Carlsbergfondet

✨ 10 banebrydende forskningsresultater på 1 dag I går havde vi inviteret 10 topforskere ind i Carlsberg Akademis flotte rammer, hvor de delte ud af deres viden og indsigter fra 10 store grundforskningsprojekter støttet med en Semper Ardens Advance fra Carlsbergfondet. Variationen i emnerne var stor. Vi blev bl.a. klogere på anvendelsen af sociale robotter, økosystemstruktur og klimaudvikling i havet, hjemmets betydning under corona-pandemien og brugen af miljø-DNA til at forbedre fødevaresikkerheden. En god blanding af forskningsprojekter fra de tre fagområder – naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab – som Carlsbergfondet støtter. Flere af projekterne favner en tværfaglig tilgang. Dagens 10 skarpe og indsigtsfulde præsentationer var: 👉 “Who are we?” ved professor Dan Zahavi, Københavns Universitet 👉 “Rice domestication and the use of environmental DNA to improve food security” ved professor Eske Willerslev, Københavns Universitet 👉 “Tales of Bronze Age People” ved professor Karin Margarita Frei, Ph.D., Nationalmuseet 👉 "Quantum Control of Light" ved professor Klaus Mølmer, Københavns Universitet 👉 “STAY HOME. Hjemmet under coronakrisen - og bagefter” ved professor Mette Birkedal Bruun, Københavns Universitet 👉 “What Social Robots Can and Should Do--Towards Integrated Social Robotics" ved professor Johanna Seibt, Aarhus Universitet 👉 "The ALPHA-3 Project" ved professor Jeffrey S Hangst, Aarhus Universitet 👉 “Experimenting, Experiencing, Reflecting - Art and science at work in the public realm” ved professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet 👉 “Queen Margrethe and Vigdís Finnbogadóttir’s Interdisciplinary Research Centre on Ocean, Climate, and Society” ved professor Katherine Richardson, Københavns Universitet 👉 “Link-Lives: Historical Big Data” ved professor Anne Løkke, Københavns Universitet 🍀 🍀 🍀 Mottoet Semper Ardens – "passioneret, altid brændende" – har siden 1876 været en ledetråd i Carlsbergfondets støtte til visionær grundforskning.

"De fleste vil nok anse miljøretten for at skulle beskytte miljøet. Men det er faktisk ikke så simpelt." Ifølge Månedens Forsker Ole Windahl Pedersen, der er professor i miljøret, skal miljøretten nemlig tage højde for en lang række andre hensyn og finde kompromiser mellem forskellige interesser og værdier, herunder menneskers sundhed og behov samt økonomiske hensyn. Ole Windahl Pedersen forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå hvordan og hvorfor, miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger. 👉 Læs portræt af Månedens Forsker: 'Ole Pedersen forsker i miljørettens begreber og brug' https://lnkd.in/dBbHJmdX

Igen i år har du mulighed for at formidle din forskning på Folkemødets Forskningsscene. Scenen er dedikeret til mødet mellem borgere og forskere og har til formål at fungere som et dynamisk mødested mellem videnskab og samfund. 🎤 Scenen, der ligesom sidste år er støttet af Carlsbergfondet, giver mulighed for, at forskere deler deres indsigter i de udfordringer og muligheder, som præger vores verden lige nu. Der er netop nu åbent for at ansøge Folkemødet om at blive en del af programmet på Folkemødets Forskningsscene, der er åben under hele Folkemødet den 12., 13. og 14. juni 2025. Fristen er fredag den 28. februar kl. 12. 👉 Læs mere om, hvordan du søger om deltagelse https://bit.ly/3D9nAa3 📸: Martin Thaulow

Overvejer du at søge et postdocstipendium fra Carlsbergfondet? I vores Forårsopslag 2025 er de to virkemidler Internationaliseringsstipendier og Reintegrationsstipendier som noget nyt slået sammen til ét virkemiddel, der søges som 2-3-årige Internationaliseringsstipendier. Deltag i vores webinar den 24. februar og bliv klogere på ændringerne samt ansøgningsprocessen generelt. Du kan læse mere om Internationaliseringsstipendier samt de øvrige postdocmidler på vores hjemmeside. 👉 Tilmeld dig webinar 24. februar kl. 11 https://bit.ly/3WPguOG OBS: Webinaret afholdes på engelsk

⚽️Dygtige fodboldspillere er ikke bare fysisk overlegne, men overgår gennemsnittet på en lang række parametre. Det viser en ny undersøgelse, som er udført af forskere fra Aarhus Universitet og en række samarbejdsuniversiteter. Studiet har undersøgt 204 spillere fra fodboldhold i den øverste liga i Brasilien og Sverige og sammenlignet resultaterne med en kontrolgruppe på 124 personer. 💡Ved at udsætte spillerne for forskellige tests, der blandt andet vedrører hukommelse, planlægning og personlighedstræk, har forskerne afsløret markante forskelle i kognitive evner sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne fandt bl.a., at elitespillerne konsekvent overgår gennemsnitsbefolkningen, når det gælder kognitiv fleksibilitet, evne til planlægning og arbejdshukommelse. 👉 Læs mere om alle resultaterne af undersøgelsen https://bit.ly/41lN4KY Forskningen er gennemført med støtte fra bl.a. Carlsbergfondet. Leonardo Bonetti

I dag tager europæere våbenrestriktioner for givet. Men sådan har det ikke altid været. "Tilbage i tiden finder man en zoologisk have af forskellige regler. Nogle kan f.eks. knyttes til hændelser og aktiviteter som kriminalitet, militser, jagt, påklædning og den slags." I en ny bog ’Weapons Law in Western Europe 1550-2020’ opridser professor emeritus Lind Gunner våbenlovgivningens 500 år lange historie i Europa. 👉 Læs mere våbenlovgivningens historie i Europa https://bit.ly/3Eun7zE Bogen er skrevet med støtte fra Carlsbergfondet.

Er entreprenørskab blevet en form for ideologi? 💡Idéen om startups og iværksætteri á la Silicon Valley har på kort tid bredt sig over hele verden. Fra det danske forsvar til NGO’er. Ja selv i enkelte børnehaver lånes der elementer fra denne forretningsmodel. Så omsiggribende er det blevet, at professor Christina Lubinski også ser det som en voksende ideologi: entrepreneurialism. En ’isme’ med samme kraftfulde indflydelse som for eksempel nationalisme, men som der hidtil ikke har været forsket i med det blik. Et stort forskningsprojekt ved Copenhagen Business School med professor Christina Lubinski i spidsen går grundigt i dybden med iværksætteri som både praksis og som ideologi. 👉 Læs ’Ind i maskinrummet bag en voksende business-ideologi’, der fortæller om den brede vifte af interessante problemstillinger, der er knyttet til fænomenet https://bit.ly/4hrXzBS 🍀🍀🍀 Artiklen er produceret af Videnskabdk for Carlsbergfondet. Rethinking Entrepreneurship

Der er nu åbent for ansøgninger til Carlsbergfondets postdocvirkemidler, og som noget nyt er de to virkemidler Internationaliserings- og Reintegrationsstipendier slået sammen til ét virkemiddel, der søges som 2-3-årige Internationaliseringsstipendier. Formålet er at give unge, talentfulde forskere mulighed for ikke bare et udlandsophold, men også sikkerhed for at kunne vende tilbage til en dansk forskningsinstitution, hvor de kan arbejde videre med deres forskningsideer. Reintegrationsstipendier vil dog fortsat kunne søges særskilt i forbindelse med fondets efterårsopslag til og med 2026. OBS: 24. februar kl. 11 afholder vi et webinar, hvor vi fortæller mere om det nye virkemiddel Internationaliseringsstipendier. Der er også mulighed for at søge: 🔹postdocstipendium ved Det Danske Institut i Rom 🔹postdocstipendium ved Det Danske Institut i Athen Frist for ansøgning er 1. april 2025 kl. 16. 👉 Læs mere om postdocstipendierne https://bit.ly/3CrSz0V

"Miljøet kommer altid i klemme for andre hensyn. Det er især økonomiske hensyn"   Vil man beskytte et område, koster det på pengepungen. Der skal blandt andet træffes juridiske afgørelser om, hvordan forskellige aktører kan kompenseres for tabt indtjening.   ♻️ Månedens Forsker Ole Windahl Pedersen er professor i miljøret, der dækker både EU-retlige og folkeretlige aspekter af alt fra luft- og vandforurening, klima, miljøvurderinger og affaldshåndtering.   Han forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå, hvordan og hvorfor miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger.   🎙️Hør podcasten:'Miljøret med modsatrettede effekter' https://lnkd.in/dtWq9GXk   Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært på Månedens Forsker. Aarhus BSS – Aarhus Universitet

💡Hvorfor har et gammelt velbevaret næbdyr en masse klumper spredt rundt i kroppen? Skyldes deres tilstedeværelse, at dyret led af en sygdom - måske endda det første tilfælde af mucormykose, som er kendt blandt næbdyr? Forskere har længe undret sig over mysteriet, men først nu har et dansk forskerhold med sikkerhed kunnet opklare ophavet til fortætningerne i det konserverede næbdyrs væv. 👉 Takket være en ny micro-CT-scanningsteknologi har de nemlig kunnet generere billeder i meget høj opløsning, som afslører specifikke grundstoffer i vævet. Studiet, der også har anvendt såkaldt digital x-ray, er støttet af Carlsbergfondet. ”Undersøgelserne med micro-CT-scanneren viser klart, at fortætningerne er gamle blyhagl, der er blevet kemisk nedbrudt. Vi kan hermed slå fast, at næbdyret blev skudt under indsamlingen, og de 3-4 millimeter små blyhagl derefter er korroderet til uigenkendelige former og størrelser”, forklarer lektor, ph.d. Henrik Lauridsen, der har ledet studiet. Næbdyret har siden juli 1931 har befundet sig i en beholder med sprit på Statens Naturhistoriske Museum i København. 🌍 Læs mere om undersøgelserne af næbdyret, der stammer fra Dana-ekspedition 1928-1930 https://bit.ly/4gbTbp2 Aarhus Universitet