31998Y0508(01)

Meddelelse fra Kommissionen om lovpligtig revision i EU: vejen frem (98/C 143/03)

1. INDLEDNING OG RESUMÉ

1.1. Kravet om, at visse virksomheders årsregnskaber og konsoliderede regnskaber skal revideres af en fagligt kvalificeret person, sådan som indført i hele EU med regnskabsdirektiverne, skal beskytte den almene interesse. Den sikkerhed, reviderede regnskaber giver, skal øge tilliden hos alle parter, der har forbindelse med de pågældende virksomheder. Reviderede regnskaber fra en virksomhed etableret i en medlemsstat bruges af tredjemand i andre medlemsstater, f.eks. investorer, kreditorer og ansatte. Den øgede gennemsigtighed som følge af harmoniseringen af de finansielle oplysninger, virksomhederne offentliggør, yder sammen med den større pålidelighed af disse oplysninger som følge af en revision foretaget af en uafhængig og fagligt kvalificeret person et vigtigt bidrag til at skabe et velfungerende indre marked.

1.2. Disse mål undergraves, hvis tredjemand ikke kan regne med, at revisionen har en vis grad af pålidelighed og en vis dækning. Regelværket om lovpligtig revision i EU er imidlertid ufuldstændigt. Der er ikke fastlagt nogen fælles opfattelse på EU-plan af den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar. Denne mangel på en fælles opfattelse påvirker revisionskvaliteten i negativ retning og skader dermed tilliden til reviderede regnskaber og begrænser samtidig den frie etableringsret og friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser.

1.3. Den manglende harmonisering af den lovpligtige revision på EU-plan kan vise sig at være et alvorligt handicap under de forhandlinger, der finder sted internationalt med henblik på at forbedre EU-virksomheders adgang til de internationale kapitalmarkeder. Der er en betydelig risiko for, at regnskaber og konsoliderede regnskaber fra EU-virksomheder ikke vil blive accepteret på de internationale kapitalmarkeder, medmindre de er revideret af en uafhængig fagligt kvalificeret person i overensstemmelse med revisionsstandarder, der er accepteret i hele verden.

1.4. Den fremgangsmåde, der foreslås i denne meddelelse, består i at institutionalisere en drøftelse af revisionsforhold på EU-plan. En vigtig opgave bliver en gennemgang af de eksisterende internationale revisionsstandarder, som er udviklet af International Federation of Accountants (IFAC). EU må tage stilling til, om man vil tilslutte sig disse standarder, og i givet fald hvordan og på hvilket grundlag man kan sikre EU's indflydelse på udviklingen af standarderne og garantere en høj grad af respekt for dem i hele EU. Drøftelserne vil også vedrøre emner som revisorens uafhængighed, kvalitetskontrol, faglig kompetence, den lovpligtige revisors stilling i virksomheden og den interne revisions rolle.

1.5. Det vil måske være muligt at gennemføre denne reform uden ny lovgivning eller ændring af bestående EU-lovgivning, dog muligvis med undtagelse af et sektordirektiv om den frie etableringsret og friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser. Kommissionen vil imidlertid ikke tøve med at fremsætte forslag om lovgivning, hvis der viser sig at være behov herfor under de igangværende drøftelser.

2. BAGGRUND

2.1. I henhold til Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer skal alle de selskaber, direktivet omfatter, have deres regnskaber revideret af en fagligt kvalificeret person. Den lovpligtige revisor skal desuden sørge for, at årsberetningen stemmer overens med årsregnskaberne for det pågældende år. Medlemsstaterne kan fritage små virksomheder, der er defineret i direktivet, fra forpligtelsen til revision af regnskaberne.

2.2. Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber udvidede revisionskravet til alle foretagender, der udarbejder konsoliderede regnskaber på grundlag af direktivet. På lignende måde indførte Rådets direktiver 86/635/EØF af 18. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber krav om, at alle foretagender, der er omfattet af disse direktiver, skal have deres årsregnskaber og konsoliderede regnskaber revideret af en fagligt kvalificeret person.

2.3. Medlemsstaterne kan kun autorisere personer som revisorer, når de opfylder betingelserne i Rådets ottende direktiv, 84/253/EØF, af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber. Betingelserne for autorisation er dels faglige kvalifikationer, dels personlig integritet og uafhængighed.

