27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/64

(1)

Fællesskabet har behov for bedre energieffektivitet i slutanvendelserne, styret efterspørgsel efter energi og fremme af produktionen af vedvarende energi, eftersom mulighederne for på anden vis at påvirke forholdene i energiforsyning og ‐distribution, enten ved kapacitetsudvidelse eller ved forbedring af transmission og distribution, er ret begrænsede på kort til mellemlang sigt. Dette direktiv bidrager således til en forbedret forsyningssikkerhed.

(2)

Bedre energieffektivitet i slutanvendelserne vil også bidrage til at nedbringe forbruget af primærenergi, til at mindske emissionerne af CO2 og andre drivhusgasser og dermed til at forebygge farlige klimaændringer. Disse emissioner stiger fortsat og gør det sværere og sværere at opfylde Kyoto-forpligtelserne. Hele 78 % af drivhusgasemissionerne i EU skyldes menneskelig aktivitet i energisektoren. I det sjette miljøhandlingsprogram, som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (4), regnes der med, at der må skæres yderligere ned for at nå det langsigtede mål i FN's rammekonvention om klimaændringer, der er at stabilisere drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren på et niveau, der hindrer farlige menneskeskabte forstyrrelser af klimasystemet. Der er på denne baggrund behov for konkrete politikker og foranstaltninger.

(3)

Bedre energieffektivitet i slutanvendelserne vil gøre det muligt at udnytte potentielle omkostningseffektive energibesparelser økonomisk effektivt. Energieffektivitetsforbedrende foranstaltninger vil kunne give sådanne besparelser og dermed hjælpe Fællesskabet til at mindske sin afhængighed af importeret energi. Desuden vil overgangen til mere energieffektive teknologier kunne fremme Fællesskabets innovationskapacitet og konkurrenceevne, som det fremhæves i Lissabon-strategien.

(4)

I Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af første fase af det europæiske klimaændringsprogram anførtes som en af de vigtigste klimapolitiske foranstaltninger på fællesskabsplan et direktiv om styring af energiefterspørgslen.

(5)

Dette direktiv er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (5) og med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (6), der giver mulighed for at benytte energieffektivisering og efterspørgselsstyring som alternativer til nye forsyninger og for at stille krav om miljøbeskyttelse, således at medlemsstaternes myndigheder bl.a. kan vælge mellem at udbyde ny kapacitet eller træffe foranstaltninger for energieffektivisering og efterspørgselsstyring, herunder »hvide attester«.

(6)

Dette direktiv berører ikke anvendelsen af artikel 3 i direktiv 2003/54/EF, hvorefter medlemsstaterne sikrer, at alle privatkunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder omfattes af forsyningspligt, dvs. har ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige og gennemsigtige priser på deres område.

(7)

Formålet med dette direktiv er derfor ikke kun at fremme udbuddet af energitjenester yderligere, men også at øge incitamenterne på efterspørgselssiden. I hver medlemsstat bør den offentlige sektor derfor gå foran med et godt eksempel, hvad angår investeringer, vedligeholdelse og andre udgifter til energiforbrugende udstyr, energitjenester og andre energieffektiviseringsforanstaltninger. Den offentlige sektor bør derfor tilskyndes til at integrere energieffektiviseringshensyn i dets investeringer, afskrivningsordninger og driftsbudgetter. Den offentlige sektor bør desuden bestræbe sig på at anvende energieffektivitetskriterier ved udbud af offentlige kontrakter, en praksis, der er tilladt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (8). Princippet heri blev bekræftet ved Domstolens dom af 17. september 2002 i sag C-513/99 (9). Da medlemsstaternes administrative strukturer er meget forskellige, bør de forskellige typer foranstaltninger, som den offentlige sektor måtte træffe, træffes på det mest passende nationale, regionale og/eller lokale niveau.

(8)

Den offentlige sektor kan på mange måder opfylde sin rolle som forbillede. Ud over de foranstaltninger, der er opført i bilag III og VI, kan den offentlige sektor f.eks. iværksætte pilotprojekter inden for energieffektivitet og anspore de ansatte til at udvise energieffektiv adfærd. For at opnå den ønskede multiplikatoreffekt bør en del af disse foranstaltninger på en effektiv måde formidles til de enkelte borgere og/eller virksomheder, samtidig med at omkostningsfordelene herved understreges.

(9)

Liberaliseringen af detailmarkederne for slutkunder til elektricitet, naturgas, sten- og brunkul, opvarmning og i visse tilfælde også fjernvarme og fjernkøling har næsten udelukkende medført effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser inden for energiproduktion, ‐transformation og ‐distribution. Denne liberalisering har ikke ført til nogen betydelig konkurrence om produkter og tjenester, der kunne have givet energieffektiviseringer på efterspørgselssiden.

(10)

I resolutionen af 7. december 1998 om energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab (10) tilsluttede Rådet sig et mål for Fællesskabet som helhed gående ud på, at det endelige forbrugs energiintensitet frem til år 2010 skulle forbedres med gennemsnitligt yderligere et procentpoint årligt.

(11)

Medlemsstaterne bør derfor vedtage nationale vejledende mål for at fremme energieffektivitet i slutanvendelserne og sikre fortsat vækst og levedygtighed for markedet for energitjenester og dermed bidrage til at gennemføre Lissabon-strategien. Vedtagelsen af nationale vejledende mål for fremme af energieffektivitet i slutanvendelserne skaber en effektiv synergi med andre fællesskabsforskrifter, der, når de anvendes, bidrager til opfyldelsen af disse nationale mål.

(12)

Dette direktiv forudsætter en indsats fra medlemsstaternes side, og opfyldelsen af dets mål er afhængig af, hvorledes denne indsats påvirker slutbrugerne af energien. Slutresultatet af medlemsstaternes tiltag er således afhængigt af en lang række eksterne faktorer, der påvirker brugernes adfærd med hensyn til energiforbrug og vilje til at indføre energibesparelsesmetoder og benytte energibesparende apparater. Selv om medlemsstaterne forpligter sig til at gøre en indsats for at opfylde målet på 9 %, er det nationale energisparemål af vejledende karakter og påfører ikke medlemsstaterne en juridisk bindende forpligtelse til at nå det.

(13)

Medlemsstaterne kan i deres indsats for at nå det nationale vejledende mål fastsætte et højere nationalt mål end 9 %.

(14)

Udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis på alle niveauer, herunder navnlig inden for den offentlige sektor, vil bidrage til at forbedre energieffektiviteten. Medlemsstaterne bør derfor i energieffektivitetshandlingsplaner opstille en liste over de foranstaltninger, der er truffet i medfør af dette direktiv, og så vidt muligt gennemgå deres virkninger.

(15)

Når der tilstræbes energieffektivitet som følge af tekniske, adfærdsbetingede og/eller økonomiske ændringer, bør det undgås at skabe væsentlige negative miljøvirkninger, og de sociale prioriteter bør respekteres.

(16)

Finansieringen af forsyningen og omkostningerne på efterspørgselssiden har stor betydning for energitjenesterne. Oprettelsen af fonde, der yder støtte til gennemførelse af programmer og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, og som fremmer udviklingen af et marked for energitjenester, kan udgøre et hensigtsmæssigt redskab til at iværksætte finansieringen af et sådant marked, uden at der sker forskelsbehandling.

(17)

Der kan opnås en bedre energieffektivitet i slutanvendelserne ved øget udbud af og efterspørgsel efter energitjenester eller ved andre energieffektiviseringsforanstaltninger.

(18)

Med henblik på at realisere energisparepotentialet i visse markedssegmenter, hvor der normalt ikke sælges kommercielle energisyn, som f.eks. i husholdningerne, bør medlemsstaterne sørge for adgang til energisyn.

(19)

I Rådets konklusioner af 5. december 2000 anføres fremme af energitjenester ved tilrettelæggelse af en fællesskabsstrategi som et hovedindsatsområde for energieffektivisering.

(20)

Energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet kan forbedre energieffektiviteten i Fællesskabet, hvis de energitjenester, de markedsfører, indbefatter effektive slutanvendelser ved ydelser som indendørs termisk komfort, varmt brugsvand, køling, produktfremstilling, belysning og mekanisk drivkraft. Profitmaksimering for energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet bliver således mere et spørgsmål om at sælge energitjenester til så mange kunder som muligt end om at sælge mest muligt energi til hver kunde. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at undgå enhver form for konkurrenceforvridning på dette område for at sikre ensartede konkurrencevilkår for alle leverandører af energitjenester; denne opgave kan dog uddelegeres til de nationale reguleringsmyndigheder.

