TV2 Østjylland

TV2 Østjylland

Produktion og distribution af tv og radio

Vi er TV2 ØJ – og vi har øje for dig 💚 #voresøstjylland #øjefordig

Om os

Vi er TV2 ØJ – og vi har øje for dig 💚 #voresøstjylland Hos TV2 Østjylland dækker vi hele Østjylland. Fra Strøget i Aarhus til Enebærvej på Djursland. Fra landevej til letbane. Fra byrådsbeslutningen til børnehavelukningen. Og fra supersygehuse til Superligaen. Vi vil skildre det østjyske fællesskab, vi vil drøfte det, der optager de 780.000 østjyder i regionen, og vi vil sætte Østjylland på landkortet ved at bringe de østjyske nyheder og løsninger ud til hele Danmark. Det arbejder vi for døgnet rundt på tv2østjylland.dk, sociale medier og tv – og ude i hele Østjylland, hvor vi årligt tilbagelægger over 250.000 kilometer for at fortælle den gode historie. Vi sendte første gang på tv den 1. april 1990. Dengang sendte vi fra stationen på Randers Havn, men i 1999 flyttede mediehuset til sin nuværende placering i Skejby. Vores tv- og internetaktiviteter er licensfinansierede – ligesom DR og de syv øvrige regionale TV 2-stationer. Som licensfinansieret medievirksomhed er vi med til at danne og uddanne morgendagens journalister og fotografer, ligesom vi hvert år giver folkeskoleelever i Østjylland mulighed for at afprøve deres talenter. Vi slår ledige job op her på siden, men modtager også gerne uopfordrede ansøgninger på job@tv2oj.dk. Hvis du har lyst til at kigge indenfor, kan du få en rundvisning i mediehuset. Du kan læse mere om TV2 Østjylland, job, uddannelse og praktikforløb på tv2østjylland.dk.

Websted
http://www.tv2østjylland.dk
Branche
Produktion og distribution af tv og radio
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Aarhus, Denmark
Type
Selvejende
Grundlagt
1990

Beliggenheder

  • Primær

    Skejbyparken 1

    Aarhus, Denmark, 8200, DK

    Se ruten
  • Rundt i hele Østjylland

    Tip os på redaktion@tv2oj.dk, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos TV2 Østjylland

Opdateringer

  • Xors community vokser – stor opbakning til premieren på ’Hassan Hagi Showet’  🎥 TV2 ØJs redaktionelle laboratorium Xor havde i sidste uge premiere på ’Hassan Hagi Showet’ i Øst for Paradis i Aarhus – et projekt, der kun er blevet til på grund af den store opbakning fra det stærke fællesskab omkring Xor.   Fiktionsserien handler om nogle af de oplevelser, man får, når man som ung dansk-somalier flytter fra købstaden Ikast til Gellerup i Aarhus V. Serien kan ses på YouTube og bygger på inspiration fra Hassan Hagis eget liv. Xor er et ’redaktionelt lab’, der har til formål er at skabe indhold til og af unge, etniske minoriteter. Seriens instruktør og manuskriptforfatter Milan Ganesan havde derudover en ambition om at lave en serie, der skildrer et ’liv på blokken’ med en komisk tilgang – en agenda, der kommer til udtryk i Hassan Hagi-showet. Det var en stor oplevelse og kæmpe stolthed at se den fyldte biografsal til premieren, og vi er utrolig taknemmelige for både den opbakning og tillid, som Xor har fået fra det fantastiske community.  Se ’Hassan Hagi Showet’ her: https://lnkd.in/dZYukTCZ Milan Ganesan Christian Solgaard Johansen Hannah Børnich Garad Lasse Bjerrum Asger S. Jacob Lerche Nygaard Nikoline Friis Jensen Stine Thorsgaard Kjær

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Er du vores næste mediegrafikerelev eller FTP-elev? 🎨 Mediegrafikerelev Er du fyldt med kreative idéer, og har du en skarp sans for visuel kommunikation? Hos TV2 Østjylland får du som mediegrafikerelev mulighed for at skabe indhold med video, animation og grafik i mange formater til vores platforme. 🎥 FTP-elev Brænder du for at fortælle historier, filme og redigere? Som FTP-elev får du praktisk erfaring med videoproduktion og skaber indhold til alle vores platforme. Du får mulighed for at arbejde med alt fra idéudvikling til færdigredigering. Lyder det som noget for dig? Læs meget mere om begge elevpladser og søg her: https://lnkd.in/dxW6gWxx

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Velkommen til de nye ansigter i Skejbyparken💚 Siden august har vi været så heldige at byde en række nye kollegaer velkommen til TV2 Østjylland. TV2 Østjylland er et sted, hvor mange forskellige kompetencer og fagområder mødes, og det er altid spændende at få nye perspektiver og kollegaer med ombord. Derfor siger vi varmt velkommen til både nye journalister, journalistpraktikanter, graverjournalister, SoMe-reportere, en fotograf-elev og en piccoline👏🏼 Vi håber, I er faldet godt til. Vi er glade for at have jer med på holdet! Cæcilie Ibsen Christensen, Magne Hans Herløv Kaae, Annika Repond Sørensen, Sofie Froberg, Jens Holm, Emma Fjordbak, Signe Cecilie Lyng Skeldrup, Kamilla Sørensen, Nikoline Friis Jensen, Jakob Stenbroen, Anne Simonsen☺️

  • Kom til Åbent Hus hos TV2 Østjylland d. 7. september fra kl. 10.00-16.30🎉 Hele dagen er der mulighed for at: ✅ Komme med bag kulissen og få en rundtur i huset. ✅ Møde vores værter, satirehold og lokalreportere m.fl. ✅ Deltage i nyhedsjagten for store og små. ✅ Tippe din historie til nyhedsredaktionen. ✅ Mæske dig i hotdogs fra pølsevognen. Det er gratis for alle, men kræver en tilmelding. Tilmeld dig her: https://lnkd.in/eE8zmmWG #åbenthus #dkmedier #øjefordig

  • Velkommen til vores nye, journalistiske indholdschef hos TV2 Østjylland! 🎉   Daniel Bach Nielsen tiltræder stillingen som journalistisk indholdschef hos TV2 Østjylland, hvor han sammen med den øvrige ledelse skal bidrage til at sikre endnu mere public service indhold på vores digitale platforme. Med en baggrund som chefredaktør for Avisen Danmark, tidligere digital chef for Stiften og ledende redaktionschef i Jysk Fynske Medier, bliver Daniel en stærk kapacitet i vores videre udvikling af den journalistiske- og digitale strategi. TV2 Østjylland er dog ikke en fremmed arbejdsplads for Daniel: For små ni år siden var Daniel en del af ledelsen med blandt andet chefansvar for visuel produktion og web. Nu vender han tilbage med endnu mere erfaring med udviklings- og forandringsprocesser, digital omstilling og regional journalistik – og vi glæder os!    Velkommen tilbage til TV2 Østjylland, Daniel🙌 #dkmedier #publicservice #øjefordig

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • TV2 ØJs dokumentar ”Hvem skal redde Alex?” er nomineret i kategorien ”Video Documentary” til Prix Europa 2024🎉 224 produktioner fra hele Europa var indstillet i denne kategori, og TV2 ØJs bidrag er blandt de 22 nominerede. Vi er stolte over, at en fortælling fra Østjylland, om et af samfundets mest udsatte mennesker og et system fyldt med kasser, som ikke alle passer ned i, får international anerkendelse. Flot indsats af hele holdet bag dokumentaren: David Essenbæk Jakobsen, Marie Mønster, Pernille Mattson Olsson, Oskar Fisker, Kristian Vinther Brøndum, Henrik Birkbak og Michael Lauritsen👏👏 Har du endnu ikke set dokumentaren, kan du finde den på TV2 PLAY eller ved at følge dette link: https://lnkd.in/dZC3TCBn #dkmedier #prixeuropa2024 #videodocumentary #øjefordig

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tak til alle de glade, nysgerrige og veloplagte festivalgæster, som vi mødte til Smukfest i år! Det var fedt at mærke, at der igen i år var stor interesse for at interagere, konkurrere, dele, lytte og have det sjovt med os, imens man var på festival🥳 Her er et udpluk af de initiativer, vi havde med til Smukfest 2024: 🌦 Vores fixjyder gjorde en stor indsats på festivalen ved at hjælpe gæster med utætte telte, flade luftmadrasser og knuste hjerter. Deres arbejde gjorde en stor forskel for mange på KærligHeden. 😂 Vi spredte glæde og smil med vores satirevideoer, som florerede rundt på festivalpladsens skærme, og gav gæsterne et sjovt pusterum. 🔨 Vores konkurrencer og tilstedeværelse på Sølund udfordrede gæsterne til at teste deres viden om Østjylland, skabte smil og masser af gode samtaler om vores region, public service-indhold og TV2 Østjylland. 🎤 Vi afholdte tre spændende talks i løbet af ugen med vores egne værter som ordstyrere. Fælles for alle var, at de tog udgangspunkt i vores egne erfaringer og produktioner. Her blev berørt emner som 'må comedy krænke', 'diversitet og minoriteter' og 'ADHD og andre diagnoser'. 🔍 Disse emner blev også udfoldet på vores redaktionelle platforme. Her blev der gået i dybden og sat fokus på emnerne vha. historier fra festivalgæster, frivillige eller foreninger på festivalpladsen. Derudover stod flere TV2 ØJ-medarbejdere klar til at lave indhold om alle de historier, der opstår, når så mange mennesker mødes for at skabe og deltage i så stor en begivenhed i Østjylland. #øjefordig #Smukfest2024 #dkmedier

  • ”Jeg har blandt andet fokus på brugerinddragelse. Vi er meget afhængige af, at folk skriver og fortæller os, hvad det er, de oplever ude i Østjylland, så vi kan lave god journalistik til dem”. Kristian Jakobsen er lidt af en digital blæksprutte. En del af hans arbejde består bl.a. af at skrive og lave videoer til artikler og webdoks, hjælpe lokalreporterne med det digitale indhold til deres historier og holde styr på alle de tips, vi modtager fra østjyderne.  Men hvad sker der helt konkret, når østjyderne har sendt deres tip afsted? ”I første omgang kommer de tips, vi får, ind på vores fællesmail, hvor dem, der arbejder med dagens nyheder, modtager dem. Allerede her bliver mange tip omsat til journalistik”. Over tid bygger indbakken sig naturligvis op, og det er her, Kristian kommer ind i billedet. ”Efter dagens nyhedshold har kigget dem igennem, går jeg ind og tjekker, om der er relevante tips, vi har overset, og så fordeler jeg dem til de forskellige reportere i huset. Jeg sender dem bl.a. videre til relevante lokalreportere, gravere eller til redaktionen, der laver indslagene `Tips fra Østjyderne´”.  Kristian udvikler og opsnuser også historier selv, men er mest interesseret i at høre, hvad østjyderne mener, vi skal lave historier om. ”Det er vigtigt hele tiden at holde gryden i kog og vise folk, at vi gerne vil have, at de sender tips ind til os. Vi har brug for at vide, hvad der optager østjyderne, og hvad de mener, der skal frem i medierne, da det er dem, vi er sat i verden for at informere”. Selvom Kristian nogle gange skal jonglere mange bolde i hans arbejde som digital blæksprutte, er han meget glad for afvekslingen i sine opgaver. ”Jeg føler mig heldig med at have et arbejde, hvor jeg både kan hjælpe kollegaer, østjyderne og have en god veksling i opgaver”.  #dkmedier #tip #brugerinddragelse #øjefordig

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider