God kollektiv transport skaber frihed og fællesskab i hverdagen samt fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Men hvad sker der, når busserne kører mindre på de danske veje end tidligere? Det går ud over virksomhederne, når busserne ikke længere kører, så medarbejdere og lærlinge ikke kan komme på arbejde uden at have en bil i carporten. En ny analyse fra DI viser, at busserne i dag kører 12 procent mindre på de danske veje sammenlignet med 2010. Der er dog stor forskel på tværs af kommunerne, og det er særligt vest for Storebælt, at der er blevet langt mellem busserne. Det giver stof til eftertanke, og det er slet ikke den udvikling, vi har brug for. Busser forbinder boligområder med erhvervsområder, unge med fritidsjobs og ungdomsliv, og de er med til at sikre, at virksomhederne kan rekruttere medarbejdere fra et større opland. Når busserne forsvinder, bliver det sværere at komme på arbejde, til uddannelse, til tandlægen og til badminton. Lad os derfor prioritere den kollektive transport højt for at sikre tilgængelighed og mobilitet for alle danskere og samtidig styrke dansk erhvervsliv. Link til analysen i kommentar
DI Transport
Politiske organisationer
København, Hovedstaden 3.693 følgere
Vi binder Danmark sammen.
Om os
DI Transport er et branchefælleskab i Dansk Industri, der samler transportbranchen. Vi understøtter DI’s arbejde for at sikre de bedste rammevilkår for transport af personer og gods samt et effektivt samspil mellem transportformerne, effektive trafikknudepunkter samt en infrastruktur i verdensklasse.
- Websted
-
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-transport/om-di-transport/
Eksternt link til DI Transport
- Branche
- Politiske organisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 2-10 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København, Hovedstaden
Opdateringer
-
Skal jeg betale vejafgift eller ej? Kort før jul meldte Motorstyrelsen pludselig ud, at køretøjer til dagrenovation kan undtages fra vejafgiften. Dette kom bag på mange i branchen, eftersom der i forbindelse med lovbehandlingen har været kommunikeret en udtømmende liste af køretøjer som var undtaget – af denne liste fremgår renovationskøretøjer ikke. Af den grund har vi i flere uge forsøgt at få Motorstyrelsen til at forklare os reglerne, herunder hvilken hjemmel i loven, der giver mulighed for at undtage netop disse køretøjer. Og under hvilke omstændigheder? Det er ikke rimeligt, at vi halvanden måned efter, at kilometerafgiften trådte i kraft ikke kan få svar på de mest simple spørgsmål. Derfor har vi sammen med ATL - Transportens Arbejdsgivere nu skrevet et fælles brev til Motorstyrelsens direktør i håbet om at få en endegyldig juridisk afklaring på, hvem der er undtaget, og hvorfor netop disse køretøjer er undtaget.
KRÆVER AFKLARING DI Transport og ATL opfordrer nu Motorstyrelsen til at præcisere, hvilke køretøjer der er dækket af vejafgiften, som trådte i kraft efter nytår. Kort før jul skrev Motorstyrelsen i et nyhedsbrev, at køretøjer til dagrenovation kan undtages vejafgiften, hvilket skabte opsigt i branchen, da det ikke var nævnt tidligere 🤔 Efter gentagende henvendelser har det endnu ikke været muligt at få Motorstyrelsen til at præcisere, hvilke køretøjer der er undtaget af vejafgiften. Du kan læse mere om overvejelserne bag det fælles brev, som er sendt til Motorstyrelsen, her: https://shorturl.at/6eVC5
-
-
Selv i den tætteste tåge er der stadig lys! Luftfartens Klimapartnerskab havde i går møde med deltagelse af klimaminister, Lars Aagaard, hvor vi snakkede om den grønne omstilling af luftfarten. I DI Transport og Brancheforeningen Dansk Luftfart sekretariat betjener vi Klimapartnerskabet, hvor vi løbende rådgiver regeringen om, hvordan vi sammen kan lykkes med at sikre, at flyrejsen i fremtiden kan bliver grønnere og mere klimavenlig. Et centralt budskab fra Klimapartnerskabet til ministeren var, at hvis vi skal sætte skub i produktionen af bæredygtige brændstoffer i Danmark, så skal staten på banen og påtage sig noget risiko; ikke som eneste aktør, men i samspil mellem producenterne og aftagerne. Lige nu kan de to aktører nemlig ikke bære risikoen alene eller sammen. Der er brug for hjælp. Det er i øvrigt ikke kun et dansk fænomen. På tværs af EU råber virksomheder og brancher op med et enslydende budskab. De grønnere, bæredygtige brændstoffer til flyene er så dyre, at ingen luftfartsselskaber kan forpligte sig til at købe dem, og ingen producenter kan derfor forpligte sig til at producere dem. Vi havde også fornøjelse af at tage ministeren en tur med i Naviairs trafiktårn, hvor Anders Rex viste rundt. Som billedet viser, hang tågen tykt over Københavns Lufthavn, så vi fik ikke set meget af lufthavnen, men fik til gengæld set, hvordan Naviair kan styre trafikken uproblematisk uden at kunne se noget.
-
-
Byd velkommen til Jacob Pryds Winkel, der er ny i DI Transports sekretariat! Jacob har over 20 års erfaring inden for transport og infrastruktur og har arbejdet med store projekter som anlægsloven for Vestfyns jernbane og VVM-undersøgelsen for E45 motorvejen. Hos DI Transport skal han også arbejde med infrastruktur sammen med Anders Rody Hansen. Og det er altså blevet til en susende start med den årlige konference om Fremtidens Transport i mandags og konference om kørselsafgifter i fredags. Sidstnævnte viser, at det nu virkelig begynder at rykke på sig politisk i forhold kørselsafgifter/ road pricing/trængselsafgifter – kært barn har mange navne, Betalingsringen er ikke et af dem😉 Vi kan konstatere, at den politiske opbakning til at indføre kørselsafgifter breder sig som en løsning på de stigende trængselsproblemer i Danmark. Som Thomas Jensen, transportordfører for Socialdemokratiet, siger til Altinget: "Helt generelt tror jeg ikke, at det er løsningen at bygge sig ud af trængselsproblemerne. Løsningen er at indføre en roadpricing, som er adfærdsregulerende, sådan at folk får et andet trafikmønster." Det også positivt, at både Venstre og Liberal Alliance understreger, at den samlede omkostning for at køre ikke må stige for bilisterne. Peter Juel-Jensen siger til Altingets Daniel Bue Lauritzen: "For mig og Venstre er roadpricing et nulsumspil i forhold til den samlede beskatning af bilister. Vi kan ikke beskatte folk hårdere for at passe deres arbejde, så vi kan ikke have begge dele." I DI, mener vi, at kørselsafgifter skal indføres som en del af en større reform af bilafgifterne uden at gøre det dyrere at være bilist i Danmark. I grove træk foreslår DI: 🛣️ Fra køb til kørsel: Flyt beskatningen på køretøjer fra registreringsafgiften til en kørselsafgift. 🚛 🚗 🚐 Skal gælde for alle: Kørselsafgiften har kun effekt på trængsel, hvis alle betaler for at køre i myldretiden. Det er derfor vigtigt, at man fra politisk side ikke begynder at undtage fx elbiler eller kommunernes egne servicebiler. 🏘️ 🏙️ Skal differentieres på tid og sted: Formålet med en kørselsafgift er at øge mobiliteten og at nedbringe trængslen ved at sprede trafikken ud over et større tidsrum. Derfor skal det være billigere at køre uden for myldretiden. Vi ser frem til at følge udviklingen og bidrage til en bæredygtig og effektiv løsning på trængselsproblemerne.
-
-
Mød vores nye branchedirektør! Per 1. februar vil nuværende adm. direktør i Banedanmark, Hakon Iversen, stå i spidsen for DI Transport. Han kommer med en årelang erfaring fra Slotsholmen og transportsektoren og har et unikt indblik i den brede transportpolitiske pallette til lands, vands og i luften qua flere ledende stillinger i Transportministeriet. Og senest som adm. direktør i Banedanmark, hvor han har spillet en central rolle i udviklingen og moderniseringen af Danmarks jernbaneinfrastruktur. Hans baggrund inden for både strategisk ledelse og praktisk implementering gør ham til den ideelle profil til at lede DI Transport ind i fremtiden. - Jeg er utroligt glad for at kunne byde Hakon velkommen som ny branchedirektør i DI Transport. Han har en imponerende track record og en dyb forståelse for de udfordringer og muligheder, som transportsektoren står overfor – herunder den grønne omstilling og udviklingen af grønne brændstoffer. Jeg er overbevist om, at han vil være med til at styrke vores indsats for at skabe en mere effektiv, bæredygtig og innovativ transportsektor i Danmark, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri. Også i DI Transports bestyrelse glæder man sig over ansættelsen af den nye direktør. - Det er en dejlig start på det nye år, at Hakon har takket ja til at blive en del af holdet. Han kommer med en væsentlig erfaring, som jeg er sikker på, bliver et stort aktiv for hele transportbranchen. Han er den helt rigtige profil til at skabe synlige og mærkbare resultater for vores medlemmer og gennemføre vores strategi om at vinde på den grønne omstilling, siger Jesper Nørgaard danske, bestyrelsesleder i DI Transport. Hakon Iversen selv ser frem til de nye udfordringer i sin nye stilling. - Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af DI Transport og arbejde sammen med de mange dygtige kollegaer, aktører og virksomheder i branchen. Sammen kan vi fortsætte med at udvikle og forbedre transportsektoren til gavn for både virksomheder og samfundet som helhed, siger Hakon Iversen, og fortsætter: - Der er nok at tage fat på fx en fair grøn omstilling af godstransportbranchen baseret på nye drivmidler og en god ladeinfrastruktur, en strategisk plan for beskyttelse af kapaciteten på de danske erhvervshavne og en konkurrencedygtig kollektiv transport. Jeg ser frem til udfordringerne, siger han. Hakon Iversen afløser Karsten Lauritzen, der skal være adm. direktør i Danske Advokater.
-
-
Kan man komme fra Skive til Indien via at badekar fra Karup Å? Ja! Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov. Han lagde (vand)vejen forbi i dag til årets havnekonference arrangeret af Danish Shipbrokers and Port Operators, Danske Havne, Dansk Metal og Dansk Industri. Pointen med badekarret – udover at være et barndomsminde – var, at I Danmark er havet og vandet allestedsnærværende. Vandvejene er Danmarks motorvej til resten af verden, både i dag og også historisk har havnene haft en afgørende rolle. En rolle der bl.a. kan aflæses i gadenavnene, i arkitekturen og i dag i blandt andet den store udskibning af vindmøller som sætter sit præg både on shore og off shore. Den aktivitet og vækst skal fortsætte, og det var omdrejningspunktet for konferencen i dag, der byggede oven på havnepartnerskabets anbefalinger: https://lnkd.in/dUAGz9yC Nye anbefalinger skal sætte kursen for fremtidens erhvervshavne i Danmark | Erhvervsministeriet Betydningen af havnene var helt klar hos Bødskov, de har højeste prioritet og betydning for bl.a. den grønne omstilling og at sikre en god position i den konkurrence. Men der mangler investeringsvillighed ifølge Bødskov. Til gengæld for en sådan lovede ministeren mindre bøvl og bureaukrati samt hurtigere sagsbehandling. Blandt initiativerne fra erhvervsministeren er bl.a. et ”one-point-entry”, hvor investorer får en og samme person dedikeret til at vise dem investeringsmuligheder og hjælpe dem igennem diverse myndighedsgodkendelser. Tak for en rigtig god dag i den altid smukke fællessal, som Peter Juel-Jensen var vært for.
-
-
Grundidéen med EU er et effektivt indre marked, og centralt for det er selvfølgelig transport. En lille delegation fra DI Transport drog denne uge til Bruxelles, hvor vi bl.a. havde møde med direktør for landtransport i DG Move Kristian Schmidt. DG Move er Europakommissionens generaldirektorat for mobilitet og transport. Hvis kendskabet til EU’s institutioner trænger til en opfriskning, så har Generaldirektoraterne i Europa-Kommissionen ansvar for at udvikle og gennemføre EU's politik, love og støtteprogrammer. På mødet var vi enige om, at simple regler, der sætter ens standarder på tværs af EU, er den rette vej at gå, køre, flyve, sejle og alt der i mellem! Det er effektivt, og det skaber ens konkurrencevilkår for alle. Selvom Danmark er et lille land målt på m2, så har vi en helt central placering som bl.a. transitland for varer i EU, derfor fylder vi en del, når der skal ses på gode, smidige løsninger for transport på tværs af grænser. Med på mødet var også eronika Sarik og Josef Dobbelbauer online – tak for jeres tid!
-
-
Har I helt styr på, hvad ESRS-emner, GAP- og dobbeltvæsentlighedsanalyse betyder? Det er begreber, der skal tages stilling til, når virksomheder laver ESG-rapportering. For mange virksomheder er det en større opgave, som vi ser, at flere og flere virksomheder bliver omfattet af. ATL - Transportens Arbejdsgivere og DI Transport har derfor, med hjælp fra DI Ledelse og Virksomhedsudvikling og Ramboll Management Consulting, udviklet Transportens ESG-kit for vores medlemmer. Værktøjet er specifikt målrettet transportbranchen og giver en trin-for-trin guide til jeres ESG-rapportering med skabeloner, viden og eksempler. Det er både til jer, som er underlagt lovkrav om rapportering og til jer, som ønsker at være på forkant – uanset jeres virksomheds størrelse. For at komme godt i gang og lære værktøjet bedre at kende kan I deltage i ATL’s intro-webinar til Transportens ESG-kit den 10. december: https://lnkd.in/d9-EM_RW https://lnkd.in/dHPwBrjm
-
-
Som en del af arbejdet er vi i DI Transport selvfølgelig også orienteret mod Europa, da transport i sin natur er grænseoverskridende og i øvrigt også er præget af meget regulering fra EU, både inden for vejgods, shipping, havnevirksomheder, bane og luftfart. Denne uge har Andreas Vemgaard Sørensen fra DI Transport og Morten Bøjesen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere været i Montenegro for at deltage i et møde med the Confederation of Organisations in Road Transport Enforcement (CORTE), hvor de diskuterede takografer. Formentligt ikke noget der holder de fleste af jer vågne om natten, men en hel uomgængelig gadget for lastbilchauffører på langtur. Temaet for mødet var den nye intelligente takograf, Tachograf G2V2, der bl.a. måler køre og hviletider for lastbilchauffører. Fra d. 18. august 2025 bliver det nemlig et EU krav for køretøjer, der kører internationalt, at have installeret en G2V2 takograf, hvilket betyder, at mange virksomheder skal være sikre på, at de har den rigtige takograf i lastbilen. Det var en spændende mulighed for DI Transport og ATL at lære mere om teknologien og udveksle erfaringer med andre internationale aktører i vejtransporten.
-
-
Vi kommer tættere på grøn luftfart! 🌱 ✈️ I dag blev der underskrevet en historisk samarbejdsaftale mellem Mads Brandstrup Nielsen fra SAS, Maria Skotte fra Københavns Lufthavn, Niels Hemmingsen fra Aalborg Lufthavn og Copenhagen Infrastructure Partners om at fremme dansk produktion af bæredygtigt flybrændstof. Danskerne vil gerne flyve, og danskerne har en berettiget forventning om, at flyveturen bliver grønnere og grønnere. Det vil vi gerne levere på, men lige nu kan markedet bare ikke klare det alene. Der er for stor afstand mellem producenterne og aftagerne. Der er for meget risiko hos begge parter, og det er hverken rimeligt eller økonomisk fornuftigt, at én af parterne skal påtage sig al den her risiko alene. Hvis det skulle ske, så ville prisen på det bæredygtige brændstof blive alt for højt for at absorbere risikoen. Og det vil i sidste ende komme passagerne til last, fordi billetprisen vil blive så høj, at den ikke ville være til at betale. Aktørerne i hele værdikæden står derfor sammen om et fælles budskab til regeringen og Folketinget: Vi har brug for hjælp til at få produktionen i gang. Ligesom staten understøttede vindmølleindustrien, så må staten også hjælpe bæredygtigt flybrændstof i gang. Det er afgørende for, at Danmark bliver en frontløber, når det kommer til grøn luftfart. I DI Transport og Brancheforeningen Dansk Luftfart glæder vi os over partnerskabet og ser frem til at følge udviklingen.
-