”Det er fuldstændig essentielt at drage omsorg for hinanden i vores samfund” Ta’ med en onsdag aften til madklub for ensomme og psykisk sårbare på WeShelters socialpsykiatriske værested Pegusus. Her har Dagbladet Information været på besøg for at tale med fantastiske Louise Lykke Østergaard, om hvorfor hun er frivillig i WeShelters madklub - og for at opleve, hvordan de frivillige i madklubben drager omsorg for nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet🧡 Vil du støtte WeShelters sociale madklubber? For 39 kr. kan du give et sundt måltid i et trygt og omsorgsfuldt fællesskab 🥘 SMS ’MÆT’ til 1245 og støt med 39 kr. eller støt et eller flere måltider på MobilePay 25420. Find link 🔗 til artiklen i kommentarfeltet. 📸Anders Rye Skjoldjensen
WeShelter
Civile og sociale organisationer
Valby, Denmark 4.732 følgere
WeShelter arbejder for hjemløse og udsatte i Danmark og er en del af Fonden Missionen blandt Hjemløse.
Om os
- Websted
-
http://weshelter.dk
Eksternt link til WeShelter
- Branche
- Civile og sociale organisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 201-500 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Valby, Denmark
- Type
- Nonprofit
- Grundlagt
- 1893
- Specialer
- Hjemløseherberger, Socialpsykiatriske Væresteder, Frivilligt socialt arbejde og Interessevaretagelse og oplysning
Beliggenheder
Medarbejdere hos WeShelter
Opdateringer
-
Tusind tak til WeShelters samarbejdspartner Heimstaden Danmark🧡 for den flotte donation på 50.000 kr. til hjemløse og udsatte. Og tak for jeres indsats for hjemløse og udsatte i 2024 🙏 Udover den dejlige julegave på 50.000 kr., så har gode folk fra Heimstaden Danmark, som Mia og Dennis 📸, smøget ærmerne op for hjemløse, som flytter i eget hjem. For når hjemløse endelig kan flytte ud af herberget og ind i egen bolig, så mangler de et køleskab til at holde madvarerne friske, et komfur til at tilberede aftensmaden og en vaskemaskine til at vaske tøjet rent. Derfor donerer Heimstaden Danmark også hårde hvidevarer til WeShelters møbellager. Således hjemløse fra WeShelters herberger også kan få køleskab, komfur og vaskemaskine med i flyttebilen til deres nye hjem. Af julehjertet🧡 tak for donationen, og jeres støtte gennem hele året med at hjælpe hjemløse til en god start i eget hjem.
-
I dag blev der vævet minder for livet 👑 💙 Det var en stor ære at byde H.M. Dronning Mary velkommen på NABO Center Amager – et besøg som brugerne af værestedet havde set frem til med spænding. Her besøgte Dronningen en af WeShelter’s Sociale Madklubber, hvor ensomme, socialt udsatte og psykisk sårbare laver mad sammen med frivillige, og nyder den i hinanden selskab. Fællesskabet er helt unikt på NABO Center Amager. For mange er det sociale samvær på stedet et velkomment pusterum fra ensomheden. Det kan være svært at tage første skridt ind ad døren, men når man først oplever den hjertelige varme, som stedet emmer af, er det langt sværere at tage hjem igen. I stuen var der dækket op til middag og julehygge ved bordene. Her spurgte Dronningen ind til, hvordan brugerne af NABO havde det med juleaften. ”Det er en svær dag” svarede en, og flere nikkede. ”Jeg kommer her hver dag, også juleaften” sagde en anden. Det var rørende at høre, hvordan fællesskabet træder til for dem, der har mistet kontakten med familie og venner. Besøget på NABO er anden gang, vi byder H.M. Dronning Mary velkommen. Første gang var efteråret 2023 på det udendørs værested, Offsides Sociale Haver, som ligger ved Bispebjerg Hospital. Vi er dybt taknemmelige over, at Dronningen i år har takket ja til at blive protektor for WeShelter, og vi glæder os til flere meningsfulde møder og samtaler de kommende år. Tusind tak for besøget! Det vil brugerne af NABO sent glemme 🎉
-
🎶 Nu bæres lyset frem 🕯️, stolt på din krone 👑 Sådan lød det, da ansatte fra herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej og WeShelters sekretariat traditionen tro lyste dagen op for herbergets beboere - med levende lys, hvide klæder og lucia-skønsang ✨ Herlig start på dagen 💕 Glædelig Luciadag 👼
-
Stik til søs med den, du holder af 💙🛳️ Støt hjemløse i Danmark med 200 kr. og få et minicruise til Oslo tur-retur. Sidste frist er fredag 20. december kl. 12. Få dit gavekort her: https://lnkd.in/dKXcKN_e
-
