Dronning Marys Center – Københavns Universitet

Få nyheder fra Dronning Marys Center i din indbakke 📫 Så er der igen nyheder fra Dronning Marys Center! Her kan du holde dig opdateret på, hvad der sker hos os. I nyhedsbrevet kan du læse om nye projekter og kommende events, ligesom du kan få en status på igangværende projekter. Lyder det som noget for dig, kan du tilmelde dig her: https://lnkd.in/ecMtyCZr

How can cities tackle urban water challenges – now and in the future?   Queen Mary Center is happy to announce that we are starting a new collaboration with C40 Cities, Michele Betsill and the Grundfos Foundation.   The new project called The Transformative Impact of High Ambition City Commitments aims to tackle water challenges in urban environments by investigating how political commitments are put into action in five cities and understanding the potential of ambitious political commitments to contribute to transformative climate action.   The starting point of the project will be the C40 Water Safe Cities Accelerator, whereby in 2023, 17 major cities committed to some of the most ambitious commitments to address flooding and drought and to improve urban resilience to water-related risks.   “This is an exciting opportunity to work in partnership with C40 and the Grundfos Foundation. By studying the catalytic effects of high ambition commitments in cities, we hope to generate new and applicable insights that can facilitate equitable climate action in both the case study cities and beyond.” Says Michele Merrill Betsill, Professor at Department of Political Science, University of Copenhagen.   We are looking for a postdoctoral researcher to take part in the project. Apply now through this link to become a part of the project: https://lnkd.in/dGWeZNtR   We are also looking for a project manager. Read more about the position and apply here: https://lnkd.in/dChNRsSq   We thank the Grundfos Foundation | PDJF for their support of the project, and we look forward to collaborating.

📊 Beslutningstagning baseret på digitale data i den offentlige sektor: Hvad er mulighederne og faldgruberne? 📊 Den 19. november samlede vi policy fellows og forskere til vores årlige efterårskur i Dronning Marys Center. Vi lagde ud med en spændende samtale mellem Stine Lomborg, professor i kommunikation, og Paolo Perotti, retschef i Miljø- og ligestillingsministeriet, der bød på både kritiske og praktiske betragtninger om big datas rolle i beslutningstagning. Hvad end der er tale om overvågning og monitorering af miljøtilstande eller levering af velfærdsydelser, spiller data en stadigt voksende rolle. Data rummer potentialer til bedre og mere effektive løsninger, men det kommer ikke uden risici. For hvad betyder den voksende afhængighed af tech-firmaer, der står bag dataen og datainfrastrukturen? Hvordan beskyttes privatlivet tilstrækkeligt? Og hvilke detaljer mister man på miljøområdet, hvis man går fra detaljeret feltdata til satellitmonitorering? Svarene er sjældent entydige. Men det står klart, at det paradigmeskift, vi står over for, indeholder masser af konkrete afvejninger. Det kræver, at vi er bevidste om de valg, vi træffer. Tusind tak til alle deltagere for at bidrage til en vellykket aften! Vi ser allerede frem til næste gang og ikke mindst til flere inspirerende samtaler i vores Policy Fellowship Alumnenetværk, som vi også lancerede på dagen. 🍷💬 Grøn omstilling Alexander Astola Grønnegård Fugl, Fiona Luscombe Kielsgaard Holm, Ingeborg Due Kolind, Lars Beer Nielsen, Linda Høibye, Marie Voldby, Mathias Findalen, Mette Kirstine Schmidt, Thomas Hebsgaard, Troels Dam Christensen. Digitalisering og teknologi Amalie Fudim Villesen, Christina Dahl Jensen, Jane Glindvad Kristensen, Johan Wogensen Bach, Kristine Helen Falgren, Marie Hvid Damborg, Mikkel Guldberg, Thomas Hyldal, Thorkild Kristiansen, Uffe Rabe Krag.

