Fagbladet Folkeskolen

Alle skolebørn skal på lejrtur til Grønland. Sådan lød meldingen fra tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), da debatten om Grønland begyndte at buldre. For han mener, at alle danske, grønlandske og færøske børn skal opleve hinandens lande og kulturer. Nu har Fagbladet Folkeskolen spurgt Undervisningsministeriet, hvad det vil koste. Læs artiklen via link i kommentarspor.

På 10 år er lærerne blevet banket gule og blå, skriver Anne Dræby Lünell Hun har yngre kollegaer, som er godt trætte af at høre deres kolleger tale om lockouten fra 2014. "Kom nu videre", sukker de nyuddannede. "Men vi, der var en del af det shitshow, kan ikke komme videre. Og jeg vil gerne forklare hvorfor", skriver den erfarne lærer. "Vi er blevet revet rundt i manegen de sidste 10 år, og det er ikke slut endnu. Lyt til os, når vi fortæller sagnomspundne eventyr fra gamle dage, hvor lærere havde tid til at forberede undervisningen, hvor elever, der havde det svært, fik hjælp, og hvor man ikke var fuldstændig kørt over, når man gik hjem fra arbejde", skriver hun og fortsætter: "Klap os så på hovedet og lov os, at det hele nok skal gå". Læs hele Anne Dræby Lünells indlæg her.

Aldrig har danske unge læst og stavet så dårligt. Det indtryk får man i hvert fald ved at se på karaktererne i læsning og retskrivning ved sidste års 9.-klasseprøve. Men spørgsmålet er, om det faktisk er elevernes læse- og stavefærdigheder, der er blevet ringere. Eller om problemet måske nærmere handler om prøven. Den tidligere formand for den opgavekommission, der udarbejder prøverne, Lis Pøhler, og et andet medlem af den tidligere kommission, lærer Leif Skovby Larsen, gennemgår i en kronik i Fagbladet Folkeskolen retskrivningsprøven. De to eksperter mener, at det er prøven – og ikke eleverne – der fortjener en virkelig dårlig karakter. ”Det handler ikke om, at prøven som sådan er blevet sværere, men testfagligt er den ikke god nok”, siger Leif Skovby Larsen. ”Og det er simpelthen ikke i orden over for eleverne”.

En konkret situation blev afgørende for, at Morten Strüssmann valgte at stoppe som idrætslærer. Da ham sammen med sine kolleger diskuterede, hvordan de kunne øge elevernes deltagelse i et atletik forløb, var der en, som foreslog, at lærerne skulle deltage mere aktivt i undervisningen. De kunne for eksempel løbe sammen med eleverne. "Her blev det tydeligt, at flere af mine øvrige kolleger ikke følte sig i stand til at deltage", skriver den tidligere idrætslærer. Han mener, det er på tide, at idrætslærerne finder sportstøjet og idealismen frem fra skabet. Læs debatindlægget via link i kommentarspor.

I gennemsnit bruger et ungt menneske i Danmark 5-7 timer dagligt foran en skærm, og her er skoletiden ikke medregnet. "Det er efter min mening et ekstremt og skadeligt forbrug af skærme. Og samtidig et kæmpe fravær af fysiske fællesskaber og nærvær", skriver Claus Elnegaard Hansen, der er direktør og medstifter af Digitana. Når det gælder digital dannelse i folkeskolen, mener han, det er afgørende, vi inddrager de unges egne erfaringer og perspektiver. "Som voksne skal vi bygge bro mellem vores erfaring og de unges digitale virkelighed. Det kræver mod til at lytte, til at spørge og til at slippe tanken om, at vi som fagpersoner altid har de rigtige svar", skriver han. #uddpol

”Det er lige meget, hvordan vores elever har det. Bare de lærer noget”. Sådan lød beskeden som udskolingslærer Maria Roneklindt modtog fra en leder i sine spæde år som lærer. Det er en besked, hun aldrig har glemt siden. "I dag bliver jeg flov. For jeg sagde ikke noget, selv om bemærkningen var ment dybt alvorligt og byggede på idéen om, at faglig trivsel ville føre til social og personlig trivsel. Men det er noget bullshit". Hendes frygt er, at vi kommer til at lave skole på samme måde, som vi har gjort det i årtier: "Lige nu er det ikke det faglige, der er det vigtigste. Og hvis vi ikke forstår det, så taber vi dem helt. De skal have mere ro, mere tid og mere af alt det, der er rart og godt for dem. Så de kan få det bedre – både med sig selv og hinanden. Og først når det er sket, kan vi langsomt bygge ovenpå med det faglige", skriver hun i debatindlægget.

Fraværet nærmer sig niveauet fra pandemiens højdepunkt. Hver femte danske elev har inden for to uger misset mindst én skoledag, skriver Mikkel Kjer og Hans Henrik Sievertsen fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. "Ny dansk forskning bekræfter, hvad lærere og ledere længe har vidst, nemlig at længerevarende fravær fører til dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøver", skriver de. Når man sammenligner danske elevers fravær med elever fra andre nordiske lande, så skiller vi os ud. "De kendte forklaringer på fravær – såsom dårligt helbred, mobning, manglende forældrestøtte og faglige udfordringer – virker på nuværende tidspunkt ikke til at være tilstrækkelige, hvis vi vil forklare det markante skifte i fraværsmønstre de seneste fem år", skriver Kjer og Sievertsen.

"Personligt tør jeg godt komme med den forudsigelse, at obligatorisk skolemad i Danmark må forventes at have en lille, ingen eller måske endda en negativ effekt på elevernes sundhed og trivsel". Sådan skriver tidligere undervisningsminister Merete Riisager i dagens debatindlæg. Det er hendes oplevelse, at der er en udpræget tendens til at benytte misvisende sundhedsdata i diskussionen om skolemad. Samtidig mener hun, at det er en helt forkert prioritering: "Jeg ved godt, hvad jeg ville prioritere, hvis jeg var kommunalpolitiker. I en tid med læsekrise, elever, der kæmper med matematikken, vigende fokus på dannelse og fællesskab og flere elever med særlige behov, ville jeg foretrække at bruge ressourcerne på de lærere, der udfører skolernes kerneopgave".

"Mattias Tesfayes markante holdning fremstår som en direkte overkompensation for tidligere tiders ukritiske digitalisering". Det skriver Mikkel Aslak, lærer og pædagogisk konsulent, på VIA - Center for undervisningsmidler. Han mener, at der i ministeriets udmeldinger er et markant fravær af fokus på, hvordan man kan arbejde produktivt, kreativt og konstruktivt med digitale teknologier. Han har derfor udbygget Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger med en skærmanbefaling nr. 13: "Brug skærme til at variere og motivere undervisningen, så alle oplever, at skærme kan være en vej til at være skabende, deltage aktivt, være kreative og opleve engagement".

"Der er absurd store generationskløfter i skoleverdenen. Fra boomerne på ledelsesgangen til generation X og millennials på lærerværelset - og videre til Z'erne og Alpha’erne i klasseværelserne", skriver Cecilie Schjoldager Guldbrandsen. Hun er tidligere lærer og arbejder nu som læringskonsulent. Kløfterne kommer ifølge hende især til udtryk, når vi taler om mistrivsel i folkeskolen. I stedet for hele tiden at prøve at komme med løsninger til de yngre generationer, skal begynde at lytte til, hvad de rent faktisk siger: "Generation Z, og nok også Alpha, har lært at sætte ord på deres følelser, uden at det anses som sårbarhed, men snarere som en selvfølgelighed. Det bør ses som en styrke, at vi har en generation, der kender sig selv og sine grænser godt".