I rige lande, i fattige lande, i stabile demokratier, i skrøbelige demokratier, på tværs af kontinenter og uagtet ideologiske forhold synes alle verdens vælgere at være enige om en ting: Ud med den siddende regering. Måske var det ikke, fordi Kamala Harris er sort, kvinde eller sagde nej til at blive interviewet af Joe Rogan. Måske var det ikke, fordi Biden trak sig for sent. Måske var det hverken latinovælgerne eller den forkerte vicepræsidentkandidat, måske ikke engang transdebatten, de åbne grænser eller økonomien. Måske tabte Kamala Harris, fordi hendes parti var ved magten, fordi hun var en del af den siddende regering, og har vi lært en ting i år, i dette historiske valgår, hvor over halvdelen af verdens befolkning fordelt på mere end 70 lande har været ved urnerne, så er det, at alle tilsyneladende hader magten. Vælgerne vil af med, hvem end der sidder i regering. Læs hele artiklen, der gør dig klogere på, hvorfor 'Alle hader magten', her: https://lnkd.in/gs5mY9pS Foto: Emil Thorbjörnsson
Om os
Dagbladet Information er grundlagt af modstandsbevægelsen i 1943 og var under krigen et illegalt nyhedsbureau, der udkom som løbeseddel. Vi blev skabt på kampen for og troen på, at det frie ord, oplysning og den offentlige samtale er betingelser for en fri, retfærdig og bæredygtig verden. Information er først og fremmest et dagblad, men vi er også en tænketank og et forsamlingshus – helt uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Vi udgiver bøger og laver podcast, afholder arrangementer og tilbyder uddannelse af mennesker, der vil gøre sig gældende i samfundet. Velkommen til Information. Modstand siden 1943.
- Websted
-
http://www.information.dk
Eksternt link til Dagbladet Information
- Branche
- Dagbladsudgiver
- Virksomhedsstørrelse
- 51-200 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København
- Type
- Privat
Beliggenheder
-
Primær
Store Kongensgade 40C
København, DK
Medarbejdere hos Dagbladet Information
Opdateringer
-
Karen-Inge Karstoft forsker i traumer. Hun mener, at vi tillægger begrebet for meget vægt Karen-Inge Karstoft er træt af den måde, vi taler om traumer på. »Det er et træls ord,« siger den 42-årige lektor fra Københavns Universitet, som selv forsker i posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) og potentielt traumatiserende oplevelser. »Det er for bredt. Det er for uklart, hvad det egentlig betyder. Ja, der er simpelthen brug for, at vi får ryddet op, for jeg tror faktisk ikke, vi ved, hvad vi taler om.« For hvad betyder det i det hele taget, når Alt for damerne citerer en psykoterapeut for at sige, at »alle mennesker har traumer«? Eller hvad skal vi egentlig lægge i det, når en kriminalefterforsker i Berlingske plæderer for åbenhed også om makabre detaljer i Emilie Meng-sagen, fordi det ellers kan udvikle sig til et kollektivt traume? Karen-Inge Karstoft mener, at vi moderne mennesker er kommet til at tillægge traumer for stor vægt – både i vores syn på os selv, men også i forhold til den måde, vi er i verden på. Men hun mener først og fremmest, at vi skal lade være med at bruge begrebet så bredt. Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/gZTfUXkW Foto: Sigrid Nygaard/ Dagbladet Information
-
»Det her et skoleeksempel på, hvordan tingene ikke skal gøres.« Bygherren vidste det godt, men alligevel kan adskillige håndværkere være blevet udsat for det kræftfremkaldende materiale asbest på det store byggeprojekt på Herlev Hospital.
