Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Data Science er afgørende i vores forståelse af klimaforandringer, i test af ny medicin og i udvikling af AI. Men den slags data-evner kan ikke presses ned i eksisterende undervisning i gymnasiet uden at lægge voldsomt pres på elever og lærere.  Nu skal nyt forskningsprojekt finde ud af, hvilke elementer af data science det giver mening at introducere på gymnasieniveau, samt hvordan det på en meningsfuld måde kan blive en del af gymnasiematematikken.   “Der er mange holdninger til, hvordan data science skal ind i gymnasiet. Men vi mangler viden om, hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre,” siger lektor Britta Eyrich Jessen, der skal lede projektet.  Projektet DASME (Data Science in Mathematics Education) har netop fået knap seks millioner i støtte fra Novo Nordisk Foundation. Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/dGdcU3Jx

Hvad skulle dit speciale i STEM-undervisning handle om? 🤔 Kandidat i STEM-undervisning Peter Stenkilde valgte at undersøge, hvordan man kan arbejde konstruktivt med ChatGPT. For selvom chatbotten ofte disker op med korrekte svar, fremmer den ikke nødvendigvis læring. “Den vil enormt gerne fortælle mig hvad løsningen er. Den form for hjælp er fristende at tage imod. Men jeg ved også, at så forsvinder læringen,” siger Peter Stenkilde. Peter Stenkilde eksperimenterede med at instruere ChatGPT til ikke at give elever løsningen, men være en vejleder og stille spørgsmål, og få elever til selv at tænke. Men den efterfølgende analyse af elevernes chat-samtaler viste, at hvis eleverne insisterede på at få ChatGPT til at hoste op med en løsning, så gjorde den det.  “Det viser, at lærerens intentioner kan være nok så gode, men hvad der sker, når eleverne møder ChatGPT, er noget andet.” Læs mere om Peter Stenkildes speciale og om kandidatuddannelsen i STEM-undervisning her: https://lnkd.in/d5R2AHRf

Danmark er førende inden for brug af digital teknologi i undervisningen. Men det står helt anderledes til med undervisning i teknologi, hvor vi i de seneste europæiske rapporter ligger på niveau med et land som Albanien. Det er bekymrende, ikke mindst i naturfagene og i matematik, vurderer adjunkt Andreas Lindenskov Tamborg, der er temaredaktør på det seneste nummer af MONA, der sætter fokus på teknologiforståelse i matematik og naturfag. Temanummeret vidner om, at det politiske vadested ikke afholder hverken lærerstuderende, aktive lærere eller forskere fra at udforske hvordan teknologi og teknologiforståelse kan bringes ind som en naturlig del af naturfagsundervisningen. Du kan finde hele nummeret her: https://tidsskrift.dk/mona

Software til at sammenligne tekster og afsløre plagiat skaber bekymring hos gymnasieelever og bachelorstuderende. Ikke nødvendigvis fordi de er bange for at blive taget i snyd. Men fordi de ikke ved, hvordan snydesoftwaren bruges og hvad der bliver anset som snyd. Bekymringen betyder, at studerende mister fokus på at skrive godt og etisk korrekt, og i stedet fokusere på at undgå, at et softwareværktøj markerer noget som problematisk. "Underviserne må på banen og forklare, hvor grænserne for plagiat konkret ligger i de enkelte opgaver og hvordan de bruger softwaren. Det vil ikke kun mindske bekymringer, men også sikre, at teknologien støtter læring frem for at hindre den," siger lektor Mikkel Willum Johansen. Nye typer software til at afsløre snyd påstår også at kunne tjekke, om en opgave er skrevet af AI. Men de har vist sig at være meget upålidelige, siger Mikke Willum Johansen. "Det gør det endnu vigtigere, at institutionerne har klare procedurer og enighed om, hvordan teknologien bruges, så vi undgår at straffe studerende uretfærdigt."

For nogen er en database blot en organiseret samling af information. For ejerne af databasen kan de være som digitale japanske haver, omhyggeligt plejet og plejet gennem generationer. "Det er databaser, der er blevet perfektioneret gennem årtiers dataindsamling. Og det skaber en tilknytning, som databaseejerne ikke kan give afkald på uden en følelse af tab," forklarer Srijan B., der er ph.d.-studerende på Institut for Naturfagenes Didaktik. "Du kan ikke se data som blot data. Det er en del af en praksis, der går i arv inden for institutionerne. Og det skaber en affektiv og følelsesmæssig dimension i vores forhold til data." I løbet af de næste tre år vil Srijan Butola som en del af DataSpace-projektet forske i de datainfrastrukturer, der bruges, når sundhedsdata skal deles. Ikke ud fra det tekniske perspektiv, som der allerede er meget fokus på, men med fokus på de mennesker, der udvikler og arbejder med datainfrastrukturen og den historiske kontekst, der er indlejret i dem. Læs hele historien her: https://lnkd.in/dwbcUaxD

At rollespille som celledele, rotere som himmellegemer eller gestikulere i takt med sine pointer. Mange lærere tager helt intuitivt kroppen i brug, når elever skal få greb om nye koncepter. Men det er ikke nemt at sætte ord på, hvad kropslig læring præcis består i, og hvorfor det virker. Lærere og forskere i netværksgruppen SENSES er derfor gået i gang med at finde de rigtige ord for, hvad kroppen kan i læringssituationer. "Kropslig læring er en ny læringsteori som giver en mere holistisk måde at forstå læring, som også er på linje med vores nyeste viden om samspillet mellem hjernen og kroppen," siger adjunkt Magdalena Kersting. "Vores håb er at, en ordbog kan hjælpe med udbrede forståelsen, af hvad det betyder for læring og undervisningen at tage kroppen med i ligningen.” Hvis man er interesseret i, hvad SENSES indtil nu har fundet frem til, kan man høre om det på INDsigt-seminar d. 4. december. Læs mere om det og ordbogen her: https://lnkd.in/da4jvKYq

Der er en stor gruppe elever som ikke oplever mulighed for at kunne deltage aktivt i matematik. Og denne gruppe ser desværre ud til at være voksende gennem de senere år. I et nyt MONA-særnummer kan du læse om, hvad det vil sige at have matematik-vanskeligheder, samt hvordan vi skaber og udvikler en matematikundervisning, hvor alle får mulighed for at deltage og bidrage. Særnummmeret er baseret på bidrag fra den 11. konference i Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics (NORSMA). Du kan blandt andet læse om en dyskalkuli-simulator, der skal give matematiklærere bedre forståelse af de vanskeligheder, elever med dyskalkuli oplever. Om hvordan nogle tal opfattes som sværere end andre at regne med. Og om hvordan en sproglig teori kan bruges til at lære børn decimaltal. Du finder hele nummeret her: https://lnkd.in/gsPcc4wz #matematik #NORSMA

🥳 Igen i år udlover Novo Nordisk Foundation stipendier til undervisere, der ønsker at tage masteruddannelsen i scienceundervisning.   Med en samlet støtte på op til otte millioner kroner sikrer fonden, at rekordmange kandidater kan få økonomisk støtte - både til selve masteruddannelsen og til frikøb fra undervisning. Masteruddannelsen i scienceundervisning er designet til at gøre erfarne undervisere endnu bedre, og med støtte fra fonden får flere undervisere mulighed for at udvikle deres praksis. Er du nysgerrig på muligheden for at søge et stipendium – og på uddannelsen generelt – kan du høre mere på et af de to online informationsmøder den 6. eller 24. februar 2025. Se mere her: https://lnkd.in/dWqE4Ayp

Diskussioner blandt gymnasieelever i fysik er ikke begrænset til fagbegreber og eksperimenter. Gennem flere timers observationer så forskere ved Københavns Universitet, hvordan fysik bliver filtret sammen med elevernes håndtering af køn og etnicitet – ofte i en atmosfære af hverdagsracisme. Og det er et mønster, der skal brydes, siger lektor Jesper Bruun. “Hvis vi gerne vil gøre fysikundervisningen – og naturvidenskabsundervisning generelt – inkluderende for forskellige etniciteter og køn, så er vi nødt til at tage os af det her.“ Når man undersøger, hvordan gymnasielever lærer fysik, kan man ikke isolere det til at lytte med på deres faglige snakke. Læringen bliver nemlig blandet sammen med alt det andet, der foregår i klasseværelset, understreger Jesper Bruun. “Du lærer ikke kun om energi eller elektricitet. Der er nogle affektive faktorer, som du også tager med ind,” siger Jesper Bruun. “Så hvis der er udtalt racisme eller sexisme i det rum, hvor du lærer fysik, og du begynder at se fysik-timen som et sted, hvor du ikke bare lærer fysik, men også lærer at være sexistist og racistisk, så er det et problem. Hør Jesper Bruun og KT Doerr fortælle om deres fund nedenfor - og læs mere her: https://lnkd.in/g2T4yxuP

🎺 Du kan akkurat stadig nå at søge Novo Nordisk Fondens efteruddannelsespulje og komme med på et af vores praksisnære kurser i 2025 eller 2026. Kurserne er for dig, der er gymnasielærer i naturvidenskab eller matematik. Indtil den 9. oktober kl. 14:00 kan du søge om støtte fra Novo Nordisk Fondens efteruddanelsespulje og få dækket ikke bare kursusafgift, men også vikardækning under deltagelsen i og forberedelse til kurset. Læs meget mere om kurserne og støtten i linket i kommentaren.