Nemadvokat

STØTTRUP på Selskabsrejsen Selskabsloven § 4 Kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i danske kroner eller euro, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 40.000 kr. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive selskabskapitalen i en anden valuta end danske kroner eller euro. ooOOoo Bestemmelsen fastslår princippet om at kapitalselskaber skal have en nominel selskabskapital. Dette har en nær sammenhæng med Selskabslovens § 1, stk. 2, som vi behandlede forleden, og som fastslår, at kapitalejerne alene hæfter med deres indskud. Egenkapitalen kan derfor være både mindre og større end selskabskapitalen. Begrebet selskabskapital er defineret i § 5, nr. 31, og udgør det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af stk. 2. For aktieselskaber gælder der er krav om en aktiekapital på mindst 400.000 kr. Og for anpartsselskaber på mindst 40.000 kr. Den nominelle selskabskapital er et fast beløb, som kan ændres ved kapitalforhøjelser eller nedsættelse, men som ikke ændrer sig, i takt med at selskabets drift skaber underskud eller overskud. Den nominelle selskabets kapital skal fremgå af selskabets vedtægter jf. Selskabslovens § 28 nr. 3. Som det fremgår af bestemmelsens stk. 3, kan selskabskapitalen angives i DKK eller EUR. Såfremt selskabet efter stiftelsen ønsker at angive selskabskapitalen i Euro i stedet for DKK, kan dette ske ved en almindelig vedtægtsændring efter Selskabslovens § 106. Regnskabsmæssigt er selskabskapitalen en passiv post under egenkapitalen. Det er ikke muligt at stifte en kæde af selskaber ved at lade kapitalen rulle videre til det næste selskab. Det er dog tilladt at lade kapitalen rulle, derved at kapitalen i selskab A bruges til at stifte datterselskabet B, således at selskab A ejer kapitalen gennem de anparter det ejer i selskab B (en Holding konstruktion). Den nominelle selskabskapital er også et værktøj, som bruges når det skal vurderes hvilke rettigheder kapitalejerne og kreditorerne har. Dette eksempelvis når kapitalernes forholdsmæssige fortegningsret efter selskabslovens § 162 skal fastlægges. Den nominelle værdi indgår også i vurdering af beslutningskompetencen på generalforsamlingerne, hvor stemmevægten måles ud fra hvor stor en del af den nominelle kapital de enkelte kapitalejere har. #fuldtmedhold #støttrup #dkjua #danmarksdigitaleadvokater #selskabsret #advokat #selskabsloven #aktieselskab #anpartsselskab #kapitalselskab #jura #law

STØTTRUP på #selskabsrejsen Selskabslovens § 3 SELSKABETS BINAVNE § 2, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på kapitalselskabers binavne. Stk. 2. For registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning. ooOOoo Det er som en selskabsretlig fridag, at behandle § 3, for den henviser for mestendels til § 2 som vi gennemgik forleden. Vi kan notere os, at bestemmelsen stk. 1 alene henviser til stk. 1-3 i § 2, og at stk. 4 derfor ikke finder anvendelse på binavne – hvilket i praksis også giver rigtig god mening. En praktisk vigtig bemærkning om binavne er også, at det ikke – som tidligere - længere er noget krav, at selskabets hovednavn tilføjes i parentes ved brug af et binavn. Konsekvensen af stk. 2 er også, at der kan registreres op til 5 binavne i erhvervsstyrelsen uden at det har nogen omkostning for Selskabet. Sidste led i stk. 2 giver adgang til at et fortsættende Selskab der har indgået i en fusion eller spaltning kan videreføre navnene på de øvrige selskaber der har indgået i fusionen eller spaltningen uden at skulle betale gebyret i stk. 2. #fuldtmedhold #selskabsloven #dkjura #støttrup #selskabsnavn #binavne #erhvervsstyrelsen #aktieselskab #anpartsselskab #danmarksdigitaleadvokater #jura #virksomhed #firma #lov #selskabsrejsen

SELSKABSREJSEN 🛄 SELSKABSLOVENS § 2 Bestemmelsen fastslår, at det kun er Anpartsselskaber og Aktieselskaber der må kalde sig for ”Aktie- & Anpartsselskaber” eller bruge betegnelsen ”A/S” eller ”ApS”. Selskabslovens § 2 slår også fast, at kapitalselskaberne skal anvende disse betegnelser i deres navn. Dette princip hænger sammen med det vi behandlede i går om den begrænsede hæftelse i §1. Handler man således i strid med § 2, kan konsekvensen være, at de som disponerer uden at anvende disse betegnelser i selskabets navn, bliver personligt ansvarlige for dispositionerne. Tydelig adskillelse og forbud mod visse betegnelser: Stk. 2 fastslår, at Kapitalselskabets navn tydeligt skal adskille sig fra navne på virksomheder, som er registreret i Erhvervsstyrelsen. Her kan der altså også være tale om registrerede navne på virksomheder, som ikke er kapitalselskaber. Formålet er her, at man tydeligt skal kunne adskille et kapitalselskab fra andre kapitalselskaber eller virksomheder, som er registrerede i Erhvervsstyrelsen. Navnet skal altså have et vist særpræg, som adskiller det fra andre. Dette formål er ikke kun et konkurrencemæssigt hensyn, men skal også tjene til at forhindre sammenblanding af virksomheder. Det er vigtigt at sondre mellem Selskabslovens § 2 og eksempelvis varemærkeretten. Det forhold, at man har registreret et selskabsnavn i Erhvervsstyrelsen, er ikke ensbetydende med, at man derved opnår en ekstinktiv ret overfor en tredjemand, som har en varemærkeret til navnet. Man kan derfor godt forestille sig, at en part får registeret et selskabsnavn, som er i strid med en andens ret. Da kan der anlægges sag om sletning af navnet, og reglerne herom er anført i selskabslovens § 20. Det har formodningen mod sig, at den frist der følger af selskabslovens § 20, stk. 2, også gælder i et tilfælde hvor en rettighedshaver bliver opmærksom på krænkelsen efter fristens udløb. Navnet må ikke vildlede: Dette kan være tilfældet hvis der i selskabets navnet indgår begreber som associeres med noget formelt – eksempelvis ”bank” ”ministerium” eller ”Statens” ”kommunernes” osv. Angivelse af navn, hjemsted og cvr-nummer: Bestemmelsens stk. 4 er en ganske relevant, men også meget overset bestemmelse i praksis. Det følger bl.a. at, der skal oplyses om selskabets navn, hjemsted og cvr. nr. på kapitalselskabets hjemmeside, og tilsvarende gør sig gældende på brevpapir, og eksempelvis i mail signaturer. Der kan være undtagelser – men som overvejende hovedregel vil jeg anbefale, at der i samtlige mailsignaturer er anført hele kapitalselskabets navn – og dermed altså også betegnelsen ”ApS” / ”Anpartsselskab” eller Aktieselskab / A/S. Det tilsvarende skal sikres på selskabets hjemmeside. #Selskabsloven #Kapitalselskab #Aktieselskab #Anpartsselskab #Aktionæransvar #Virksomhedsregistrering #Erhvervsstyrelsen #Selskabsnavn #CVRnummer #Forretningspapirer #Selskabsidentitet #Navneregler #Varemærkeret #fuldtmedhold #støttrup #danmarksdigitaleadvokater #dkjura

🧑⚖️F U L D T M E D H O L D STØTTRUP havde for nylig en sag ved Østre Landsret en sag der havde trukket sig i næsten fire år. Min modpart havde fået en frist til at indlevere ekstrakten. Fysisk blev ekstrakten leveret inden fristens udløb, men den digitale version blev først uploaded på retssagsportalen efter fristen var overskredet. På selve dagen for hovedforhandlingen, mens vi alle var klar til at gå i gang, spurgte landsretten, om der var nogen, der havde bemærkninger, inden vi begyndte. Jeg tog ordet og begærede sagen afvist i henhold til Retsplejelovens § 386. Dette skabte stor forvirring, især hos min modpart, der var kommet langvejs fra og havde ventet i mange år på denne dag hvor selve retssagen skulle udfolde sig. Landsretten var også usikker på, hvad retsstillingen skulle være, da de- trods alt - havde modtaget ekstrakten i fysisk form. Som følge heraf trak landsretten sig tilbage med besked om, at de ville vende tilbage om 15 minutter med en afgørelse. Dog gik der mere end en time, før landsretten vendte tilbage med den beslutning, at sagen skulle afvises. Dette eksempel illustrerer tydeligt de mange forhold, der er relevante i retssager, og vigtigheden af at være grundig og sikre sig, at man har styr på alle de formelle krav i retsplejeloven. #fuldtmedhold #danmarksdigitaleadvokater #dkjura #retssag #advokat #danmarksdomstole #østrelandsret #minretssag