Kønsdiversiteten i dansk erhvervsliv halter stadig. Dansk Industri har endnu engang kortlagt kønssammensætningen i danske virksomheders bestyrelser, og det har resulteret i en rapport, der viser, at kvinder generelt er stærkt underrepræsenterede. Kvinder udgør kun 18,6% af de danske virksomheders bestyrelser og blot 11% af bestyrelseslederne. Samtidig er det næsten halvdelen af de danske virksomheder, som i 2024 ikke havde en eneste kvinde siddende i bestyrelsen. Det er ikke godt nok. Og det er ikke kun fordi, at et mangfoldigt bestyrelsesrum er et skridt mod ligestilling. Nej, det er fordi, at diversitet er en investering i en mere innovativ og konkurrencedygtig virksomhed. Forskningen taler sit klare sprog: en mangfoldig sammensætning med forskellige perspektiver og erfaringer fører til mere nuancerede og velovervejede beslutninger, som kan ses på bundlinjen. "Selvom der er en stigende bevægelse blandt danske virksomheder, der anerkender betydningen af et mangfoldigt erhvervsliv, så ligger der fortsat et stort arbejde forude med at få flere kvinder i toppen hos danske virksomheder. Halvdelen af Danmarks talentpulje er kvinder, og vi må sikre, at dette potentiale udnyttes fuldt ud. Og det starter altså fra toppen i direktionen og bestyrelsen, hvor kulturen formes og spredes ud gennem hele organisationen." Sådan lyder det fra Marie Asmussen, seniorchefkonsulent i DI Handel. Vil du have flere kvinder i bestyrelsen og høste fordelene ved øget diversitet, så besøg databasen her: https://lnkd.in/d_PhEC8r
DI Handel
Politiske organisationer
København , København V 3.874 følgere
DIs branchefællesskab for handelsvirksomheder I e-Commerce | B2B salg | Marketing | Logistik | Kunder | Juridisk support
Om os
DI Handel er handelsvirksomhedernes branchefællesskab i Dansk Industri og arbejder inden for marketing, salg, kundeoplevelser, e-commerce og logisitik på både b2c- og b2b-markedet. Vores mission er at give handelsvirksomhederne de bedst mulige vilkår og hjælpe vores medlemmer med at navigere i fremtidens dynamiske handelslandskab. Dét gør vi bl.a. gennem vores projekt VISION2030, som skal gøre de danske handelsvirksomheder fremtidsparate, så de kan forblive konkurrencedygtige i morgen og i 2030. I DI Handel får du bl.a. adgang til en lang række events, webinarer on demand, forskellige netværk, analyser, juridisk support og ny viden om trends og nyheder, der har indflydelse på din forretning. Du kan læse meget mere på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du er sikker på at være opdateret på seneste nyt hver uge. #DanskIndustri #DI #DIHandel #Marketing #Salg #Logistik #Jura #Kundeoplevelser #B2B #B2C #ecommerce
- Websted
-
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/
Eksternt link til DI Handel
- Branche
- Politiske organisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 501 – 1.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København , København V
- Specialer
- e-commerce, Jura, Kundeoplevelser, Marketing, Teknologi, B2B salg, Logistik og Salg
Opdateringer
-
Må du egentlig sende den e-mail? Før du sender nyhedsbreve, rabatkoder, "tak for sidst-mails" og konkurrencer, skal du have indhentet gyldigt samtykke. For spam er ulovligt og kan give store bøder. Det gælder ikke kun e-mails, men også privatbeskeder eller opfordring til likes og tagging på de sociale medier. Men hvad må du så? Og hvad er et gyldigt samtykke? Det gør vi dig klogere på i vores guide til spamforbuddet, der tager afsæt i Forbrugerombudsmandens anbefalinger. "Virksomheder må ikke markedsføre sig via mails, sms’er og anden elektronisk post, medmindre de har modtagerens samtykke. Når brugere af sociale medier tagges i kommentarfelter, så får de en notifikation herom, og det er elektronisk post, som kræver samtykke.” Sådan lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen, der understreger vigtigheden af at overholde markedsføringsloven. Læs vores guide her: https://lnkd.in/d-4C3nz9
-
-
EU er nødt til at handle mod Temu og Shein. I dag! Vores holdning er klar: Meget aktive platforme som Temu og Shein er allerede i dag ansvarlige for de ulovlige og ofte farlige produkter, som de sælger til danske og europæiske forbrugere. Derfor handler det på den korte bane om at håndhæve reglerne effektivt i både Bruxelles, Danmark og EU-medlemslande. Det var branchedirektør, Jacob Kjeldsens tydelige opfordring til en paneldebat i Europa-Parlamentet i dag, hvor repræsentanter fra det europæiske erhvervsliv, myndigheder og organisationer var samlet for at diskutere hvordan vi sikrer fair og lige vilkår for vores e-commerce-aktører. Sammen med vores mange søsterorganisationer i BusinessEurope knokler vi videre for styrket håndhævelse som Plan A. Og viser det sig, at der alligevel er huller i reglerne, så skal de naturligvis lukkes hurtigt - uden flere og nye byrder på danske virksomheder.
-
-
Ny analyse fra DI e-commerce giver en status på onlineåret 2024. Et år, der slog rekord i december, hvor 87% af danskerne handlede online. 2024 var også året, hvor den kinesiske platform Temu rystede branchen ved at suse ind på top 3 over de mest populære onlineshops. Og tager man et kig på hitlisten over danskernes favorit webshops i 2024 endte Temu altså på en andenplads kun overhalet af Zalando, som fastholdte deres førsteposition. Det betyder også, det fortsat går tilbage i andelen af danske webshops på top 10-listen - i 2024 blev det kun til 4. Til gengæld er de danske virksomheder godt stillet, når det kommer til udviklingen i AI i e-commerce, der for alvor fik sit gennembrud i 2024. Sådan lyder det fra DI's ekspert i e-commerce Mie Bilberg: "Vi ser ind i en tid, hvor kunstig intelligens vil revolutionere shoppingoplevelsen i sådan en grad, at det ikke vil gå ubemærket hen. Og danske virksomheder har gode betingelser grundet deres høje grad af digitaliseringsparathed." Bliv klogere på udviklingen i e-commerce og læs mere om året, der gik her: https://lnkd.in/dU_HUTm9
-
-
I 40 år var Jørgen Høll ansat i Forsvaret, hvor han bl.a. var chef for Specialoperationskommandoen med ansvar for Jægerkorpset og Frømandskorpset. I dag mærker han presset af regeltyranniet som direktør for Skallerup Seaside Resort A/S. Tager man et tur til den jyske vestkyst kan man opleve det populære feriecenter omringet af rå natur. Her byder medarbejderne ofte de samme glade gæster velkommen år efter år. Der er stor efterspørgsel, og Jørgen ser lyst på fremtiden. Men bag kulissen drukner han i et regelvanvid, ligesom mange andre danske erhvervsdrivende. Gældende love og bekendtgørelser er steget med 63% siden 2003, og danske virksomheder bruger mere end 40 millioner timer om året – svarende til mere end 25.000 fuldtidsmedarbejdere – alene på at rapportere data. Administrative bøvl og byrder fylder for meget i erhvervslivet. Dét kan Jørgen skrive under på. ESG-rapporteringen alene vil koste Skallerup Seaside Resort omkring et halvt års værk, mellem 100-200 tusinde til konsulentydelser, og med revisorens tid lagt oveni løber det op i ca. en halv million kroner. - Rapporterne kan ikke sammenlignes på tværs af brancher og virksomheder, og det gør bare, at der ikke kan skabes nogen form for værditilvækst. Det eneste, der sker, er, at vi tager en hel masse penge direkte fra bundlinjen, lyder det fra Jørgen Høll, adm. direktør. Læs hele historien her: https://lnkd.in/dDGN-Cpp
-
-
Verden er i forandring, og vi lever i en tid, hvor usikkerhed er et grundvilkår for danske virksomheder. Det er der efterhånden ingen tvivl om. Den geopolitiske virkelighed forandrer sig konstant, AI ændrer vores forretningsprocesser, og kunderne er flydende. Denne usikkerhed kræver nye kompetencer hos virksomhederne. Nye kompetencer, der er nødvendige for at være fremtidsparat. Men hvad vil det sige at være fremtidsparat? Det vil DI og Copenhagen Institute for Futures Studies give din virksomhed en unik mulighed for at blive klogere på gennem to sammenhængende webinarer den 11. og 26. marts. Her vil Lasse Jonasson, Chief Foresight Officer, forklare hvad fremtidsparathed indebærer, men også hvordan du konkret kan bruge strategisk fremtidstænkning aktivt i din hverdag for at forblive konkurrencedygtig i en usikker verden. Læs mere og tilmeld dig via linket her: https://lnkd.in/dRxftfez
-
-
Meget kan man sige om Donald Trump, men han er ingen "slow starter". Det er kun 3 uger siden, at Trump blev indsat som præsident for anden gang, og meget er allerede kastet op i luften. Den nye administration kommer til at sætte "America First", og det kan komme til at få konsekvenser for de virksomheder, der driver forretning både på og uden for det amerikanske marked. I Dansk Industri står vi til rådighed. Vi giver dig information, inspiration og rådgivning om de nye rammevilkår, så du bedre kan navigere i de usikre tider. Se bl.a. vores liste over strategiske spørgsmål, din virksomhed bør overveje. Du kan bl.a. stille dig selv spørgsmålet: Hvor stor er profitmarginen på de produkter, din virksomhed eksporterer til USA? Vi tilbyder også flere arrangementer, hvor du kan få indsigt i, hvordan din virksomhed kan udnytte de nye muligheder og samtidig tackle udfordringerne under Trumps ledelse. Det næste arrangement foregår den 24. februar hos Carlsberg Museum og Business Center. Her giver DI dig et geopolitisk overblik, praktiske råd til at operere på det amerikanske marked og en dugfrisk analyse, der viser, hvordan Danmark og resten af verden med Trump i Det Hvide Hus. Find al relevant information her: https://lnkd.in/dj4cSTrr
