HVORDAN BLIVER VI SUNDERE AF VORES ARBEJDE? I mange år har et godt arbejdsmiljø handlet om, at vi ikke må blive syge og komme til skade af vores arbejde. Men ting udvikler sig, og i dag handler det i højere grad om at skabe arbejdspladser, som gør os sundere, når vi går hjem fra arbejde, end når vi møder ind. Især når det handler om den fysiske sundhed. Hvordan kan vi virkeliggøre den vision i Helsingør Kommune? Det spørgsmål var til diskussion, da ca. 70 ledelses- og arbejdsmiljørepræsentanter i går var samlet til temadag. Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indledte dagen med, at kommunen både har et moralsk ansvar som arbejdsgiver - og heller ikke har råd til at lade tingene gå deres gang. Tallene på de velkendte risikofaktorer som rygning, svær overvægt, forkert kost og fysisk inaktivitet taler deres eget sprog. Og som arbejdsplads har vi et medansvar for at vende udviklingen, fordi vi gerne vil have, at folk bliver lidt længere i deres job. Det handler bl.a. om at indbygge bevægelse og pulstræning i arbejdsdagen – og om det faktum, at bevægelse er godt, både til at forebygge og lindre smerter. En af dagens vigtigste pointer kom fra Karen Søgaard, professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Hun fortalte, at hvad enten vi har et arbejde, hvor vi sidder stille, eller vi rører os meget, skal der intelligent træning til. Og træningen skal tage afsæt i den enkelte medarbejders behov og forudsætninger. ”Jeg synes, det har været en spændende og lærerig dag,” siger ernæringsassistent og arbejdsmiljørepræsentant Beata Hampton (fotoet nederst til højre), der til daglig arbejder i Sundhedshusets kantine. ”Det er kommet bag på mig, at det vil være godt for mig at træne, bl.a. mine muskler, selv om jeg har et job, hvor jeg er fysisk aktiv. Det er en pointe, som jeg vil tage med tilbage til mine kolleger.” Også Anna Rosenkilde, som er lærer og arbejdsmiljørepræsentant på Nordvestskolen, synes, hun har nyttig viden med tilbage til sine kolleger. ”Spørgsmålet er jo, hvordan man kan implementere fysisk træning i arbejdslivet som lærer. Her er jeg blevet introduceret til app’en ’Træn Smart’, der kan tilrettelægge et personligt træningsprogram, som jeg kan bruge på min arbejdsplads. Den viden er noget af det, jeg vil give videre til kollegerne og tage op i trioen (arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og ledelsesrepræsentant),” siger hun. Konsulenter fra Human House, som er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, stod for oplæggene til temadagen, der kom rundt om emner som smerteforskning, fysisk træning, ergonomi, forebyggelseskultur og sundhedsmiljø.
Helsingør Kommune
Offentlige myndigheder
Helsingør, . 6.710 følgere
Mød vores medarbejdere, se highlights fra dagligdagen og følg med i vores ledige stillinger.
Om os
Helsingør Kommune har ca. 5.000 medarbejdere. Vi arbejder hver dag på at opfylde vores Vision 2030: At være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve det liv, vi ønsker - sammen. Vi er en stor arbejdsplads, der lægger vægt på, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt. I Helsingør Kommune finder du 30 kilometer kyst med badestrande på stribe, masser af skov samt skønne småbyer og en historisk købstad. 90 procent af indbyggerne bor under 2 km fra vandet, og i Kulturhavnen ligger det historiske Kronborg side om side med det verdenskendte M/S Museet for Søfart og Kulturværftet, der forener koncertoplevelser, konferencer, bibliotek og kulturliv for alle aldre. Det er blot en lille del af det, som gør Helsingør Kommune til et smukt og attraktivt sted at bo og arbejde. Kommunen tæller ca. 63.500 indbyggere, og består bl.a. af Helsingør, Espergærde, Snekkersten, Hornbæk, Tikøb og Hellebæk. Helsingør Kommune har enestående natur, synlige spor af historien – og ligger ca. 40 minutter fra København. #oplevhelsingør #sammenomhverdagen #detgodebørneliv
- Websted
-
http://www.helsingor.dk
Eksternt link til Helsingør Kommune
- Branche
- Offentlige myndigheder
- Virksomhedsstørrelse
- 5.001 – 10.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Helsingør, .
- Type
- Statslig myndighed
Beliggenheder
-
Primær
Stengade 59
Helsingør, . 3000, DK
Medarbejdere hos Helsingør Kommune
Opdateringer
-
MORTEN, LISBETH OG CAROLINE SØGER NY KOLLEGA, DER KAN HOLDE STYR PÅ FINANSERNE 😊 I Staben for Kultur, Erhverv, Turisme og Uddannelse på rådhuset i Helsingør er de lige nu på udkig efter en ny kollega, der er stærk til tal og økonomistyring 💪 Det vil sige ansvar for bl.a. bogføring, statusafstemninger, fakturering, regnskaber på projekter og meget mere. Du vil blive en del af en fagligt engageret afdeling på 11 medarbejdere, der har et godt kollegaskab - med mange smil og grin i hverdagen. - I vores afdeling har vi et tæt og nært kollegaskab, der viser sig ved, at vi er gode til at hjælpe og spare med hinanden om opgaverne – selvom vi ikke nødvendigvis deler den samme faglighed. Men det viser sig også ved, at vi interesserer os for hinanden og prioriterer tid til fx fælles morgenmad en gang om ugen. Samtidig er fagligheden og tempoet højt, hvilket gør det sjovt at gå på arbejde, siger konsulent i afdelingen, Caroline Erritzøe (til højre på foto) Læs meget mere om stillingen som økonomimedarbejder og søg den her: https://lnkd.in/djwwJVTW Fristen er den 1. december.
-
ER DU VORES KOMMENDE PROJEKTLEDER TIL EJENDOMSUDVIKLING? Til et barselsvikariat på 14 måneder søger vi en dygtig medarbejder - fx jurist, ejendomsadministrator eller ejendomsmægler/valuar - som har lyst til at arbejde med Helsingør Kommunes ejendomme. Du skal bl.a. bidrage til at udvikle vores ejendomme, så alle kvadratmeter udnyttes bedst muligt - i et tæt og uformelt samarbejde med kompetente kolleger - på en arbejdsplads, hvor sparring og trivsel er i fokus. Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Ejendomme, som har til huse på Helsingør Rådhus, centralt i Helsingørs smukke bykerne. Læs stillingsopslaget: https://lnkd.in/dsYzfjpN - og søg senest den 18. november. Vi glæder os til at høre fra dig.
-
VIL DU VÆRE CHARLOTTE OG ANNEMETTES NYE KOLLEGA? 😊 Hvis du brænder for uddannelse af sygeplejersker og SOSU-elever, så er der nu mulighed for at blive Charlotte og Annemettes nye kollega i kommunens uddannelsesteam i Center for Sundhed og Omsorg 💪 Uddannelsesteamet søger en kollega med erfaring, energi og lyst til at arbejde med et bredt område af uddannelsesopgaver indenfor sundheds- og ældreområdet. Vi leder efter dig med en bred sundhedsfaglig baggrund fx som professionsbachelor og gerne med efteruddannelse inden for vejledning og pædagogik. Læs meget mere om stillingen her: https://lnkd.in/d7UqQY5N Fristen for ansøgning er den 25. november.
-
VORES STORE HH-JOBMESSE ER MERE POPULÆR END NOGENSINDE Den 4. marts 2025 er der HH-jobmesse på Kulturværftet i Helsingør og i Helsingborg Arena. Det er niende gang, jobmessen på tværs af Øresund løber af stablen - og jobcentret har aldrig oplevet så stor interesse for at booke en stand på dansk side som i år. Her, fem måneder før messen, er over halvdelen af de 42 stande på Kulturværftet allerede booket. "Messens gode ry er løbet i forvejen, og vi oplever stor interesse. Også fra virksomheder, som ikke har været med før. Vi får bl.a. besøg af Kriminalforsorgen og Forsvaret for første gang. Kriminalforsorgen stiller med en kæmpemæssig bus på pladsen foran Kulturværftet, hvor de jobsøgende kan opleve lidt af hverdagen i et fængsel. Bl.a. kan de prøve at ransage en celle,” fortæller virksomhedskonsulent Henrik Weiss fra jobcentret (fotoet). Tanken er at inddrage pladsen foran Kulturværftet – også til en bemandet politibil, ambulance og evt. lastbil og bus - så det bliver meget synligt, at der er jobmesse. En del af forklaringen på den store interesse for jobmessen kan ifølge jobcentret være, at beskæftigelsen er høj i Danmark – og at Helsingør har en lavere arbejdsløshedsprocent end landsgennemsnittet. Der er med andre ord rift om medarbejderne. Ca. 100 medarbejdere plejer at finde et job på den danske side af sundet i forbindelse med jobmessen. Læs mere om jobmessen - og om hvordan du evt. booker en af de tilbageværende stande: https://lnkd.in/dPYgdEzn
-
HELSINGØR PILOTTESTER TELEMEDICIN TIL BORGERE MED HJERTESVIGT Gitte Dalsborg Madsen og Mads Skovgaard Stoubæk er telemedicinske sygeplejersker på HRT, Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. De er i gang med at starte de første lokale borgere op i pilotprojektet TeleHjerte. Projektet er for borgere, som har været indlagt på hospitalet med hjertesvigt, og som måske er blevet fulgt på en hjerteklinik et stykke tid bagefter. I TeleHjerte kan borgerne – i stedet for at møde op på en hjerteklinik – foretage målinger og besvare spørgsmål om deres symptomer hjemmefra. Resultaterne taster borgerne ind på en iPad, som de får stillet til rådighed af kommunen. De telemedicinske sygeplejersker følger med i resultaterne og kan reagere ved symptomer på, at en borgers tilstand er forværret. Håbet er at tage nogle ting i opløbet, så borgeren slipper for at blive indlagt igen. Borgeren har samtidig en hotline til sygeplejerskerne, som han eller hun kan tale med via skærm eller telefon. Helsingør Kommune pilottester TeleHjerte sammen med et par andre kommuner og tre hospitaler i Region Hovedstaden. Pilotprojektet løber frem til den 1. januar 2025, og planen er, at TeleHjerte skal udbredes i alle landets kommuner fra april 2025.
-
Hvordan kan vi forbedre trivslen blandt børn og unge? Det spørgsmål optager Michael Mariendal, chef for Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt, og Mikkel Hoff Müller, chef for Center for Børn, Unge og Familier. For at finde svaret er de to chefer rykket tæt sammen - helt ind i ét og samme kontor. Formålet er at skabe en kortere forbindelse mellem de to centre, der deler snitflader i arbejdet med børn og unge. “Vi har samme mål om at øge trivslen blandt børn og unge, og ved at vi rykker sammen i ét kontor, kan vi bedre dele viden og løbende gøre brug af hinandens kompetencer. Det skulle gerne resultere i et endnu bedre og mere effektivt samarbejde,” fortæller Michael Mariendal. Mikkel Hoff Müller supplerer: “Inden vi rykkede sammen, kunne der godt gå meget lang tid imellem, at vi så hinanden – også selvom vi havde flere opgaver, som krævede et samarbejde. Nu ser vi hinanden noget oftere og kan nemmere tale med hinanden over skrivebordet. Derudover kommer medarbejdere fra begge centre løbende ind på kontoret, og på den måde får vi et bedre kendskab til hinandens centre og de styrker hvert center besidder.” Det er ikke kun centercheferne, der er rykket tættere på hinanden. I det store åbne kontor i Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt, sidder der nu fast to medarbejdere fra Center for Børn, Unge og Familier. Derudover arbejder PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Familierådgivningen og medarbejdere fra Familieværftet og SSP fra kontoret hver tirsdag. “Vi er ved at skabe et slags bofællesskab, hvor de to centre flyder mere sammen. Det, synes vi, giver rigtig god mening, når flere af de udfordringer, vi står overfor, berør begge centre,” forklarer Michael Mariendal. Mistrivsel blandt børn og unge er de seneste år steget. Den seneste Sundhedsprofilundersøgelse, der er fra 2021, viser blandt andet, at 40 procent af Helsingør Kommunes unge i alderen 14 til 34 år føler sig stressede, mens hver femte føler sig ensom. #Helsingørsmangeansigter
-
- Det er et privilegium at få lov til at være giftefoged 😊 Britta Bang og Dorthe Bech Hansen har deres daglige gang i afdelingen Politik & Jura på rådhuset i Stengade. Som henholdsvis valgkoordinator og juridisk specialkonsulent varetager de administrative opgaver med huslejenævn, valg og diverse juridiske opgaver. Men hver fjerde uge ser kalenderen anderledes ud. Her agerer de nemlig fire dage om ugen giftefoged, når forventningsfulde par fra hele verden står klar til at sige ja til hinanden i byrådssalen. For det meste er der fuldt booket med tre vielser om dagen. Det er en opgave, som de begge er meget glade for. - Det er stort privilegie at få lov til. Du kan have nok så travlt med dine opgaver, men når du først står bag talerstolen med parret foran dig, så er du bare nærværende og helt fokuseret på at give dem en god oplevelse – en oplevelse som de fleste vil huske resten af deres liv, fortæller Britta. Læs hele artiklen i Helsingørs Mange Ansigter 👇 😊 https://lnkd.in/dczzPMpx #helsingørsmangeansigter #sammenomhverdagen
-
TILLYKKE TIL HANNE WEINREICH PEDERSEN, VORES NYE PLEJEHJEMSLEDER Hanne Weinreich Pedersen er ny plejehjemsleder på Plejehjemmet Falkenberg. Hun kommer fra en stilling som teamleder samme sted. Hanne har mangeårig ledelseserfaring fra både Københavns Kommune og Helsingør Kommune, hvor hun har haft lederstillinger på plejehjem og i hjemmeplejen. Hun kommer med stor energi på at bevare den særlige Falkenberg-ånd - og samtidig bringe nye erfaringer og tiltag, bl.a. i forhold til at tiltrække og tilknytte medarbejdere. Hanne har også solide erfaringer med fleksibilitet i vagter og samarbejde med familier og pårørende. "Jeg glæder mig til, sammen med ledelse og medarbejdere, at holde fast i alt det gode, der er på Falkenberg, og bygge videre på det, der skal til for, at Falkenberg kan følge med ind i de mange spændende tiltag, der skal sikre alt det bedste for både beboere, brugere, pårørende og medarbejderne." siger Hanne Weinreich Pedersen. Mette Bierbaum, chef for Center for Sundhed og Omsorg, glæder sig over, at der er fundet en ny leder til Falkenberg. "Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Hanne i Center for Sundhed og Omsorgs ledergruppe - og til den fortsatte udvikling på Plejehjemmet Falkenberg. Stort tillykke til Hanne og til os alle sammen," siger hun.
-
VM I LANDEVEJSCYKLING KOMMER TIL HELSINGØR 😊 Fredag eftermiddag blev det afgjort, at Helsingør er med ombord, når verdens bedste cykelryttere skal dyste på dansk jord i 2029. UCI har nemlig den 27. september officielt tildelt Danmark værtskabet for VM i landevejscykling om fem år. Helsingør Kommune afleverede i januar et bud sammen med København, Aarhus og Roskilde - med Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Wonderful Copenhagen, DCU og Sport Event Danmark som partnere. Og nu er det altså afgjort. Det bliver efter al sandsynlighed starten på kvindernes elite-løb, som i september 2029 skal skydes i gang med Kronborg som baggrund. - Jeg er meget stolt af, at vores skønne kommune bliver en del af det her internationale cykel-event. Det er en verdensbegivenhed indenfor cykelsport, som vi i den grad skal bruge aktivt til at sætte en stor, fed streg under Helsingør som en ambitiøs og mangfoldig kulturby, ligesom vi får vist resten af vores kommune frem for turister og potentielle borgere. Og så skal vi selvfølgelig skabe et brag af en folkefest for alle dem, der bor her, siger borgmester Benedikte Kiær. 2029 er et stykke ude i fremtiden, så der god tid til at finde ud af, hvordan idrætsforeninger, kultur- og erhvervsliv, turismeaktører og alle andre interesserede kan involveres i og nyde gavn af begivenheden :) Du kan læse mere om tildelingen her: https://lnkd.in/dnasKjJY Roskilde Kommune Københavns Kommune City of Aarhus Ministry of Industry, Business and Financial Affairs Kulturministeriet Wonderful Copenhagen Sport Event Denmark Danmarks Cykle Union | Cyklingdanmark