lolland-Falster, der vil sparre med eleverne og tilbyde forretningsudvikling. Han sagde ved indvielsen: ”Tag skridtet som iværksætter. Lad ikke al det svære stoppe dig. Hvis I ikke kommer i Løvens hule med jeres produkt, så vil jeg love jer, at I har lært en masse undervejs.”

  • Skipper lagde stærkt fra land til årets første Mastertalk Onsdag morgen var der premiere på førsteudgaven af 2025 udgaven af Mastertalks præsenteret i et nyt partnerskab mellem Business Lolland-Falster, KENMAY - ledernetværk og Aage Maagensen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Mikkel Wesselhoff bød velkommen til en ny serie af Mastertalks med fokus på lederskab. Dagens gode tilbud var en eksklusiv Mastertalk med Coops amba’s nye bestyrelsesformand Pernille Skipper. Det havde 50 morgenfriske erhvervsfolk sagt ja tak til og samledes i Raffinaderiet, som den store konferencesal på Scandinavian Impact på Sakskøbing Sukkerfabrik hedder. Pernille Skipper har lagt den politiske karriere bag, og blev i 2024 valgt som formand for Coop amba, der er foreningen bag Coop Danmark. Hun gav en meget ærlig og spændende gennemgang af tingenes tilstand i ”Brugsen”, og den opgave hun og resten af organisationen er i gang med. Som hun sagde ”det har ikke kørt så godt”… i det, der er Danmarks 21. største virksomhed. Det er også landets største forening med mere end 2 millioner medlemmer. Budskabet var klart fra Pernille Skipper: ✔ Vi skal have et hårdt fokus på kernen – forretningen og driften. ✔ Vi skal have fokus på at fremhæve det særlige ved at være foreningsejet. ✔ Vi skal skabe en hverdagsbevægelse. Mastertalken vakte stor begejstring og gav mange spørgsmål til Pernille Skipper. ”Det var en god og sjov formiddag. Det er tydeligt, at folk har holdninger til Coop. I dag var der især mange spørgsmål til forretningen og driften, og jeg synes, det var en god oplevelse. Der er et hjerte for Brugsen, og det møder jeg overalt, hvor jeg kommer,” sagde Pernille Skipper efter dagens Mastertalk. Mastertalk konceptet er blevet opgraderet i denne sæson med et tydeligt sats på netværksdelen sammen Kennet Mayland fra KENMAY, der er vært og facilitator på Mastertalken. Deltagerne tog godt imod det nye koncept, og der blev netværket fra første sekund, da deltagerne mødtes. Næste Mastertalk er med IT eksperten Tim Frank Andersen, og det er 19. marts. Se mere her https://lnkd.in/dQuB8tYH

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 6
  • Positivt overrasket over Lolland-Falster Morten Nielsen købte virksomheden ISODAN Isoleringsmaterialer i 2014 af Jørgen Munter, og det er et køb, som Morten Nielsen er meget glad for. Ikke mindst fordi det betød en flytning til Lolland-Falster for familien og ham fra bopælen i Vejle. ”Jeg blev positivt overrasket over, hvor meget og hvor let tingene kan lade sig gøre på Lolland-Falster. Man har et andet mindset til at få tingene til at fungere, og er mere positivt indstillet over for at få tingene til at lykkes,” siger Morten Nielsen, ejer og direktør for ISODAN, der ligger i Holeby på Lolland. ”I de 11 år jeg har drevet virksomhed på Lolland-Falster, er der sket meget positivt i forhold til både erhvervslivet og det at bo og leve her." Læs hele artiklen om ISODAN, der i mere end 50 år har været en pionervirksomhed indenfor bæredygtige isoleringsmaterialer. https://lnkd.in/d83xJ2YC