2.4. Mens ottende direktiv fastsætter mindstekrav til en lovpligtig revisors kvalifikationer, indeholder det ingen specifikke retningslinjer for kravet om uafhængighed. Da direktivet blev vedtaget, påpegede Kommissionen, at situationen var utilfredsstillende, og forbeholdt sig retten til at vende tilbage til dette emne på et senere tidspunkt. Det er endnu ikke sket. Samtidig er forslaget til femte direktiv om aktieselskabers struktur og deres organers beføjelser (1), som indeholder bestemmelser om udpegelse og afskedigelse af den lovpligtige revisor, revisionshonorarer, revisionsprotokoller og den lovpligtige revisors ansvar, endnu ikke færdigbehandlet af Rådet. For nogle af de berørte emner fastsættes der regler på nationalt plan, mens revisorerhvervet i andre tilfælde selv laver normer. Det kan dog ikke undgås, at de behandles forskelligt, og ofte er der ingen lovgivningsmæssig opbakning.

2.5. Flere undersøgelser, som Kommissionen har iværksat, navnlig »Competition in European Accounting« (konkurrence i europæisk revision) fra 1992 og »The Role, the Position and the Liability of the Statutory Auditor« (den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar) fra 1996, har vist, at der endnu ikke findes et europæisk marked for revision, og at der stadig er væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes love og bestemmelser for lovpligtig revision.

2.6. På denne baggrund fandt Kommissionen det nyttigt at starte en bred debat om omfanget af og behovet for yderligere EU-initiativer vedrørende lovpligtig revision. Som første skridt offentliggjorde Kommissionen en grønbog om den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar i Den Europæiske Union (2), som skulle øge alle interesserede parters kendskab til de pågældende emner, og hvori de blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen modtog over 100 skriftlige henvendelser som reaktion på grønbogen. De fleste kommentatorer hilste grønbogen velkommen og gav udtryk for, at der var behov for initiativer på EU-plan.

2.7. Som afslutning på denne høring afholdt Kommissionen den 5. og 6. december 1996 en konference om den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar i EU. Formålet med denne konference, der samlede ca. 200 repræsentanter for faglige institutter og offentlige myndigheder med ansvar for revisorerhvervet, var at drøfte revisionens fremtid i Europa og EU's rolle. Der var bred enighed på konferencen om, at EU bør have fælles rammer for revision, og at disse rammer bør tage udgangspunkt i de internationale revisionsstandarder. Kommissionens foreløbige konklusioner ved konferencens afslutning blev drøftet og vandt bred tilslutning på et møde i Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne den 10. marts 1997.

2.8. Den 26. februar 1997 vedtog Det Økonomiske og Sociale Udvalg en udtalelse om grønbogen. ØSU hilste grønbogen velkommen som afsæt for en yderst tiltrængt debat om vejen frem med henblik på at sikre høje og ensartede revisionsstandarder og tilvejebringe grundlaget for EU's strategi for fastlæggelse af internationale standarder. ØSU opfordrede Kommissionen til at formulere prioriterede målsætninger samt en handlingsplan med mindstekrav på EU-plan. Så vidt muligt burde Kommissionen tilskynde revisorerhvervet til selv at harmonisere sine procedurer på EU-plan gennem effektiv selvregulering, men i denne forbindelse burde man rådføre sig med en bredere kreds af berørte parter, dvs. aktionærer, bestyrelser osv., og Kommissionen skulle føre omhyggeligt tilsyn.

2.9. Den 15. januar 1998 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der gav bred opbakning til grønbogen. Parlamentet understregede, at revisoren spiller en vigtig rolle ved at styrke troværdigheden af virksomhedernes regnskaber, hvilket er en vigtig støtte til det indre marked. Parlamentet fremhævede desuden vigtigheden af at fjerne alle nationale hindringer for revisorers ret til frit at etablere sig og til at tilbyde grænseoverskridende tjenester.

2.10. De vigtigste punkter i Parlamentets beslutning var:

- kravet om en revisors uafhængighed; grønbogen opfordrer til at fastsætte en række grundlæggende principper om uafhængighed, som erhvervet selv formulerer; Europa-Parlamentets beslutning opfordrer til en afgrænsning af tjenesteydelser, der falder uden for den egentlige revision, i forbindelse med indførelse af fælles EU-regler om uafhængighed

- behovet for ny lovgivning; grønbogen tager sigte på at gennemføre de påkrævede ændringer så vidt muligt uden ny lovgivning; Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at overveje, om der er behov for at indføre ny lovgivning for at opnå større harmonisering.

