Carlsbergfondet

🩺 Hvad betyder lægens trivsel for din behandling? Månedens Forsker og sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen. Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på. I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm sammen med kolleger, hvordan lægers jobtilfredshed påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter. 👉Hør podcasten: 'Hvad betyder lægens trivsel for din behandling?' https://lnkd.in/dEhDrC-J 🍀🍀🍀 Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært på Månedens Forsker DaCHE - Dansk Center for Sundhedsøkonomi / Danish Centre for Health Economics

"Jord i Arktis lagrer mere kulstof end al vegetation på Jorden. Denne jord er sårbar over for forstyrrelser, såsom opdyrkning til skovbrug eller landbrug, men også træernes rødder. De mange lyse timer i foråret og den tidlige sommer, når sneen stadig ligger på jorden, gør også energibalancen i denne region ekstremt følsom over for, at overfladen bliver mørkere. Grønne og brune træer optager nemlig mere varme fra solen end hvid sne,” forklarer adjunkt på Aarhus Universitet Jeppe Aagaard Kristensen.   🌲Han er hovedforfatter på en nylig publiceret videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Geoscience, hvor et internationalt forskerhold argumenterer for, at de unikke egenskaber ved arktiske og subarktiske økosystemer gør dem dårligt egnede til træplantning som klimaforanstaltning.   Jeppe Aagaard Kristensen står bag forskningsprojektet ’Carbon zoogeochemistry in the Arctic through time’, der er støttet af Carlsbergfondet.   👉 Læs mere om de nye forskningsresultater https://bit.ly/40XVLeB 📸 Mathilde le Moullec & Passepartout Biology - Aarhus University

"Noget, der har overrasket mig, er, hvor ofte staten støttede især kvinder i deres ønske om at bryde ud af ægteskabet. Denne tendens ses allerede fra slutningen af 1800-tallet og frem." Siden Karen Vallgårda var studerende, har hun været optaget af intime relationer i historisk perspektiv. 📃 Først med fokus på dansk missionsvirksomhed i Indien i 1800-tallet og siden på skilsmissens følelseshistorie, herunder hemmeligheders betydning for familiedynamikker fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag, hvor hun også udforsker vold i familien. Et emne der stadig er underbelyst historisk, og som er behæftet med etiske dilemmaer og derfor kræver metodisk nytænkning. 👉 Læs portræt af Månedens Forsker: 'Karen Vallgårda skriver følelsernes, hemmelighedernes og skilsmissernes historie'  https://lnkd.in/dP25GNHQ Københavns Universitet - University of Copenhagen

Podcasts, film, events, samtaler og festivals. 23 nye, inspirerende formidlingsaktiviteter vil i nær fremtid kunne opleves kvit og frit af alle videnskabsinteresserede danskere. Carlsbergfondet uddeler nemlig 19 mio. kr. til nye, tankevækkende projekter, der formidler aktuel forskning. Glæd dig bl.a. til at: 🔹Lytte til podcasten PLANT LIFE om planternes potentiale i klimakrisens tidsalder 🔹Opleve videnskabsfestivalen PARK i Århus 🔹Komme tæt på MAGTUDREDNINGEN 2.0 🔹Se dokumentarfilmen THE WHALE MYSTERY, der går på jagt efter årsagerne til det stigende antal hvalstrandinger verden over. Bevillingerne til de 23 projekter er givet i fri konkurrence på baggrund af ansøgninger indsendt til de to åbne opslag ’Forskningsformidling’ og ’Carlsberg Mindelegat’, der kan søges af hhv. professionelle formidlere og forskere. Begge puljer åbner for ansøgninger igen søndag den 1. december 2024. 👉 Læs hvilke formidlingsprojekter, der har fået støtte https://bit.ly/3YMVW9F

💫 Efter mere end 8 år og 300 programmer har Lone Frank valgt at takke af som vært på podcasten 24 spørgsmål til professoren. Med beslutningen lukker også podcasten, der fra dag ét har været tegnet af Lones enestående evne til at få forskere i tale om komplicerede emner og stille de spørgsmål, der ikke nødvendigvis har populære og forventelige svar. Gennem årene har utallige repræsentanter for videnskabens verden besøgt programmet, der torsdag i sidste uge kunne opleves live for sidste gang med professor i bioetik Peter Sandøe som gæst. ”Det har været spændende og dybt tilfredsstillende hele vejen igennem. Når jeg har valgt at afslutte podcasten nu, er det fordi jeg synes, at man skal stoppe, mens legen er god. Og fordi jeg personligt har brug for nye udfordringer efter mere end otte år med formatet. Men jeg vil savne det,” siger Lone Frank. Vi er i Carlsbergfondet stolte af at have støttet 24 spørgsmål til professoren gennem hele programmets levetid fra den spæde start på Radio24syv og de senere år på Weekendavisen. 🎙️Podcasten var fra starten en pioner inden for genren videnskabspodcast – med indsigtsfulde samtaler på højt niveau, som alle har kunnet lytte med på. Programmet har da også gennem alle årene haft et meget højt antal lyttere. I dag er det ikke for meget sagt, at programmet har været med til at danne skole for de mange videnskabspodcasts, der siden 2016 er blomstret op overalt. 👉 Det sidste 24 spørgsmål til professoren-program udkommer den 25. november. Podcasten er støttet med midler fra Carlsbergfondets pulje Forskningsformidling.

