Bioanalytiker
Bliv en del af vores højt motiverede og stærke team, drevet af en passion for videnskab, innovation og at gøre en reel forskel i menneskers liv. Dit arbejde hos os i Sanos Clinic vil gøre en forskel.
Har du øje for detaljer, og er du kendt for at være struktureret og løsningsorienteret? Så er du måske den bioanalytiker, vi leder efter til vores laboratorie.
Dine kerneopgaver og dine ansvarsområder
Som bioanalytiker i et specialiseret forskningsmiljø i en international organisation, kan du forvente en varierende og udfordrende hverdag. Der er ikke to dage, der er ens, og du vil ofte skulle have flere opgaver i gang på samme tid. Du vil arbejde tæt sammen med vores andre bioanalytikere samt de øvrige faggrupper om studierne. Du skal kunne arbejde selvstændig med fokus på at arbejdet udføres med kvalitet og GCP i centrum.
Vi har brug for en engageret profil til følgende ansvarsområder:
- Håndtering af prøver, bl.a. præanalytisk håndtering af blodprøver, hæmatologiske analyser, urinanalyser m.m.
- Udførsel af EKG samt andre studierelevante undersøgelser
- Blodprøvetagning
- Særlige aktiviteter relateret til klinisk forskning, f.eks. læsning af protokoller og laboratoriemanualer. Deltagelse i Site Initiation Visit og studiespecifik træning. Opstart af nye studier, samarbejde med monitorer, auditører og andre laboratorier samt håndtering af forskellige typer af laboratorieportaler
- Håndtering af blodprøvesvar samt indtastning i elektronisk datalog
- Varetagelse af logistik og shipping
- Medansvar for opdatering og udarbejdelse af SOP’er
- Validering af nyt diagnostisk udstyr
- Vareindkøb
Vi er et team på tre bioanalytikere, der er fuldt dedikeret til at udføre lægemiddelforsøg og stræber efter at levere videnskabelig ekspertise af høj kvalitet.
Rejseaktivitet: Der er ingen forventet rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Arbejdssted: Herlev Hovedgade 82, 2730 Herlev.
Arbejdstid: Det er en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 7.00-17.00.
Er du klar til jobbet?
Ønskede færdigheder og erfaring
- Du er uddannet bioanalytiker med erfaring fra kliniske studier og Good Clinical Practice
- Du har erfaring med og trives med patientkontakt
- Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket også i travle perioder
- Du har mod på at anvende forskellige IT-systemer i det daglige arbejde
- Du kan flydende dansk, og behersker engelsk på et godt skriftligt og mundtligt niveau
- Kandidater med ledelseserfaring på team-leder niveau vil blive foretrukne
Personlige kvalifikationer
- Du har et øje for forbedringer og tager initiativ til nye strukturer og arbejdsgange
- Du er selvstændig, tager ansvar for dine arbejdsopgaver og følger tingene til dørs
- Du er smilende og imødekommende, og du vil gerne bidrage til at give vores deltagere en god oplevelse
- Du prioriterer godt samarbejde med dine kollegaer, også i travle perioder
- Du har gode koordineringsevner og kan holde styr på, delegere og prioritere dine opgaver
- Du har et ønske om at lære nyt og tager selv initiativ hertil
Det perfekte kulturelle match?
Hos Sanos Group er vores engagement til vores medarbejdere indkapslet i vores løfte: ’Trust in you - in your development and impact’.
Dette løfte gælder for alle enheder i Sanos Group, så du mærker det lige fra starten af din rejse med os.
Hvis du er nysgerrig på, om du vil trives i Sanos Group-kulturen, og den måde, vi leder på i Sanos, så tænk over, om du kan se dig selv arbejde efter vores principper.
- Take on - Ansvar gives, og vi opfordrer dig til at tage det.
- Try out - Udforsk forskellige opgaver og du vil vokse professionelt.
- Team up - Vi arbejder ikke kun sammen; vi trives sammen.
Vil du vide mere? Se nærmere på udsagn fra kolleger i Sanos Clinic her.
Hvad tilbyder vi dig?
Her er nogle af fordelene ved at arbejde hos Sanos Clinic:
- Oplev ægte tillid og udvikling - Vi investerer i din udvikling. Vi tilbyder ikke bare muligheder, og vi har tillid til dig og giver dig frihed til at tage ejerskab fra dag ét. Oplev hurtig personlig og karriereudvikling med specialiseret træning og kontinuerlig læring. Vi prioriterer at hjælpe dig med at nå dit fulde potentiale indenfor life science.
- Vær en del af et kollegialt fællesskab - Arbejd et sted, hvor samarbejde ikke kun er et ord, men en livsstil. Vores teamkultur er bygget på tillid og teamwork, hvilket skaber et miljø, hvor dine idéer bliver værdsat, og du arbejder side om side med støttende kolleger fra forskellige baggrunde. Vi er ikke bare kolleger; vi er et team.
- Betalt frokostpause - I vores klinikker er fysisk tilstedeværelse afgørende for at yde den bedste service for vores deltagere. For at kompensere for manglen på fleksible arbejdstider tilbyder vi en 30-minutters betalt frokostpause.
- Tag fri, når din familie vokser - Vi tilbyder betalt orlov i forbindelse med de vigtige familiebegivenheder, hvor du byder nyt familiemedlem velkommen.
- Pas på dit fysiske og mentale velvære - Vi ved, at et støttende miljø er afgørende for vores medarbejderes samlede præstation og velvære. Derfor opfordrer vi blandt andet til åben kommunikation, varierende arbejdsdag, pauser til hjernen, aktiv brug af arbejdspladsen samt tilbyder ekstra støtte, i det omfang det er nødvendigt og muligt.
- Forsikringsfordele - Som en del af vores lønstruktur og vigtigst af alt vores forpligtelse over for vores medarbejderes velbefindende, tilbyder vi sundhedsforsikring for at sikre, at du er beskyttet i tilfælde af en uforudset hændelse.
Klar til at gøre en forskel?
Oplev en professionel rejse. Vi er små nok til at styrke hvert enkelt individ, og samtidig stærke nok sammen til at drive signifikante ændringer inden for fremtidens sundhedssektor. Vi går efter at skubbe grænserne for kliniske forsøg og i sidste ende accelerere tilgængeligheden af nye behandlinger for patienter.
Bliv en del af Sanos Clinics rejse og hjælp os med at bane vejen for en sundere fremtid.
Ansøgning
Vi accepterer kun ansøgninger sendt gennem linket. Se mere nedenfor.
Introduktion til Sanos Clinic
Sanos Clinic er et netværk af dedikerede forskningsklinikker beliggende rundt omkring i Danmark. Formålet med vores klinikker er, at bidrage til udvikling af nye behandlingsmetoder. Dette gøres gennem kliniske studier, som afprøver nye lægemidlers virkning og sikkerhed. Vi udfører kliniske studier i både fase I, II og III.
Vi har i øjeblikket tre klinikker beliggende i Herlev, Gandrup og Vejle samt en fase 1-enhed i Herlev, ideel til studier, der kræver indlæggelse.
Vores fornemmeste opgave er at sikre et trygt og sikkert miljø for deltagerne i vores studier samtidig med, at vi gennemfører kliniske forsøg af højeste kvalitet. Vi indsamler forskningsdata af høj kvalitet til vores samarbejdspartnere, hvilket hjælper dem til at vurdere, hvorvidt behandlingsmetoden virker eller ej.
Med omfattende erfaring i at forske i en bred vifte af sygdomme, herunder smerte og livsstilsrelaterede lidelser, består vores team af læger, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer, sekretærer og andre sundhedsfaglige personer.
Læs mere her:
www.sanosclinic.com
www.sanos.com
Til annoncører, søge- og rekrutteringsbureauer
Sanos Group og dens enheder anmoder venligt om, at uopfordrede henvendelser vedrørende
jobannoncer og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer undgås. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenester og produkter relateret til jobopslag. Vi beder om, at denne anmodning respekteres, og at ansættelsesansvarlige og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne forbindelse.
Start en meningsfuld karriere hos os og lær mere om vores enheder og de mennesker, der arbejder hos os.
Deadline: opslaget lukker senest den 10. september 2024 (samtaler løbende)
-
Anciennitetsniveau
Ikke relevant -
Ansættelsestype
Fuldtid -
Jobfunktion
Research -
Brancher
Hospitaler og sundhedspleje og Forskning
Referencer fordobler dine chancer for at blive kaldt til samtale hos Sanos Clinic
Se, hvem du kenderFå besked om nye Bioanalytiker job i Herlev Kommune.
Log ind for at oprette jobunderretningSe samarbejdsartikler
Vi åbner op for viden i vores netværk på en ny måde. Eksperter føjer indsigt direkte til hver artikel – med hjælp fra AI.
Se mere