Energinet

SOM AT GÅ FRA MAGNETISKE KASSETTEBÅND TIL DIGITALE CD’ER ⚡📼➡️💿⚡  Én af de største udfordringer i forhold til den grønne omstilling af elsystemet er, at vi går fra et meget analogt styret system med kraftværker til et fuldt digitalt system med effekt-elektronik. Det er et kæmpe skifte i teknologi, der lidt kan sammenlignes med, da vi skiftede fra de magnetiske kassettebånd til de fuldt digitale cd’er.  Billedet bruges af Jacob Østergaard, der er professor og divisionschef på DTU Wind and Energy Systems. Energinet har besøgt ham på DTU’s Risø Campus for at få et indblik i forskerverdenens udfordringer i forhold til at forstå stabiliteten i et fuldt digitaliseret elsystem, hvor den traditionelle inerti fra kraftværkerne er på vej ud.  ”Både i det gamle og i det nye system skal man hele tiden styre og regulere frekvens og spænding, så det ikke kollapser. Problemet er, at vi ikke til fulde kender samspillet mellem egenskaberne for alle fremtidens digitalt styrede komponenter. Det er derfor svært at skabe det nye system, uden at vi populært sagt risikerer, at der går båndsalat i det. Alle de gode egenskaber, vi har fra kraftværkerne, skal vi have bygget ind i systemet på en helt anden måde. For eksempel hurtig stabilitet i systemet, kortslutningseffekter og metoder til at balancere elnettet," siger han. ”Vi er i gang med at prøve at forstå, hvad der sker, når vi sætter de nye digitalt styrede komponenter som vindmøller, solceller, elbiler, Power-to-X-anlæg, HVDC-forbindelser osv. sammen på kryds og tværs af elsystemet. De traditionelle kraftværker og synkronkompensatorer leverer blandt andet inerti - der kan forstås som en træghed i systemet – som gør, at beskyttelsessystemer og reserver i systemet kan nå at reagere på fejl, og at den styring, som hele tiden skal sikre systemets stabilitet, kan følge med. Dynamikken i det digitale og meget mere distribuerede system vil være meget hurtigere, styringsudfordringen vil være meget mere kompleks, og vi får behov for at skabe en meget bedre forståelse for, hvordan fremtidens energisystem skal styres og hvordan vi får indbygget dette ind i et nyt grønt elsystem, der er proppet med effektelektronik og digital styring,” siger Jacob Østergaard.  

HAR DU TALT MED DIT HUS I DAG? 🗣🏡🔌⚖  ...nej, sandsynligvis ikke. Men om få år kan det være daglig rutine at tage en "snak" med dit intelligente hjem om, hvornår opvaskemaskinen skal sætte sig selv i gang. Eller hvordan varmepumpen skal tænde og slukke, afhængigt af dagens strømproduktion. Eller om din elbils batteri skal levere strøm til nettet i de perioder, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.   Energinets Christian Adelhardt har skrevet et indlæg i Klimamonitor om en nær fremtid, hvor elektricitet ikke bare er noget, vi forbruger – det er noget, vi styrer intelligent, i realtid, via digitale løsninger. Og hvor vores forbrugsmønster samtidig hjælper hele landets elsystem med at balancere, så vi kan få mest muligt grøn strøm ind i nettet.  Læs hele indlægget her: https://lnkd.in/dY6wruCp 

GODMORGEN - OGSÅ UDEN STRØM? ❌⚡ Hvordan ville din morgen være uden strøm? Ville den være god, eller hvad?  Hvad med vækkeuret? Og hvor lækkert er det med lunken mælk til din havregryn?  Ruth og Anton i filmen her er ikke de eneste, der tager strømmen for givet. Det gør du sikkert også, og det skulle du helst også blive ved med.  Men kan du det? For går grøn omstilling og en sikker elforsyning hånd i hånd? Danmark er blandt verdens topscorere, når det kommer til at have en høj sikkerhed for strøm i stikkontakten, og det endda i et elsystem, hvor cirka 60 procent af vores elforbrug allerede nu kommer fra sol og vind. Elforsyningssikkerheden skal helst blive ved med at være høj også i de kommende år, hvor sol og vind vil fylde endnu mere i vores elsystem. For en superhøj forsyningssikkerhed har meget stor værdi for det danske samfund. Men hvorfor udfordres den høje forsyningssikkerhed af grøn omstilling, og hvordan løser vi det?  Bliv klogere på grøn strøm. Deltag i Energinets quiz - og hop videre til dybdegående artikler om at spare på strømmen, digitalisering af energisystemet, hvad vi gør under en forsyningskrise og meget mere. https://lnkd.in/dng29SjP

