Klimarådet

Få et overblik over Klimarådets statusrapport 🌱 Statusrapporten handler om mere og andet end 70-procentsmålet i 2030. Få et hurtigt overblik over rapporten, der også handler om verdens klimaindsats 🌎 , EU's klimareguleringen mod 2040 💫 , direktiverne for energi og bygninger 🏠 samt klimamålene i 2035 og 2050 🌳

Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at regeringen har anskueliggjort, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Rådet understreger dog, at regeringen fortsat har et stort stykke arbejde foran sig, hvis de planlagte reduktioner rent faktisk skal blive til virkelighed de kommende år. Vurderingen skyldes blandt andet, at regeringen i løbet af det seneste år har fået aftalt en klimaregulering af landbruget, og at der nu er politiske aftaler, som gør, at udledningerne potentielt kan nedbringes med lige akkurat 70 pct. Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard et vigtigt skridt på vejen mod målopfyldelse. ”Det er positivt, at de politiske aftaler samlet set har potentialet til at bringe os i mål i 2030,” siger han.

Interesserede kan følge med via livestream, når Klimarådet torsdag den 27. februar kl. 11 præsenterer sin årlige statusrapport. Klimaloven pålægger Klimarådet årligt at afgive anbefalinger til og gøre status for regeringens klimaindsats. En vigtig del af denne status er Klimarådets vurdering af, om klimaindsatsen samlet set anskueliggør, at det danske 70-procentsmål i 2030 nås. Klimarådet skal i sin status også komme med anbefalinger til den fremadrettede klimapolitik. Statusrapporten bliver offentliggjort torsdag den 27. februar kl. 11, hvor Klimarådet præsenterer rapporten på et pressemøde. Pressemødet kan følges direkte via linket i kommentarsporet.

Hvad koster det egentlig at nå et klimamål på 80, 85 eller 90 procent? Kan global klimahandling erstatte klimatiltag i Danmark? Og skal vi have et punktmål eller et budgetmål? Klimarådet svarer i en ny analyse på 10 spørgsmål om et kommende 2035-mål. Se sammenfatningen her.

Ambitionsniveauet for 2035: Klimarådet udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål Klimaloven siger, at regeringen næste år skal fastsætte et klimamål for 2035, og at Klimarådet skal bistå regeringen med at sætte målet. I en ny analyse viser Klimarådet derfor, hvad regeringen og Folketinget bør være særligt opmærksomme på, når 2035-målet skal sættes. Klimarådet undersøger blandt andet, hvordan tre forskellige mål kan nås. Det drejer sig om reduktioner af drivhusgasudledningen på 80, 85 og 90 pct. i forhold til 1990. Klimarådet opstiller 10 spørgsmål og svar, som belyser de forskellige måls fordele og ulemper, når det blandt andet kommer til samfundsøkonomi, oplevelsen af en fair omstilling og effekten på de globale udledninger. Der kan være ulemper ved et højt mål, fx risikoen for lækage, et højt biomasseforbrug og en følelse af uretfærdighed. Og der kan også være fordele, fx natur- og miljøgevinster, retfærdighed i et globalt klimaperspektiv, og Danmarks rolle som foregangsland. 3 argumenter taler for at sigte efter mere end 80 pct. I 2035: ➡️ Klimaets tilstand tilsiger, at lande gør så meget muligt. ➡️ Danmark har med klimaloven påtaget sig at være foregangsland. ➡️ Tidligere reduktioner kan hjælpe os på vej mod målet om klimaneutralitet.

Til foråret er der udskiftning i Klimarådet, når to medlemmer takker af, og to nye træder til. Den 1. marts næste år får Klimarådet to nye medlemmer: Professor i geologi ved Aarhus Universitet Marit-Solveig Seidenkrantz og professor i klimaret ved Copenhagen Business School Christina D. Tvarnø. Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, ser frem til at få de nye kollegaer ombord og fremhæver deres stærke faglige kompetencer. "Marit-Solveig bringer omfattende viden om klimaet og klimaforandringerne, mens Christina vil styrke rådets fokus på de juridiske aspekter af klimapolitikken, både i Danmark og internationalt. Deres viden og fagligheder vil bidrage til, at Klimarådet fortsat kan være en troværdig og uafhængig rådgiver.” Marit-Solveig Seidenkrantz er ekspert i klimasystemet og har blandt andet forsket i, hvordan havet, atmosfæren og isen interagerer, og hvor hurtigt klimaforandringer kan ske. Christina Tvarnø er ekspert i klimalovgivning, herunder både de overordnede rammer og de mere specifikke regler i forskellige sektorer, fx klimafgifter og klimakvoter. De to pladser i rådet bliver ledige, da næstforperson Niels Buus Kristensen og Katherine Richardson stopper til marts. Begge har været en del af rådet siden dets oprettelse. Rådsmedlemmer udpeges for fire år ad gangen og kan sidde i op til to perioder, men en særlig tilladelse i klimaloven fra 2020 gav mulighed for, at to oprindelige medlemmer kunne sidde to år længere for at sikre kontinuitet. Peter Møllgaard understreger de to afgående medlemmers indsats og aftryk. ”Niels og Katherine har ydet en uvurderlig indsats for Klimarådet. De har ikke blot dyb faglig viden, men også evnen til at se klimapolitikken i et helikopterperspektiv. Med deres overblik, nysgerrighed og gode ideer har de været en central del af Klimarådets arbejde.”

