VL - Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

VL - Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Virksomhedskonsulent og -tjenester

Indre By, Hovedstaden 5.153 følgere

Non-profit-netværket fremmer moderne og ansvarlig ledelse mod bæredygtig, økonomisk fremgang og forbedring af levevilkår

Om os

Velkommen til VL - Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Non-profit-netværket for virksomhedsledere, virksomhedsejere, politiske ledere, bestyrelsesmedlemmer og meningsdannere i dansk erhvervsliv. Vores formål tager afsæt i den paragraf, som blev formuleret ved Selskabets stiftelse den 8. april 1965: Selskabets formål er at fremme moderne og ansvarlig ledelse gennem udveksling af viden og dialog for derved at bidrage til bæredygtig, økonomisk fremgang og generel forbedring af levevilkårene i Danmark og verden omkring os. Selskabet virker først og fremmest gennem VL-grupperne, der mødes med jævne mellemrum for at udveksle erfaringer, viden og ideer på tværs af brancher og sektorer i det danske samfund – og gerne med internationalt udsyn. Et VL-medlemskab er noget særligt. Som medlemmer optages virksomhedsledere på øverste beslutningsniveau inden for alle brancher samt ledere inden for den offentlige sektor, liberale erhverv, institutioner, organisationer, forskning og uddannelse. En virksomhedsleder defineres som en person, der deltager i virksomhedens overordnede beslutningsproces på øverste niveau. Foruden direktører og bestyrelsesmedlemmer, optages funktionschefer i større virksomheder. Ud over aktive virksomhedsledere kan VL-grupperne optage andre inspirerende, dagsordensættende samfundsaktører, der på forskellig vis kan bidrage til at kvalificere og udvikle indholdet i netværkets aktiviteter. Læs mere om os, vores formål og VL-grupperne på www.vl.dk

Websted
https://vl.dk
Branche
Virksomhedskonsulent og -tjenester
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Indre By, Hovedstaden
Type
Nonprofit
Grundlagt
1965

Beliggenheder

  • Primær

    Sankt Annæ Plads

    13

    Indre By, Hovedstaden 1250, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos VL - Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Opdateringer

  • Gløgg, æbleskiver og en status på den globale situation satte scenen for VL’s årlige julemøde på Nimb torsdag den 19. december. VL-gruppeledere og VL-medlemmer fra bl.a. London, Indien, New York, Schweiz, Dubai og flere andre steder i verden var mødt op for at få taget en fælles temperatur på den globale situation og indvirkningen på det at drive forretning. Med et debatpanel bestående af vicegeneralsekretær i OECD Ulrik Vestergaard Knudsen, VL2, CEO i Microsoft Danmark & Island Mette Louise Kaagaard, VL12, og Group CFO hos FLSmidth Roland M. Andersen, VL16, blev der diskuteret emner som regulering, klima, kunstig intelligens, og om EU er sakket bagud i forhold til USA og Kina. Ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen er der ”ingen tvivl om, at EU skal tage sig sammen, hvis de vil have en rolle at spille i en verden, hvor vi er sakket håbløst bagud efter USA og Kina.” Mette Kaagaard istemte, at Danmark og EU er langt bagude. Én af årsagerne findes i den regulering, vi har i Europa: ”Vi vikler en snor rundt om bilhjulene, og så regner vi med, at bilen kører lige så hurtigt som de andre biler. Regulering koster, og det er ikke fordi, jeg er imod regulering, men vi sakker bagud, og der er teknologier, vi ikke får sat i spil. Kunne vi være et testmarked, eller kunne vi lave positiv regulering?” spurgte Mette Kaagaard. Også ifølge Roland M. Andersen er EU et alt for besværligt marked på grund af besværlig regulering. Han ser dog frem mod 2025 med et mere positivt blik: ”2024 har været et godt år, og selvom der er udfordringer i horisonten, går vi optimistisk ind i 2025 som en global aktør inden for den grønne omstilling.” Lyt til hele debatten via VL Insights på din sædvanlige podcastplatform eller her https://lnkd.in/dkcGEEXm