Håndværkere blev sat til at renovere Herlev Hospital, selv om der var konstateret asbest
information.dk
-
Trump fik ikke lov til at købe Grønland. Men kan han lande en frihandelsaftale? Med den nye lufthavn kan han være kommet et skridt tættere på
En ny lufthavn i Nuuk kan skabe helt nye muligheder for Grønland – og et ganske anderledes forhold til Danmark
information.dk
-
Det sværeste som kansler var ikke at være østtysker, men at være kvinde, lyder det fra Angela Merkel. Hun var blandt sine fans forleden: Til bogpremieren for hendes erindringer på Deutsches Theater i Berlin flød nostalgien frit
Angela Merkel møder læserne: En skarp modsætning til nutidens »koleriske, mandlige politikere«
information.dk
-
Debat: Har du endnu ikke fået læst vores serie 'En rigtig mand', så kan du starte med dette debatinlæg skrevet af næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, Harun Demirtas. Hvis det stod til min tyrkiske mor, skulle jeg være advokat eller pizzabager. Jeg blev i stedet sygeplejerske, ligesom flere andre mænd burde det. For den ideelle mand er både nænsom, empatisk og ansvarsbevidst, skriver han. I min generation af etniske minoriteter i Danmark er der en stærk vilje til at bryde med de forældede kønsroller, vi har arvet fra vores forældre. Der er stadig unge mænd, der tror på en særlig mandlig autoritet, men det er min oplevelse, at flere og flere ønsker at gøre op med de kulturelle bånd, der fastholder mænd og kvinder i fastlåste roller. Tag mig selv som eksempel. Hvis det stod til min mor, skulle jeg være læge eller advokat – og hvis det ikke var muligt, så var det næstbedste at åbne et pizzeria, som flere af mine mandlige slægtninge havde gjort. Når jeg tænker tilbage, finder jeg det ret morsomt, at hendes drømme for mig var begrænset til netop disse tre muligheder. Hun så ingen fremtid for mig som sygeplejerske, selv om det netop er det valg, jeg endte med at træffe. I mange minoritetsmiljøer er arbejdet bag en pizzadisk forbundet med maskulinitet, fordi det er et selvstændigt erhverv. Ironisk nok involverer arbejdet præcis de samme opgaver, som kvinderne typisk udfører derhjemme: bagning, madlavning og rengøring. Men forskellen ligger i ejerskabet og ansvaret. Det er dét, der gør arbejdet maskulint i manges øjne. Men det var ikke dét, jeg ville. Og da jeg valgte at uddanne mig til sygeplejerske, mødte jeg en helt anden virkelighed. Sygeplejefaget er traditionelt set kvindedomineret, og dette skaber udfordringer for mænd, der træder ind i faget, skriver Harun Demirtas. Læs hele debatindlægget og find resten af serien her: https://lnkd.in/gHRMzHfc Foto: Sigrid Nygaard/ Dagbladet Information
-
Har du fået læst denne uges Information forklarer klimaet? I denne uge handler det om konsekvenserne af dit forbrug. Man kan hurtigt føle sig lille og ubetydelig, når det drejer sig om klimaet. Siden 2016 kan cirka 80 procent af de globale udledninger frem til i dag kobles til færre end 60 selskaber i fossilindustrien, og skal man tro en nyligt udgivet rapport fra ngo’en Oxfam, udleder verdens 50 rigeste milliardærer mere CO₂ på bare halvanden time, end en gennemsnitlig dansker ville gøre på et helt liv. Behovet for kollektiv klimahandling betyder dog ikke, at man intet kan gøre som individ. Faktisk viste en rapport bragt for nylig i det videnskabelige tidsskrift Nature, at man alene ved at dreje forbruget i en mere bæredygtig retning hos de 20 procent rigeste forbrugere på tværs af kloden – hvilket indebærer de fleste danskere – ville kunne mindske presset på de planetære grænser med mellem 25 og 53 procent. Vi viser, hvor du kan gøre en forskel gennem fire grafer. Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/geH74Cu6 Foto: Peter Nygaard, Sigrid Nygaard & Anders Rye Skjoldjensen
-
Har du fået hørt Runne Lykkebergs samtale med sociologen Arlie Hochschild? Få forskere kender Trumps vælgere så godt som Hochschild, som fortæller, hvordan skammen og stoltheden har knyttet dem til præsidenten. De fleste, som jeg kender i USA, føler sig slået ned af Donald Trumps genkomst. Ikke engageret til deltagelse eller mobiliseret til modstand, men resigneret over, at han kunne slippe afsted med alt det, han har gjort, og nu sidder der igen. Nogle taler om at flytte til et andet land, andre siger, at de tager en periode med skønlitteratur og det nære liv. Sådan har Hochschild det ikke. Den 84-årige sociolog har skrevet to bøger, efter hun selv i lange perioder har boet blandt Trump-vælgere i sydstaterne for at forstå, hvor vreden kommer fra, og hvorfor den søger Trump. Den ene er nyklassikeren Strangers in Their Own Land, den anden er netop udkommet og hedder Stolen Pride: Loss, Shame, and the Rise of the Right. Hun er imod Trump, men hun er kommet til at holde af hans vælgere. Læs hele artiklen og find podcasten her: https://lnkd.in/gcJDGnaT Foto: Sigrid Nygaard/Information, Alan Gignoux, Angela Weiss, Justin Merriman, Miguel J. Rodriguez Carrillo, Stringer
-
Natten til søndag indgik 195 lande en ny klimaaftale. Det har især handlet om finansieringen mellem rige og fattige lande. Hvad nåede de frem til? Vi har samlet de vigtigste punkter fra aftalen. De rige lande skal bidrage med 300 milliarder dollar hvert år til de fattigere i klimafinansiering. Det fremgår af den nye klimaaftale indgået i Aserbajdsjan. Det er en tredobling af det nuværende beløb på 100 milliarder dollar, men hvis man korrigerer for inflationen frem mod 2035, er det reelle tal 200 milliarder, vurderer professor og miljøøkonom på Aarhus Universitet, Mikael Skou Andersen, og cheføkonom i tænketanken Kraka, Ulrik Beck, over for Information. Der er altså tale om en fordobling. Finansieringen kan ifølge aftaleteksten gives som egentlige økonomiske donationer, men også som for eksempel som investeringer eller lån. Læs hele artiklen, og få overblik over hovedpunkterne fra klimaaftalen, her: https://lnkd.in/gdcREXzc Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix