PortaPlay ApS genopslog dette
Stort tillykke til filmbranchen, Producentforeningen og Anna Porse Nielsen for at have sikret 125 millioner årligt til produktionsrabatter i Danmark. Jeg ved hvor meget arbejde der er blevet lagt i det, og hvor længe det har været blot en drøm for filmbranchen. Endnu engang viser vores Kulturminister sig som innovativ og velovervejet. Som Jakob Engel-Schmidt rigtigt siger: “Danmark har en kæmpe strategisk interesse i at lægge jord til stærke film- og tv-produktioner.” Jeg glædes på mange af mine gamle kollegaers vegne, som jeg ved har det svært i disse tider, og håber at filmbranchen kan arbejde sig ud af den krise den er i. Men selvom spilindustrien ikke er i krise i Danmark vil produktionsrabatter også hjælpe spilindustrien i Danmark - rigtig meget. Med en minimal støtte på blot 15 millioner årligt er vi allerede blevet Danmarks mest succesfulde kulturprodukt. Med bogstaveligt talt milliarder af downloads og millioner der dagligt spiller danske spil er den efterhånden mere udbredt end HC Andersen. Fire ud af fem danskere spiller, og derfor er det også fantastisk at Kulturministeren er gået forrest og har sikret at industrien i Danmark har fået Europas første spilinstitut med yderligere ca. 8,4 millioner årligt til spilindustrien. Industrien i Danmark lever lige nu stort set alene af at tiltrække udenlandske investeringer til danske selskaber og kompetencer og flere prominente danske selskaber er blevet solgt til eksempelvis svenske selskaber. Produktionsrabatter vil derfor også være et meget nyttigt redskab for at spilindustrien i Danmark kan fordoble sig, ligesom man i Frankrig har set en fordobling af produktioner efter man fik lignende produktionsrabatter til spil. Vi håber på, at når Kulturministeren går “i dialog med branchen for at få konkrete input til, hvordan en produktionsrabatordning bedst muligt kan se ud”, slår et smut forbi spilbranchen og hører hvordan vi kan vækste den fra 3,6 mia i omsætning til 7 mia.
Endelig!!! Som sidste land i Europa (pånær Luxemborg som har en overskuelig filmindustri) får Danmark en produktionsrabat! Det betyder flere film- og tv-serier i Danmark til gavn for både alle os, der godt kan lide dansk indhold og som er stolte af at vise vores land frem til gavn for branding og turisme og for branchen som helhed. Nu får danske producenter af film, tv og animation nemlig bedre vilkår og det er tiltrængt for branchen er i krise. Det er også godt for hele økosystemet omkring film og tv produktion. Flere produktioner vil gavne alle dem, der er med når en film eller en serie bliver skabt. Det gælder filmarbejdere, skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere, scenografer, fotografer, animatorer, make up artister, dem der bygger kulisser og dem der laver efterarbejdet så filmen ser virkelig godt ud. For bare at nævne nogle få. Film og tv er en holdsport og kræver mange kompetencer så mere produktion vil skabe vækst og arbejdspladser. I Producentforeningen er vi glade og vi sender en kæmpe tak til alle de politikere, der har brugt tid på at drikke kaffe med os og høre på alle de gode argumenter. Tak Jakob Engel-Schmidt, Morten Dahlin, Helle Bonnesen, Jan E. Jørgensen, Mogens Jensen, Mette Reissmann, Zenia Stampe, Peter Skaarup, Charlotte Broman Mølbæk, Mikkel Bjørn og Søren Søndergaard (Enhl.), Vi glæder os til levere endnu flere flotte fortællinger til små og store skærme! (I morges havde jeg min debut på TV2 news så I får lige det klassiske "Se jeg var på TV mor-billede" 😁 )