Regeringen har en plan for at nå 2030-målet, men der er også risici knyttet til teknologier og arealomlægninger. Det vurderer Klimarådet i sin nye lovbundne kommentering af regeringens klimaprogram. Klimarådet noterer sig i kommenteringen, at regeringen har en plan for at nå 2030-målet om 70 procent reduktion af drivhusgasser. Dog er der ifølge Klimarådet risici forbundet med implementeringen af de vedtagne aftaler. Blandt andet er der risiko for, at teknologierne CCS og pyrolyse ikke lever op til regeringens forventninger. ”Vi står med en plan, men det er usikkert, om den kan føre os i mål i 2030. Der er store usikkerheder ved flere af initiativerne, og hvis udledningerne bare bliver lidt højere, end regeringen forventer, vil der være behov for ny klimapolitik for at nå i mål,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard. Find hele kommenteringen via linket i kommentarsporet.

Klimarådet deltager ved COP29 i Baku Fra den 11.-14. november deltager Klimarådet i COP29, hvor forperson Peter Møllgaard sammen med sekretariatsmedarbejderne Christian Knudsen og Jeppe Wohlert vil repræsentere rådet. Hovedformålet er at mødes med det internationale netværk af klimaråd (ICCN), som nu omfatter 25 klimaråd verden over. Klimarådet er med til at drive udviklingen af netværket. På vejen mod COP29 bliver lanceringen af et toolkit for klimaråd en vigtig milepæl for ICCN. Toolkittet er designet til at hjælpe både eksisterende og nye klimaråd. Det vil bl.a. komme til at indeholde konkrete værktøjer til: ➡ Handling: Bedste praksis for rådgivning af regeringer om konkrete veje til klimaomstillingen. ➡ Vidensdeling: Udveksling af erfaringer og nyeste viden om klimapolitik på tværs af landegrænser. ➡ Opbygning: Hjælp til udvikling af klimaråd i lande, der endnu ikke har etableret et råd. Klimarådet deltager også gerne i relevante events og møder under COP29. Har du et arrangement, hvor Klimarådet kan bidrage, så kontakt Jeppe Wohlert her på LinkedIn eller via e-mail: jeppe.wohlert@klimaraadet.dk.

Klimarådet søger studentermedhjælper Klimarådets sekretariat søger 1-2 studentermedhjælpere med interesse for klimaområdet, god talforståelse og analytisk sans. Du vil som student få mulighed for at blive en del af arbejdet med Klimarådets analyser og blandt andet bidrage til indsamling af data, researcharbejde og opsætning af figurer. Samtidig vil du følge de løbende faglige drøftelser. Du vil også i samarbejdet med resten af studenterteamet varetage nogle faste praktiske og administrative opgaver såsom at styre hovedpostkassen og hjælpe med frokostordning og møder. Læs mere, og søg stillingen via linket i kommentarsporet.

Diskussionsoplæg fra Klimarådet: Danmark fører ikke an i udviklingen af nye klimateknologier Dansk forskning og innovation på klimaområdet klarer sig godt i en sammenligning med andre lande – men det er især, fordi vindmølleteknologier trækker gennemsnittet op. Inden for andre og nyere klimateknologier har Danmark potentialer, men der er ikke tydelige tegn på, at vi er på vej til at sætte nye, store aftryk. Det skriver Klimarådet i et diskussionsoplæg til regeringens strategiske arbejde med at fremme grøn forskning og innovation. ”Vores stærke grønne position er i høj grad drevet af vindmølleteknologi. Det viser, at vi har været rigtig dygtige til at opbygge en flot position, som har givet et globalt klimabidrag. Vores resultater tyder dog også på, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forvente at sætte et tilsvarende positivt aftryk med andre klimateknologier,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard. Bør regeringen satse mere på at udvikle nye førerpositioner? Klimarådet konkluderer hverken for eller imod i sit diskussionsoplæg, men finder det uklart, om de danske satsninger kan skabe den kritiske masse af forskningsressourcer og erhvervskompetencer, der kræves, hvis indsatserne skal gøre en stor forskel på udvalgte områder. Find hele diskussionsoplægget via linket i kommentarsportet.