Fagbladet Folkeskolen

Eleverne knækker nakken, når de møder engelskfaget i gymnasiet. Det fortalte to gymnasielærere for nyligt til Maria Roneklindt, Folkeskolens engelskrådgiver. Hun har netop startet et samarbejde op, der skal sikre en bedre overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser: "Selvfølgelig skal vi ikke undervise på gymnasialt niveau i engelsk i folkeskolen. Men mødet med de to gymnasielærere pustede til en ild, som har ulmet hos mig længe. Vi er nødt til at kigge engelskfaget alvorligt efter i sømmene i folkeskolen", skriver hun.

Nej, lærere kan ikke erstattes af computere. Sådan lyder det fra Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, og deres digitaliseringsordfører, Stinus Lindgreen. For få måneder siden kom Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med en analyse, som pegede på, at man med AI i skolen kunne spare 5 milliarder lønkroner i 2040, og det svarer i princippet til 9000 fuldtidsstillinger. Men ifølge ordførerne har man ikke forstået hvad undervisning er, hvis man tror, man kan erstatte læreren med en computer: "Det handler om fag-faglighed, om pædagogik, om relationsarbejde, om sociale kompetencer, om indsigt i den enkelte klasse og dynamikkerne blandt eleverne".

Tag med Kafka og Einstein på arbejde i folkeskolen, og oplev, hvordan det står helt galt til med tidsforståelsen. "På lærerværelset er læreren sat skakmat i et Kafkask univers af absurde og surrealistiske praksisser, udregninger og tankegange. For lærerne i folkeskolen styres i dag på opgaver og ikke på tid. Einstein påviste, at tiden er relativ, og at vi opfatter tiden forskelligt. Det fænomen hedder tidsudvidelse. For læreren betyder det i praksis, at arbejdstid er opgaver, men ikke nødvendigvis at opgaver er arbejdstid", skriver lærer Thomas Qvist.

Så bliv da hjemme, lyder opfordringen fra lærer Morten Korsbakke Sørensen. Det er et misforstået hensyn vi tager til hinanden, når vi kommer på arbejde, selvom vi er syge, skriver læreren. Morten Korsbakke Sørensen oplever, at mange lærere møder på arbejde, selvom de ikke er på toppen. Men man risikerer både at smitte andre, forlænge sit sygdomsforløb, og så har man som lærere et ansvar for at fremme sunde vaner. "Vi skal i stedet fremme en kultur på arbejdspladsen, hvor det er okay at passe på sig selv, for til syvende og sidst er det også til gavn for hele fællesskabet", skriver læreren.

Den udbredte modstand mod regeringens forslag om at sætte 854 millioner kroner af til skolemad bygger på et forkert grundlag, mener lærer emeritus og skoledebattør Niels Sauer: "Der er jo ikke tale om, at folkeskolen kan få 854 millioner kroner til noget andet, hvis skolemaden fravælges". I de lande, vi normalt sammenligner os med, er skolemad en selvfølge, og dokumentationen for de positive effekter af skolemad er overvældende. "Skolemad har, rigtigt indført, et stensikkert potentiale til at løfte hele skolens opgaveløsning til glæde for alle, herunder lærerne".

Mattias Tesfaye (S) hævder, at ”inklusionsnødden” er knækket på flere skoler, men det beror på en misforståelse, mener lærer Kristian Laustsen: "Det er en ubehagelig sandhed, at forsøgene på at håndtere inklusionsproblematikken i folkeskolen ofte afslører en overfladisk og mangelfuld forståelse af, hvad inklusion egentlig indebærer". Ifølge Kristian Laustsen indebærer inklusion, at man er en accepteret og aktiv deltager i det sociale og faglige fællesskaber. Det er ikke nok bare at placere elever med specialbehov i en almenklassen.

Der er en mulig forklaring på, hvorfor drengene klarer sig bedre end pigerne. Helt ny forskning viser, at drengene har de bedste matematikkundskaber. Og det er ikke kun et dansk fænomen, for det går igen ved en lang række af de lande, der har deltaget i undersøgelsen. De har to forskere bag den danske del af Timss-undersøgelsen, Rune Müller Kristensen og Christian Christrup Kjeldsen, har et bud på, hvor man kan finde forklaringen. Det bunder muligvis i hjemmeundervisningen, da skolerne var lukket ned under Covid-19 i 2020. Læs deres debatindlæg her.

Hvis kommunerne skal lykkes med udviklingen af mellemformer, handler det også om børnesyn og inkluderende samarbejde blandt de professionelle på skolen, mener Rasmus Anker Bendtsen, videreuddannelsesleder ved Københavns Professionshøjskole. Mellemformer er pædagogiske metoder i undervisningen, der kombinerer tilgange fra både almen- og specialområdet. En ny undersøgelse viser, at flere kommuner bruger mellemformer i deres inklusionsarbejde. Men ifølge Rasmus Anker Bendtsen kræver det, at kommuner og skoler prioriterer både tid og opmærksomhed til opgaven, hvis indsatsen skal lykkes.

Lærer Christina Rinaldo blev provokeret, da hun modtog en mail fra kommunen. Her var der nemlig en invitation til et turboforløb for hendes 9.-klasseselever, så de kunne bestå dansk og matematik. For hende handler skolen om andet end bare at bestå og levere fine resultater til et regneark. Hun mener ikke, at elever skal quickfixes: "Det må og skal være vigtigere, at eleverne går ud af folkeskolen med skoletasken fyldt af drømme og troen på egne evner". Samtidig påpeger hun, hvordan de kommunale ressourcer, der er blevet lagt i det her turboforløb, kunne være brugt langt bedre ude på skolerne, hvor de have hjulpet de svageste elever langt tidligere i deres skoletid.

Undervisningsministeren bør skrotte idéen om at kommende lærerstuderende skal gå på den nye EPX, lyder det fra Daniel Panduro, adjunkt i Samfundsfag ved Københavns Professionshøjskole. For ifølge Daniel kommer en ungdomsuddannelse, der kvalificer til både erhvervs- og professionsuddannelserne, til at blive alt for bred. "De faglige kvalifikationer, der er brug for, for at kunne lykkes på en professionsuddannelse, er altså, undskyld jeg siger det, andre og mere akademisk komplicerede end dem, der er nødvendige for at kunne lykkes på en erhvervsuddannelse."