VI PASSER PÅ DE GAMLE 👴⚡👴⚡👴  I elsystemet er mange ting som i livets øvrige forhold. Blandt andet at man med alderen ikke kan holde til helt så meget.  Det er grunden til, at Energinet og Svenska kraftnät nu indfører nye tiltag for at passe på de aldrende udlandsforbindelser Konti-Skan mellem Nordjylland og Sverige fra henholdsvis 1965 og 1988.  Det slider på gamle kabler, når der skiftes retning i transporten af strøm, men flere retningsskift er netop virkeligheden i fremtiden. 29. oktober 2024 blev Flow Based Market Coupling indført i det nordiske elmarked. En ny dynamisk måde at beregne elnettets evne til at transportere strømmen betyder, at elnettet hele tiden kan blive udnyttet bedre og tættere på de fysiske grænser. Udover flow based allokering i day ahead-markedet, står elmarkedet også over for indførelsen af handel i 15 minutters intervaller i både intraday-markedet og day ahead-markedet. Men mere dynamisk transport i elnettet gør, at der oftere skiftes retning hen over Kattegat mellem Vester Hassing og Sydsverige. Flere retningsskift i de aldrende jævnstrømskabler reducerer kablernes levetid, og risikoen for havari stiger.  Derfor vil Energinet og Svenska kraftnät korrigere flows fra day ahead-markedets allokering, når retningsskiftene i det planlagte flow overstiger det niveau, der giver den forhøjede slitage og risiko for havari på Konti-Skan. Læs mere 👇  https://lnkd.in/d8stGNfB 

ET USTABILT NET KOSTER PÅ HANS BUNDLINJE ⚡🔌💰 Stabiliteten og robustheden i elnettet bliver udfordret i fremtiden i takt med, at mere grøn strøm fra solcelleparker og vindmøller bliver tilsluttet nettet. Det kan få store konsekvenser for de aktører, der allerede er koblet til transmissionsnettet. På en pløjemark i Handest lidt syd for Hobro har Energinet sat CEO i Eurowind Energy Jens Rasmussen stævne. For foden af en af Eurowinds store 3,6 MW møller får vi en snak om vigtigheden af et stabilt og robust net, set fra en aktørs perspektiv. ”Vi er meget motiverede af at være med til at skabe netstabilitet, for ellers bliver vores industri udfordret. Det koster på bundlinjen, hvis ikke vi har et stabilt net. Så simpelt kan det siges. Vi kan heller ikke levere ind i et ustabilt net, så vil vi opleve udfald på vores anlæg. Og udfordringen bliver kun større i fremtiden,” siger Jens Rasmussen. Han påpeger, at en virksomhed som Eurowind skal kunne stole på, at elnettet kan aftage dens strøm. Omvendt kan Eurowinds anlæg være med til at levere og sikre netop den stabilitet, som mangler i nettet.  ”I industrien har vi også en anden vigtig opgave, nemlig med at finde løsninger på lagring, fordi det hænger tæt sammen med at kunne drive fremtidens net sikkert og effektivt. Det kan være ved at kombinere anlæg til hybridanlæg og på den måde udnytte sol og vind bedre. Vi kan også tilslutte batterier og på langt sigt kan vi lagre brint og bruge det til at producere strøm, når der hverken er sol eller vind i elnettet.” Jens Rasmussen har et stort ønske til Energinet: ”Som TSO skal I være med til at understøtte, at rammevilkårene for ny kapacitet til lagring er til stede. Industrien skal kunne lave business-cases, der rækker laaaangt ud i fremtiden. Det skal være mere smidigt at samplacere anlæg og satse på nye muligheder for lagring, blandt andet fordi det vil være med til at sikre et mere driftssikkert net.” Læs mere her: https://lnkd.in/d4CmH9S2

