Husk ansøgningsfrist - søg CEPOS Akademi forår 2025 senest den 1. december Går du på en videregående uddannelse med interesse for politik, økonomi, idéhistorie, og ønsker du at lære at debattere, og kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt netværk af fremtidens beslutningstagere og meningsdannere? Så ansøg om optagelse på det kommende semester på CEPOS Akademi, hvor du opnår dybdegående kendskab til økonomisk teori og borgerligt-liberale idéer. På akademiet kan du blandt andet møde oplægsholdere som CEPOS' cheføkonom Mia Amalie Holstein økonomiprofessor Christian Bjørnskov, CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen og politisk kommentator Amalie Lyhne. Læs mere på https://lnkd.in/gkA2z3g og send din ansøgning inden den 1. december 2024.
CEPOS
Tænketanke
Copenhagen, Capital Region 8.738 følgere
Center for Politiske Studier er Danmarks uafhængige borgerlig-liberale tænketank.
Om os
CEPOS (Center for Politiske Studier) er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS arbejder for et samfund med mere personlig og økonomisk frihed, hvor de borgerlige frihedsrettigheder - herunder den private ejendomsret, ytringsfrihed og aftalefrihed - respekteres. Målet er, at borgerne, civilsamfundet og markedet overtager stadig flere opgaver fra de skattefinansierede og politisk styrede offentlige institutioner. Det opnås blandt andet ved, at det private erhvervsliv - uden at modtage statsstøtte i nogen form - sikres de bedst mulige skatte- og rammevilkår for at kunne konkurrere i den globale økonomi og dermed sikre vækst og velstand. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyser og forskning samt ved at udarbejde konkrete forslag til ny politik. Derudover arrangerer CEPOS møder, konferencer og står for forskellige former for uddannelse. CEPOS blev grundlagt i 2004 af en række borgere fra blandt andet erhvervslivet, universitetsverdenen og kulturlivet. Tænketanken startede arbejdet den 10. marts 2005. CEPOS er uafhængig af politiske partier, offentlige institutioner, medier, virksomheder og enkeltpersoner.
- Websted
-
http://www.cepos.dk
Eksternt link til CEPOS
- Branche
- Tænketanke
- Virksomhedsstørrelse
- 11-50 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Copenhagen, Capital Region
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 2004
Beliggenheder
-
Primær
Landgreven 3
Copenhagen, Capital Region 1301, DK
Medarbejdere hos CEPOS
Opdateringer
-
Statslig skattefinansieret skolemad til alle er en dyr og dårlig løsning I finanslovsaftalen for 2025 indføres en national forsøgsordning for skattefinansieret skolemad. Allerede i 2007 havde 2 ud af 3 skoler en generel madordning, der kunne erstatte en madordning. Det viser, at håndteringen af skolemad er noget, som kan og bør besluttes af forældre på den enkelte skole, så ordningen i videst muligt omfang imødekommer de lokale ønsker og behov. “Hvis forældrene på den enkelte skole ønsker en brugerbetalt madordning, skal det naturligvis stå den frit for - men en ensartet skattefinansieret løsning fjerner både frihed og ansvar fra forældrene," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Debatten om skolemad har i høj grad handlet om børn fra udsatte familier, som gratis skolemad vil betyde meget for. En "One-size-fits-all" løsning er dog ikke den bedste måde at hjælpe udsatte børn på. "Det er langtfra god og målrettet socialpolitik at skattefinansiere hundredtusindvis af skolemåltider til børn uden sociale problemer, og dermed fratage ansvaret fra størstedelen af de familier, som sagtens kan finde og betale for det madtilbud, som lige netop deres børn foretrækker," forsætter Karsten Bo Larsen.
