DR - Danmarks Radio

DR - Danmarks Radio

Produktion og distribution af tv og radio

Om os

DR er sat i verden for at samle, udfordre og oplyse Danmark. På radio, i tv og på nettet vil vi skabe dansk kultur og journalistik, der kan samle om fælles oplevelser og give stof til eftertanke og gode samtaler. DR er for alle, og uanset alder, medievaner eller indkomst, er det vores mål, at vores indhold giver dig noget med. Det kan være lysten til at diskutere med andre, inspiration til at gå nye veje eller gode oplevelser, du kan dele med andre. Mød os i P4's distrikter over hele landet, i DR Aarhus eller i DR Byen og DR Koncerthuset i København Hvis du vil vide mere kan du altid finde yderligere information her: http://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr

Websted
http://www.dr.dk
Branche
Produktion og distribution af tv og radio
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
København C
Type
Aktieselskab
Grundlagt
1925
Specialer
broadcast media, public service, news, drama, tv, web og radio

Beliggenheder

  • Primær

    DR Byen

    Emil Holms Kanal 20

    København C, 0999, DK

    Se ruten
  • DR TV-Drama

    Gyngemose Parkvej 70

    Søborg, 2860, DK

    Se ruten
  • Oluf Palmes Allé 10-12

    Århus N, 8200, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos DR - Danmarks Radio

Opdateringer

  • DR - Danmarks Radio genopslog dette

    Maria Rørbye Rønn bryder sig ikke om at blive kaldt en 12-talspige. “Jeg bryder mig slet ikke om begrebet og opfatter det som nedladende, for det er lidt det samme som at sige, at piger bare er flittige og hverken er dygtige eller ambitiøse. Jeg har stadig til gode at se en dygtig, mandlig topleder beskrevet på den måde, og jeg finder det ærligt talt både forstemmende og trist, at vi ikke er nået længere,” siger hun. Vi har talt med den afgående generaldirektør i DR - Danmarks Radio om, hvad hun har lært af sine år i topjobbet, men også, hvilke ting der præger hendes syn på ledelse. Læs om dengang Rørbye Rønn for alvor mærkede den vestjyske natur, dengang hun bare sagde ja og om en svær sag, som hun vidste, hun måtte gøre noget ved. Link til artiklen: https://lnkd.in/dP5Cc73s Tekst: Anne Lea Landsted  Tekst: Mads Teglers

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tak til Jacob, for at tage os på en fantastisk rejse igennem dansk børnekultur. 📺 Hvilket børneindhold fremkalder flest minder hos dig?

    Se profil for Jacob Riising, grafik

    --

    Jeg har haft fornøjelsen af en vidunderlig rejse igennem dansk børnekultur fra 60érne til nu ! Det er blevet til 4 programmer til DR1 som du selvfølgelig også kan se på DRTV. Sjove og interessante overvejelser fra de dygtige mennesker som har formet vores allesammens barndom igennem årene. Håber I kan lide det !

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • DR - Danmarks Radio genopslog dette