ET BLINK I LYSET KOSTER OS EN MILLION ⚡❌⚡ Et lysblink i lampen hjemme i stuen er det eneste, den almindelige elforbruger oplever. Men for en industrivirksomhed kan et kort spændingsdyk få alvorlige konsekvenser. Sandsynligheden for, at en elforbruger vil opleve spændingsdyk, vil formentlig være højere i det grønne elsystem, fordi elnettet bliver mere sammenkoblet, og fordi sol- og vindanlæg ikke på samme måde som kraftværkerne støtter spændingen i elsystemet.  Energinet har besøgt koncerndirektør i Palsgaard A/S Anders Brix, der viser rundt i produktionen og fortæller om betydningen høj forsyningssikkerhed og konsekvenserne ved pludselige spændingsdyk.  ”Vi er en meget automatiseret virksomhed, og vi er afhængige af et stabilt elnet med høj forsyningssikkerhed. Men det er faktisk noget, der har udfordret os i de senere år,” siger Anders Brix. Ved meget høje temperaturer producerer Palsgaard blandt andet emulgatorer og stabilisator-blandinger til fødevareindustrien. Hver dag sætter ca. 400 millioner mennesker kloden rundt tænderne i et fødevareprodukt med ingredienser fra fabrikken i Juelsminde. Og det skulle de gerne blive ved med.  ”Det er ikke det, at nettet er nede i måske to minutter eller to timer, altså varigheden af en strømafbrydelse, der er det store problem for os. Det er antallet af de helt korte blink på et kvart eller halvt sekund, som almindelige strømforbrugere knap opdager. For i et meget automatiseret anlæg som vores sidder en masse følere og ventiler, der har med sikkerhed at gøre. De slår fra, når strømmen svinger, også selv om det kun er et lille dyk i et kvart sekund. Og så tager det 6-8 timer at få produktionen op at køre igen. Det koster os cirka én million kroner i produktionstab, hver gang det sker. Og det sker desværre alt for ofte,” siger Anders Brix. Han fortæller selv, at produktionen bruger ufatteligt meget strøm. Derfor er Palsgaard også ved at lægge sidste hånd på sin egen state of the art solcellepark, som skal være med til at sikre stabil forsyning. Batterier har også været på tale. Men allerhelst ville Anders Brix bare gerne betale 1-2 øre ekstra pr. kWh, hvis det kunne sikre, at han kunne opretholde en stabil produktion. ”I fremtiden skal vi ikke bare have grøn strøm, vi skal også have stabil strøm. Det er simpelthen en forudsætning for elektrificeringen af vores samfund og udfasningen af gas,” siger han.

BLIVER ELSYSTEMET MINDRE STABILT, NÅR KRAFTVÆRKERNE FORSVINDER? ⚡⚠   Hvis du interesserer dig for grøn omstilling af elsystemet, er det tiden at tune ind på ord som stabilitet og elkvalitet, for de beskriver en presserende udfordring.    ❗ Du har måske hørt, at grøn omstilling kræver mere elnet? ❗ Og at vi skal blive gode til at balancere vores elforbrug med produktionen, når vejrafhængige energikilder som vind og sol afløser de regulérbare kraftværker? ❗ Men et faldende antal kraftværker giver en tredje udfordring: Kraftværkerne leverer nemlig helt automatisk en række stabiliserende egenskaber til elsystemet alene i kraft af den måde, de fungerer på. Egenskaber, som gør elsystemet mere robust over for fejl.    Vind- og solanlæg er ikke født med de samme stabiliserende egenskaber. Derudover kan den øgede kabellægning af elnettet i kombination med de nye grønne anlæg endda også give problemer for elkvaliteten.    Uden nye stabiliserende egenskaber står vi dermed over for øget risiko for afbrud og fejl, der kan gøre elsystemet mindre robust og påvirke både forbrugere og producenter negativt.    ”Derfor skal vi sammen med elsystemets aktører udvikle de nye grønne teknologier, så de i højere grad end i dag kommer til at besidde de stabiliserende egenskaber, vi har brug for”, siger Energinets Christian Frank Flytkjær i filmen herunder.     I Energinet har vi behov for, at aktører i elsystemet hjælper os med at tage pulsen på det grønne elsystem. Meld dig derfor til vores første dialogmøde om emnet og følg med her: www.energinet.dk/pulsen

