Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

PFAS og modermælk – to ting, som ikke burde indgå i samme sætning. I et nyt projekt fra Klinisk farmakologi, farmaci og Miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning undersøger Iben Have Beck, Nete Lundager Rausgaard og Tina Kold Jensen fostres og spædbørns udsættelse for de såkaldte evighedskemikalier og baner vej for opdaterede anbefalinger. - PFAS er overalt i miljøet, og det ophobes i vores kroppe gennem mad og drikkevand, forklarer Iben Have Beck, postdoc i forskningsenheden Klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin. - Det gør det uundgåeligt, at børn også bliver udsatte for disse stoffer. - Vi mangler danske data om PFAS hos gravide og i modermælk, hvilket gør det vanskeligt at formulere anbefalinger, påpeger Nete Lundager Rausgaard, også postdoc i forskningsenheden Klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin. - Den viden, vi får med dette projekt, vil danne grundlag for at kunne rådgive gravide og ammende kvinder bedre. Projektet, som er finansieret af Sundhedsstyrelsen, ligger i forlængelse af tidligere danske studier, der har kortlagt PFAS-niveauer hos gravide over flere årtier. Selvom eksponeringen for visse ældre stoffer er faldet, er det afgørende at få ny viden om de nyere PFAS-stoffer, som i stigende grad anvendes. Projektet vil bidrage til at udfylde vigtige videnshuller og styrke sundhedsvejledningen til de mest sårbare grupper. Vil du vide mere, så læs hele nyheden via link i kommentarsporet

Stort tillykke til professor Susanne S. Pedersen med udnævnelsen til Ridder af Dannebrog. Hendes store og banebrydende indsats for at bygge bro mellem psykologi og kardiologien er den naturlige baggrund for tildelingen af ridderkorset. Susanne tog tilbage til Danmark fra Holland, hvor hun var ”Professor of Cardiac Psychology” og fik en ansættelse som professor på Institut for Psykologi fra 1. januar 2014 og senere også en samtidig ansættelse på Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital. Susanne siger stor tak til sit forskerteam for deres store støtte: Søren Jensen Skovbakke, Ole Skov, Robert Ahm, Charlotte Helmark og til sine kollegaer på Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Læs opslaget herunder.

🎯 Hvordan kan ny forskning hjælpe patienter med epilepsi? På Syddansk Universitet har Vijay Tiwaris forskningsgruppe på Institut for Molekylær Medicin udviklet en metode, der kombinerer genetisk data og hjernemålinger for at forbedre epilepsibehandling. Metoden giver nye muligheder for mere præcis og personlig behandling. 🔍 Hvad går metoden ud på? - Forskerne analyserer genetiske oplysninger og hjernedata for at finde mønstre, der kan forklare, hvordan epilepsi udvikler sig. -Disse data bruges til at identificere biomarkører – signaler, der viser, hvilken behandling der sandsynligvis vil virke bedst for den enkelte. -Metoden kan reducere unødvendige forsøg med medicin og øge chancerne for en effektiv behandling. Du kan læse mere om forskningen i vores artikel, som vi linker til i kommentar. Forskningen er publiceret i tidsskriftet JCI Insight.

Ligestilling kommer ikke af sig selv – men vi kan alle gøre en forskel 🌍✨ Hos SUND Fakultetssekretariatet har vi i dag været på skolebænken for at lære mere om 'unconscious bias' – og hvordan vi kan arbejde aktivt med ligestilling i hverdagen. Vi havde glæden af at høre inspirerende oplæg fra SDU’s ligestillingsrepræsentanter, Liv Baisner Petersen og Molly Occhino, der satte fokus på flere vigtige pointer: ✅ Ligestilling er mere end køn. Det et handler også om race, alder, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap, neurodiversitet, sprog og meget andet, og det kan have stor betydning for løn, arbejdsvilkår, trivsel, fastholdelse, osv. Ved at udvide vores horisont bliver vi bedre til at identificere og tackle udfordringer. ✅ Diskrimination kan være skjult. Ofte er vi ikke bevidste om vores egne fordomme, men ved at øve os i at spotte dem, kan vi ændre adfærd og skabe en mere inkluderende arbejdsplads. ✅ Respektfuldt sprog gør en forskel. En god omgangstone og anerkendelse i hverdagen bidrager til trivsel – og hjælper os med at fastholde vores dygtige kolleger. Vores vigtigste takeaway? Små skridt tæller! Hvis vi hver især bliver bedre til at reflektere og handle, kan vi i fællesskab skabe en arbejdsplads med plads til alle🤝💡

Hvordan kan fællesskaber hjælpe os mod ensomhed? 🔍 Stort tillykke til Mathias Lasgaard, professor ved Institut for Psykologi, som har sikret finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond til et vigtigt projekt om ensomhed. I projektet vil Mathias Lasgaard og forskerkolleger undersøge, hvordan lokalsamfund kan tage aktiv del i at bekæmpe ensomhed – et problem, der berører mange. En central del af arbejdet bliver en spørgeskemaundersøgelse blandt 250 kommuner i Danmark og Storbritannien, der skal kortlægge deres erfaringer og tiltag. Projektet sigter mod at skabe en fælles forståelse af, hvad lokalsamfundsbaserede indsatser er, hvordan de fungerer, og hvilke elementer der gør dem effektive. Det bliver en vigtig ressource for både forskere, praktikere og politikere og kan styrke udviklingen af målrettede strategier mod ensomhed på lokalt niveau. En spændende indsats, der kan få betydning for, hvordan vi fremover håndterer ensomhed i vores samfund. Projektet udføres i samarbejde med Julie Christiansen, Syddansk Universitet - University of Southern Denmark og DEFACTUM samt Nina Goldman og Pamela Qualter, The University of Manchester,

Psykiatriske patienter får mere og mere medicin – men virker det? 🤷♀️ Forskere fra Syddansk Universitet - University of Southern Denmark har med det hidtil største studie af sin art vist, at stadig flere og flere patienter får mere end en slags antipsykotisk medicin samtidigt, selvom det bliver frarådet. - Vi fandt, at en ud af fire patienter får flere slags antipsykotika samtidig, og at frekvensen er øget over de sidste 50 år, selvom vores guidelines ikke støtter det. Der er ikke evidens for en bedre effekt med flere præparater. I stedet er det forbundet med højere doser og flere bivirkninger siger Mikkel Højlund, lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark. Studiet peger på, at der er meget, som kan forbedres i behandlingen af for eksempel skizofreni. Derfor er forskerne nu i gang med yderligere analyser og gennemgang af de danske sundhedsregistre for at bliv klogere på, hvordan og hvor de skal sætte ind. Læs hele nyheden via linket i kommentarsporet 👇

Stort tillykke til Lea Ankerstjerne fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Gynækologisk Obstetrisk Forskningsenhed - OUH og Svendborg Sygehus, der fredag løb med sejren ved årets Ph.d.-Cup ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Region Syddanmark! Med sit ph.d.-projekt sætter Lea fokus på et vigtigt og ofte overset emne: Hvordan påvirker partnervold graviditeten? Leas klare formidling sikrede hende førstepladsen i det stærke felt af talentfulde forskere:  Benjamin Thinggaard, som forsker i øjensygdommen våd AMD. Charlotte Brøgger Bond, som forsker i stress i arbejdslivet. Jeff Granhøj, som forsker i nyresvigt og genetik. Margrethe Bang Henriksen, som forsker i lungekræft og kunstig intelligens. Mie Kusk Søndergaard, som forsker i kvindekroppen i klinikken. Tine Taulbjerg Kristensen, som forsker i transmaskuline personer. Læs mere om alle deltagernes forskning via linket i kommentar.

Tre forskere fra SUND modtager midler fra Danmarks Frie Forskningsfond Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler til ”Bedre rammer for forskning i psykiatrien”. Initiativet skal skabe bedre rammer for forskning i forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser og behandlingen af psykiske lidelser. Stort tillykke til: 🌟 Niels Bilenberg 🌟 🌟 Rikke Wesselhoeft 🌟 🌟 Trine Munk-Olsen 🌟 De er tilknyttet Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark Vil du læse mere om projekterne, så følg linket i kommentarsporet

🎓 Kan videreuddannelse gøre en forskel i klinisk sygepleje? Ja, bestemt! På Sjællands Universitetshospital ser vi, hvordan man i samspil med Syddansk Universitet - University of Southern Denmark skaber konkret værdi for både patienter og personale. Se bare eksemplet fra denne artikel kaldet 'Super Aktive Patientforløb'. Sygeplejerskerne anvender deres opnåede viden direkte i praksis – fra at støtte fysisk aktivitet blandt hjertepatienter til at udvikle bedre patientforløb. Vores strategiske satsning på livslang læring sikrer, at patientplejen konstant udvikler sig og tilpasses hverdagens mere og mere komplekse udfordringer i sundhedsvæsenet.

Operation er den bedste løsning for patienter med svær slidgigt i hoften. Forskere fra Syddansk Universitet har nu vist, at operation med kunstig hofte er bedre end træning alene for personer over 50 år med svær slidgigt i hoften. De har gennemført det første lodtrækningsbesøg i verden mellem operation og træning til patienter med svær slidgigt i hoften. Resultatet var klart: Deltagerne i forsøget fik bedre selvrapporteret smertelindring og funktion i dagligdagen efter operationen. Operation er altså bedst, men træningen er ikke spildt: - Efter et halvt år havde 21 % af de deltagere, som skulle træne, fået en hofteoperation, og efter to år, har 23 % fortsat fravalgt operation. Vi kan ikke give præcise grunde til hvorfor den enkelte deltager endnu ikke er blevet opereret, men det belyser eventuelt vigtigheden af, at personer med slidgigt i hoften, gennemføre anbefalet ikke-kirurgisk behandling som for eksempel træning, inden lægen henviser til kirurgisk vurdering, forklarer Kim Gordon Ingwersen, initiativtager til projektet og forsker ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Læs mere om studiet via link i kommentarsporet