    Hvor blev medierne af på Google? De danske medier, hvad enten de er public service eller private, udgør demokratiets infrastruktur. Vi kan være uenige om mange ting i branchen, men det grundlæggende princip om at fremme den demokratiske samtale og være vores ansvar bevidst er urokkelig.   Men jeg må også konstatere, at det må være en særlig dansk ting at operere således. Fordi de udenlandske tech-giganter virker til, at de enten ikke forstår vores principper eller ganske enkelt er helt ligeglade med dem. De seneste år har vi brugt meget tid på at diskutere fake news, manipulation, udenlandske troldehære og meget andet. Billedet her er fra sommerens Folkemøde, hvor jeg var med i en debat om tech-giganternes fravær, når det kommer til at tage ansvar for spredning af fake news. Afsættet var de mange falske annoncer med bl.a. DR's værter hos Meta. Vi har ligeledes i DR været utroligt bekymret for de ugennemsigtige spilleregler, som udenlandske platforme opererer med, og derfor har vi følt os nødsaget til at styrke vores egne platforme, så vi ikke er afhængige af dem i fremtiden.   Nu har vi så det nyeste skud på stammen af spændende påfund, som kommer ud af det blå: Googles ’test’. Her er Danmark ét ud af otte udvalgte lande, hvor danske nyheder skjules for 1% af brugerne. Når man er så stor som Google, svarer det cirka til, at hele Roskilde mister muligheden for at bruge Google til at finde frie medier.   Jeg ved endnu ikke, i hvilket omfang dr.dk er berørt. For mig er det også sådan set ligegyldigt - for Danmark har brug for mediepluralisme. Derfor kan jeg kun tilslutte mig det kor af kollegaer fra branchen, der de seneste dage har opponeret mod denne test.   Dette er vel det, man kalder (endnu) et meget godt eksempel på forskellen i samfundsansvaret mellem big tech og danske medier. Dicle Duran Nielsen; Karen Rønde

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Det er et spændende tankeeksperiment at prøve at forestille sig sit eget sidste måltid: for hvad betyder egentlig noget for én, hvis alt pludseligt skulle være forbi? Der kan være store følelser i en æblekage, og duften af jordbær eller pebernødder kan på nærmest magisk vis føre os tilbage til et helt særligt øjeblik i fortiden. For Luna Hjerming er det hendes mormors kanelsnegle, der får minderne til at boble frem i krop og sjæl – og som hun uden tvivl har på sin liste over, hvad hun skal spise, inden hun dør. Hun er sommelier og arbejder som general manager hos The Lab Kitchen i København. Og så har hun for nyligt overtaget tjansen som dén, der har til opgave at opfylde gæsternes kulinariske drømme til deres – fiktive – sidste måltid i podcasten 'Det sidste måltid', hvor værten er madanmelder Lærke Kløvedal. En opgave, der særligt de første par gange gav den selvlærte kok søvnløse nætter. ”Det, jeg laver, repræsenterer nogle andre. Hvis jeg skulle lave mine egne livretter, ville jeg kunne slå støttebenene ned, for dem har jeg øvet så meget igennem. Men når det er andres retter og minder, så skal jeg ligesom lægge mig i selen for, at jeg skal få deres menu til at smage så godt som muligt, så alle er ombord og bliver glade,” fortæller Luna. I den nye sæson af podcasten, som for nyligt landede i DR Lyd, har hun bl.a. lavet hummerbisque til Lars Lilholt, en særlig ret med kylling til Mille Dinesen og givet sit bud på en vegetarisk og bæredygtig menu til Thomas Vinterberg. Luna oplever, at mad – og samtalerne omkring den – kan være med til at give et mere helstøbt og nuanceret billede af de mennesker, vi tror, vi kender. F.eks. havde hun og kæresten kærligt joket om, om Lars Lilholt mon ville være typen, der bestilte en hovedret a la brændende kærlighed – på grund af hans udødelige hit 'Kald det kærlighed'. Det Lars bestilte, var dog i en helt anden boldgade end forventet. Selvom gæsterne har forskellige og nogle gange overraskende præferencer, har Luna alligevel opdaget ét fællestræk i de retter, gæsterne gerne vil spise som det sidste, inden de skal herfra: ”Jeg har stadig ikke oplevet, at der er nogen, der kommer med en ret, de har spist alene. Det er altid noget, man har nydt sammen med nogen.”

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Det er vist ikke helt 'Balalajka' med simulerede phishing-kampagner. Kenneth Bülow fortæller her mere om DR's indsats mod phishing 👇

    Se profil for Kenneth Bülow, grafik

    Chef for Cyber- & informationssikkerhed (CISO) i DR

    Når phishing-mails rammer, reagerer vi forskelligt. Nogle er opmærksomme, mens andre, midt i travlheden, klikker videre – måske først for sent indser de, at de er faldet i "phishing-fælden". I DR tager vi cybertrusler alvorligt og gennemfører jævnligt simulerede phishing-kampagner for at træne og fastholde opmærksomheden hos vores kollegaer. Men i går skete der noget særligt: Vores indsats blev nævnt på P3’s radioprogram Balalajka – en fantastisk mulighed for at nå ud til hele Danmark og få sat fokus på kampen mod phishing. Samtidig gav det mig en unik indsigt i, hvordan snakken gik på P3-redaktionen, da mailen ramte deres indbakker. Det er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at holde emnet aktuelt og relevant for alle. 🎧 Lyt med her (3 minutter inde): https://lnkd.in/dgdKj7Zv Tak til Anton Ringdal og Mathilde Muus for at dele oplevelsen – og for at hjælpe med at holde os alle skarpe over for en af de største sikkerhedstrusler! 🙏

    Balalajka | Cringebjerget og coolskoven | DR LYD

    Balalajka | Cringebjerget og coolskoven | DR LYD

    https://www.dr.dk/lyd

  • Advokater sætter pris på DR-dokumentaren ’De mistænkte’ Journalist og tv-dokumentaristen Michael Klint har fået Advokatrådets Journalistpris 2024 for DR-dokumentaren ’De mistænkte’, der handlede om varetægtsfængslinger. I begrundelsen, fortalt af formanden for Advokatrådet Martin Lavesen, lød det: ”Som seer til dokumentaren ’De Mistænkte’ kan man næsten fysisk mærke, hvordan det er at sidde indespærret på otte kvadratmeter 23 timer alene i døgnet i en beskidt og ildelugtende celle, i uvished om hvor længe man skal være der – og med meget begrænset kontakt til omverden og pårørende. Med hjælp fra to meget stærke cases om personer, der begge har siddet uberettiget i varetægt i månedsvis og med kritiske interviews rundt i retssystemet, fortæller journalist og tilrettelægger Michael Klint om den omfattende brug af varetægtsfængsling i Danmark. Han gør det på meget velresearchet og afbalanceret vis, så det gør indtryk og på en måde, som har skabt opmærksomhed om et retssikkerhedsmæssigt problem, der i mange år har eksisteret, uden at politikere eller andre aktører i systemet har gjort noget.” Advokatrådet, der uddeler prisen, er Advokatsamfundets bestyrelse, som afgør de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Journalistprisen er blevet uddelt siden 2011, hvor den blev indstiftet ’for at fremme en kvalificeret formidling af retsvæsen og retspolitik’, som det hed. Prisen bliver nu uddelt en gang om året. Michael Klint er ikke uvant med at modtage priser, da han tre gange har modtaget journalisternes mest fornemme pris, Cavlingprisen. Dokumentaren er lavet i DR Dokumentar-regi, med Søren Slumstrup som redaktør. I den opbygger Michael bl.a. en varetægtscelle en-til-en i studiet. Her foretager han blandt andet interviews, og ifølge Advokatrådets begrundelse bliver det her tydeligt, hvor psykisk nedbrydende en varetægtsfængsling er, og hvad det faktisk vil sige, at sidde fængslet i månedsvis. Selv siger Michael Klint: ”For mig er det en særlig ære at modtage en pris som Advokatrådets Journalistpris, fordi den udspringer af en faglig indsigt i problemerne med Danmarks overforbrug af varetægtsfængsling. I disse tider skal man som journalist bare være glad for, at klassisk dokumentar-journalistik stadig ses, debatteres – og stadig kan vinde priser. Jeg takker.”

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Kan ’Prompt’ genskabe Jespers stemme med AI? 🎙️ Radiovært Jesper Dein blev pludselig ramt af en hjerneblødning, der har ændret hans stemme markant. Dette har en voldsom betydning, når man som Jesper lever af sin stemme. Igennem 20 år har han blandt andet været speakeren bag programmer som 'Løvens Hule' og 'Sara & Monopolet'. ”Det er svært, for jeg er jo stadig kanalstemme på P4. Men det er de gamle optagelser, jeg kan høre, når jeg hører P4. Så du bliver hele tiden konfronteret med, hvad du var engang,” fortæller Jesper, da han for nylig besøgte DR’s tech-podcast 'Prompt'. Da han besøgte Henrik Moltke og Marcel Mirzaei-Fard i podcaststudiet, gav han dem lov til at eksperimentere med hans stemme og forskellige AI-værktøjer. For er det virkelig muligt at genskabe en tilnærmelsesvis version af Jesper Deins stemme fra før ulykken? Svaret er ganske imponerende, men det rejser samtidig et vigtigt etisk dilemma. ”Jeg lægger afstand til mig selv, hvis jeg bruger det, selvom jeg kan tjene penge. Der betyder penge ikke lige så meget, som at jeg bruger mig selv,” kommer Jesper frem til i studiet. I fremtiden vil man derfor 𝗶𝗸𝗸𝗲 kunne høre en AI-version af Jespers gamle stemme. "Nej, heller ikke, hvis min chef beder mig om at komme tilbage som vært på kulturen. Så vil jeg være mig," siger han afslutningsvist. Hvor står du i dette etiske dilemma? Er det OK at genskabe stemmer med AI?

  • Hele december tørner skuespillere fra 'Tidsrejsen 2' og velkendte ansigter fra 'Den Store Bagedyst' og 'Den Store Juniorbagedyst' sammen på DR i 'Det Sorte Kageshow'. Sjov og kreativitet, der meget gerne må inspirere til mere leg i de danske køkkener.

    Se profil for Anne Kirstine Tirstrup, grafik

    Content Creator & SoMe Manager

    Jeg er glad for at kunne dele en spændende nyhed! 🥁 Jeg er med i DR's nye program - Det Sorte Kageshow! 🍰🎄✨ Og jeg har haft fornøjelsen af at dele oplevelsen med min seje makker Esther. ❤️ Programmet handler om meget mere end bagning – det viser, at børn og voksne kan samarbejde i køkkenet, hvor fællesskabet er vigtigere end det perfekte snit. Og hvis I ikke har fanget den endnu – vi bager i mørke! 😅🍪 Så kaos og grin er garanteret. Første afsnit bliver sendt søndag den 1. december, og derefter kan I finde os hver lørdag og søndag i december på DR1. Jeg håber, I vil følge med og heppe på os – og husk, der er altid plads til lidt ekstra sjov og kage i december! 🫶🏼 #DetSorteKageshow #DR1 #Julehygge

