Fagbladet Folkeskolen

"Mattias Tesfayes markante holdning fremstår som en direkte overkompensation for tidligere tiders ukritiske digitalisering". Det skriver Mikkel Aslak, lærer og pædagogisk konsulent, via Center for undervisningsmidler. Han mener, at der i ministeriets udmeldinger er et markant fravær af fokus på, hvordan man kan arbejde produktivt, kreativt og konstruktivt med digitale teknologier. Han har derfor udbygget Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger med en skærmanbefaling nr. 13: "Brug skærme til at variere og motivere undervisningen, så alle oplever, at skærme kan være en vej til at være skabende, deltage aktivt, være kreative og opleve engagement".

"Der er absurd store generationskløfter i skoleverdenen. Fra boomerne på ledelsesgangen til generation X og millennials på lærerværelset - og videre til Z'erne og Alpha’erne i klasseværelserne", skriver Cecilie Schjoldager Guldbrandsen. Hun er tidligere lærer og arbejder nu som læringskonsulent. Kløfterne kommer ifølge hende især til udtryk, når vi taler om mistrivsel i folkeskolen. I stedet for hele tiden at prøve at komme med løsninger til de yngre generationer, skal begynde at lytte til, hvad de rent faktisk siger: "Generation Z, og nok også Alpha, har lært at sætte ord på deres følelser, uden at det anses som sårbarhed, men snarere som en selvfølgelighed. Det bør ses som en styrke, at vi har en generation, der kender sig selv og sine grænser godt". 

"I dag bør alle skolebørn komme på lejrskole i de to andre lande i Rigsfællesskabet". Det skriver Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister og partiformand for Det Konservative Folkeparti. Han mener, at Rigsfællesskabet halter på det folkelige plan. Derfor bør skolerne gøre langt mere ud af vores fælles historie, kunst, kultur og udvikling: "Vi skal kende hinandens hverdag, vilkår og omgivelser for bedre at forstå og respektere hinanden – og være der for hinanden, når kriser måtte krasse. Som nu".

"Det er slående, hvor venlige og beskedne elevernes ønsker egentlig er, når det kommer til stykket. De drømmer ikke om revolutionerende forandringer, men om forbedringer, der bør være mulige at gennemføre". Sådan skriver Robin Vickery og Andreas Rønne Nielsen, der er medforfattere på en ny rapport fra Skole i morgen. Her har de samlet og analyseret svar fra ca. 350 børn om deres bud på drømmeskolen. Elevernes ønsker for skolen ikke er fantasmer, men helt konkrete og nærmest ydmyge ønsker til hverdagen, skriver de. Spørgsmålet er derfor, hvad det siger om vores skolesystem, at vi ikke kan komme disse gentagne forslag i møde? "Måske vidner det også om, at eleverne ikke i tilstrækkelig grad inviteres ind i den mere fundamentale nytænkning af skolen".

"Når man placerer et barn med særlige vanskeligheder i en almenklasse, risikerer man kun at opnå en ting: Retten til alt for få sejre og alt for mange nederlag", skriver Birte S. Maarup og Helge Maarup, der tilsammen har 75 års erfaring med pædagogik og undervisning. De mener, det er helt urealistisk, at alle lærere og pædagoger kan uddannes til at tilrettelægge relevant undervisning til elever med alle former for udviklingsforstyrrelser. "Inklusion handler om at føle sig som en rimelig, ligeværdig del af et fællesskab, der tilgodeser det udviklingspotentiale, som hvert enkelt barn har. Børn med en udviklingsforstyrrelse af den ene eller anden art har brug for en særlig pædagogisk tilrettelagt hverdag og undervisning", skriver de. De to debattører vil følge nøje med i, hvilke politikere der vil svare på de to helt centrale spørgsmål om inklusion frem mod kommunalvalget i november.

I dag er hver femte lærer i folkeskolen ikke-uddannet. Fortsætter udviklingen, står folkeskolen overfor et paradigmeskift, i måden vi tænker lærerrollen på. Men er det nødvendigvis en negativ ting? Ikke ifølge debattør og meritlærer Danielle Spogárd-Wedgwood, der selv har en baggrund som tidligere konsulent: "Der ligger en kæmpe gave og styrke i den undervisning, som en med anden faglig profession kan levere. Vi tænker og gør skole og undervisning anderledes". Ifølge Danielle bør vi være åbne for den mulighed, at ansatte med andre erhvervs- og uddannelsesbaggrunde også kan varetage folkeskolens undervisningsopgaver.

"Overgangsalder, UFO'er og Sylfidens musik". Hvert år indsamler Fagbladet Folkeskolens debatvært, Anders Thorsen, alle de forslag, han støder på, når folk endnu engang vil have noget nyt på skoleskemaet. Blandt hans personlige favoritter fra i år er: Respekt for rustvogne, køkultur og forskellen på bier og hvepse. Men selvom forslagene får ham til at trække på smilebåndet, er de også et udryk for en bestemt kollektiv forståelse af folkeskolen: "Når vi ikke lige kan finde en hurtig løsning på et eller andet større eller mindre problem i samfundet, er det som om, vi på et tidspunkt kigger over på skolen og siger: Den fikser I lige." Se årets 'Det-skal-på-skoleskemaet-liste' her.

Er højt fravær et problem for skolen? Spørger man Dorte Torp Andreas, formand for Skolelederforeningen, er svaret et rungende ja. Fravær påvirker nemlig ikke kun den enkelte elev, men hele klassen, lærerne og skolen som helhed, skriver hun. Når en elev bliver taget ud af skolen, fordi de skal på ferie, sender det et signal om, at skolen ikke prioriteres: "Lærerne skal konstant samle op og tilpasse undervisningen for at hjælpe de fraværende elever tilbage på sporet. Det går ud over tempoet og kvaliteten for resten af klassen".

Hvert år har lærer Thomas Qvists børn mellem 10 og 15 procents fravær, men det er ikke noget problem, mener han. Tværtimod kalder han det kvalitetsfravær. Han har taget en aktiv beslutning om at lade trivsel og lærelyst gå forud for antallet af skoletimer. For ifølge ham gav folkeskolereformen ringere muligheder for at skabe kvalitetsundervisning og en rekordlang skoledag oveni. Nu kommer hans børn i zoologisk have, på museumsbesøg og i sommerhus med deres bedsteforældre. I skoletiden vel at mærke. "Dette fravær trækker naturligvis op i fraværsstatistikken, men jeg vil påstå, at det også trækker op i trivselsstatistikken og karaktergennemsnittet". 

Udskamning, koldsved og pylrede forældre: Her er 2024's mest læste debatindlæg Vi kommer vidt omkring. De handler om alt fra fællesbad, saksehungrende bedsteforældre, elevsyn og taltricks. I top-10 finder du indlæg fra Rikke Johansen, Jesper Koerstz Jensen, Helle Rabøl Hansen, Andreas Rønne Nielsen, Niels Christian Sauer, Thomas Hahn, Katrine Bjerrum, Anders Thorsen, Morten Korsbakke Sørensen og Frederik Germann. Læs med her.