CEPOS

Husk ansøgningsfrist - søg CEPOS Akademi forår 2025 senest den 1. december Går du på en videregående uddannelse med interesse for politik, økonomi, idéhistorie, og ønsker du at lære at debattere, og kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt netværk af fremtidens beslutningstagere og meningsdannere? Så ansøg om optagelse på det kommende semester på CEPOS Akademi, hvor du opnår dybdegående kendskab til økonomisk teori og borgerligt-liberale idéer. På akademiet kan du blandt andet møde oplægsholdere som CEPOS' cheføkonom Mia Amalie Holstein økonomiprofessor Christian Bjørnskov, CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen og politisk kommentator Amalie Lyhne. Læs mere på https://lnkd.in/gkA2z3g og send din ansøgning inden den 1. december 2024.

Statslig skattefinansieret skolemad til alle er en dyr og dårlig løsning I finanslovsaftalen for 2025 indføres en national forsøgsordning for skattefinansieret skolemad. Allerede i 2007 havde 2 ud af 3 skoler en generel madordning, der kunne erstatte en madordning. Det viser, at håndteringen af skolemad er noget, som kan og bør besluttes af forældre på den enkelte skole, så ordningen i videst muligt omfang imødekommer de lokale ønsker og behov. “Hvis forældrene på den enkelte skole ønsker en brugerbetalt madordning, skal det naturligvis stå den frit for - men en ensartet skattefinansieret løsning fjerner både frihed og ansvar fra forældrene," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Debatten om skolemad har i høj grad handlet om børn fra udsatte familier, som gratis skolemad vil betyde meget for. En "One-size-fits-all" løsning er dog ikke den bedste måde at hjælpe udsatte børn på. "Det er langtfra god og målrettet socialpolitik at skattefinansiere hundredtusindvis af skolemåltider til børn uden sociale problemer, og dermed fratage ansvaret fra størstedelen af de familier, som sagtens kan finde og betale for det madtilbud, som lige netop deres børn foretrækker," forsætter Karsten Bo Larsen.

EU bør ikke indgå i handelskrig med USA Trump har varslet en ny told på udenlandske varer. Det vil give amerikanske producenter en kortsigtet konkurrencefordel, men føre til stigende priser for de amerikanske forbrugere og på længere sigt skade velstanden, forklarer Line Andersen, økonom i CEPOS, i Børsen. “Med de højeste varslede toldsatser estimeres det, at Trumps forslag vil koste en typisk amerikansk husholdning mere end 2.600 dollar (eller godt 18.000 kr.) om året,” skriver Line Andersen, økonom i CEPOS. Derfor fraråder hun EU at gøre gengæld ved ligeledes at indføre told på amerikanske varer, da det blot vil gøre det endnu dyrere at være europæer. Bliv klogere på ulemperne ved en handelskrig med USA i linket i kommentarfeltet 👇

Alle vinder, når velstanden stiger Fra 2000-2022 har samtlige kommuner oplevet en markant stigning i deres disponible indkomst. ”Lidt populært sagt kan man sige, at alle badeænder i karret løfter sig, når samfundet oplever velstandsstigninger, og det er en virkelig god ting. Det viser, hvorfor vækstfremmede reformer er afgørende for samfundet,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS. Blandt familietyperne er især folkepensionisternes velstandsudvikling særligt stor. Politiske valg under skiftende regeringer gør, at de enlige, unge kontanthjælpsmodtagere uden børn og dem på integrationsydelse ikke oplever samme indkomstfremgang som de resterende grupper. ”En gruppe, som har oplevet særligt store velstandsstigninger, er pensionisterne. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensionerne er vokset voldsomt, hvilket vi kan takke Poul Schlüter og fagbevægelsen for, men også at pensionisterne har været prioriteret politisk. Det kan man se på udviklingen i de offentlige ydelser, herunder genindførslen af ældrechecken,” fortsætter Mia Amalie Holstein.

Der kan sagtens skæres ned på bureaukratiet - helt uden fyringer Nye beregninger fra CEPOS viser, at ca. 7.000 ledere og administratorer (kolde hænder) årligt forlader deres job i staten gennem naturlig afgang såsom jobskifte eller pension. Dermed kan man skære i antallet ved at undlade at genbesætte en del af stillingerne. Alene i staten er der i dag 22.200 flere ledere og administratorer end i 2011, hvilket koster statskassen op mod 14 milliarder kroner om året i personaleomkostninger. Regeringen har et mål om 1.000 færre ansatte i statens bureaukrati. "Man kan lave meget store nedskæringer uden at skrive fyresedler. Det synes vi er meget relevant i den nuværende debat," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Jeg har netop rundet 1 år i CEPOS. I den forbindelse er jeg blevet interviewet af Christoffer Lund-Hansen til Altinget.dk. I linket her kan I læse, hvad vi fik talt om. Vi har udviklet og fået godkendt ny strategi. Udviklet en ny grundfortælling. Fået udarbejdet nyt CVI og hjemmeside. Og vores arbejdsplads er også blevet renoveret, så det er indbydende og inspirerende at komme på arbejde. Vi er en arbejdsplads, der tit er fyldt med netværk, studerende og politikere. Derfor skal vi også fremstå professionelle i vores udtryk. Det der er centralt er selvfølgelig, at vi er i dialog med vores omgivelser og de politiske partier. At der er interessere for vores analyser og politiske ideer. At der lyttes til os. Vi bygger vores forslag til at forbedre samfundet på et solidt fundament af veldokumenterede værdier og empiri. Det er vigtigt, at CEPOS får fortalt om vores 'hvorfor', når vi fremlægger tal. Det hænger sammen. Jeg er et privilegeret menneske, der er omgivet af utroligt dygtige kolleger. Vi står på skuldrene af en historie, som forpligter. Og jeg kan garantere jer for, at vi ikke går på arbejde for at slå tiden ihjel. Vi er dedikerede og passionerede for det, vi laver. Vi vil nemlig flytte samfundet fremad på økonomi, velfærd og uddannelse. Hvis du vil læse med, så kan du klikke på linket (kræver vist abonnement). Vores hjemmeside er også fyldt med det vi vil og gør. Så her kan du også bruge tid til fordybelse.

Tak til alle, der deltog i vores udsolgte seminar "Den smukke borgerlighed" den 6. november Vi håber, at alle fik gode indtryk og nye perspektiver med hjem fra de nye omgivelser på Landgreven. Særligt tak til Bertel Haarder, Marie Høgh, Martin Ågerup og Nikolaj Bøgh for at medvirke, og til Andreas P. og Mia Amalie Holstein for at præsentere og moderere seminaret. Vi glæder os til at byde velkommen igen til vores næste åbne seminar den 12. februar: 'Det borgerlige gennembrud I – Forfatning og folkestyre.' Så sæt kryds i kalenderen – vi håber at se både jer, der deltog, og jer, der desværre ikke nåede at få billet den 6. november, til en spændende eftermiddag med inspirerende samtaler og gode debatter. Du kan allerede tilmelde dig til vores næste seminar her👇 https://lnkd.in/dP-tcJks

Vi kan sagtens løfte vores forsvar betydeligt uden at beskatte danskerne yderligere I dag er regningen for Danmarks - samt resten af Europas - sikkerhed i for høj grad overladt til amerikanske skatteborgere. Det legitime ønske om at øge forsvarsudgifterne, hvis forlydenderne om et muligt 2,5 pct. krav bliver til virkelighed, bør dog ikke bruges som undskyldning for at brandbeskatte danskerne yderligere. Det frie råderum frem mod 2030 på 20,5 mia. kr. kan sagtens rumme et nyt muligt NATO krav på forsvarsudgifter svarende til 2,5 pct. af BNP, som CEPOS vurderer, vil koste ca. 14,5 mia. kr. i 2030. "Jeg kan nemt forestille mig, at der er kræfter i regeringen og Folketinget, som allerede har lagt beslag på samtlige råderumsmilliarder til kommende initiativer inden næste valg. Men her må man som ansvarligt politisk parti, evne at finde andre finansieringsformer end nye skatter," siger Jes Brinchmann, direktør i CEPOS. "Til alle dem, der siger, at den offentlige sektor er åleslank, minder jeg også blot om, at der siden 2011 er blevet ansat 22.200 flere administratorer i det offentlige. Alene under SVM-regeringen er der ansat 4.800 flere administratorer," fortsætter Jes Brinchmann.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, kalder Fagbevægelsens Hovedorganisations nye pensionsudspil uansvarligt. Læs hvorfor her 👇

Er USA på vej mod mindre frihandel og markedsøkonomi? Det amerikanske valg er lige om hjørnet, men dårlig historik og dårlige forslag fra begge kandidater giver anledning til bekymring. Begge kandidater peger i retning af mere protektionisme og dermed mindre frihandel, som USA traditionelt set har været bannerfører for. Lavere økonomisk vækst og mindre frihandel i USA vil ramme resten af verden, også Danmark. Der er ingen udsigt til en løsning på USA's massive problemer med uset høj statsgæld. "Den amerikanske statsgæld i pct. af BNP har fået næring af vedvarende høje underskud – senest under Trump og Biden," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Begge kandidater har økonomisk politik på programmet, som er dårlig for USA og for os andre”.