Psykiatrifonden

Det skal være slut med endeløse diskussioner af "mit og dit" ansvar! Ingen patienter skal falde imellem stolene. Sådan lød det, da Sophie Løhde indledte Dansk Erhverv - Velfærd & Samfunds Sundhedspolitiske Topmøde her til morgen. Et topmøde hvor Sundhedsreformen var i centrum af de fleste indlæg og drøftelser.   For hvordan ser fremtidens patient ud? Hvordan skal kommuner og regioner fremover arbejde sammen i sundhedsrådene og hvordan kommer digitale løsninger til at spille en stadig større rolle?   Jeg håber at sundhedsreformen bliver et vigtigt skridt mod at nedbringe ulighed i sundhed, hvor mennesker med psykisk sygdom og mennesker med fysisk sygdom reelt bliver ligestillet. Jeg håber at sammenlægningen af psykiatri og somatik sker på en måde, hvor vi kommer en helt unødvendig og urimelig overdødelighed til livs.   Det glæder mig at høre, at Anders Kühnau i dag fremhæver, at regionerne er klar til at påtage sig en større opgave. Alt for mange patienter falder mellem stolene i dag – det gælder i høj grad mennesker, der både har fysisk og psykisk sygdom tæt inde på livet.   Jeg ser i den grad frem til arbejdet med implementeringen af sundhedsreformen. Og netop i det lys synes jeg endnu engang, at det var meningsfyldt at være samlet på tværs af vigtige aktører på sundhedsområdet. Gode input, interessante perspektiver, vigtige udmeldinger.   Tak for endnu et interessant Sundhedspolitisk Topmøde til Dansk Erhverv. 

Lange ventelister, mangelfuld behandling og mistro til systemet – Psykiatrien er i knæ. Men hvordan råber man politikkerne op, og lytter de overhovedet? Vi gav det et forsøg til Folketingets åbningsdag... ⬇️ Det går hurtigt op for os, at vi ikke er de eneste der kæmper for politikernes opmærksomhed på den flotte oktoberdag foran Christiansborg - I modsætning til dem, har vi dog hverken bannere eller slagsange. Vi er bevæbnet med et par brune papkasser fyldt med bøger. Men ikke hvilke som helst bøger - det er vores nye bog, ’Opråb’. En koncentration af 30.000 danskeres vidnesbyrd om en ødelagt psykiatri fra patienter, pårørende og personale i psykiatrien. Efter at et par betjente vurderer, at Psykiatrifondens udsendte næppe gør nogle fortræd, stiller vi os klar ved hovedtrappen. Og der går ikke længe før de første politikere, kommer ud. Socialdemokratiets nye sundhedsordfører, Lea Wermelin, og partiets misbrugsordfører Maria Durhuus er de første. De vil med glæde have et eksemplar af bogen. Bag dem går partiets skatteordfører, Anders Kronborg, som bliver nysgerrig på bogen. ”Hvad handler den om?” spørger han, hvortil én af ordførerne svarer ”Om psykisk sygdom. Det er også relevant for dig, Anders. Alle kan blive ramt”. Og det er der jo noget om. Siden kommer @Rosa Lund og Samira Nawa til, og også de tager anerkendende imod folkets opråb. Det samme gør en storsmilende Jacob Mark, Værdikæmperen Frederik Vad, Moderaternes Rosa Eriksen og SF’s Carl Valentin. Efter gudstjenesten har vi skiftet lokation til forhallen, hvor vi blandt andet får kontakt med Konservatives Psykiatriordfører, Lise Bertelsen, som har en professionel fortid I børne- og ungdomspsykiatrien. Da hun får Opråb i hånden, slår hun straks op på kapitlet ‘Jeg arbejder i Psykiatrien’ – “De her historier. Altså, det kunne lige så godt have været mig”. Charlotte Broman Mølbæk, SF’s nye Psykiatriordfører, vil også meget gerne hilse på, hun havde hørt noget om en bog. Her får vi endnu en god snak om den danske psykiatri, og på trods af Charlottes nye stilling som Psykiatriordfører, har hun allerede indkaldt sundhedsminsteren i samråd. Her skal de bl.a. tale om ventider i psykiatrien, og håber at vi vil følge med. Det vil vi bestemt, Charlotte! Inden dørene lukker får vi også besøg af Louise Brown, Liberal Allinces sundhedsorfører, der lige har tid til at tale psykiatri med os, inden hun skal i radioen. Hun vil med glæde tage danskernes opråb med hjem. Da åbningsdagen ebbede ud, var vi 200 bøger fattigere, men til gengæld var budskabet fra danskernes opråb sivet fra siderne i bogen og ind i det politiske maskinrum. Opråbet stopper dog ikke her. Psykiatrifonden arbejder videre for at sikre, at udviklingen går i befolkningens retning. Det vil vi fortsat holde politikerne ansvarlige for. En stor tak skal lyde til alle de politikere, der tog sig tid til at snakke med os. Læs hele vores reportage fra Folketingets åbningsdag gennem link i kommentarsporet ⬇️

Sorgforstyrrelse anerkendes som psykisk sygdom i den nye diagnoseliste ICD-11 over psykiske sygdomme. Derfor har vi nu også tilføjet den som en diagnose, du kan blive klogere på inde på vores website. og vi highlighter nogle af kendetegnene ved den herunder. Et sorgforløb er noget, vi alle oplever, når vi mister en nærtstående eller noget, vi har været tæt knyttet til. Sorgen kan vise sig på mange måder, men fælles for de fleste normale forløb er, at den mest intense form aftager en smule i løbet af seks til tolv måneder. Herefter kan savnet og minderne fortsat være levende, men sorgen vil for de fleste være en smule mindre invaliderende. Sorgforstyrrelse opstår, når der er en vedvarende og markant optagethed og længsel efter den afdøde. Der kan også være en række andre symptomer som skyld, vrede, tristhed og selvmordstanker og det kan være i en sådan grad, at man ikke kan fungere normalt. I ICD-11 anbefales det at søge hjælp, hvis en så voldsom tilstand varer mere end seks måneder. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp tidligere, mens andre kan klare sig selv, hvis tilstanden gradvist forbedres. Det afgørende er, at et menneske kan sidde fast i en sorgreaktion. Og nu da sorgforstyrrelse i ICD-11 er defineret som en sygdom, har man ret til hjælp fra sundhedsvæsenet ❤️🩹 Det er cirka 10 procent, som oplever en forlænget og uformindsket sorgproces. Risikoen for at udvikle sorgforstyrrelse er større, hvis man tidligere har haft en psykisk lidelse, eller hvis man tidligere har haft tab og traumer. Manglede sociale støtte eller udsathed kan også gøre en person sårbar over for at udvikle sorgforstyrrelse. Ofte vil det være sådan, at både de pårørende og den, som udvikler en sorgforstyrrelse, har oplevet det samme tab. Det er således alle, som er i en fælles sorgreaktion, der skal holde øje med hinanden. Hvis én hænger fast i sorgen i uforholdsmæssigt lang tid med stor smerte og vedvarende funktionsnedsættelse, kan det være nødvendigt at gribe ind. Det, man skal spørge om, efterhånden som taber kommer på tidsmæssig afstand, kunne være: - Er sorgen og de følelsesmæssige reaktioner langsomt ved at aftage, og er savnet ved at træde mere I baggrunden? - Klarer personen sit arbejde og de daglige forpligtigelser? - Er der overskud til børn, familie og venner, og er glæden ved livet ved at vende tilbage? Bliv klogere på sorgforstyrrelse gennem link i kommentarsporet...

Hvordan kan vi blive bedre til at hjælpe børn og unge, som vokser op med en far eller en mor med en psykisk sygdom? Det fik vi spændende snakke om på et dialogmøde i går i regi af ”Spørg mere”, som er et partnerskab mellem Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk's Fond. Stort tak til jer, der deltog på mødet, og som igennem årene har bakket op om Spørg Mere-indsatsen og vores arbejde med at bidrage til, at børn og unge, hvis forældre har en psykisk sygdom, bliver set – og får tilbudt hjælp, hvis de har brug for det. Spørg Mere-programmet slutter ved udgangen af året. Vi har leveret stærke resultater, og fortsætter nu det vigtige arbejde i vores respektive organisationer. Noget af det, vi har dokumenteret er, at mange af disse børn har sværere vilkår end andre børn – både på kort og lang sigt. Derfor at det vigtigt, at vi stadig har dem højt på dagsordenen. Men vi kan ikke gøre det alene, og derfor er opbakningen fra de organisationer, som møder disse børn, afgørende. Vi skal fra hver vores stol fortsætte med at inspirere til, hvordan vi kan se børnene, række ud til dem og gøre en reel forskel for dem. Danske Skoleelever @fagligt selskab for sundhedsplejersker Brøndby Kommune Danske Regioner - Danish Regions Skolelederforeningen SAVN - Børn og pårørende til indsatte Dansk Sygeplejeråd (DSR) Danske Fysioterapeuter

DER ER KUN 10 PLADSER TILBAGE TIL PSYKIATRIDAGE I VEJLE! Det vil sige, at det er aboslut sidste udkald, hvis du skal med - måske sammen med kollegaerne? I år er temaet ADHD og autisme, og til Psykiatridage opdaterer vi dig på den nyeste praksisnære viden på området🧠 Over to dage dykker vi ned i, hvad der karakteriserer ADHD og autisme, og hvad det vil sige at være neurodivergent. Vi vil udforske, hvordan neurodivergens præger dagligdagen, og hvilke unikke styrker og udfordringer det kan medføre at opleve verden på en anderledes måde. Vi vil blandt andet belyse sendiagnosticering, behovet for særlig støtte samt de faktorer, der påvirker neurodivergente personers integration på arbejdsmarkedet. Du får redskaber og metoder, du kan bruge i din hverdag som fagperson, og du skal høre både inspirerende oplæg fra førende eksperter og stærke personlige fortællinger💬 Skal du med? Så foregår det i DGI Huset i Vejle den 4. og 5. december 2024. 👉 Se det spændende program og tilmeld dig her: https://lnkd.in/drsB7Hmb

Hvad betyder det at være ”en rigtig mand”? Hvad betyder det at være ”stærk”? De fleste af os vokser op med visse forventninger til, hvordan man skal opføre sig i bestemte situationer, og mange af de forventninger handler stadig om gammeldags kønsroller: ”Vi så Schwarzenegger-film, og vi havde fædre, der bed tingene i sig. Mænd fortalte ikke, hvis de gik i terapi. Når man selv er pissesårbar, er det svært at se sig selv i” siger Jesper Burgdorff Johansen. Jesper har diagnosen ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse og han har lidt under andres forventninger til, hvad en mand skal være – og ikke være. Det betød blandt andet at han alt for sent blev diagnosticeret og fik den hjælp, han havde brug for 💔 Det er ikke godt nok. I anledning af mændenes internationale dag i dag, 19. november, vil vi gerne sætte lys på mænd som Jesper, der sjældent har haft nogen at spejle sin følsomhed i, da han voksede op. For stereotyperne om ”den stærke mand” betyder stadig, at alt for mange mænd går sjældnere til lægen. Mænds psykiske lidelser er underdiagnosticerede og underbehandlede. Og mænds psykiske problemer falder ofte uden for lyskeglen. Med det i baghovedet, er det ikke underligt, at kun 44 procent af de patienter, som var i kontakt med psykiatrien fra 2021-2022, var mænd. Selvom mænd ellers er overrepræsenterede når det kommer til selvmord, misbrug, kriminalitet og ensomhed. Det antyder et mørketal for mænd med psykisk sygdom generelt. Det mørketal vil vi gerne være med til få under lup og blive klogere på 🔍 Vi skal have mere data, så vi bedre kan forstå og hjælpe med at afstigmatisere psykiske sygdomme hos mænd. Vi skal have gradbøjet de forældede kønsroller, så mænd som Jesper tør åbne op omkring deres sårbarhed tidligere i livet og få den hjælp, de har brug for i tide ❤️🩹 Kun på den måde kan vi sørge for, at psykisk sygdom ikke får lov til at ødelægge liv. 🔗 Læs vores pressemeddelelse omkring den manglende data på mænd og psykisk sygdom gennem link i kommentarsporet

I virkeligheden fejler mennesker ofte noget fysisk og psykisk på samme tid 💔 Derfor er vi godt tilfredse med, at den nye sundhedsreform, der netop er blevet præsenteret, tager udfordringen alvorligt. Politikerne vil integrere somatikken og psykiatrien i den nye reform. Det er vigtigt. Men hvis det skal virke, skal sammenlægningen være så gennemgribende, at fysiske og psykiske sygdomme helt naturligt behandles sammen. For at det kan ske, skal der dels placeres et fælles ansvar for behandlingen af den patient, der fejler noget fysisk og psykisk på samme tid, og dels skal enheder arbejder meget tæt sammen. Den situation har vi slet ikke i dag, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi forhåbentlig får den fulde integration, som vi har drømt om - og arbejdet længe for - her i Psykiatrifonden. Med sundhedsreformen følger også 150 millioner kroner til den kollapsede børne- og ungdomspsykiatri. Det glædes vi over, og vi er spændte på at se, hvor hurtigt, de nye tiltag kommer til at bringe ventetiderne ned. Vi har nu en historisk mulighed for et opgør med ulighed og overdødelighed. Og ikke alene den sociale ulighed og uligheden mellem mennesker med fysisk og psykisk sygdom, men også på tværs af geografi. Vi i Psykiatrifonden ser frem til at følge arbejdet med at gøre det til virkelighed meget tæt ❤️🩹 DEL endelig de gode nyheder, og find vores pressemeddelelse med flere udlægninger af sundhedsreformens konsekvenser for psykiatrien, gennem link i kommentarfeltet.

Regeringen er lige på trapperne med deres nye sundhedsreform. Der er stadig forhandlinger i gang. Derfor bekymrer det os særligt lige nu, at det forlyder fra de afsluttende forhandlinger, at aftalepartierne ser ud til at sænke ambitionsniveauet for en integration af psykiatri og somatik. Det har vores direktør sat nogle ord på og vi har et klart budskab, som vi håber, de hører i forhandlingslokalerne:

Det dejligt at kunne dele gode nyheder med jer engang i mellem 🎉 og her er en af slagsen: Fra sommeren 2025 kan mennesker med svær psykisk sygdom få tilskud til tandlægebehandling, ligesom eksempelvis kræftpatienter eller andre grupper af alvorligt syge mennesker har haft i lang tid. Det er en sejr, som vi er meget glade for i Psykiatrifonden, og som er resultatet af en politisk aftale, der blev vedtaget 1. november 2024. 🗣️ Vores direktør Marianne Skjold siger om aftalen: "Det er en rigtig god og længe ventet nyhed. Mennesker, der får psykofarmaka, får ofte tand- og mundhuleskader, og deres økonomi har sjældent luft til store tandlægeregninger. Samtidig er det udtryk for en ligestilling med de patientgrupper, der allerede i dag har ret til tilsvarende tilskud, og det er den eneste rigtige vej at gå." I vores OPRÅB-bog beskrev en forælder til to voksne børn med psykiatriske diagnoser, hvordan de oplevede tandproblemer, som følge af deres psykiske sygdom. Se billede to, for at læse deres rørende opråb. Læs mere om den nye aftale og detaljerne bag den gennem link i kommentarsporet.

... Vi arbejder jo mildest talt ikke kun med at at flytte den politiske dagsorden og skabe bedre rammer for folk med psykisk sygdom inde på livet ❤️🩹 Som et samlende vidensorgan for det psykiatriske felt trommer vi også nogle gange fagpersoner sammen og klæder dem på med den nyeste viden indenfor forskellige emner. Således har vi de to sidste dage fyldt Imperial-biografen i København med viden, indsigt og et spørgelystent publikum til den første afvikling af efterårets Psykiatridage. Vidste du, at blot 37 procent af skoleelever med adhd får en afgangseksamen? Og at der faktisk kan gå et helt folkeskoleliv på 9-10 år fra et barn begynder at have tydelige udfordringer, til det bliver udredt og måske får hjælp? Emnet for efterårets psykiatridage er Adhd, autisme og neurodivergens, og oplæggene handlede blandt andet om svær autisme og om hvorfor fænotyper er vigtige, når vi arbejder med mennesker med autisme. Det handlede også om konkrete hverdagsværktøjer - og om belønning, og så drømte salen og oplægsholderne sammen om et samfund, hvor mennesker med neurodivergens ikke udvikler andre diagnoser, fordi de ikke får målrettet hjælp i tide 💔 Det har været nogle forrygende dage i faglighedens tegn, tusind tak til alle jer, der var med os i salen, og til alle jer, der berigede os med viden fra scenen. Blandt andet Camilla Louise Ganzhorn, Autismeforeningen, Mette Cornelius, Mette Kyrpø, Ea Carøe, Marie Stegger Sørensen, Niels Bilenberg, Julia Ebdrup, Carsten Lassen, Silke Ena Svare Arbo og Andreas Hoff Gik du glip af det? Du kan stadig nå det - vi gør det hele igen i Vejle i december. Hop ind gennem linket i kommentarsporet herunder og reserver din plads - der er stadig få tilbage.