DI - Dansk Industri

Hun har kæmpet sig igennem fordomme og afslag. ’Vi ansætter ikke kællinger,’ lød det fra nogle arbejdsgivere. Men Kirstine gav ikke op. I dag er hun selvstændig tømrer – og en rollemodel for mange. ’Det er et fantastisk fag,’ siger hun. Flere piger og kvinder får øjnene op for tømrerfaget. Fra 1,8 % i 2020 til 2,8 % i 2024 er andelen af kvinder på uddannelsen steget støt, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Men vi er ikke i mål endnu. Hos DI hører vi det samme fra virksomhederne: Der skal flere til. Derfor arbejder vi på at få flere talenter i spil i byggeriet. Med konkrete råd til oplæringsvirksomheder – fra at tage godt imod lærlinge den første dag til at sikre udstyr i de rigtige størrelser – vil vi nedbryde barriererne. For når vi får alle talenter i spil, bliver dansk erhvervsliv stærkere. Kirstine Hausted har én opfordring til pigerne derude: ’Kom ud og få det gjort!’ Vi kunne ikke sige det bedre selv. I dag er der frist for at søge en erhvervsuddannelse. Vi håber flere har mod til at søge og gå forrest som Kirstine! ❤️

Kæmpe tillykke – og velkommen – til Sia 🎉👏 Sia Seidler Berro har netop vundet DR’s ledelsesprogram ”Cheferne – Jagten på talentet”, hvor vores adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, medvirkede som mentor og dommer. Med sejren fik Sia mulighed for at vælge et job i én af de tre virksomheder, hvor dommerne er direktører – og vi er ret vilde med, at hun har valgt os her i DI ❤ Vi glæder os til at arbejde sammen med dig, Sia. Rigtig hjertelig velkommen til DI!

Der går nogle gange lidt for meget jantelov i os danskere, mener Nikolaj Jacobsen. Vi tør næsten ikke sige, at nogen er bedre end andre. Vi er bange for at gøre forskel på folk. Ingen må føle sig overset. Ingen må føle sig mindre vigtige. Vi er så bange for at træde nogen over tæerne, at vi nogle gange lader som om, at alle er lige vigtige. Men det er de ikke. Som spiller oplevede Nikolaj Jacobsen det på egen krop, da han i slutningen af 1990’erne trænede i Tyskland med nogle af de bedste spillere i verden. Den svenske trekløver – Magnus Wislander, Stefan Lövgren og Staffan Olsson. De var ikke bare dygtige. De var de bedste. Og de blev behandlet sådan. “De kom til hver eneste træning med fuldt fokus,” siger han. Mentaliteten var anderledes end den danske. Ingen snak om retfærdighed. Ingen følelser i klemme. Ingen lange forklaringer om, hvorfor tingene var, som de var. De gik bare til stålet – og den bedste mand vandt. Det kunne vi danskere lære noget af, mener Nikolaj Jacobsen. Han har taget tilgangen med sig ind i sin egen ledelse af det danske landshold, som bader i medaljer. Og hvis det stod til Nikolaj Jacobsen, burde vi danskere tale lidt mere om, hvad der skal til for at vinde. Han er selv ikke bange for at tage de beslutninger, der i sidste ende sikrer succes. “Det er jo ikke nogen hemmelighed, hvem der er vigtigst på et hold,” siger Jacobsen. “Spillerne ved det godt. De siger det måske ikke højt, men de ved det.” Det gælder også på en arbejdsplads, mener landstræneren. Ikke alle medarbejdere er lige vigtige for en virksomheds succes. Ikke alle skal have de samme ressourcer, den samme opmærksomhed. Men de skal vide hvorfor. Og de skal kunne se, at det i sidste ende er for holdets – eller virksomhedens – bedste. Forskelsbehandling er ifølge Nikolaj Jacobsen en del af opskriften på succes. Det virker i hvert fald for herrelandsholdet i håndbold. Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille håndboldklub til den store virksomhed. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret og vise vejen. Dem har vi brug for. Tak for perspektiverne – og medaljerne! Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De modigste ledere er ofte dem, der tør lade andre bestemme.   Eva Secher Mathiasen ved, at arbejdet med samfundets mest udsatte stiller voldsomme krav til hendes medarbejdere. Derfor leder hun ikke Mændenes Hjem alene ud fra regelbøger og fastlåste procedurer. Det er ikke muligt, når man driver et tilflugtssted for hjemløse, stofbrugere og mennesker i dyb krise.   Vilkårene, som personalet arbejder under, er ekstreme. De navigerer i overdoser, psykiske sammenbrud og voldelige episoder, hvor sekunder ind imellem kan betyde forskellen mellem liv og død. Uforudsigeligheden skal de kunne mestre.   Når en borger står på kanten af sammenbrud eller er sekunder fra at begå vold, er det personalets afgørelse, hvad næste skridt skal være. Det kræver sammenhold med ens kolleger, og at man ved, ledelsen har ens ryg. Særligt når der handles i lovgivningens gråzoner.   Det samme gælder den systematiske forebyggelse af at situationerne overhovedet opstår. Hver situation er så forskellig, at der ikke kan være instrukser for det hele. Selvom arbejdsopgaverne er komplekse. Medarbejderne skal være fri til at sætte deres egen faglighed i spil, fortæller hun.   De barske betingelser kræver en ledelsesstil, der matcher dem. Eva Secher Mathiasen ser det som en kerneopgave at sikre, at medarbejderne har en sund samarbejdskultur og handlerum til at bruge deres faglighed. Tilliden til medarbejdernes egen dømmekraft er hendes væsentligste pejlemærke.   ”I så ekstreme situationer er man nødt til at uddelegere kompetencen til at træffe svære beslutninger. Det forudsætter, at du har stor tillid til, at dine medarbejder træffer rigtige beslutninger, og at du også bakker dem op, når de ikke gør det, ” fortæller hun.   I Dansk Industri vil vi gerne hylde og lade os inspirere af de ledere, der gør en forskel. I børnehaven, erhvervslivet og i organisationerne. God ledelse kræver mod. Det kan være mod til at vælge det rigtige frem for det lette. Eller til at give beslutningskompetencen fra sig.   Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret.

Kunstig intelligens får ikke katten Tisfinn til at falde ned af sofaen. Men webredaktør Felix Bekkersgaard Stark spærrede øjnene op undervejs i konferencen AI for Alle. AI udvikler sig nemlig med en hastighed, der bør få dig til at spænde sikkerhedsselen og sætte både tand- og skridtbeskytter permanent på rette plads. Det er sandsynligt, at vi over de næste ti år vil opleve en teknologisk revolution, som i omfang kan sammenlignes med det, vi i det vestlige samfund har opnået de sidste 100 år tilsammen. Så hvis vi skulle sætte penge på, hvordan den mest sandsynlige verdensrevolution kommer til at udspille sig i de kommende år, vil det være på noget med AI i centrum. - Det bliver vildt, og det bliver omfattende. Men, som mange har påpeget på konferencen, er den største hindring for udviklingen, hvis ledere og medarbejdere får modstand mod teknologien. Derfor gælder det om, at så mange som muligt kommer i gang i det tempo, som de nu synes, de skal tage det i. Jeg tror, at de virksomheder, der bedst formår at få ledere og medarbejdere til at læne sig heftigt ind i udviklingen, er dem, der ender med at vinde revolutionen, siger Henrik Fabrin. Han mener desuden, at den europæiske samfundsmodel kan vise sig at være det største aktiv for at tiltrække AI-udviklingen til Europa. - Indtil nu har det krævet milliardbeløb at investere i udviklingen. Men nu ser vi, at prisen for den nødvendige computerkraft dykker, og så kan man komme i gang for meget mindre. Det kan betyde, tror jeg, at vi kan få de bedste hjerner vil flytte sig efter, hvor de kan få den bedste work/life balance. Og der har Europa en stor konkurrencefordel, siger Henrik Fabrin. Dyk ned i DI’s hjælpeunivers for AI via nyhedsbrevets links og find masser af eksempler på virksomheder, der er godt i gang med at skabe deres egne revolutioner.  

De bliver kaldt krævende, kompromisløse og følsomme. Nogle gange ligefrem skrøbelige, nærtagende og overfølsomme. Generation Z er trådt ind på arbejdsmarkedet, og de bliver beskyldt for at stille urimelige krav til deres ledere.   Men Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chef for P3 Radio og Podcast i DR - Danmarks Radio, oplever, at Gen Z egentlig bare vil have det, de fleste altid har ønsket sig: Tryghed. Anerkendelse. De har ikke opfundet behovet – de siger det bare højt. Isabella navigerer dagligt mellem medarbejdere, der har lavet radio, før hun blev født, og dem, der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet. Hun ser sommetider, at gensidige fordomme kan stå i vejen for den egentlige pointe: at mennesker grundlæggende drives af mange af de samme ting.   "Selvfølgelig er der forskel på generationerne. Men vi skal også passe på ikke at gøre unge til sådan nogle helt nye, spacy typer med fuldstændig urimelige krav. De er bare dygtigere til at sige det højt – fordi de heldigvis har lært, at de godt må." Og det er måske dér, forskellen ligger. Ifølge Isabella træder Gen Z ind på arbejdsmarkedet med en forventning om, at deres ledere ikke bare har styr på KPI’erne – men også kan navigere i relationer, skabe tryghed og vise sårbarhed.   Mens tidligere generationer måske i højere grad fandt sig til rette i hierarkier, lange arbejdsdage og chefer, der troede, de skulle have alle svarene, forventer unge i dag noget andet: autenticitet. De har ifølge P3-chefen en meget veludviklet bullshit-detektor, og hvis du som leder forsøger at spille en rolle, så gennemskuer de det med det samme.   Tvivl er i virkeligheden undervurderet, mener Isabella.   ”En effektiv måde at skabe psykologisk tryghed på er ved at turde vise sin egen tvivl. At indrømme, når man ikke ved noget. At stille spørgsmål, i stedet for at forsøge at have alle svarene.”    Det stiller krav til ledere om, at de tør træde frem – ikke som autoriteter, men som mennesker.   Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille fodboldklub til den store virksomhed. Fra P3 til Produktionsdanmark. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret. Dem har vi brug for. Foto: Agnete Shlichtskrull

Her ser du resultatet af godt samarbejde og tillid. Alt det, der også kendetegner Danmark. I hvert fald har vi landet et gennembrudsforlig, og det er vi stolte af. Aftalen er først og fremmest ansvarlig. Den sikrer både en reallønsfremgang for lønmodtagerne, mere fleksibilitet til familier og den sikrer danske virksomheders internationale konkurrencekraft.   Tak til alle forhandlerne. Tak for de hårde kampe. Og mest af alt tak for godt og konstruktivt samarbejde. Læs mere om aftalen her 👉 https://lnkd.in/dpPkacyC

Sig hej til vores nyeste skud på stammen 👋 Biosolutionsbranchen er i rivende vækst og er en af Danmarks mest fremadstormende sektorer. Bisolutionsvirksomhederne udvikler løsninger baseret på biologiske processer som enzymer, bakterier og gær, som kan være med til at løse nogle af de allerstørste udfordringer inden for klima, miljø og fødevarer. Men utidssvarende lovgivning, manglende finansiering og lange godkendelsestider i EU spænder ben for udviklingen. De benspænd skal vi have fjernet. Derfor samler DI nu de vigtigste aktører i et nyt branchefællesskab: DI Biosolutions, der repræsenterer over 100 virksomheder. Vi har en unik mulighed for at skabe grundlaget for det næste danske væksteventyr. Den skal vi gribe. Velkommen til verden, DI Biosolutions!

Hun står med ryggen mod muren. Økonomien er ikke bare i laser. Den er gået fuldkommen rabundus. Christina Krzyrosiak Hansen er nyslået borgmester. Hvis hun ikke får styr på økonomien lynhurtigt, så vil kommunen blive sat under administration. ”Christina, er du godt opmærksom på, hvor lidt tid, vi har?” Kommunaldirektøren er bekymret. Danmarks yngste borgmester i sit første lederjob. Danmarks dårligste økonomi. Der er brug for akut førstehjælp. Men der er også et andet problem. Der er voldsom splittelse i kommunalbestyrelsen, og meget af splittelsen handler om Christina selv. De har ikke tillid til hende. Så ung og uerfaren med en kommune på fallittens rand? Det går aldrig godt. Christina begynder også at tvivle på sig selv og det projekt, hun har kastet sig ud i. Hun vælger en strategi, der har kendetegnet hendes ledelse lige siden: At være åben om sin egen tvivl – for så forsvinder ensomheden. At være lyttende og inddragende – for så er du ikke ene om ansvaret. At dele ud af anerkendelsen – for så arbejder mennesker bedre sammen. Hun uddeler mange udvalgsposter til politiske modstandere. Lader de andre partier tage del i ansvaret og magten og tager alle idéer ind, uanset hvor de kommer fra. Hun vil søge viden dér, hvor hverdagen leves. Derfor rykker hun sit kontor ud i lokalområderne, går i praktik på plejecentre, besøger virksomheder og lader sig udfordre af dem, der kender virkeligheden bedst. Hun stjæler viden med arme og ben. Hun lytter ikke kun for at lære – men for at skabe tillid. For hende er ledelse ikke et soloprojekt. Hun begynder at hvile mere i sig selv. Troen erstatter tvivlen, og hun mærker, hvordan hun som leder ikke bliver mindre af at anerkende politiske modstandere. Tværtimod. De største ledere er dem, der tør dele ud af æren og sejrene, mener hun. I dag står Holbæk et helt andet sted. Økonomien er stabiliseret, samarbejdskulturen er styrket, og Christina selv har fundet en balance mellem at være tydelig og at lytte. ”Det er jo mig, der sidder for bordenden,” siger hun. ”Men resultaterne er altid fælles.” Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille fodboldklub til den store virksomhed. Fra Holbæk til Holstebro. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret. Dem har vi brug for. 

Wuhuuuuuu! Danmark har gjort det igen igen – vi er (stadig) verdensmestre i håndbold! Lad os give herrelandsholdet en kæmpe hyldest, når de er tilbage i Danmark 🏆🎉