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Velkommen til 2025 – et år med store muligheder Business Lolland-Falsters administrerende direktør Mikkel Wesselhoff giver her en erhvervspolitisk oversigt over tre væsentlige politiske aftaler, der har potentialet til at styrke erhvervslivet i 2025. 2024 blev til 2025: Et år med stærke erhvervspolitiske fremskridt Et nyt år er begyndt, og 2024 vil stå tilbage som et begivenhedsrigt år for dansk erhvervsliv. Tre væsentlige politiske aftaler markerede året og har potentialet til at styrke vores erhvervslivs konkurrencekraft og fremtidige vækst.   Iværksætterpakken: Fremtidens virksomheder skal have bedre vilkår Efter lang ventetid blev regeringens iværksætterstrategi fra sommeren 2024 omsat til handling med en iværksætterpakke, der skaber nye muligheder for iværksættere. Den inkluderer forbedrede rammer for lagerbeskatning, og det er positivt, at iværksætteri får en mere fremtrædende plads i folkeskolens undervisning. Samtidig bliver det nemmere at etablere en bankkonto for nystartede virksomheder – et konkret skridt fremad. Nye virksomheder er motoren for vækst og jobskabelse i Danmark. Selvom vi stadig kan lære af lande som Sverige, er denne aftale et skridt i den rigtige retning.   Generationsskifteskatten: En styrkelse af lokale virksomheder Regeringens erhvervspakke fra sommeren 2024 bragte også en længe ventet reduktion i generationsskifteskatten fra 15 % til 10 %. Dette er en afgørende forbedring for ejerledede virksomheder og familieejede landbrug, der bidrager væsentligt til lokalsamfund som Lolland-Falster med arbejdspladser og nye initiativer. At sikre en smidigere overgang mellem generationer er en fornuftig og langsigtet investering i erhvervslivets stabilitet og vækst.   Rød løber-ordningen: Styrkelse af industrien En tredje vigtig aftale blev indgået i november med introduktionen af rød løber-ordningen. Med fokus på at styrke dansk industris konkurrenceevne globalt, forbedrer ordningen vilkårene for industrisektoren og skaber muligheder for nye industriparker. Lolland-Falster byder sig til med en ambitiøs industripark på op til 1.000 hektar i forbindelse med elementfabrikken ved Rødbyhavn. Det er et initiativ, der kan tiltrække investeringer og styrke den regionale vækst.   2025: Et år med reformer og nye muligheder Ser vi fremad mod 2025, er der flere spændende reformer og initiativer i horisonten. Statsministerens varslede beskæftigelsesreform tegner til at give en ny retning for jobcentrene, og sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver interessant at følge tæt. Hertil kommer regeringens ambitiøse plan om at fjerne erhvervsbyrder for 9 mia. kr. årligt. For virksomhederne handler det om færre omkostninger og bedre rammer for at drive forretning i en tid, hvor nye EU-regler ofte skaber ekstra udfordringer. 2025 byder på store muligheder – for dem, der griber dem. Det forpligter os alle til at tænke stort og handle målrettet

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Velkommen BoligPartner til Business Lolland-Falster Vi er glade for at byde velkommen til BoligPartner som nyt VIP-medlem hos Business Lolland-Falster. BoligPartner tilbyder rådgivning inden for boligkøb. De ved, at et køb af en bolig er en stor beslutning, og at det helt naturligt giver mange spørgsmål til processen. Som erfarne boligrådgivere har de svarene og sørger samtidig for alt det formelle, så du i stedet kan glæde dig til at starte et nyt kapitel i din nye bolig. ”BoligPartner er skabt med ideen om, at et godt omdømme kommer indefra, men bliver bedømt udefra af vores klienter. Vi tror på, at den direkte kontakt med egen boligrådgiver gennem hele processen er nøglen til tryghed og derved starten på den gode bolighandel,” siger indehaver Sabrina Larsen. Læs mere om BoligPartner her www.boligpartner.dk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bliv en del af fremtidens forsvar 💂♂️ og deltag i Forsvarsdagen - målrettet virksomheder Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan blive leverandør eller underleverandør til en af Danmarks største indkøbere? Kom med til en spændende dag, hvor vi stiller skarpt på, hvordan virksomheder kan arbejde sammen med Forsvaret. ✅ Hør inspirerende oplæg fra nøgleaktører i branchen om både aktuelle og fremtidige behov. ✅ Mød to sjællandske virksomheder, der allerede har gjort Forsvaret til en værdifuld kunde, og få konkrete tips og erfaringer, du kan tage med hjem. ✅ Netværk på markedspladsen, hvor du kan få direkte dialog med Forsvarets nøglepersoner og udforske nye samarbejdsmuligheder. Forsvarsdagen er for alle virksomheder på Lolland-Falster og Sjælland – uanset branche eller tidligere erfaring med Forsvaret. Det handler ikke kun om våben og militært udstyr, men også om software, byggeprojekter, logistik, beklædning og meget mere. Men skynd dig, pladserne er begrænsede og fordeles efter først-til-mølle! 📅 Dato: Torsdag d. 30. januar 2025 ⏰ Tid: Kl. 08:30 til 15:00 📍 Sted: Military Equipment Denmark, Virkelyst 1, 4420 Regstrup 👉 Lyder det spændende? Læs mere om dagen, og tilmeld dig her: https://lnkd.in/ddxH5HnW Forsvarsdagen holdes i samarbejde med Erhvervshus Sjælland, The Trade Council og Holbæk Erhvervsforum.

  • Mastertalk i opgraderet format 🦉 Business Lolland-Falsters Mastertalk program for 2025 er klar med opgraderet program. Det er med seks anerkendte erhvervspersonligheder, der vil dele deres viden og erfaringer med vores medlemmer i løbet af året, og samtidig præsenteres et nyt og dynamisk format. ”Vi har gentænkt Mastertalk-konceptet, så det ikke kun handler om inspiration fra scenen, men også om at skabe et aktivt netværk mellem deltagerne. Med fokus på ledelse, lederskab og forretningsudvikling tilføjer vi en dimension, der giver vores medlemmer endnu større værdi, ” siger Mikkel Wesselhoff, administrerende direktør for Business Lolland-Falster. ”Det handler om at bygge bro mellem viden og handling, så deltagerne går herfra med konkrete redskaber og relationer, der styrker deres virksomheder og regionen som helhed.” Nyt format og morgenmøder For at skabe et mere fokuseret og engagerende arrangement vil Mastertalks fremover finde sted om morgenen og inkludere bordplaner, der understøtter netværk og dialog blandt deltagerne. Den erfarne facilitator Kennet Mayland fra KENMAY - ledernetværk er hentet ind til at styre det nye format. ”Jeg har gennem de seneste 10 år planlagt og faciliteret denne form for netværksarrangementer. Viden sætter sig bedre fast, når vi sammen med de øvrige deltagere får tid til at reflektere over det, vi har hørt. Det giver bedre og tættere relationer i netværket,” siger Kennet Mayland. Den første Mastertalk gæst er Pernille Skipper, ny bestyrelsesformand for Coop amba. 📅 29. januar klokken 7.45 📌 Scandinavian Impact, Sukkerfabrikken Sakskøbing Der står meget mere i denne artikel ➡ https://lnkd.in/dAQ8pkxz En platform for regionens vækst ”Vi ser Mastertalk som et godt produkt og stærkt tilbud til vores lokale erhvervsliv. Det er her, visionære ledere mødes for at hente inspiration, udveksle erfaringer og bygge de relationer, der er afgørende for at drive væksten fremad. Vi tror på, at et stærkt netværk, og kontinuerlig vidensdeling er en af nøglerne til succes,” siger Mikkel Wesselhoff. Serien af Mastertalks præsenteres i samarbejde med Aage Maagensen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Sæsonens program omfatter: 29. januar – Pernille Skipper, Bestyrelsesformand, Coop amba 19. marts – Tim Frank Andersen, Digital Strateg og rådgiver 14. maj – Niels Overgaard, Forfatter og ledercoach 27. august – Louise Dinesen, Arbejdspsykolog og forfatter 8. oktober – Mathilde Mackowski, Medstifter, Sinful 3. december – Kim Kristensen, Tidligere chef for Den Kongelige Livgarde

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 3

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider