BESØG FRA RIKSDAGEN OG FOLKETINGET MED FREMTIDENS LUFTFART PÅ AGENDAEN Københavns Lufthavn havde i går besøg fra transportudvalgene fra Riksdagen og Folketinget. Vores CEO Christian Poulsen gav et indblik i forventningerne til fremtidens trafik, udviklingen af lufthavnen og luftfartens grønne omstilling. Særligt opstarten af en produktion af bæredygtigt flybrændstof - SAF - er en fælles udfordring, som også var genstand for flere spørgsmål fra deltagerne. I Danmark indfører vi fra nytår en passagerafgift, hvorfra en del af pengene går til den grønne omstilling. Her er anbefalingen fra luftfartens klimapartnerskab og Københavns Lufthavn klar: Hovedparten af midlerne bør gå til at sikre et grundlag for en dansk produktion af SAF. På den måde kan vi i Danmark og Skandinavien gå forrest og vise resten af verden, at det kan lade sig gøre at flyve grønt. Tak til Ulrika Heie, Rasmus Prehn og de øvrige medlemmer af udvalgene for at lægge vejen forbi Københavns Lufthavn og ikke mindst for interessen for luftfarten og den grønne omstilling, som det private erhvervsliv og staten skal finde fælles løsninger på.
Riksdagsledamot för Centerpartiet
1uTack för ett mycket intressant besök!