Få opmærksomhed - sæt billeder på dine budskaber!

– men hvilke billeder?

En pressemeddelelse med et billede får mere opmærksomhed hos journalisterne – og en artikel med et billede får flere læsere. Et godt billede fanger nemlig øjet, skaber opmærksomhed og gør det lettere at huske budskabet.

Alene derfor bør du altid inkludere billeder i det pressemateriale, du sender til medier, og de artikler, du arbejder med i din digitale markedsføring.

”Der er i dag stor konkurrence om folks opmærksomhed på alle online platforme – derfor er det visuelle, ekstra vigtigt. Gode autentiske billeder, som folk kan identificere sig med, er godt blikfang”, fortæller Mia Ladefoged, Content Manager hos Ritzau Scanpix.

Mange forskellige typer af billeder kan indgå i dit kommunikationsmateriale

Kan du ikke selv levere et portræt- eller virksomhedsbillede fra din egen organisation, kan du anvende stockfotos. Stockfotos findes i alle mulige afskygninger og på alle mulige platforme. Udfordringen ved denne type billeder er, at de ofte er meget stereotype, med store smil, plaskende guldfisk og personer, der ser meget amerikanske ud. Hos Ritzau anbefaler vi, at du, især i PR- og artikelsammenhæng, er forsigtig med at anvende stockfotos, da deres polerede udtryk kan være svært for modtageren at identificere sig med. Det opstillede udtryk gør, at danske medier sjældent ønsker at bruge disse billeder i deres artikler.

“I ’gamle dage’ havde man på bureauer, medier og i virksomheder flere ressourcer til at bruge tid på at lede efter og udvælge det gode foto. Netop fordi der var tid til at sidde og bladre mange tusinde billeder igennem, undgik man at gå i ”glansbillede-fælden”. I dag er tid knap, billedspecialisterne er væk og de indholdsproducerende har brug for at kunne finde et godt og autentisk alternativ til stockfotoet”, siger Mia Ladefoged.

Genrebilledet – det spændende alternativ til stockfotoet

I pressemateriale og artikler kan der ofte være brug for at illustrere et tema frem for noget konkret. Det kan være, at billedet skal underbygge en historie om en bestemt problematik eller situation. Her kan et genrefoto løse opgaven. Et genrefoto er et redaktionelt foto, hvor motivet ikke er specifikt eller ikke viser en bestemt begivenhed eller identificerbar person.

Hos Ritzau har vi specialiseret os i illustrative genrefotos med et ’skandinavisk look’. Så skal du bruge et foto, som viser en dansk skole, børnehave, et indkøbscenter eller måske en gruppe mennesker på et kontor, der holder møde, og som ligner dine kolleger på kontoret i København eller Næstved, så kan du finde dem i Scanpix’ billedbase. Da disse fotos ofte er taget i en redaktionel sammenhæng, kan de ikke altid bruges lige så frit og kommercielt, som de traditionelle stockfotos, og de koster typisk også mere end stockfotos, da der er flere rettigheder, der skal cleares i forbindelse med anvendelsen af dem.

Er det så ikke alt for besværligt at bruge genrefotos?

Ja … og nej. Du kan ikke gå direkte ind i Scanpix’ billedbase og finde et gratis foto til fri download. I Scanpix’ billedbase ligger der mere end 21.000 genrefotos. Da der er rettigheder på billederne, kan priserne variere, alt efter hvilken sammenhæng du skal bruge billederne i. Er det f.eks. en printbrochure i et begrænset oplag, vil prisen typisk være lavere, end hvis fotoet skal bruges i en international artikel, der skal gå online på mange medier.

Du kan altid oprette et gratis login og gå ind og søge blandt de mange fotos på www.scanpix.dk. Nogle af billederne kan downloades direkte i samråd med Scanpix’ billedeksperter. Andre af billederne kræver, at vi får lidt mere info fra dig om, hvad billederne skal bruges til, før vi kan beregne en pris til dig.

Ritzau Scanpix’ billedeksperter hjælper hver dag mange kommunikations- og marketingfolk med at finde det helt rigtige billede til artikler og kampagner, som kan give deres materiale et skandinavisk ’look’. Det tager lidt mere end 5 minutter, men så sikrer vi til gengæld, at du finder det helt unikke billede til dit artikelmateriale uden at få problemer med rettighederne.

Det gode fotografi kan sammenlignes med musikken i en spillefilm

Kristian Djurhuus, redaktionschef på Ritzau Scanpix, forklarer:

”Det gode pressefoto skal sætte en autentisk scene samt engagere og inddrage betragteren. Som regel kan det gode fotografi afkodes på få sekunder og besvarer hurtigt nogle simple hvem-, hvad-, hvor- og hvornår spørgsmål. Det gode fotografi kan også vække følelser og spejle elementer fra betragterens individuelle eller fælles kulturelle forståelse”.