SPECIALISTER SKAL FORBEDRE BEHANDLINGEN AF SELVSKADE 💚 Vi opruster med en ny klinisk akademisk gruppe (KAG), som skal udvikle behandlingen for patienter med selvskadende adfærd. Igennem de seneste årtier har selvskadende adfærd været stigende. Selvskade findes i mange former og alvorsgrader blandt patienter med psykiske lidelser og afspejler den komplekse og udfordrende situation, patienterne befinder sig i. "Ingen mennesker selvskader, uden at det har en årsag, og selvskade er ofte en måde for patienten at regulere svære følelser på. Vores ambition med en ny KAG for selvskade er at forebygge, at vores patienter kommer i den situation, at de skader sig selv – og at vi bliver endnu bedre til at hjælpe og behandle de, som gør. Gennem forskning i selvskade og brug af dansk og international viden, skal KAG'entage teten på, at vi kan tilbyde en ensartet, målrettet og evidensbaseret behandling til patienterne, der selvskader.", fortæller vicedirektør Ida Hageman. I spidsen som overordnet leder for den nye KAG Selvskade står Lotte Rubæk, som er psykolog, specialist i psykoterapi og leder af Team for Selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC). ”Det er vigtigt og nødvendigt, at selvskade for alvor kommer på dagsordenen i psykiatrien, og jeg er meget taknemmelig for, at selvskade anerkendes som et centralt område, der skal løftes i psykiatrien - og jeg er ikke mindst meget beæret over at skulle stå i spidsen for denne vigtige opgave”, fortæller Lotte Rubæk, der ser frem til at bringe viden og gode erfaringer fra indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien i spil mere bredt i Region Hovedstadens Psykiatri: ”Selvskade er udbredt på tværs af alle aldersgrupper, og jeg glæder mig til at kunne samle et kompetent hold omkring mig, der tilsammen vil kunne sikre, at både behandlingen af patienterne, viden hos personalet og forskningen inden for selvskade vil blive styrket markant. Det bliver en spændende og meningsfuld proces”, siger Lotte Rubæk.
Fantastisk👏
Fantastisk opdatering
Stort til lykke Lotte Rubæk
Så relevant!
Hvor er det fantastisk, Lotte – stort tillykke. Jeg glæder mig til fortsat at følge med i dette vigtige arbejde.
Psykolog, specialist i psykoterapi / Overordnet leder af KAG Selvskade, Region Hovedstadens Psykiatri / Faglig leder af Team for selvskade, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center / Foredragsholder, Athenas
2uEn kæmpe tak til Region Hovedstadens Psykiatri for at opruste selvskadeindsatsen så markant - jeg er stolt både på organisationens og egne vegne, og glæder mig til at udvide min arbejdsmæssige slagmark i kampen for at skabe bedre vilkår for mennesker med selvskade 🙏 ❤️