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ”Husk at give besked ved afbud” - Sådan lyder bønnen fra Anita Lehner, der i over 20 år har specialiseret sig i at finde publikum til tv-optagelser som f.eks. ’Den klassiske musikquiz’ og ’Alle mod 1’. Anita har – gennem sit lille firma Applaus, sørget for, at der er blevet grinet og klappet i DR’s underholdningsprogrammer og quizzer de seneste årtier. Lige nu er hun ’aktuel’ med at have fundet publikum til den nye sæson af ’Den klassiske musikquiz’, hvor det i efteråret var til underholdningsprogrammet ’Alle mod 1’. Det lille og – må man sige – ret specialiserede firma tog fart, da Anita Lehner først i 00’erne havde et studiejob hos Skandinavisk Film Kompagni (SFK), ved siden af at hun læste film- og medievidenskab på Københavns Universitet. ”Jeg syntes, det var rigtig sjovt at arbejde med, og mit job med at finde publikum tog for alvor fart derefter. Jeg kan godt lide arbejdet, fordi du møder så mange forskellige slags mennesker på den måde,” forklarer Anita. Hun får typisk sine opgaver, ved at tv-stationer og produktionsselskaber henvender sig til hende et stykke tid, før de skal lave optagelser, og beder Applaus hjælpe med at finde publikum. Her er det vigtigt for Anita at få at vide, om det skal være et publikum, der er parate til at synge med, være musestille, måske endda komme på scenen - eller noget helt fjerde. "Første sæson af et program er altid ekstra spændende og udfordrende, og da kan jeg sidde i lidt af et dilemma. Folk, der vil være publikum, vil altid vide mest muligt om, hvad de kan forvente sig, mens tv-stationerne typisk er mere fedtede med oplysningerne, når de skal lancere et nyt program. Jeg skal jo typisk i arbejde, før de overhovedet har meldt ud, at et underholdningsprogram eller en quiz kommer," forklarer hun. En anden udfordring er, hvornår folk skal være publikum, og programmerne skal optages. ”Mange tænker automatisk, at optagelserne foregår klokken 20.00 om aftenen, hvor alle har tid. Men i mange tilfælde er opgaven, hvem der kan møde op på Frederiksberg klokken 10.30 en formiddag, eller i DR Koncerthuset til ’Den Klassiske Musikquiz’ lige over middag,” siger hun. Da hun startede, troede hun, det var lidt tilfældigt, hvem der var publikum til udsendelser. I dag ved hun, at det er en god blanding. Hun efterlyser hun for eksempel publikum via DR’s sociale medier, sitet dr.dk/medvirkende, via sin egen hjemmeside og ved at udbasunere det i sit netværk. Drømmer du om at være publikum til en DR-optagelse, så ræk ud og hold øje her: https://lnkd.in/dqcF2ZzH

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • To priser på en eftermiddag til DR’s undersøgende journalistik Hvem husker ikke historien om Gitta Ravn fra Guldrankevej i Odense, der har skullet betale grundskyld for alle 13 på sin vej og selv skulle kræve de 54.000 kroner op bagefter? Eller historien om adopterede fra Indien, som i en række tilfælde viser sig at være stjålet fra deres forældre? Begge eksempler på undersøgende journalistik fra DR blev i hvert fald husket – og også prisbelønnet – på Fagfestival i Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation fredag eftermiddag i Øksnehallen i København. Da FUJ - Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) uddelte sine fire FUJ-priser, hentede Alexander Hecklen, Emil Ingvorsen, Jakob Ussing og Nis Kielgast fra DR Nyheder ’Aktualitetsprisen’ for deres afdækning af ’Skandalen om de foreløbige ejendomsvurderinger’. ”I får den for at have lavet vedholdende journalistik om de foreløbige ejendomsvurderinger, og hvordan de har påvirket sagesløse boligejere,” lød det blandt andet i begrundelsen, hvor også arbejdet med databehandling og besværet med at søge utallige aktindsigter blev fremhævet. Programserien 'Det store adoptionstyveri' blev belønnet med Amnesty International Danmarks Mediepris 2024 – en pris, som hvert år uddeles til journalistik, der sætter fokus på menneskerettighederne. Programmerne er lavet af søren klovborg, Karoline Engelund, Lisbeth Dilling og nikolaj venge fra DR Dokumentar. 'Det store adoptionstyveri' afdækker, hvordan adoptivbørn, deres biologiske forældre og de adopterende forældre er blevet ofre for systematisk snyd af en indisk børnehjemsleder og det danske adoptionsbureau DIA. ”Det her er en historie, som ingen af os, der har været med til at lave den, nogensinde glemmer. Tak til alle de medvirkende. Og en helt særlig tak til David Kildendal Nielsen, der har brugt 11 år af sit liv på det her. Han har fundet ud af, at han er blevet stjålet fra sin mor, og at man har skilt ham fra sin bror – sendt den ene til Jylland og den anden til Lolland. Andre kunne have lavet det her produkt med David. Men ingen kunne have lavet det uden David,” sagde redaktør søren klovborg i sin takketale. Tillykke med de flotte priser, skal det lyde herfra!

    To priser på en eftermiddag til DR’s undersøgende journalistik

    To priser på en eftermiddag til DR’s undersøgende journalistik

    dr.dk

Tilsvarende sider