Profiler fra egne rækker bliver en del af ledelsen i WeShelter 💙 Fremover skal Aja Ada Bierring Kristoffersen og Anita Damkjær Eriksen være med til at lede, udvikle og styrke WeShelters sociale arbejde for mennesker i hjemløshed og andre former for udsathed. Aja Bierring Kristoffersen er ny chef for fællesskaber og rådgivning. I den nye rolle skal Aja lede de indsatser og projekter, hvor kolleger og frivillige støtter op om at skabe sociale fællesskaber og bekæmpe ensomhed og social isolation samt yde rådgivning til hjemløse og socialt udsatte. Anita Damkjær Eriksen er ny chef for diversitet og kompetence. Her vil Anitas nye ansvarsområde være WeShelters indsatser på LGBT+-området, uddannelse og opkvalificering af fagpersoner i og uden for WeShelter samt frivillige indsatser på sundheds- og rusmiddelområdet. Direktør i WeShelter, Ole Abildgaard Mikkelsen, er glad for, at Aja Bierring Kristoffersen og Anita Damkjær Eriksen har takket ja til deres nye roller: ”I Aja Bierring Kristoffersen og Anita Damkjær Eriksen får WeShelter fornøjelsen af to ledere, der senest har stået i spidsen for at udvikle, udvide og styrke henholdsvis WeShelters netværksvenner-indsats og LGBT+-arbejde som programchefer for områderne. Med deres personlige egenskaber, erfaring og kompetencer er de de helt rette mennesker til at indgå i arbejdet med at lede, udvikle og styrke WeShelters sociale arbejde, så endnu flere hjemløse og socialt udsatte mennesker får den hjælp og støtte, de har behov for.” Læs mere i linket i kommentarfeltet ⬇️
-
Kontanthjælpsreform vil ikke blot slå skår i juleglæden. Den vil også skabe mere hjemløshed. Et flertal i Folketinget bakker nemlig op om en lovændring, som vil afskaffe vital støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligafgifter. Afskaffelsen kan få fatale konsekvenser for mennesker, som er afhængige af støtten for at kunne blive i egen bolig Derfor råber WeShelter sammen med 17 andre organisationer og kommune op i Socialmonitor her til morgen 🗣 Læs hele opråbet i linket i kommentarfeltet ⬇️
-
Stort tillykke til de nye Peer-frivillige i WeShelter! 🎉👏 I torsdags fejrede vi, at de nye peer-frivillige efter 10-ugers uddannelsesforløb nu er klar til at støtte kvinder i hjemløshed på Café Klare gennem deres egne erfaringer med hjemløshed. Forløbet har været inspirerende og rørende – fyldt med mod, personlig udvikling og fællesskab 💪❤️ ”Det har været en kæmpe fornøjelse at lære de nye peer-frivillige at kende, og vi er ikke i tvivl om, at de med deres erfaringer og livsklogskab kommer til at gøre en stor forskel for de mennesker, de møder derude” – fortæller udviklingskonsulent i WeShelter, Emilie Gad, som er underviser på forløbet. Endnu engang, stort tillykke! 🥳
-
Flere grønne fællesskaber! 🌳 Hvorfor? Fordi naturens helende kræfter kan fungere som et værdifuldt redskab i arbejdet med mennesker, der har psykiske udfordringer. Derfor afholdte WeShelter i går et vidensdelingsseminar, hvor vi delte viden, læring og erfaringer fra WeShelters udendørs aktivitets- og samværstilbud Offsides Sociale Haver. Salen var fyldt med nysgerrighed og spirende ideer til udvikling af flere grønne fællesskaber. Med til at sætte ord på værdien af de grønne arbejdsfællesskaber for psykisk sårbare var Anders og Ragnhild, brugere af Offsides Sociale Haver. Anders fortalte, hvordan naturen og de ansatte i Offsides Sociale Haver hjælper ham: ”Jeg får oplevelsen af at komme ud og være til stede her og nu. Tankerne får lov at ligge, og mine symptomer bliver mindre.” — ”I Offside bliver man set som et menneske, ikke en diagnose.” Tusind tak til Ragnhild og Anders for at gøre os klogere på værdien i de grønne fællesskaber. Tak til Lars Gaardhøj for åbningstalen. Og tak til de stærke profiler i den spændende paneldebat: Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting og del af WeShelters bestyrelse, Mikael Jakshøj, leder af WeShelters aktivitets- og samværstilbud, Hans H Andersen, centerchef i Københavns Kommune, Kristian Antonsen, hospitalsdirektør for Bispebjerg Hospital og Mette Enggård Falkensteen, overlæge i Flexklinikken Almen Praksis på Bispebjerg Hospital. Og også tak til leder i Offsides Sociale Haver Lise-Lotte Damkjær Jeppesen for at give levende indblik i hverdagen og virkemidlerne i det grønne. Vi glæder os til at se masser af nye grønne fællesskaber for psykisk sårbare spire de kommende år 🌱
-
Julemad med havudsigt 🚢🎄 Traditionen tro bød DFDS / Gotlandsbolaget og WeShelter igen i år over 300 hjemløse og udsatte mennesker om bord på Oslofærgen til julemad, -musik og fællesskab. Fra nær og fjern bragte VIKINGBUS A/S gæsterne til færgen, hvor vidunderlige VoiceZone sang alle ombord med julesange i ankomsthallen. Julemand og -kone bød velkommen indenfor i færgens varme, hvor en overdådig julebuffet stod klar. Tak til alle gæster, der var med til at skabe en helt fantastisk julestemning. December er først lige begyndt, men vi glæder os allerede til næste år ❤🙏 Og et stort tak til DFDS / Gotlandsbolaget for endnu et år at gæste os alle på Oslofærgen – og for de lækre gaveposer med lækkerier, som alle gæster fik med sig på vejen.
-
+ 2