Det er positivt, at der med SSA-midlerne følger penge med til de politiske ambitioner om at bekæmpe partnervold og vold i nære relationer. Blandt andet er der afsat midler til en fortsættelse af Lev Uden Vold, som driver den vigtige nationale hotline 1888. Og der er er også fundet penge til Danners vigtige ambulante tilbud – Sig det til nogen Migrant 🙌👏 Desværre er LOKKs arbejde med at udvikle kvaliteten af krisecentrenes faglige indsatser desværre ikke blevet tilgodeset. Det er ellers meget relevant, aktuelt og ganske vigtigt 👇 I en tid, hvor antallet af voldsudsatte, som kommer på krisecenter, stiger år for år, har vi som samfund en særlig forpligtelse til at sikre en høj kvalitet i de faglige indsatser. Og vi mener, at det er et samfundsansvar at investere i faglig kvalitet i krisecentrene og det vil vi fortsat minde politikerne om. LOKK har eksempelvis i det seneste år med fondsmidler udviklet en praksisnær kvalitetsmodel for arbejdet med børn på krisecentre. Vi ville også gerne udvikle kvalitetsmodeller for arbejdet med voksne målgrupper og påtage os arbejdet med at sikre implementering på landets krisecentre. Men det har vi desværre ikke fået midler til fra SSA-reserven. Dog finder vi det interessant, at der fra 2028 afsættes puljemidler til ambulante tilbud på SSA-reserven. Vi ser frem til at byde ind med den erfaring og kapacitet, som krisecentrene har til at hjælpe voldsudsatte i den sammenhæng. I LOKK vil vi fortsat arbejde for at understøtte krisecentrene med faglig opkvalificering, netværk og rådgivning. Vi vil også deltage som krisecentrenes stemme i den offentlig debat og i de mange tværsektorielle arbejdsgrupper og netværk, som vi bliver inviteret til. Men det bliver desværre ikke med de kræfter og den tværgående kvalitetsindsats, som området fortjener #SSA #krisecentre #voldsfaglighed