EUROPAS ELFORSYNING SER ROBUST UD DENNE VINTER ❄ ❄ ❄ Energipriskrise💰. Stop for import af russisk gas📉. Frygt for strømsvigt🔌 . De seneste år har elforsyningssikkerhed fyldt mere end normalt mange steder. Men den kommende vinter står umiddelbart ikke til at give store problemer for Europas elforsyning. Det viser en rapport, ”Winter outlook”, som ENTSO-E har lavet. Fyldte gaslagre, meget opdæmmet vand bag vandkraftværkerne, stigende kapacitet fra vindmøller og solceller mm. betyder, at de europæiske lande overordnet står godt rustet. Skulle der ifølge ENTSO-E opstå perioder med manglede forsyning, vil der sandsynligvis være tale om få timer. Men situationen følges nøje i et tæt europæisk samarbejde for at sikre den bedst mulige forsyning.  ”Der er identificeret risici vedrørende elforsyningen i områder som Irland, Malta, Kreta og Cypern”, skriver ENTSO-E i en pressemeddelelse og peger på, at udover de fire øer og ønationer, som naturligt er mere isoleret og ikke har forbindelser til nabolande, så kan Polen og Finland også risikere kortere afbrydelser. ENTSO-E peger dog på, at der skal være tale om situationer med usædvanligt ugunstige driftsforhold kombineret med koldt vejr og store uforudsete nedbrud i elsystemerne. ENTSO-E tæller eltransmissionsselskaber, herunder Energinet, fra 36 lande. #forsyning #sikkerforsyning #dkgreen #strømafbrydelse #energikrise https://lnkd.in/dcVhghp8

ET ROBUST ELNET ER DET NYE SORT I GRØN OMSTILLING 🔌💪 Elnettet skal fortsat være robust og stabilt samtidig med, at vi udbygger det med en masse grøn strøm fra solceller og vindmøller. Det er en problemstilling, som for mange er både ny og overset. Udfordringen er teknisk og tung, og det kræver stort indblik og kompliceret teknologi at løse den. Umiddelbart måske fristende at gemme den i skuffen, når der samtidig er udfordringer med balancering af nettet, IT-sikkerhed og skyhøje priser og lang leveringstid på vigtige komponenter. Men ikke desto mindre har udfordringerne med fremtidens robuste elnet fået en central placering i den årlige udgave af Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2024. Den har Energinet i dag sendt til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. Heri peger Energinet på en række opmærksomhedspunkter i udbygningen af fremtidens grønne elnet: ✔ Vi skal have strøm nok, så det dækker vores hurtigt voksende forbrug (effekttilstrækkelighed).  ✔ Elnettet skal udbygges til at kunne transportere al den grønne strøm rundt i hele landet og over grænserne (nettilstrækkelighed).  ✔ Der skal være fokus på IT-sikkerhed, så vores IT-systemer ikke bliver lagt ned af folk med onde intentioner.  ✔ Og endelig er der fokus på det robuste og stabile elnet, der skal kunne håndtere pludselige hændelser og spændingsfald, som kun bliver hyppigere i fremtiden. I redegørelsen anbefaler Energinet, at ministeren fastholder sidste års høje og ambitiøse mål: Nemlig at elsystemet skal udvikles efter, at en dansker om 10 år i gennemsnit vil opleve 36 minutters strømafbrud årligt. Det svarer til, at vi har strøm i stikkontakterne i 99,993 procent af tiden. https://lnkd.in/dHvTmpss

UNGE PÅ BESØG: GRØN OMSTILLING ER OGSÅ MUDDER, STÅL OG AFTALER 😮⚡ Hvordan lærer vi at kramme elmaster og elske de store elanlæg, som skal drive en stor del af den grønne omstilling? Seks medlemmer af Ungeklimarådet har besøgt Energinets elanlæg og ved selvsyn konstateret, at den grønne omstilling ikke kun handler om politiske ambitioner og gode viljer.  Elmaster under opførelse er stål på rad og række. Men det er også køreplader og helt jordnære aftaler med hundredvis af lodsejere. Og det er paddehegn og vand, der skal ledes væk fra byggepladsen. ”For mig har det mest tankevækkende og lærerige været at opleve, hvor mange forskellige forhold, man skal tage højde for – og hvor mange forskellige mennesker, I hele tiden er i kontakt med for at bygge de her anlæg”, siger Ida Kildsgaard Larsen, som er medlem af Ungeklimarådet og studerer antropologi. På Energinets hovedkvarter i Fredericia fik medlemmerne af Ungeklimarådet en grundig indføring i Energinets opgaver og fremtidens grønne energisystem. I Revsing ved Vejen, hvor strømmen flyder til og fra England gennem Viking Link, fik de indblik i den fascinerende teknologi bag omformerstationen, hvor vekselstrøm bliver til jævnstrøm. Ved Bramming besøgte de en byggeplads, hvor der rejses master til den ny 400 kV-forbindelse langs Vestkysten.    👍 fra os i Energinet for nysgerrige spørgsmål og frugtbare samtaler undervejs. Tak til Benjamin Bøgen Pedersen, Bjarke Bjørch-Haderup, Linea Sveistrup, Ida Kildsgaard Larsen, Kathrine Strange og Søren Bank.