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 3
  • ER DIN VIRKSOMHED KLAR TIL USIKRE TIDER? Lyt til VL's ledelsespodcast VL Insights her https://vl.dk/vl-insights/ Fire af Danmarks største eksportmarkeder er aktuelt præget af udfordringer: USA, Kina, Tyskland og Frankrig. Og hele verden venter på, at USA’s kommende præsident Donald Trump sætter sig i stolen i Det Hvide Hus. For undervejs i valgkampen er han kommet med mange opsigtsvækkende udsagn, som danske virksomhedsledere holder skarpt øje med af forretningsmæssige grunde. Er vi på vej til en ny verdensorden? Hvordan forbereder du din virksomhed på de usikre tider? To danske virksomhedsledere på den internationale scene mener begge, at danske ledere har en særlig evne til at navigere i de omskiftelige tider. Hør de gode råd fra: Susanne Arfelt Rajamand, VL4, CEO hos Royal Greenland, som sælger fisk på verdensplan. Mads-Ole Astrupgaard, VL16, CEO hos Resolux Group, som er underleverandør til vind-industrien blandt andet til USA. Hør også fra økonomisk redaktør hos Berlingske, Ulrik Harald Bie – i denne episode af VL Insights, der afsøger VL’s Årstema: ”Har vi en særlig dansk vækstmodel og nøgle til fremtiden?” Lyt via din foretrukne podcast-platform eller her https://vl.dk/vl-insights/

  • FORTSAT STIGENDE TILFREDSHED MED VL-MEDLEMSKAB Siden 2015 har VL frekvent målt på VL-medlemmernes tilfredshed med det at være medlem af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse samt medlemskabet af egen VL-gruppe. Her får du hovedpointerne fra medlemsanalysen i 2024, og der er godt nyt hele vejen rundt. Mest markant for den netop overståede spørgeundersøgelse for 2024 er, at tilfredsheden i ALLE aspekter af et medlemskab af VL er steget – både i forhold til væsentlighed og udbytte. Den overordnede tilfredshed med medlemskabet af VL Selskabet og medlemskabet af egen VL-gruppe er igen i år særdeles høj – angiver 89% af de adspurgte respondenter – hvilket ifølge MEGAFON er en bemærkelsesværdig høj samlet tilfredshed. Fremgangen er steget signifikant gennem de seneste 5 år. Samtidig angiver næsten 9 ud af 10 medlemmer (89%), at udbyttet af egen VL-gruppe er meget højt. Udbyttet er således også steget siden analysen i 2022, hvor det allerede lå højt på 86%. Et særligt bemærkelsesværdigt tal er ligeledes andelen af tilfredse/meget tilfredse med: ✔️ ledelsen af egen VL-gruppe (91%), ✔️ udbyttet af at deltage i VL-gruppemøderne (86%) samt ✔️ medlemssammensætningen i VL-gruppen (83%). ”Selvom VL allerede klarede sig godt i 2022, ses der i år stigninger i tilfredsheden for alle de parametre, der også indgår i 2022-undersøgelsen. Dette er særdeles flot, da det vidner om en entydig positiv udvikling, hvor medlemmerne bliver mere og mere tilfredse med deres VL-medlemskab”, konkluderer Asger H. Nielsen, direktør hos MEGAFON A/S.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • HVAD ER STATUS PÅ DANMARKS SAMFUNDSSIKKERHED OG BEREDSKAB? Der var fulde huse i Søofficersforeningens smukke lokaler på Kastellet i København, da VL og InterForce bød velkommen til endnu et eksklusivt fælles arrangement. Aftenens hovedtaler var direktør for Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg, som gav et dybere indblik i: Hvad er status for samfundssikkerhed og beredskab i Danmark, hvad betyder oprettelsen af det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og hvad betyder den nye usikre verdensorden for danske virksomheder? Der var rig mulighed for at netværke med andre VL-medlemmer og med repræsentanter for InterForce og Forsvaret. Derudover bød aftenen på en rundvisning i de spændende historiske omgivelser i Søofficersforeningen. Og ikke mindst en skøn middagsbuffet til afslutning. InterForce er tilknyttet Forsvarskommandoen og arbejder for at styrke samarbejdet med den civile sektor. Med et særligt fokus på virksomheder, som har medarbejdere ansat, der er en del af Reservestyrken. Eller som ønsker at bakke op om det danske forsvar og beredskab, og som vil yde et bidrag til Danmarks sikkerhed. Det er en belastning at skulle undvære centrale medarbejdere, når han eller hun skal efteruddanne sig ved Forsvaret eller hjælpe til i krisesituationer. InterForce ønsker at minimere disse gener i tæt samarbejde med virksomhederne. InterForce gør også virksomhederne opmærksomme på de stærke kompetencer, medlemmerne af Reservestyrken har fra deres uddannelser i hhv. Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, og hvordan virksomhederne kan drage nytte af disse kompetencer. Hvordan kan du og din virksomhed samarbejde med InterForce?

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 6
  • INSPIRERENDE EVENT PÅ TVÆRS AF 8 VL-GRUPPER Læs mere her 👉 https://lnkd.in/dyTRme29 Torsdag den 24. oktober var en god dag for VL i Trekantområdet. For der kulminerede et spændende projekt om at samle VL-grupperne i området om et stort event. Mange VL-grupper taler om, at det kunne være spændende og relevant at mødes med de andre VL-grupper. Netværket skal øges og styrkes, man kan samle et større publikum til et event, og man kan måske tilmed få endnu mere ud af sit VL-medlemskab. Og det bliver ikke bare ved snakken, for i Trekantområdet har de sat handling bag ordene. I oktober afholdt VL-grupperne i Trekantområdet nemlig et flot tværgående arrangement med over 100 VL-deltagere. ”Det behøver ikke at være et meget svært planlægningsprojekt. Men det er blot afgørende, at konceptet er godt gennemtænkt, og at detaljerne spiller”, siger initiativtager og primus motor for projektet, Claus Guldager, bestyrelsesleder i VL37, til VL Nyt om at arrangere et større VL-event. Og Steen Streubel Hansen, VL37, som også var med til at planlægge eventet, var meget tilfreds: ”Det var særligt fint, at der var masser af mulighed for netværk. Og det bedste var, at mange pludselig kendte nogen fra de andre VL-grupper. Det er ganske enkelt en dejlig oplevelse og styrker fællesskabet i VL.” Læs seneste VL Nyt om arrangementet og find inspiration til at gøre noget lignende i din VL-gruppe. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Skal mere velfærd lægges ud i Offentligt-Privat Partnerskab? Hør nyeste episode af VL's ledelsespodcast 👂 https://vl.dk/vl-insights/ Skal den offentlige sektor lægge flere opgaver ud til private udbydere? Eller færre? Og er der nogen opgaver, der ikke egner sig til at blive løst af den private sektor? Hvad er den bedste balance, når det gælder Offentligt-Privat Partnerskab, og har vi opnået den? Og hvad med kvaliteten? Er billigst bedst? Disse spørgsmål og flere til stiller Solveig Bjørnestad i denne episode af VL Insights, der afsøger Dansk Selskab for Virksomhedsledelses Årstema 2024/2025: ”Har vi en særlig dansk vækstmodel og nøgle til fremtiden?” Hør perspektiverne fra: 👉 Katja Damborg Laut, VL77, CEO, Hejmdal Privathospital 👉 Sofie Holme Andersen, Cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 👉 Jens Gordon Clausen, VL16, Regionsdirektør, Region Hovedstaden Find VL Insights på din foretrukne podcastplatform eller via vl.dk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • DANSKE VIRKSOMHEDER SKAL HÅBE, AT TRUMP IKKE VINDER VALGET Mens vi venter i spænding på USA’s præsidentvalg i morgen, kan du læse pointerne fra paneldebatten mellem to USA-eksperter – journalist & USA-kommentator Sofie Rud og chefredaktør for Altinget & tidligere USA-korrespondent Jakob Nielsen. Der var både stor spørgelyst, grin og klap fra salen og masser af guldkorn og anekdoter, da de to USA-kendere udlagde konsekvenserne af det forestående amerikanske præsidentvalg for VL-medlemmerne den 2. oktober. Modereret af Lisbeth Knudsen gav de to eksperter VL-medlemmerne karakterbogen til Trumps og Harris’ valgkampagner og et bud på, hvad de hver især som præsidenter vil komme til at betyde for dansk erhvervsliv – og for danske ledere. Der var fokus på blandt andet Inflation Reduction Act, immigration, kandidaternes styrker og svagheder samt et lille forsøg på at gætte valgresultatet. Sofie Rud beskrev blandt andet at ”USA er Danmarks største eksportmarked. Trump vil forandre USA. Men virksomhederne har selvsagt brug for forudsigelighed og stabile rammebetingelser. Danske virksomheder skal derfor helt klart håbe på Harris. Med hende vil det være mere ’business as usual’.” Læs mere her 👉 https://lnkd.in/dyBG2uj6