Hvordan kan mødet mellem kunst og videnskab skabe nye forestillinger om frihed i en økologisk krisetid? Frihedsbegrebet er konstant til forhandling, og det amerikanske valg viser med al tydelighed, at frihed kan fortolkes på vidt forskellige måder. Men samtidig er frihedsbegrebet måske der, hvor vi har det største potentiale for transformation af samfundet. Og derfor var det også med frihedsbegrebet, at vi rundede vores ‘Hvad nu hvis’-eventrække af. I godt og veloplagt selskab med professor i statskundskab Lars Tønder og forfatter Josefine Klougart, der viste deltagerne i Universitetsbiblioteket, hvor stort potentiale der er i at invitere videnskab og kunst ind i samme rum. Lars Tønder forklarede, at den ypperste frihed, vi har, i virkeligheden er friheden til at lave friheden om: “Samfund udvikler sig gennem nye forståelser af frihed. Når vi artikulerer vores antagelser om frihed, og får sat billeder på, hvad det vil sige at være fri, skaber vi grundlaget for nye måde at leve på. Som selvfølgelig ikke nødvendigvis har et mål, der er givet på forhånd, men som er med til at åbne os for fremtidige og mere bæredygtige fælleskaber.” Og netop i den forhandling er kunsten helt afgørende for, at vi flytter os. Fordi kunsten er kendetegnet ved ikke at have et mål, men skabes i radikal udveksling med verdenen og videnskabelige, filosofiske og politiske idéer. I modsætning til videnskaben, kan kunsten fremstille verden, så vi i glimt forstår det komplekse og ser alting lysende klart, som Josefine Klougart forklarede. Hun pointerede samtidig dilemmaet i, at hvis man pålægger kunsten en særlig opgave, som at løse klimakrisen, så mister kunsten sit potentiale. “Den æstetiske tænkning, den er kredsende, den er cirklende, og den er kendetegnet ved, at den hvirvler indsigt op, men også ved, at den ikke bevæger sig et bestemt sted hen.” Stor tak til alle, der har været med til at bakke op om, deltage i og give værdifulde tilbagemeldinger omkring formatets potentiale. Vi analyserer nu alle de erfaringer, vi har fået med de tre arrangementer og tænker videre i at skabe flere fremtidsforestillinger. 

Hvordan kan landskaber samskabes for at danne de bedste vilkår for mennesker og andre arter? Det kan du blive klogere på, når projektet Lokale Landvindinger, der undersøger hvilken rolle fortællinger spiller i samskabelse af landskaber under forandring, inviterer til konference. Forskningsprojektet er forankret på  Københavns Universitet og implementeres i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland samt Viborg, Randers og Mariagerfjord Kommune. Med afsæt i tre caseområder under projektet LIFE IP Natureman undersøger forskningsprojektet, hvordan fortællinger kan synliggøre forskellige perspektiver på landskabets værdier, brug og fremtidige funktioner. Læs mere om projektet på https://lnkd.in/e9NbsH5R, som Dronning Marys Center har været med til at støtte. Sammen med Research project Storytelling Landscape Change inviterer Lokale Landvindinger til konference den 24. og 25. februar om samskabelse af landskaber. Her kan du høre Caterina Scaramelli fra Boston University & Judith Westerink fra Wageningen University and Research Læs mere og tilmeld dig konferencen her: https://lnkd.in/eQBsHV5k Naturstyrelsen Department of Anthropology, University of Copenhagen Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen Randers Kommune Viborg Kommune Mariagerfjord Kommune VELUX FONDEN Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø 

Hvordan kan vi blive bedre til at forstå værdien af kunst og kulturliv? Det spørgsmål stillede vi sammen med en række samarbejdspartnere til lanceringen af den nyeste udgave af tidsskriftet Økonomi & Politik i sidste uge. I smukke rammer på Gammel Strand gav flere af bidragsyderne deres bud på kunsten og kulturens værdiskabelse, hvordan den kan forstås, og hvordan den kan repræsenteres bedre i den offentlige samtale. Samtalen kom – som de mange artikler i tidsskriftet – vidt omkring, og bød blandt andet på konkrete eksempler på værdiskabelse, som når Turning Tables tilbyder unge kreative redskaber til at udtrykke sig. Vi fik fine kunstneriske indslag fra forfatter Rakel Haslund-Gjerrild, som læste op af sit bidrag til tidsskriften, og Maj Horn ledte os igennem en kunstnerisk intervention, der satte diskussionen i gang i salen. Samtalen handlede også om, hvordan vi kvalificerer metoder til at måle og sammenligne kulturtilbud. Og der var fokus på de ofte prekære forhold, som mange kunstnere arbejder under. Men vi talte også om mod til at gå nye veje for at blive ved med at være relevante som institutioner, fonde og kunstnere. Kulturordfører og næstformand for Socialdemokratiet, Mogens Jensen, samlede op på nogle af de pointer, der blev givet i løbet af eftermiddagen og gav sine bud på, hvorfor det er vigtigt at prioritere kunst og kulturliv fra politisk side. Og det er kun et udpluk af de mange indsigter og oplevelser eftermiddagen bød på. Du kan læse alle bidrag i tidsskriftet her: https://lnkd.in/dsPGtGec Tak til Center for Practice-based Art Studies for at være medredaktører på temanummeret, og tak til Martin Marcussen fra Økonomi & Politik for det gode fortsatte samarbejde. Tak til Nanna Hjortenberg og hele det professionelle hold på Gammel Strand for værtskabet. Også en stor tak til alle bidragsydere Mikkel Bogh, Maja Ejrnæs, Anne-Marie Mai, Nanna Kann-Rasmussen, Helle Kannik Haastrup, Moritz Schramm, Christian Vind, Frederik Tygstrup, Trine Bille, Signe Klejs, Dina Vester Feilberg, Esben Danielsen, Holger Schulze, Stine Herbert, Johanne Løgstrup, Rakel Haslund-Gjerrild, Martin Glaz Serup, Martin Fernando Jakobsen, Anne Ring Petersen, Søren Taaning, René Schmidt, Maj Horn og Gry Worre Hallberg.

Hvordan kan forskning og praksis samarbejde om at forebygge investeringssvindel målrettet unge? Flere børn og unge bliver inviteret ind i tvivlsomme finansielle netværk via sociale medier. Ligesom de bliver fortalt, at de kan tjene lette penge ved at investere. Det er bare ikke sandt. Lektor Jacob Ørmen har i projektet Finansiel Ungdomskultur sammen med kollegaer på Københavns Universitet samt Center for Ludomani og Finans Danmark undersøgt, hvordan børn og unge adresseres som finansielle aktører på internettet, og hvordan de forholder sig til det. Hos Center for Ludomani er de bekymrede for udviklingen, fordi de møder flere mennesker, der har gambling-lignende adfærd, når de investerer. Derfor har Jacob Ørmen sammen med projektdeltagerne undersøgt markedsføringen af forskellige typer investeringer, og hvordan de påvirker de unge. Du kan høre mere om det vigtige projekt i videoen. Forskningsresultaterne bliver også præsenteret på en konference den 22. november i Festsalen på Københavns Universitet, hvor blandt andet Skatteministeren vil være til stede og sammen med myndigheder og organisationer drøfte problemet og fremtidige løsninger. Programmet byder på aktuelle forskningsresultater, indblik i hvordan myndigheder og NGO’er aktuelt håndterer situationen, og bud på hvordan en fremtidig regulering kunne se ud, herunder Skatteministerens ambitioner på området. Læs mere om konferencen og tilmeld dig via link i kommentarsporet.

Hvordan kan konflikter og paradokser forstås som drivkraft for udvikling og innovation? Det tema dykkede Dronning Mary Centrets Policy Fellows ned i til et inspirationsmøde, hvor lektor i sociologi Ghita Dragsdahl Lauritzen fortalte om paradokser og paradoksledelse. Mødet handlede blandt andet om, hvordan paradokser kan forstås som krydspres af modsatrettede krav, som på én gang både er modstridende og gensidigt afhængige. Ghita nævnte en linedanser for at billedliggøre et paradoks, der netop, for at holde sig stabil på linen, må være i konstant bevægelse (ustabil). Med udgangspunkt i sin forskning i paradokser og paradoksledelse åbnede Ghita op for en diskussion om, hvordan vi kan udfordre gængse opfattelser af konflikter og dilemmaer, som noget der skal løses eller undgås, og i stedet se dem som drivkraft for innovation og udvikling. "Et problem er ikke nødvendigvis et problem, men måden vi ser på problemer, kan derimod være et problem" fortæller Ghita. Mange tak til Ghita Dragsdahl Lauritzen for at dele ud af sin viden og til vores policy fellows for både teknologi og digitalisering og den grønne omstilling. Grøn omstilling Alexander Astola Grønnegård Fugl, Fiona Luscombe Kielsgaard Holm, Ingeborg Due Kolind, Lars Beer Nielsen, Linda Høibye, Marie Voldby, Mathias Findalen, Mette Kirstine Schmidt, Thomas Hebsgaard, Troels Dam Christensen. Digitalisering og teknologi Amalie Fudim Villesen, Christina Dahl Jensen, Jane Glindvad Kristensen, Johan Wogensen Bach, Kristine Helen Falgren, Marie Hvid Damborg, Mikkel Guldberg, Thomas Hyldal, Thorkild Kristiansen, Uffe Rabe Krag.

Hvad skal du vide, hvis du overvejer at ansøge om at være med i Impact Lab 2.0? Fristen for at ansøge om at deltage i Impact Lab 2.0 nærmer sig. Du kan altså stadig nå at sende din ansøgning afsted og måske få chancen for at være med til at finde løsninger på grønne og sociale udfordringer. Du kan ansøge som forsker eller praktiker, hvis du arbejder med bæredygtighed og demokrati. Vi har samlet nogle spørgsmål og svar, som du kan have gavn af at læse, hvis du overvejer at sende en ansøgning afsted: ⚪ Spørgsmål: Hvornår offentliggøres medlemmerne af bedømmelsespanelet? Svar: Navnene på medlemmerne af bedømmelsespanelet er blevet offentliggjort og findes på hjemmesiden under beskrivelsen af ansøgningsprocessen. De er også listet her: Julie Leth, programchef, Center for Klima og Tværkommunalt, Samarbejde, KL Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolernes Forening Cecilia Nilsson Enhedschef, Innovation Partnership Office, Uppsala Universitet Hugo Reinert, Lektor, Universitetet i Oslo ⚪ Spørgsmål: Kan man ansøge som praktiker, hvis man er en kommune? Svar: Ja, kommuner er meget velkomne til at ansøge. Det er ligeligt åbent for alle at søge om at være en del af Impact Lab 2.0. ⚪ Spørgsmål: Kan man ansøge som praktiker, hvis man er en virksomhed? Svar: Ja, virksomheder er meget velkomne til at ansøge. Det er ligeligt åbent for alle at søge om at være en del af Impact Lab 2.0. Vi pointerer dog, at laboratoriet ikke varetager private kommercielle interesser. ⚪ Spørgsmål: Skal problemstillingen, som skildres i ansøgningen, hænges op på en konkret aktuel case i samfundet? Svar: Ja, det vil være fint at praktikerne tager udgangspunkt i en konkret aktuel problemstilling. ⚪ Spørgsmål: Hvad hvis man allerede er i gang med et forskningsprojekt, der kan passe ind og supplere laboratoriets arbejde, må man så gerne ansøge med afsæt i det? Svar: Det ser vi som en styrke. Forskere skal stå på den viden, de allerede har. Ansøgningsfristen er 15. november. Impact Lab 2.0 er et partnerskab mellem Dronning Marys Center og VELUX FONDEN. 

Hvad er frihed i en økologisk krisetid? Det undersøger vi den 4. november, når forskning og litteratur mødes til en samtale om frihed set i lyset af klimaforandringer, tab af biodiversitet og overudnyttelse af klodens ressourcer. Når vi taler om frihed, bevæger vi os i spændingsfeltet mellem det personlige og det fælles, mellem drømmen om uafhængighed og nødvendigheden af at tage ansvar for andet og andre i samfundslivet. Men i en tid, hvor de økologiske kriser grundlæggende ændrer på vores livsgrundlag, står spørgsmålet om frihed i et nyt lys. Det giver anledning til at spørge: 🌍 Hvordan lever vi gode og frie liv indenfor naturens og planetens grænser? 🌍 Hvad skal hvilke mennesker være frie til? 🌍 Og hvem (mennesker og ikke-mennesker) gælder friheden for? Alt det dykker vi ned i den 4. november, hvor professor i statskundskab Lars Tønder og forfatter Josefine Klougart i fællesskab vil udforske hvad frihed betyder, når vores handlinger har konsekvenser langt ud over os selv. Med udgangspunkt i politiske teorier og litterære refleksioner skaber vi sammen nye fortællinger om, hvordan vi mennesker bliver frie til at leve gode liv i en verden, hvor menneske og natur er dybt forbundne. Filmen er fra andet event i rækken og giver et indblik i, hvad du kan forvente.