»Hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at man ikke kommer i arbejde, når man er syg.« – Liselotte Vendelsøe, sygeplejerske i Diversity Works Bølgerne er gået højt efter at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i denne uge udgav en analyse, der viste, at borgere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret blandt førtidspensionister. Tallene virker måske høje, men overrasker ikke direktør i Diversity Works, Sara Bech Jakobsen: ”Spørgsmålet er ikke hvor mange, men hvorfor? Og hvad vi kan gøre fremadrettet for at forebygge det høje antal.” Netop det har et pilotprojekt i Diversity Works’ beskæftigelsesindsats måske en del af løsningen på. Her har vi i det sidste års tid koblet vores opkvalificeringsforløb for borgere med ikke-vestlig baggrund med en målrettet og individuel sundhedsindsats. Projektet er endnu ikke afsluttet, men noget af det, som har overrasket undervejs, er at langt de fleste borgere har haft uopdagede diagnoser eller været mangelfuldt udredt for især smerter og psykiske lidelser. Smerter og psykiske lidelser har imidlertid en stor betydning og indflydelse på ens evne til at varetage et arbejde, og derfor er det helt afgørende, at det bliver opdaget og ikke mindst behandlet, hvis borgerne skal have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. ”Det har rystet mig, at borgerne har været så mangelfuldt udredt, da de har været i systemet i mange år,” siger Liselotte Vendelsøe, der er sygeplejerske i Diversity Works og står bag projektet: ”Vi har opdaget ting som PTSD, fibromyalgi og inflammation, som ikke har været beskrevet i borgernes sager før.” Læs mere: https://lnkd.in/dj9vuzVm
Diversity Works
NGO'er
Vi skaber lige muligheder og rettigheder for minoritetsetniske danskere gennem inkluderende fællesskaber.
Om os
Indvandrer kvindecentret skifter navn til Diversity Works I knap 40 år har vi heddet Indvandrer Kvindecentret. Og det har været det helt rigtige navn for os. Men målgruppen er blevet bredere, og vores indsatser og arbejde har udviklet sig. Så nu er det tid til et navn, der spejler den udvikling. Navnet Diversity Works rummer både de indsatser og aktiviteter, som vi har, de mennesker, der kommer her - brugere, frivillige og personale - og den udvikling, som vi ønsker for vores organisation. Fundamentet er dog det samme: Vi skaber lige muligheder og lige rettigheder for minoritetsetniske danskere gennem inkluderende fællesskaber baseret på frivillighed og handlekraft.
- Websted
-
https://diversityworks.dk/
Eksternt link til Diversity Works
- Branche
- NGO'er
- Virksomhedsstørrelse
- 11-50 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København N
- Type
- Nonprofit
- Grundlagt
- 1982
- Specialer
- integration
Beliggenheder
-
Primær
Blågårdsgade 4, 1.
København N, 2200 N, DK
Medarbejdere hos Diversity Works
Opdateringer
-
”Tolkegebyret bør afskaffes, hvis vi vil sikre lige adgang i sundhed for alle.” I går var sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe på Christiansborg, hvor hun var inviteret til at belyse de alvorlige konsekvenser ved tolkelovgivningen i sundhedsvæsenet. Hendes budskab var klart: ”Vi er nødt til at få ændret den nuværende tolkelovgivning og afskaffe tolkegebyret, hvis vi vil gøre op med ulighed i sundhed for den gruppe af borgere i vores samfund, som ikke mestrer det danske sprog.” Ud over de alvorlige konsekvenser, som tolkegebyret har for den enkelte borger og patient, påpegede Liselotte de samfundsmæssige konsekvenser, som den nuværende tolkelovgivning fører til. ”Samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at tolkelovgivningen er en belastning. Der er lavet undersøgelser, som viser, at der er større udgifter ved at forvalte loven, end hvad der bliver tjent ind på tolkegebyret,” sagde Liselotte Vendelsøe: ”Desuden er der ingen tvivl om, at patienter, der ikke får den rigtige behandling første gang, bliver dyrere i længden – både i form af flere lægebesøg, besøg på akutklinikker, flere undersøgelser, længere og komplicerede behandlinger – og jeg kunne blive ved.” Læs mere om arrangementet og Liselotte Vendelsøes oplæg på Christiansborg ⬇ https://lnkd.in/dVTHmqN4 Tak til filminstruktør Nivetha Balasubramaniam og folketingsmedlem Christina Sade Olumeko, som stod bag arrangementet, der blev indledt med en forevisning af Nivetha Balasubramaniams nye kortfilm “Etniske Smerter”, der kan ses på dr.dk. Og som varmt kan anbefales til alle, der ønsker at få indsigt i problematikken og konsekvenserne ved den nuværende tolkelovgivning i sundhedsvæsenet. Arrangementet blev afsluttet med en paneldebat med udlændinge- og integrationsordfører fra Socialdemokratiet, Frederik Vad, Karin Liltorp fra Moderaterne, sundhedsordfører fra Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt, samt overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Morten Sodemann, og filminstruktør Nivetha Balasubramaniam.
-
Faglig stærk medarbejder søges til det socialfaglige arbejde i Diversity Works. Vil du bidrage til at gøre en forskel for minoritetsetniske danskere i udsatte livspositioner? Og har du mod på – og erfaring til – at være med til at udvikle den socialfaglige retning i organisationen? Diversity Works søger en passioneret og erfaren socialfaglig kollega, der vil indgå i vores rådgiverteam og samtidig være med til at drive og udvikle vores socialfaglige arbejde og indsatsområde. Vi leder efter en person med bred socialfaglig viden og erfaring – herunder socialfaglig innovation, projektledelse og metodeudvikling – som kan bidrage til forandringer, der fremmer livsmestring hos en voksende målgruppe. Derudover skal du kunne tage del i det daglige arbejde med individuelle socialrådgivningssamtaler, grupperådgivning og kollektive arrangementer. Ansøgningsfrist 19. november 2024. Læs mere og søg ➡ https://lnkd.in/dmtdMjeq
-
Kender du Diversity Works' næste praktikant? Vi har stadig en åben praktikplads til foråret 2025 og leder efter en person, som brænder for socialt arbejde og vil være med til at skabe lige muligheder og lige rettigheder for alle. Måske det er din veninde, kusine, din datter eller niece, som har lyst til at få erfaring i en af Danmarks ældste NGO’er for minoritetsetniske danskere. 🙌 Uanset hvad, vil vi være meget taknemmelige, hvis du vil sprede ordet og dele understående link til alle, som kunne være interesseret 💚 Læs mere om praktikken og søg: https://lnkd.in/dxqNtVxG God weekend. KH Diversity Works
-
En julefrokost med socialt ansvar – og masser af smag! 🎄 Bestil julefrokosten fra Send Flere Krydderier og vær med til at skabe job til nogle af dem, der står længst væk fra arbejdsmarkedet. ✨ Send Flere Krydderier er en socialøkonomisk café og cateringvirksomhed, der udspringer fra Diversity Works, og som er skabt med det formål at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder, der står langt fra arbejdsmarkedet. Når du og dine kollegaer bestiller en julefrokost fra Send Flere Krydderier, er I derfor også med til at styrke mangfoldigheden i vores samfund. Og så hjælper I os med at skabe job til nogle af dem, der har allermest brug for det. Lige nu står vores kokke og køkkenmedarbejdere klar med årets vintermenu, der byder på alt fra krydret tagine og cremet hummus til friske salater og hjemmebagt arabisk fladbrød – perfekt til julefrokosten, firmafesten eller en hyggelig aften med venner og familie. Se menu og bestil ➡ https://lnkd.in/dzXZuzFH
🌟 Vintermenu & julefrokost 2024 🎄 Gør årets julefrokost til noget særligt med Send Flere Krydderiers nye vintermenu – perfekt til store og små firmafester samt hyggelige aftener med venner og familie! 💚 🍽 🍷 Vores kokke har sammensat en lækker menu, der byder på alt fra krydret tagine og cremet hummus til friske salater og hjemmebagt arabisk fladbrød, der kan bestilles og leveres direkte til døren. Se menu og priser på vores hjemmeside, og gør klar til at forkæle dine kollegaer eller gæster med en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. 🌟 ➡ https://lnkd.in/duBH4d_S KH Send Flere Krydderier
-
+ 1
-
I lørdags havde vi en fantastisk dag med 30 familier, der deltog i en oplevelsesrig tur til Experimentarium! Som en del af projektet Experimentarium-familier var dagen fyldt med spændende aktiviteter, der gav både børn og voksne mulighed for at lege, lære og udforske naturvidenskab og teknologi sammen. Vi fik indsigt i vigtige færdigheder, som for eksempel at redde liv gennem hjertemassage og kunstigt åndedræt, og der blev hoppet, danset og leget i Experimentariums interaktive udstilling om kroppen. Det var en dag fyldt med smil, nye indsigter og en masse sjov for alle aldre. En stor tak til Experimentarium for en skøn og lærerig dag, og ikke mindst tak til Villum Fonden, der støtter projektet.
-
+ 3
-
🌟 Du kan stadig nå at søge og blive praktikant i Diversity Works til foråret 2025! 🌟 Send din ansøgning i dag. Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat! 🌟 Er du klar til at tage del i meningsfuldt socialt arbejde og få hands-on erfaring i en af Danmarks ældste NGO’er for minoritetsetniske danskere? 🙌 Diversity Works søger to engagerede praktikanter til foråret 2025, som vil være med til at styrke vores arbejde med at skabe lige muligheder og rettigheder for alle. 💪 Som praktikant i Diversity Works bliver du en aktiv del af et team, der hver dag arbejder tæt sammen med vores brugere. Du vil: • Være med til at rådgive og vejlede, skabe tryghed og fællesskab med centrets brugere samt koordinere og afholde daglige aktiviteter. • Spise, hygge og tage imod centrets brugere, som du tilbringer dagen sammen med. • Få ansvar for at idéudvikle, planlægge og afholde workshops og oplæg om relevante emner for vores brugere – fra kulturudveksling til praktiske færdigheder. • Samarbejde med dine kolleger om at arrangere sociale aktiviteter som fællesspisning, kulturudveksling og udflugter. • Få frihed til at udvikle og afprøve egne idéer, der kan udvide vores eksisterende tilbud eller introducere nye initiativer til gavn for vores brugere. Som praktikant får du: • Indsigt i socialt arbejde, projektledelse og kulturformidling. • Erfaring med relationsarbejde, frivilligkoordinering og rådgivning. • Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og gør en forskel hver dag. • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, der tæller socialrådgivere, sygeplejersker, projektledere og frivillige. Praktikperioden løber fra den 27. januar til den 27. juni 2025. Start- og slutdatoer er fleksible og kan tilpasses dit studie. Arbejdstiden vil være mandag til fredag med en ugentlig aftenvagt. Vi søger kun fuldtidspraktikanter. Læs mere på https://lnkd.in/dxqNtVxG Ansøg nu: Send din ansøgning hurtigst muligt til netværksleder og praktikvejleder Sofie Theede på st@diversityworks.dk Vi holder samtaler løbende indtil vi har fundet de rette kandidater. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe på: 35 39 69 85 Vi glæder os til at høre fra dig. KH Diversity Works #praktik #diversityworks
-
Tak til alle, der var med til at gøre efterårsferien til noget helt særligt i Diversity Works ✨ Hver dag i ferien havde sit eget tema, der skabte fællesskab og læring på tværs af vores brugere og familier. Vi startede med en wellness-dag 🌸, hvor ansigtsmasker, fodbad og henna-maling gav mulighed for afslapning og selvforkælelse. Sundhed og velvære var i fokus til migrænedagen 🧘♀️, hvor sygeplejerske Liselotte Vendelsøe holdt oplæg om migræne og hovedpine. Deltagerne prøvede også stole-yoga og afspænding, som gav dem nye redskaber til at håndtere stress. Familiedagen om onsdagen var fyldt med børnelatter, græskarskæring og muffinsdekoration 🎃, der skabte glæde på tværs af generationer. Vi afsluttede ferien med en krea-dag 🎨, hvor kreativiteten fik frit løb med taskesyning, papirblomster og smykkefremstilling. Tak til alle frivillige, samarbejdspartnere og fonde, som støtter os og gør det muligt at skabe disse ekstraordinære oplevelser for vores brugere.
-
+ 7
-
»Psykiske lidelser og sygdom er desværre stadig enormt tabubelagt. Det skal vi have gjort op med.« I anledning af World Mental Health Day inviterede vi i går til en dag med fokus på mental sundhed. Mere end 50 kvinder besøgte Diversity Works’ center for at lære om mental sundhed og få indsigt i psykiske lidelser samt information om behandlingstilbud for pårørende og personer med en diagnose. I små, lukkede grupper kunne man som deltager lytte, stille spørgsmål og få personlig vejledning. Den intime atmosfære gav deltagerne mulighed for at dele deres egne erfaringer og stille spørgsmål om det, der ofte kan være svære at tale om i dagligdagen. "Det er så vigtigt, at vi skaber plads til at tale om de her emner, siger sygeplejerske i Diversity Works Liselotte Vendelsøe og fortsætter: ”Psykiske lidelser og sygdom er desværre stadig enormt tabubelagt, og særligt blandt mennesker med minoritetsetnisk baggrund. Det skal vi have gjort op med.” En særlig tak til Tanja Weiss fra behandlingscenter Oasis - behandling og rådgivning for flygtninge. Og ikke mindst tak til Hiba og Lise Poulsen fra Bedre Psykiatri for at medvirke og være med til at gøre dagen indsigtsfuld og lærerig for alle. Læs mere om dagen 👇 https://lnkd.in/dnPqUBm4
-
+ 4
-
Kender du vores næste praktikant? Diversity Works søger to praktikanter til foråret 2025! 🔅 Læs mere på https://lnkd.in/dxqNtVxG eller 👇