    Danske virksomheder skal håbe, at Trump ikke vinder valget - VL

    Danske virksomheder skal håbe, at Trump ikke vinder valget - VL

    https://vl.dk

  • HVEM VINDER USA’S PRÆSIDENTVALG? Se debatten fra den 2. oktober, hvor VL bød VL-medlemmerne indenfor til debat om USA's forestående præsidentvalg https://lnkd.in/dy7ZZ_zz Både som virksomhedsledere og mange helt almindelige borgere i Danmark følger vi med åndeløs spænding USA’s valg af ny præsident den 5. november. Sagt lidt humoristisk af en USA-kommentator er danskerne mere oplyste om valgkampen i USA end mange amerikanere. Så du vil heller ikke gå glip af debatten mellem to USA-eksperter - journalist & USA-kommentator Sofie Rud og chefredaktør for Altinget & tidligere USA-korrespondent Jakob Nielsen. De to eksperter gav VL-medlemmerne den seneste opdatering på USA’s kommende præsidentvalg, karakterbogen til Trumps og Harris’ valgkampagner og et bud på, hvad de hver især som præsidenter vil komme til at betyde for dansk erhvervsliv – og for danske ledere. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • HVORDAN BYGGER VI NYE VIRKSOMHEDER? Lyt til nyeste episode af VL Insights 👂 https://vl.dk/vl-insights/ Dansk økonomi går fantastisk – nøgletallene er flotte. Men Danmark er i stigende grad afhængig af medicinalindustrien, som fylder 30 pct. af BNP. Ovenikøbet er der i dag flere ansatte hos private danske virksomheder i udlandet end i Danmark – ifølge Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik. Det er vært Solveig Bjørnestads udgangspunkt for debatten i denne podcastepisode med fokus på VL’s Årstema 2024/2025: Har vi en særlig dansk vækstmodel og nøgle til fremtiden? For er det holdbart? Hvordan får vi skabt flere virksomheder og flere jobs også i Danmark? Kan den danske tradition med tillid og samarbejde på tværs af interesser skabe dynamik i udviklingen? Det diskuterer: 👉 Anne-Marie Levy Rasmussen, VL4, Head of Global Commercial Operations i Bavarian Nordic 👉 Niels Worning, VL17, Senior Advisor i Polaris Private Equity 👉 Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

  • DER ER EN GRUND TIL, AT VI ER SKABT MED TO ØRER OG ÉN MUND Læs om VL’s nye bestyrelsesleder i seneste VL Nyt https://lnkd.in/dA_YKCZe Når Jesper Nygård, VL2, sætter sig i stolen som VL’s bestyrelsesleder, fokuserer han på høje ambitioner og en høj grad af transparens. ”For mig handler det om at involvere mennesker. Vi skal hele tiden lykkes ved at lytte til den underskov af kompetente mennesker, VL bygger på.” Læs desuden om bestyrelseslederens forventninger til VL’s nye årstema: Har vi en særlig dansk vækstmodel og nøgle til fremtiden? Og det mener Jesper Nygård, at vi har. Han tror meget på, at vi har nogle uforløste potentialer i det danske samfund. Vi har, som han siger, et virkelig dygtigt og innovativt erhvervsliv, et meget stærkt civilsamfund og en offentlig sektor med høj faglighed og stor ordentlighed. Tilsammen giver det en meget høj grad af tillid. ”Tillid er en af de vigtigste kapitaler, vi har i Danmark. Du kan ikke købe noget for den i supermarkedet og ikke veksle den for valuta. Men den er en vigtig del af den måde, vi har bygget vores samfund på. Alle tre sektorer kan spille hinanden bedre. I det omfang, vi evner at aflæse hinanden og respektere hinanden. Vi skal forstå, hvorfor det private erhvervsliv har det med at kigge et kvartal frem til næste kvartalsregnskab, den offentlige sektor en valgperiode frem, og civilsamfund et helt liv frem”, fremhæver Jesper Nygård, som er i fokus i VL Nyt i denne uge. 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider