🤖 Industritræf blev en stor succes 🤖 I sidste uge genoplivede vi Industritræffet – en dag dedikeret til robot- og automationsteknologi, der samlede virksomheder og teknologileverandører til vidensdeling og netværk💡 Hos jpbc a/s, en 100 % ordreproducerende virksomhed, oplevede vi, hvordan automation kan implementeres med succes, selv når styktallene er små og omstillingerne mange. JPBC er et levende bevis på, hvordan teknologi kan fremtidssikre produktionen – og det var en ære at se maskinerne i aktion og høre om deres rejse mod en mere effektiv hverdag. 🔥 Med over 400 pølser på grillen og en inspirerende rundvisning af Henrik Høgh fra JPBC blev deltagerne forkælet både fagligt og kulinarisk. Teknologisk Institut gav os et spændende oplæg om, hvordan virksomheder kan tage de første skridt ind i automationens verden. Men det bedste ved dagen? Den levende dialog, nysgerrigheden og netværkene, der blev skabt. At opleve så stærkt engagement i fremtidens teknologiske løsninger giver os tro på, at dansk industri står stærkt i konkurrencen. 👷♀️ Industritræffet blev afholdt i samarbejde med Odense Robotics, Silkeborg Business og DI - Dansk Industri som en del af et pilotprojekt. Med jeres store opbakning og positive feedback ser vi allerede frem mod 2025, hvor vi håber at skabe endnu større værdi for deltagerne! 🔧 Har du idéer til næste års Industritræf? Del dem gerne i kommentarfeltet. Er din virksomhed klar til at tage hul på automation, eller vil du høre mere om Robot- og Automationsnetværket? Kontakt Jesper Kibæk Bo Heltzen på 📞 51804004 eller ✉️ jhe@centerforindustri.dk – han står klar til at hjælpe jer i gang med fremtidens teknologiske løsninger 🙌 #industritræf #robotautomation #fremtidensproduktion
-
+ 1