📲Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information. Men vi er faktisk temmelig gode til at fastholde vores opmærksomhed, viser ny forskning.   Vi er nemlig i stand til at forberede flere opmærksomhedsskift på samme tid, viser eksperimenter. Det vil sige, at flere opmærksomhedsskift konkurrerer samtidigt.   ”Ved at associere de forskellige skift med forskellige belønninger kan vi vise, at skiftet associeret med den højeste belønning som regel vinder. Eksperimenterne dokumenterer derfor, at belønning er en afgørende faktor, der bestemmer, hvad vi lægger mærke til og husker at gøre, når vi bliver præsenteret for flere muligheder”, forklarer professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk, der er en af forskerne bag projektet støttet af Carlsbergfondet. 👉 Læs mere om de nye forskningsresultater https://bit.ly/40vaI7H

Hvilken betydning har kulturradikalismen haft for fremkomsten af det moderne Danmark? 📖Litteraturforsker Torben Jelsbak er i fuld gang med at samle historien om idéstrømningen kulturradikalisme. Begrebet fylder meget i dansk og nordisk kultur- og idéhistorie samt i den politiske debat, men den samlede fortælling mangler. Overordnet har han identificeret tre særligt frugtbare og markante faser i kulturradikalismens historie, som alle er knyttet til samfundsomvæltende perioder og krige: 🔹Sidste halvdel af 1800-tallet, hvor strømningen tog sin begyndelse 🔹1920’erne i kølvandet efter chokket efter 1. verdenskrig 🔹 Nyere tid efter 2. Verdenskrig, hvor især spørgsmålet om fri kærlighed, seksualitet og kvinders ligestilling har optaget debat og litteratur. 👉 Læs 'Med kulturradikalismen gennem det moderne Danmark', hvor Torben Jelsbak dykker ned i kulturradikalismens helt centrale og særligt frugtbare perioder, som har influeret på det nutidige Danmarks værdisæt https://bit.ly/4fkeaGw Artiklen er produceret af Videnskab.dk for Carlsbergfondet. Torben Jelsbaks forskning er støttet fra Carlsbergfondet Illustration: Erik Henningsen/public domain, Kritisk Revy, ’Hvad med kulturen?’ og Halfdan Rasmussen

Ved hjælp af AI kan dyrearter og deres adfærd og levesteder identificeres mere præcist og effektivt end nogensinde før. Endda uden at forstyrre dyrene. Et forskerhold med dansk deltagelse argumenterer i ny videnskabelig artikel for, at såkaldt bioakustik genereret med kunstig intelligens er vejen frem, når dyreliv skal monitoreres i fremtiden. 🎤 Overvågningen fungerer ved, at forskerne rundt om i naturen placerer mikrofoner med optagere, som registrerer dyrelyde kontinuerligt over flere måneder. Optagelserne bliver herefter analyseret med kunstig intelligens baseret på en algoritme til at identificere dyrene baseret på deres unikke lyde. ”AI omdanner lydklippene til en slags ’billeder’ af lyden, som vi kan bruge til at klassificere arterne og identificere, hvilke og hvor mange dyr der er til stede - alt sammen uden behov for menneskelig indgriben,” forklarer postdoc Jeppe Have Rasmussen, der er en del af forskerholdet og har modtaget støtte til forskningen fra Carlsbergfondet. 👉 Læs mere om den nye metode til at få viden om dyrs liv og adfærd https://bit.ly/4eYDTUW Biologisk Institut, Københavns Universitet

Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv? 📚 Månedens Forsker og historiker Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til. Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens. 👉 Hør podcasten: 'Gemytternes uoverensstemmelse - og andre grunde til skilsmisse' https://lnkd.in/dznshwnr 🍀🍀🍀 Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært på Månedens Forsker Københavns Universitet - University of Copenhagen

Stort tillykke til Jane Fejfer med Dronning Margrethes Romerske Pris 2024 👏👏 Jane Fejfer, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, modtager prisen for sin årelange forskningsindsats inden for romersk skulptur og dennes betydning og anvendelse helt frem til i dag. Med prisen følger et forskningsstipendium på 30.000 kr. Priskomiteen fremhæver Jane Fejfers evne til både at gennemføre forskningsprojekter på højeste internationale niveau og samtidig bringe sin viden aktivt i spil i relation til aktuelle dagsordener. Således har hun opnået stor international anerkendelse for sin forskning om Bertel Thorvaldsens portrætkunst, og hendes forskningsresultater har generelt indflydelse på kunstsamlinger og museers forståelse, tolkning og formidling af genstande. Jane Fejfer modtog Dronning Margrethes Romerske Pris fredag aften i forbindelse med årsmødet for Det Danske Institut i Rom. 🍀 🍀 🍀 Prisen er indstiftet af Carlsbergfondet og uddeles hvert år til en forsker, der bidrager til at styrke forskning gennemført ved eller med tilknytning til Det Danske Institut i Rom.