Danmarks Domstole

✍ ”Alle stræber efter at levere det bedste hver dag” Efter endt jurastudie i 2012 fik Anita Bindzus Christensen job som nævnssekretær i Københavns Kommune. "Jeg har altid trivedes med at dykke ned i komplekse juridiske problemstillinger og træffe svære beslutninger. Men det, der virkelig gør arbejdet spændende for mig, er, når budskabet skal formidles, hvad enten det er på skrift eller i tale", fortæller hun. I 2017 fortsatte hun sin karriere i Odense Kommune, hvor hun arbejdede som jurist i byggesagsafdelingen. Selvom arbejdet var lærerigt, var der alligevel noget ved arbejdet ved domstolene, der trak i hende. Hun tog derfor i 2021 springet og søgte en byretskonstitution ved Retten i Kolding. "Jeg troede, at en byretskonstitution primært var forbeholdt personer med mange års erfaring fra domstolene eller med retssagsbehandling, f.eks. advokater eller anklagere. Til samtalen ved Retten i Kolding mærkede jeg hurtigt, at de så noget i mig og havde tillid til mit potentiale. Heldigvis førte det til, at jeg fik muligheden for at prøve kræfter med dommerarbejdet". En konstitution som dommer i en byret varer i fire måneder, hvor man indtager rollen som dommer med fuldt ansvar for retsmøder og afgørelser. Man modtager løbende vejledning og feedback fra to evalueringsdommere, som følger ens udvikling nøje. Ved afslutningen af konstitutionen udarbejder byrettens præsident en samlet evaluering baseret på vurderingerne fra de to evalueringsdommere. ”De fire måneder var virkelig intense, især da jeg, som ikke havde erfaring med retsarbejde, skulle påtage mig ansvaret som dommer. Jeg var meget nervøs første gang, jeg trådte ind i retten med kappen på, skulle styre retsmødet og træffe afgørelser på egen hånd. Når jeg ser tilbage på det, føler jeg mig meget privilegeret over at have haft den støtte og vejledning fra erfarne dommere. Det er et generøst tilbud, som Danmarks Domstole stiller til rådighed”. Da Anita Bindzus Christensen fortsatte som dommerfuldmægtig ved Retten i Kolding, tog hun samtidig grunduddannelsen som dommerfuldmægtig, der bl.a. gav hende mulighed for at arbejde i skifteretten, fogedretten og den civile forberedelsesafdeling. I december 2024 fik hun en ny stilling som dommerfuldmægtig i familieretten ved Retten i Odense, hvor hun også bor. ”I familieretten arbejder vi primært med forældre, der ikke længere kan samarbejde om deres børn, hvilket ofte resulterer i konflikter om bopæl, forældremyndighed og samvær. For mange børn er det svært at være i forældrenes konflikt, så vores arbejde og de afgørelser vi træffer, kan have afgørende betydning for børnenes fremtidige trivsel. Det er et ansvar, som jeg bærer med stor alvor”, siger Anita. Når Anita ikke er på arbejde, tilbringer hun meget af sin tid sammen med kæresten og deres fire børn. Ellers er det træning, der fylder fritiden. Hun har også kastet sig over surdejsbagning. ”Jeg har læst et sted, at det er en klassisk interesse for folk omkring de 40”, siger hun med et smil.

Dommerudnævnelser januar 2025 Dommerudnævnelsesrådet har holdt møde om besættelse af en række ledige stillinger. Læs pressemeddelelsen via linket til rådets hjemmeside.

📝 22 dommere og dommerfuldmægtige er i øjeblikket ved at uddanne sig til retsmæglere. I efteråret 2025 er de klar til at hjælpe landets øvrige retsmæglere og borgere med at løse tvister uden for retssalene. ”Vi har justeret og optimeret retsmægleruddannelsen for domstolsjurister, så de kan imødekomme de stigende krav til konflikthåndtering i komplekse sager. Den første evaluering peger på, at de kommende retsmæglere er meget tilfredse med pensum og uddannelsens undervisere, som er nogle af landets ypperste eksperter på området”, fortæller Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen. Ved Danmarks Domstole har vi fokus på at fremme kendskabet til retsmægling. ”I juni 2024, da retsplejen lovmæssigt blev forenklet, fik retterne mulighed for at indkalde til et forberedende retsmøde alene for at drøfte, om sagen kan overgå direkte til retsmægling. I sager, hvor retsmægling ikke er forsøgt ca. tre måneder før en berammet hovedforhandling, kan retten på ny foreslå parterne retsmægling. De etiske retningslinjer for retsmæglere blev desuden revideret sidste år. Ved at indlægge flere veje mod retsmægling, er det vores håb at øge kendskabet til og antallet af retsmæglinger”, siger Merethe Eckhardt. 🗨️ I videoen herunder fortæller advokat- og dommerretsmæglere om retsmæglingens største forcer. På vores hjemmeside har vi samlet en masse nyttig viden om retsmægling for både fag- og lægfolk: https://lnkd.in/dCBW8W_J