-
-
LAKRIDS BY BÜLOW blev grundlagt med en ambitiøs vision om at få verden til at elske lakrids, og i dag er de små lakridskugler blevet en global succes. Men i takt med, at Lakrids by Bülow har ekspanderet udover landets grænser, er forbrugerne blevet mere og mere krævende. Og det har givet virksomheden en ny opgave. Sådan lyder det fra den administrerende direktør, Fredrik R. Nilsson. De nye forbrugsmønstre har fået Lakrids by Bülow til at prioritere den direkte kontakt med forbrugerne, og derfor fylder egne salgskanaler to tredjedele af forretningen. Og det er netop her - i deres egne butikker og på deres hjemmeside - at de kan fortælle om deres indsats i den grønne omstilling. Forbrugerne kan bl.a. læse om skiftet til en produktion med 100% grøn energi, en reduktion af vandforbruget med 34% siden 2016, introduktion af 100% genanvendelige plastbeholdere og mere. Bedrifter, der har været med til at give virksomheden en B Corp-certificering. Det er nødvendigt at tage udviklingen seriøst og følge de nye tendenser nøje, for markedet ændrer sig hele tiden, og fremtidens forbruger vil forlange endnu mere. Dét er Fredrik Nilsson overbevist om. Se hele videoen og læs mere her: https://lnkd.in/dAgSbY5X
-
Du har måske lagt mærke til, at flere og flere virksomheder bliver anklaget for greenwashing. Det sker i takt med, at virksomheder i stigende omfang benytter udsagn om klima, miljø og bæredygtighed i deres markedsføring for at imødekomme forbrugernes krav. "Virksomheders markedsføring af deres miljøtiltag er vigtig information til forbrugerne, men de må naturligvis ikke give forbrugerne et indtryk af, at tiltagene har større positiv effekt, end hvad de reelt har. I så fald er det vildledende markedsføring, og det er strafbart," siger jurist og seniorchefkonsulent i DI Handel Marie Asmussen. De fleste danske virksomheder gør alt, hvad de kan for at bidrage til den grønne omstilling og overholde lovgivningen, men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der er tilladt, når det kommer til miljømarkedsføring. Derfor har vi netop udgivet guiden ”Forstå reglerne om greenwashing”, der tager afsæt i Forbrugerombudsmandens anbefalinger. Læs bl.a. om miljømærker, klimakompensation, brug af generelle miljøudsagn og få konkrete eksempler på dos and don'ts. 🔗 Guide: https://lnkd.in/duWPv7zp
-
-
Da gymnasietiden var ovre, var Can Mustan Acili usikker på, hvilken retning han skulle gå. Han prøvede kræfter med flere forskellige uddannelser og ufaglærte jobs, før han fandt ud af, at byggebranchen var vejen for ham. Et stillesiddende arbejdsliv bag en skærm var ikke drømmescenariet, og derfor vakte det stor interesse, da en ven introducerede ham for elevprogrammet i Bygma Gruppen A/S. Efter en kaffesamtale med direktøren i Bygma Næstved, fik Can muligheden for at være med til at bygge en ny forretning op i København - en mulighed han ikke kunne sige nej til. Her arbejder Can i dag som sælger, og for ham er det den stærke hold-ånd og følelsen af at blive grebet, som han gang på gang vender tilbage til, når han reflekterer over sin tid i Bygma. Og selvom Can blev udlært sidste år, er han slet ikke færdig med at udvikle sig i Bygma, hvor han ser masser af muligheder. - "Det føles kun som om, at jeg skal lære endnu mere fra nu af," lyder det fra Can, som gerne vil inspirere andre til at tage en anden vej end universitetet. Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft er en vigtig forudsætning for succes - både nu og i fremtiden. Læs mere om Bygmas unge talenter i artiklen her: https://lnkd.in/dQyWnqvT
-