3. HANDLINGSFORSLAG

3.1. Under forberedelsen af de påtænkte initiativer har Kommissionen taget særligt hensyn til nærheds- og proportionalitetsprincipperne som omhandlet i traktaten. Der er ikke nødvendigvis planer om ny lovgivning eller ændringer af den eksisterende EU-lovgivning. Som imødekommelse af især Europa-Parlamentets henstilling bekræfter Kommissionen imidlertid, at den ikke vil tøve med at indføre ny lovgivning, når den finder det nødvendigt. Man bør også undgå at indføre et nyt lag standarder oven på dem, der allerede findes, eller som er under udarbejdelse, på nationalt og internationalt plan. Der er behov for en fleksibel ramme, som kan reagere hurtigt på nuværende og kommende udviklinger. Man bør prioritere områder, hvor den nugældende nationale lovgivning og praksis skaber hindringer for det indre marked.

Revisionsudvalg

3.2. I overensstemmelse med den nye strategi for revision, som Kommissionen med held har fulgt siden 1995 (3), vil den nedsætte et revisionsudvalg, som vil få særligt ansvar for revisionsspørgsmål. Revisionsudvalget skal bestå af regeringseksperter udpeget af medlemsstaterne. Kommissionen ser gerne, at repræsentanter for organer, der udarbejder nationale revisionsstandarder, deltager. Det er desuden vigtigt, at revisorerhvervet, der har hovedansvaret for de tekniske aspekter af revisionsstandarderne, og som sammen med de offentlige myndigheder har ansvaret for at sikre, at de grundlæggende krav til revision (faglige kvalifikationer og uafhængighed) er opfyldt, inddrages nærmere i udvalgets arbejde. De europæiske revisorer skal derfor være repræsenteret i revisionsudvalget.

3.3. Europa-Parlamentet opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge, hvilken rolle den interne revision kan spille i relation til den eksterne, og Kommissionen ser gerne, at det interne revisorerhverv i EU deltager i revisionsudvalget. Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg mener, at det tekniske underudvalg skal have stor deltagelse af brugere af revisionsberetninger. Kommissionen foreslår, at Det Rådgivende Forum for Regnskabsaflæggelse involveres i revisionsudvalgets arbejde for at sikre, at et større udvalg af slutbrugere inddrages. Det Rådgivende Forum for Regnskabsaflæggelse blev oprettet i 1991 som et rådgivende organ og består af repræsentanter for organer, der fastlægger regnskabsstandarder, og folk, der bruger og udarbejder regnskaber.

3.4. Gennem revisionsudvalget vil erhvervet konstant blive opfordret til at leve op til sit tilsagn om at lade revisorerhvervet være selvregulerende. Revisionsudvalget vil ideelt kunne anbefale anerkendelse af resultaterne af erhvervets arbejde. Erhvervet vil skulle levere en stor del af det råmateriale, der skal danne grundlag for revisionsudvalgets overvejelser. Blandt revisionsudvalgets hovedopgaver kan nævnes:

- gennemgang af de nuværende internationale revisionsstandarder og deres anvendelse på EU-plan med henblik på at afgøre, om anvendelsen af disse standarder dækker hele behovet for revisionsstandarder i EU, eller om der er mangler

- bidrag til arbejdet i IFA's (International Federation of Accountants) udvalg for international revisionspraksis (International Auditing Practices Committee), herunder koordinering af holdninger til udkast til standarder

- gennemgang af de systemer til kontrol med revisionskvalitet, der findes i medlemsstaterne, og eventuelle forslag til forbedring

- gennemgang af en række grundlæggende principper om uafhængighed udviklet af revisorerhvervet i EU.

3.5. I alle henseender vil revisionsudvalget rapportere til Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne. Dette er især tilfældet i forbindelse med emner af mere politisk karakter, som f.eks. definitionen af den lovpligtige revision og revisionsprotokollens indhold.

3.6. Kommissionen foreslår, at man holder det første møde i udvalget i maj 1998.

Revisionsstandarder

3.7. Gennemgangen af de nuværende internationale revisionsstandarder (ISA) med henblik på anvendelse i EU vil blive prioriteret højt og foretaget på grundlag af dokumentation udarbejdet af Kommissionen i samråd med revisorerhvervet på EU-plan. Målet er at gennemføre den første grundige drøftelse på det andet møde i revisionsudvalget i slutningen af 1998.

3.8. Et spørgsmål, der skal tages stilling til, er, i hvilken udstrækning de nuværende ISA giver europæiske revisorer passende vejledning om emner, der dukker op i forbindelse med vigtige udviklinger i fastsættelsen af regnskabsstandarder. Efterhånden som der udvikles regnskabsstandarder, vil revisionsstandarderne naturligvis skulle udvikles yderligere. Der kan især blive behov for vejledning om, hvordan revisorer kan sikre sig, at regnskaber overholder de relevante love, når de er udarbejdet efter andre standarder end dem, der normalt gælder efter national ret.

Kvalitetskontrol med hensyn til overholdelse af standarder og uafhængighedsprincippet

3.9. I henhold til ottende direktiv skal medlemsstaterne sikre, at revisorer udfører deres opgaver med omhu og fuldt uafhængigt. Selv om tilsynet med revisorerhvervet nødvendigvis i første række må foretages af erhvervet selv, er det fortsat medlemsstaternes regeringer, der har det endelige ansvar for at sikre overholdelse af de grundlæggende krav om almen interesse i henhold til EU-lovgivningen. Ikke alle medlemsstaterne har indført et system til kvalitetskontrol. Nogle medlemsstater har systemer, der giver tilsynet en form, men ikke noget egentligt indhold.

3.10. For at sikre en ensartet og høj revisionskvalitet er det vigtigt i første række at udforske dette emne dybere og undersøge, hvordan kvalitetskontrolsystemer på revisionsområdet fungerer i praksis. Det europæiske revisorerhverv har besluttet at prioritere denne undersøgelse højt og at aflægge rapport til det tekniske underudvalg. Det forventes, at i det mindste en første rapport vil ligge klar til drøftelse i underudvalget i maj 1998. På grundlag af revisionsudvalgets rapport til kontaktudvalget vil Kommissionen overveje, om der er behov for yderligere EU-initiativer på dette område.

3.11. Erhvervet har givet tilsagn om at gennemgå sit tidligere arbejde om uafhængighed med henblik på at fastsætte en række grundlæggende principper for vejledning af revisorer i EU. Resultaterne af dette arbejde vil også blive behandlet af revisionsudvalget med henblik på at øge regnskabernes pålidelighed gennem en stærkere forsikring om revisorens uafhængighed. Efter henstilling fra Europa-Parlamentet vil Kommissionen sikre, at man gør sig særlig umage for at afgøre, hvilke tjenesteydelser der falder uden for den egentlige revision, som risikerer at begrænse revisorens uafhængighed.

Virksomhedsstyring (Corporate Governance)

3.12. Revisorens rolle skal ses i bredere sammenhæng med virksomhedens styring. Der er generel enighed om, at der er mulighed for at styrke den lovpligtige revisors stilling i virksomhedsstrukturen. Forslagene omfatter oprettelse af revisionsudvalg og institutionalisering af den interne revision. Der er også bred enighed om, at virksomhederne selv burde lægge mere vægt på deres egne systemer til kontrol med forvaltning og anmeldelse af risici. I denne sammenhæng er det særlig relevant, at virksomhederne forvalter risici i forbindelse med beslægtede parters transaktioner.

3.13. Samtidig må man ikke glemme de betydelige forskelle i virksomhedsstrukturer i medlemsstaterne og de vanskeligheder, man er stødt på under tidligere bestræbelser for at nå frem til en fælles holdning på dette punkt. Dette aspekt af den lovpligtige revision vil blive fremhævet i lyset af opfølgningen af den høring om selskabsret, som Kommissionens tjenestegrene iværksatte i 1997.

Professionelt ansvar

3.14. Det store flertal af dem, der fremsatte bemærkninger til grønbogen, gav udtryk for, at det er umuligt og unødvendigt at harmonisere reglerne om den lovpligtige revisors professionelle ansvar. Kommissionen modtog imidlertid indtrængende anmodninger fra revisorerhvervet om at iværksætte initiativer på dette område. Det blev fremført, at af hensyn til det indre marked var det vigtigt at sikre, at forskellige nationale regler og forskellig praksis med hensyn til ansvar ikke skaber hindringer mellem medlemsstaterne, og at urimelige krav ikke bringer revisionsfunktionen i fare.

3.15. Kommissionen vil iværksætte en mere detaljeret undersøgelse af de forskellige forhold, der spiller en rolle ved fastsættelsen af den lovpligtige revisors civilretlige ansvar i medlemsstaterne. Når resultaterne af denne undersøgelse foreligger, vil Kommissionen bedre kunne tage stilling til, om der er behov for et initiativ på dette område.

Faglige kvalifikationer

3.16. Ottende direktiv søger at sikre, at revisorer er fagligt højt kvalificerede personer. En videreudvikling af direktivets kompetencekrav kunne være medvirkende til at sørge for højere og mere ensartede standarder. Med henblik herpå foreslås en tættere samordning af studieordningerne for uddannelse af revisorer. Dette bør i første række overlades til revisorerhvervet og folk, der er direkte involveret i uddannelsen. Kommissionen vil skabe et forum for drøftelse af emnet med passende inddragelse af eksisterende programmer, især Socrates og Leonardo da Vinci.

Frihed til at tilbyde revisionstjenesteydelser

3.17. Europa-Parlamentet går varmt ind for en effektiv praktisk gennemførelse af det generelle direktiv om gensidig anerkendelse (4) med hensyn til revision. Kommissionen mener, at det er særlig vigtigt for mindre revisionsvirksomheder og individuelle selvstændige revisorer at styrke den frie etableringsret og friheden til at tilbyde tjenesteydelser. Kommissionen vil drøfte de praktiske problemer i forbindelse med den frie etableringsret og friheden til at tilbyde tjenesteydelser på revisionsområdet med medlemsstaterne og Kontaktudvalget for Regnskabsdirektiverne. Repræsentanter for de europæiske revisorer vil blive inddraget nærmere i dette initiativ, især for at redegøre for de praktiske vanskeligheder, de er stødt på i forbindelse med gennemførelsen af den nugældende lovgivning om gensidig anerkendelse. Gruppen af koordinatorer for det generelle system til gensidig anerkendelse vil også blive hørt.

3.18. Kommissionen betragter en effektiv gennemførelse af det generelle direktiv om gensidig anerkendelse som et væsentligt aspekt af friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser. Den vil desuden sammen med revisorerne fortsat udforske mulighederne for et direktiv for revisionssektoren. Det kan man forestille sig, hvis det viser sig afgjort at være en forbedring i forhold til det generelle direktiv for såvel revisionsfirmaer som individuelle selvstændige revisorer, og hvis det opnår støtte fra både erhvervet og medlemsstaterne. Med hensyn til forbedringer for de individuelle selvstændige har Kommissionen foreslået de europæiske revisorer, at man når til enighed om en regel, der enten skal slække kravene ved eller indrømme fritagelse for den egnethedsprøve, medlemsstaterne kræver i henhold til direktivet om indførelse af et generelt system til anerkendelse af eksamensbeviser for at tillade udøvelse af erhvervet i værtslandet. Denne mulighed ville blive givet under hensyn til den erfaring, indvandreren vil få ved at arbejde under sit hjemlands faglige titel sammen med en revisor med værtslandets titel.

Små og mellemstore virksomheder

3.19. Efter Kommissionens opfattelse, der bekræftes af reaktionerne på grønbogen, er der ikke behov for at ændre det nuværende system, som indrømmer små virksomheder fritagelse fra forpligtelsen til at lade deres regnskaber revidere af en fagligt kvalificeret person. Europa-Parlamentet deler denne opfattelse. Imidlertid forekommer det nyttigt at undersøge, i hvilken udstrækning revisorerhvervet kan spille en mere aktiv rolle som støtte for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen vil anmode de europæiske revisorer om at fremsætte forslag på dette område.

4. KONKLUSION

4.1. Den brede høring om lovpligtig revision har vist, at der er almindelig enighed om, at revisionsfunktionen er vigtig, at EU har behov for en referenceramme på revisionsområdet, og at en sådan ramme så vidt mulig skal tage udgangspunkt i de nuværende internationale standarder.

4.2. De samlede mål med den strategi, Kommissionen foreslår, er at bidrage til en generel forbedring af revisionskvaliteten i EU, hvilket i sidste ende vil gavne alle parter, der er i berøring med virksomheders drift, og at forbedre situationen med hensyn til friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser.

4.3. Det er tydeligt, at denne strategi vil kræve aktiv støtte fra medlemsstaterne og de europæiske revisorer, hvis den skal være effektiv. Den høring, der netop er afsluttet, giver grund til at tro på, at denne støtte vil blive givet.

(1) EFT C 240 af 9.9.1983, s. 2.

(2) EFT C 321 af 28.10.1996, s. 1.

(3) Meddelelse fra Kommissionen - Regnskabsharmonisering: En ny strategi vis-a-vis international harmonisering, KOM(95) 508, november 1995.

(4) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

BILAG

LISTE OVER REAKTIONER PÅ GRØNBOGEN

Ud over medlemsstaternes officielle bemærkninger har følgende organisationer/institutioner/virksomheder/privatpersoner fremsat kommentarer til grønbogen:

Europæiske/Internationale organisationer

Association des chambres de commerce et d'industrie

Centre for European Policy Studies

Council of the Bars and Law Societies of the European Community

EU Committee of the American Chamber of Commerce in Belgium

European Confederation of Institutes of Internal Auditing

European Contact Group

European Federation of Accountants and Auditors for SMEs

European Federation of Financial Executives Institutes

European Savings Banks Group

Fédération bancaire de l'Union européenne

Fédération des experts-comptables européens

International Auditing Practices Committee of the International Federation of Accountants

Moores Rowland International Europe

Union of European Accountancy Students

Union of Industrial and Employers' Confederations of Europe

Medlemsstaternes bemærkninger

Østrig

Bundeskammer für Arbeiter und Angestellte

Prof. Dkfm. Dr. Helmut Samer

Wirtschaftskammer Österreich

Belgien

Institut des experts-comptables/Instituut der Accountants

Institut des réviseurs d'entreprises/Instituut der Bedrijfsrevisoren

Danmark

Anne Loft og Miles Gietzmann (Handelshøjskolen i København)

Prof. Højsløv (Handelshøjskole Syd)

Ph. D. Bent Warming-Rasmussen

Finland

HTM - Tilintarkastajat ry (Association of Approved Accountants)

Sisäiset tarkastajat ry (Institute of Internal Auditors)

Frankrig

Compagnie nationale des commissaires aux comptes

Tyskland

Bundesverband der vereidigten Buchprüfer eV

Bundesverband deutscher Banken eV

Deutscher Genossenschafts- und Raiffeisenverband eV

Deutscher Gewerkschaftsbund

Deutscher Industrie- und Handelstag

Deutscher Sparkassen- und Giroverband

Institut der Wirtschaftsprüfer

Steuerberaterkammer Rheinland-Pfalz

Wengert AG

Wirtschaftsprüferkammer

Grækenland

Association of Certified Accountants and Auditors of Greece

Hellenic Auditing Company AE

Italien

Consiglio nazionale dei dottori commercialisti

Consiglio nazionale dei ragioneri e periti commerciali

Instituto nazionale revisori contabili

Associazione bancaria italiana

Spanien

Comisión nacional del mercado de Valores

Ilustre Colegio de Abogados de Barcelona

Prof. Fernández Rodríguez (Universidad Nacional de Educación a Distancia)

Sverige

Svenska Revisorsamfundet (Swedish Association of Approved Auditors)

Nederlandene

Drs. J. H. J Achten RA

Nederlandse Orde van Accountants-Administratieconsulenten

A. P. Schipper, Registeraccountant

Det Forenede Kongerige

Auditing Practices Board

Chartered Association of Certified Accountants

Imperial Chemical Industries plc

Institute of Chartered Accountants of England and Wales and Institute of Chartered Accountants of Scotland

Law Society of England and Wales and Law Society of Scotland

Christopher Humphrey and Josephine Maltby (Sheffield University)

Prof. David Hatherly (University of Edinburgh)

Prof. Ashley Burrowes (University of Glamorgan)

Vivien Beattie (University of Stirling), Richard Brandt and Stella Fearnley (University of Portsmouth)

Andre lande

Ungarn

Chamber of Hungarian Auditors

Norge

Norges Registerte Revisores Forening

Schweiz

Bundesamt für Justiz.