-
EU bør ikke indgå i handelskrig med USA Trump har varslet en ny told på udenlandske varer. Det vil give amerikanske producenter en kortsigtet konkurrencefordel, men føre til stigende priser for de amerikanske forbrugere og på længere sigt skade velstanden, forklarer Line Andersen, økonom i CEPOS, i Børsen. “Med de højeste varslede toldsatser estimeres det, at Trumps forslag vil koste en typisk amerikansk husholdning mere end 2.600 dollar (eller godt 18.000 kr.) om året,” skriver Line Andersen, økonom i CEPOS. Derfor fraråder hun EU at gøre gengæld ved ligeledes at indføre told på amerikanske varer, da det blot vil gøre det endnu dyrere at være europæer. Bliv klogere på ulemperne ved en handelskrig med USA i linket i kommentarfeltet 👇
-
Alle vinder, når velstanden stiger Fra 2000-2022 har samtlige kommuner oplevet en markant stigning i deres disponible indkomst. ”Lidt populært sagt kan man sige, at alle badeænder i karret løfter sig, når samfundet oplever velstandsstigninger, og det er en virkelig god ting. Det viser, hvorfor vækstfremmede reformer er afgørende for samfundet,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS. Blandt familietyperne er især folkepensionisternes velstandsudvikling særligt stor. Politiske valg under skiftende regeringer gør, at de enlige, unge kontanthjælpsmodtagere uden børn og dem på integrationsydelse ikke oplever samme indkomstfremgang som de resterende grupper. ”En gruppe, som har oplevet særligt store velstandsstigninger, er pensionisterne. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensionerne er vokset voldsomt, hvilket vi kan takke Poul Schlüter og fagbevægelsen for, men også at pensionisterne har været prioriteret politisk. Det kan man se på udviklingen i de offentlige ydelser, herunder genindførslen af ældrechecken,” fortsætter Mia Amalie Holstein.
-
Der kan sagtens skæres ned på bureaukratiet - helt uden fyringer Nye beregninger fra CEPOS viser, at ca. 7.000 ledere og administratorer (kolde hænder) årligt forlader deres job i staten gennem naturlig afgang såsom jobskifte eller pension. Dermed kan man skære i antallet ved at undlade at genbesætte en del af stillingerne. Alene i staten er der i dag 22.200 flere ledere og administratorer end i 2011, hvilket koster statskassen op mod 14 milliarder kroner om året i personaleomkostninger. Regeringen har et mål om 1.000 færre ansatte i statens bureaukrati. "Man kan lave meget store nedskæringer uden at skrive fyresedler. Det synes vi er meget relevant i den nuværende debat," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
-
CEPOS genopslog dette
CEO. Executive MBA and MSc in Economics. Executive management and drive relations. Lead organisational change and people development.
Jeg har netop rundet 1 år i CEPOS. I den forbindelse er jeg blevet interviewet af Christoffer Lund-Hansen til Altinget.dk. I linket her kan I læse, hvad vi fik talt om. Vi har udviklet og fået godkendt ny strategi. Udviklet en ny grundfortælling. Fået udarbejdet nyt CVI og hjemmeside. Og vores arbejdsplads er også blevet renoveret, så det er indbydende og inspirerende at komme på arbejde. Vi er en arbejdsplads, der tit er fyldt med netværk, studerende og politikere. Derfor skal vi også fremstå professionelle i vores udtryk. Det der er centralt er selvfølgelig, at vi er i dialog med vores omgivelser og de politiske partier. At der er interessere for vores analyser og politiske ideer. At der lyttes til os. Vi bygger vores forslag til at forbedre samfundet på et solidt fundament af veldokumenterede værdier og empiri. Det er vigtigt, at CEPOS får fortalt om vores 'hvorfor', når vi fremlægger tal. Det hænger sammen. Jeg er et privilegeret menneske, der er omgivet af utroligt dygtige kolleger. Vi står på skuldrene af en historie, som forpligter. Og jeg kan garantere jer for, at vi ikke går på arbejde for at slå tiden ihjel. Vi er dedikerede og passionerede for det, vi laver. Vi vil nemlig flytte samfundet fremad på økonomi, velfærd og uddannelse. Hvis du vil læse med, så kan du klikke på linket (kræver vist abonnement). Vores hjemmeside er også fyldt med det vi vil og gør. Så her kan du også bruge tid til fordybelse.
-
Tak til alle, der deltog i vores udsolgte seminar "Den smukke borgerlighed" den 6. november Vi håber, at alle fik gode indtryk og nye perspektiver med hjem fra de nye omgivelser på Landgreven. Særligt tak til Bertel Haarder, Marie Høgh, Martin Ågerup og Nikolaj Bøgh for at medvirke, og til Andreas P. og Mia Amalie Holstein for at præsentere og moderere seminaret. Vi glæder os til at byde velkommen igen til vores næste åbne seminar den 12. februar: 'Det borgerlige gennembrud I – Forfatning og folkestyre.' Så sæt kryds i kalenderen – vi håber at se både jer, der deltog, og jer, der desværre ikke nåede at få billet den 6. november, til en spændende eftermiddag med inspirerende samtaler og gode debatter. Du kan allerede tilmelde dig til vores næste seminar her👇 https://lnkd.in/dP-tcJks
-
Vi kan sagtens løfte vores forsvar betydeligt uden at beskatte danskerne yderligere I dag er regningen for Danmarks - samt resten af Europas - sikkerhed i for høj grad overladt til amerikanske skatteborgere. Det legitime ønske om at øge forsvarsudgifterne, hvis forlydenderne om et muligt 2,5 pct. krav bliver til virkelighed, bør dog ikke bruges som undskyldning for at brandbeskatte danskerne yderligere. Det frie råderum frem mod 2030 på 20,5 mia. kr. kan sagtens rumme et nyt muligt NATO krav på forsvarsudgifter svarende til 2,5 pct. af BNP, som CEPOS vurderer, vil koste ca. 14,5 mia. kr. i 2030. "Jeg kan nemt forestille mig, at der er kræfter i regeringen og Folketinget, som allerede har lagt beslag på samtlige råderumsmilliarder til kommende initiativer inden næste valg. Men her må man som ansvarligt politisk parti, evne at finde andre finansieringsformer end nye skatter," siger Jes Brinchmann, direktør i CEPOS. "Til alle dem, der siger, at den offentlige sektor er åleslank, minder jeg også blot om, at der siden 2011 er blevet ansat 22.200 flere administratorer i det offentlige. Alene under SVM-regeringen er der ansat 4.800 flere administratorer," fortsætter Jes Brinchmann.
-
Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, kalder Fagbevægelsens Hovedorganisations nye pensionsudspil uansvarligt. Læs hvorfor her 👇
FH har i dag præsenteret et pensionsudspil, hvor de bl.a. vil udvide Arnepension og reducere stigningen i pensionsalderen efter pensionskommissionens model. Af flere årsager synes jeg, at udspillet er komplet uansvarligt. 👉 For det første bruger FH næsten rub og stub af overskuddet på de offentlige finanser. I øjeblikket ligger overholdbarheden på 41 mia. kr. Det svarer til 1,3 pct. på holdbarheden. FHs pensionsudspil koster 1,1 pct. på holdbarheden. Dette efterlader ikke meget til alle de andre udfordringer, vi som land står overfor, fx et øget NATO-bidrag. 👉 For det andet vil FH med udspillet håndtere ”udfordringerne med nedslidning”, men den udfordring skal da håndteres på arbejdsmarkedet og gennem omskoling – ikke i pensionssystemet. Det er jo ikke en ansvarlig indstilling til mennesker, at FH er villig til at acceptere at nedslide et menneske mod løftet om, at man kan komme et år tidligere på Arnepension. (FH har dog også elementer til at sikre bedre arbejdsmiljø i deres udspil, men hovedvægten ligger ikke der) 👉 For det tredje: Selv hvis man køber FHs præmis, om at nedslidning skal håndteres i pensionssystemet, er en udbygning af Arnepensionen ikke vejen frem. Arnepension gives til dem, som har været længe på arbejdsmarkedet. Ikke til de nedslidte eller begyndende nedslidte. Vil FH gøre mere for de nedslidte, må de jo foreslå målrettet at give pengene til dem. Jeg synes ikke, at det er særligt ansvarligt, at foreslår yderligere omfordeling til dem, hvis eneste kvalifikation er, at de har været længe på arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at 40 pct. af dem på Arne-pension slet ikke eller kun i mindre grad føler sig nedslidt. Hvad tænker I om udspillet? Link nedenfor...
-
Er USA på vej mod mindre frihandel og markedsøkonomi? Det amerikanske valg er lige om hjørnet, men dårlig historik og dårlige forslag fra begge kandidater giver anledning til bekymring. Begge kandidater peger i retning af mere protektionisme og dermed mindre frihandel, som USA traditionelt set har været bannerfører for. Lavere økonomisk vækst og mindre frihandel i USA vil ramme resten af verden, også Danmark. Der er ingen udsigt til en løsning på USA's massive problemer med uset høj statsgæld. "Den amerikanske statsgæld i pct. af BNP har fået næring af vedvarende høje underskud – senest under Trump og Biden," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Begge kandidater har økonomisk politik på programmet, som er dårlig for USA og for os andre”.