Nye faglige udfordringer og fantastisk grønlandsk natur? Retten i Grønland, der har hovedsæde i Nuuk, søger lige nu en administrationschef og en funktionschef til retsafdelingen. Du får en hverdag i spændende omgivelser med mangeartede og vekslende opgaver, faglige udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø med fokus på videndeling, effektivitet og fælles trivsel. Der følger personalebolig og andre gode vilkår med stillingerne. Du behøver ikke at være naturmenneske, men mulighederne for at vandre, sejle, fiske, stå på ski og i øvrigt deltage i et rigt forenings- og kulturliv er mange. Det er en stor beslutning at søge en stilling langt fra de kendte rammer. Vi gør vores til, at du og din evt. familie falder til så hurtigt som muligt. Retten i Grønland behandler som 1. instans alle almindelige civile sager, insolvensskiftesager og øvrige sager, der henvises fra de fire kredsretter. Registrering af rettigheder over fast ejendom og retsafgiftsspørgsmål hører også til rettens sagsområder. Retten i Grønland ledes af den administrerende dommer. Herudover består ledelsesgruppen af dommeren ved Retten i Grønland, administrationschefen, cheftolken samt de fire administrerende kredsdommere. Du kan læse mere og søge via linket til vores jobside. Vælg lokationen ’Retten i Grønland’:https://lnkd.in/dgq_N8_v Ansøgningsfristen er den 3. februar 2025.

Et job, der gør en forskel 🎯 Retter landet over søger i øjeblikket nye kontorelever, som vil bidrage til ret og retfærdighed og gøre en forskel for borgerne. Elever ved domstolene har et spændende uddannelsesforløb, hvor de arbejder sammen med gode kolleger. Eleverne får en bred forståelse for arbejdet i en offentlig myndighed og lærer selvstændigt at varetage mange administrative opgaver. Uddannelsen åbner blandt andet mulighed for en karriere som kontormedarbejder ved domstolene. Danmarks Domstole beskæftiger cirka 1500 kontormedarbejdere. I videoen kan du høre tre af dem fortælle om de mange spændende opgaver og muligheder ved domstolene. Retternes stillingsopslag findes på vores jobside: https://lnkd.in/dgq_N8_v

🎄 I Danmarks Domstoles juleføljeton har vi i år givet ordet til fire ansatte ved domstolene og bedt dem fortælle om året, der gik, hvad de ser frem til i 2025 samt komme med et juleønske. Vi ønsker vores følgere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. ⭐ 🖋️ ”Små justeringer, der gør en stor forskel” Christoffer Hartz er på femte år retsbetjent ved Retten i Odense. Han har tidligere været fængselsbetjent.   📌 Hvad har været mest interessant i det forgangne arbejdsår? Vi har styrket vores samarbejde med rettens professionelle brugere, altså anklagemyndigheden, politiet og Kriminalforsorgen. Vi fik bl.a. 25 indsatsledere fra politiet og Kriminalforsorgen på et dagsbesøg, hvor vi fortalte om vores retningslinjer for afvikling af retsmøder. Der var desuden mulighed for at forventningsafstemme faggrupperne imellem. Dialogen har gjort samarbejdet mere effektivt og smidigt. Nu hersker der fx ingen tvivl om, hvorvidt en tiltalt må eskorteres ind i retslokalet før tid, hvordan vores forskellige indgange skal benyttes, og hvordan vi bedst muligt hjælper hinanden. Det var faktisk mest et spørgsmål om små justeringer, der gør en stor forskel. Og så kan vi virkelig mærke en positiv udvikling i digitaliseringen ved domstolene. Ved vores embede har retsbetjentene bl.a. stået for at modtage post, herunder bødesager på papir. Med det digitale bødesystem og den stigende digitalisering af straffesager er skiftet væk fra papirbårne sagsgange blevet meget tydeligt. Det gavner både retternes medarbejdere og borgerne. 📌 Hvad ser du frem til i 2025? Ved Retten i Odense har vi truffet et valg om, at vi som retsbetjente skal differentiere os fra politi- og fængselsbetjentene, som kommer i retten. Før havde vi alle meget ens uniformer med fx lyseblå skjorte. Nu er vi som retsbetjente iklædt mørkt, neutralt tøj med rettens logo og vores titel påtrykt. Formålet er at give rettens brugere et blødere møde med os. Jeg ser frem til at arbejde videre med at gøre det til en rigtig god oplevelse at gå gennem rettens dør og blive mødt med et smil.   📌 Hvis du kunne få et juleønske opfyldt, hvad skulle det så være? Det bliver et meget personligt et af slagsen. Jeg har desværre både tidligere og nuværende kolleger samt familiemedlemmer, som har haft eller har kræft tæt inde på livet. Det berører mig dybt. Jeg vil så gerne slippe af med den pokkers sygdom. Det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at tale om og med de mange mennesker, som rammes af kræft. Fokus må ikke forsvinde.

Dommerudnævnelser december 2024 Dommerudnævnelsesrådet og Dommerudnævnelsesrådet for Grønland har den 19. december 2024 holdt møde om besættelse af en række ledige stillinger. Læs pressemeddelelsen via linket: https://lnkd.in/dydd5QJc

💻 Ny digitaliseringsstrategi skal fremme sagsbehandling 💻 Danmarks Domstoles nye digitaliseringsstrategi definerer domstolenes digitale dagsorden og indsatsområder for perioden 2024-2027. Med strategien, der består af seks strategiske pejlemærker, følger en legacy-strategi og et offentligt tilgængeligt analyseværktøj, der viser vejen ud af teknisk gæld. ”Hovedprioriteten i domstolenes flerårsaftale 2024-2027 er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Digitalisering kan og skal bidrage til at effektivisere sagsafviklingen og nedbringe sagsbehandlingstiderne på tværs af sagsområderne. Digitaliseringsstrategien beskriver, hvordan nyudviklede digitaliseringsløsninger, modernisering af den eksisterende it-systemportefølje og udnyttelse af nye teknologiske redskaber, som fx kunstig intelligens og automatisering, kan understøtte domstolenes sagsbehandling”, siger Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen. Han fortsætter: ”Med digitaliseringsstrategien sætter vi nogle mål, der skal indfries, for at sikre en stabil, sikker og fremtidssikret systemunderstøttelse. Indsatsen vil gavne både borgere, professionelle brugere og retterne. Det er afgørende, at digitaliseringen ved domstolene fortsat bidrager til høj retssikkerhed i Danmark og i øvrigt skaber synergi med domstolenes øvrige initiativer for at nedbringe sagsbunkerne på de straffe- og civilretlige områder”. Teknologisk efterslæb, også kendt som teknisk gæld, og legacy, som dækker over ældre systemer eller software, der er i brug, men som ikke længere opfylder nutidens krav eller standarder, har besværliggjort videreudviklingen og tilpasningen af it-systemerne ved domstolene. I forbindelse med udviklingen af den nye digitaliseringsstrategi har Domstolsstyrelsen derfor også udarbejdet en legacy-strategi og et tilhørende analyseværktøj. ”Kort fortalt beskriver den nye legacy-strategi for Danmarks Domstole en metode til løbende screening og analyse af domstolenes it-systemer og en proces for forebyggelse og nedbringelse af teknisk gæld. Med strategien formaliserer vi vores proaktive og rettidige indsats på området, så vi er på forkant og kan gribe ind, før der opstår en kritisk situation. Legacy-strategien sikrer en bedre udnyttelse af ressourcer, mindsker risici og forbedrer samtidig vores digitale løsninger. En mere tidssvarende, tilpasset og bæredygtig systemportefølje er desuden afgørende for det gode tværoffentlige samarbejde”, lyder det fra Martin Wood, it-direktør i Domstolsstyrelsen. Læs mere via linket til vores hjemmeside, hvor du også finder strategierne og analyseværktøjet: https://lnkd.in/dBcbeb6R

🎄 I Danmarks Domstoles juleføljeton har vi i år givet ordet til fire ansatte ved domstolene og bedt dem fortælle om året, der gik, hvad de ser frem til i 2025 samt komme med et juleønske.   🖋️ ”Postnummeret må ikke afgøre brugernes oplevelse af domstolene”  Henning Larsen er retspræsident ved Retten i Nykøbing Falster. Efter sin dommerkonstitution i Østre Landsret blev han hængende som administrationschef, indtil han flyttede sydpå og gennem 10 år fungerede som dommer ved Retten i Nykøbing Falster. 📌 Hvad har været mest interessant i det forgangne arbejdsår? Rent socialt var det vores tur til campingpladsen Rødvig Ferieby, hvor hele retten i to dage boede i hytter, lavede mad sammen og mødtes i fællestipien. Temaet var trivsel og samarbejde. Vi gjorde alt, vi kunne, for at komme hinanden ved på tværs af personalegrupper, og de primitive forhold fik virkelig folk til at rykke sammen. Vi sluttede af med en rundvisning Stevns Klint Experience.  Dagene understregede vigtigheden af at arbejde godt sammen, når vi skal have tingene til at glide ved retten. På det faglige område har implementeringen af flerårsaftalen tegnet året. Vi er den ret i landet, Bornholm undtaget, med kortest sagsbehandlingstid, og aftalen har derfor konkret ikke betydet så meget for os. Der er al god grund til at tilgodese de retter, der er hårdest presset af sagsbunker. Vi har bakket op om processen mod større ensartethed og kortere sagsbehandlingstider ved domstolene ved at udlåne dommere til andre embeder og desuden overtaget 200 domsmandssager fra Retten i Glostrup. Postnummeret må ikke afgøre brugernes oplevelse af domstolene. 📌 Hvad ser du frem til i 2025? Jeg ser frem til, at der kommer flere ansatte til domstolene, så vi kan få alle embeder et godt sted hen. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at vi fortsat har gode ansættelsesforhold. Kvalitet er domstolenes adelsmærke, og vi er helt afhængige af, at vi kan tiltrække de dygtigste medarbejdere.   📌 Hvis du kunne få et juleønske opfyldt, hvad skulle det så være? Jeg har det samme ønske som tidligere år. Det er, at retten får en om- og tilbygning. Vi er vokset ud af de nuværende rammer i en tidligere cigarfabrik fra 1950’erne, som har brug for en modernisering, så lokalerne er tidssvarende.

🎤 Medarbejderportræt af Sally Holm Sørensen, som er kontorfuldmægtig ved Retten i Glostrup. Sally arbejder i retsafdelingen, der både behandler straffesager og civile sager. Her er hendes primære arbejdsfunktion at være sekretær for dommerne. ”Jeg skal sørge for, at dommerne har det, som de skal bruge, når de skal i retten. Når sagerne kommer fra politiet, så skal vi være sikre på, at alle bilag i sagen er på plads”, fortæller hun, og nævner blandt andet straffeattester, oprettelse af rets- og dombøger og indkaldelse af parter. ”Vi kontorfuldmægtige skal sørge for, at der er styr på tingene, så retten kan gå sin gang, og de ikke står dernede og mangler et vidne eller en tolk eller andet. Hos os er vi ikke noget uden hinanden. Vi kontorfuldmægtige kan ikke gå ned og dømme folk, men dommerne kan jo heller ikke gå i retten uden, at vi har gjort vores forarbejde ordentligt”. En anden stor del af jobbet og en vigtig funktion, som Sally udfylder ved Retten i Glostrup, er at være borgernes indgang til retten, når de ringer. Kollegerne skiftes om at passe telefonerne, når de er åbne mellem 8:30 og 15. ”I straffesager taler man primært med de borgere, der skal for retten eller dem, der skal ind for at vidne, og det kan jeg godt lide. Det er med til at gøre en forskel. Det kan virke meget overvældende for dem som almindelige borgere at skulle i kontakt med domstolene”, fortæller hun. For mange mennesker er det både første og eneste gang, at de skal i retten, og derfor er der mange gange behov for at forklare og berolige borgere, som ringer ind til retten. ”Man kan mærke bekymringen eller nervøsiteten, og så kan man snakke med de her mennesker og fortælle dem, at der ikke er noget farligt, og at de bliver behandlet ordentligt”. Sally er desuden med inde i retslokalet ved de store sager. Her går hun med dommerne i retten og skal skrive referat til dommeren om, hvad der foregår under retssagen. ”Mit arbejde er at skrive referat til dommerne af, hvad der sker i retten. Det er også en stor del af arbejdet og vi skiftes til det, så vi alle løbende kommer i retten og holder det ved lige”. Når Sally ikke passer sit arbejde med Retten i Glostrup, er hun sammen med familien og kæresten, og så er hun medlem af en løbeklub, hvor hendes favoritdisciplin er intervalløb. ”Jeg kan godt lide at komme ud og få rørt mig efter en lang dag på kontoret, hvor man jo sidder meget ned. Det handler mest om at komme op i tempo og løbe op ad bakker. Det handler ikke så meget om at løbe langt. Det handler mere om at presse sig selv. Jeg løber for det meste to gange om ugen. Bortset fra når det er koldt og regner, så bliver det nok kun til en enkelt gang”, slutter hun med et grin. Over halvdelen af Danmarks Domstoles 2500 ansatte er kontorfuldmægtige. Vi søger lige nu flere kolleger. Find stillingerne på vores jobside: https://lnkd.in/dgq_N8_v