(21)

Medlemsstaterne bør, under fuld hensyntagen til markedsaktørernes nationale organiseringsform og med henblik på at fremme iværksættelsen af de energitjenester og energieffektiviseringsforanstaltninger, der omhandles i dette direktiv, kunne vælge at pålægge enten energidistributørerne eller distributionssystemoperatørerne eller energileverandørerne i detailleddet, eller eventuelt to af disse eller alle disse markedsaktører, at yde disse tjenester og deltage i disse foranstaltninger.

(22)

En nyskabende praksis, der bør fremmes, er at benytte tredjepartsfinansiering. Derved undgår modtageren investeringsomkostninger, men bruger en del af den økonomiske værdi af den energibesparelse, der følger af tredjepartens investeringer, til at betale dennes investerings- og renteomkostninger.

(23)

Med henblik på at gøre takster og andre bestemmelser vedrørende netbunden energi mere befordrende for energieffektivitet i slutanvendelser, bør incitamenter til unødigt store energiforbrug fjernes.

(24)

Markedet for energitjenester kan fremmes på mange forskellige måder, bl.a. ved hjælp af ikke-økonomiske virkemidler.

(25)

De energitjenester, energieffektiviseringsprogrammer og andre energieffektiviseringsforanstaltninger, der iværksættes for at nå energisparemålene, kan støttes og/eller gennemføres ved frivillige aftaler mellem interessenter og organer i den offentlige sektor, der udpeges af medlemsstaterne.

(26)

De frivillige aftaler, der er omfattet af dette direktiv, bør være gennemskuelige og, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om mindst følgende spørgsmål: kvantificerede og etapevise mål, overvågning og rapportering.

(27)

Motorbrændstof- og transportsektoren spiller en vigtig rolle med hensyn til energieffektivitet og energibesparelser.

(28)

I forbindelse med udarbejdelsen af energieffektiviseringsforanstaltninger bør der tages hensyn til de effektivitetsgevinster, der opnås ved udbredt anvendelse af omkostningseffektive teknologiske nyskabelser, som f.eks. elektronisk måling. I dette direktiv omfatter individuelle målere til en konkurrencedygtig pris nøjagtige varmemålere.

(29)

For at slutbrugerne skal kunne træffe mere velfunderede beslutninger med hensyn til deres individuelle energiforbrug, bør de have en rimelig mængde information herom tillige med andre relevante oplysninger, såsom information om eksisterende energieffektiviseringsforanstaltninger, sammenlignelige slutbrugerprofiler eller objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr, der f.eks. kan omfatte faktor 4-udstyr eller lignende. Det bemærkes, at sådanne værdifulde oplysninger allerede i en vis udstrækning bør gøres tilgængelige for slutbrugerne i medfør af artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF. Forbrugerne bør desuden aktivt tilskyndes til med jævne mellemrum at kontrollere deres egne måleraflæsninger.

(30)

Alle former for oplysninger vedrørende energieffektivitet bør udbredes vidt i en passende form, bl.a. via faktureringen, til relevante målgrupper. Dette kan omfatte oplysninger om de økonomiske og retlige rammer, informationskampagner og kampagner til fremme af indsatsen på området samt udbredt udveksling af bedste praksis på alle niveauer.

(31)

Med vedtagelsen af dette direktiv vil alle substantielle bestemmelser i Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (Save) (11) være dækket af andre fællesskabsretsregler, og direktiv 93/76/EØF bør derfor ophæves.

(32)

Målene for dette direktiv, nemlig at fremme energieffektivitet i slutanvendelserne og udvikle et marked for energitjenester, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(33)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12)—

a)

opstilling af de vejledende mål og tilvejebringelse af de mekanismer, incitamenter og institutionelle, økonomiske og juridiske rammer, der er nødvendige for at fjerne de nuværende markedsbarrierer og -imperfektioner, som står i vejen for effektiv slutanvendelse af energi

b)

tilvejebringelse af betingelser for udvikling og fremme af et marked for energitjenester og for iværksættelse af andre energieffektiviseringsforanstaltninger over for slutbrugerne.

a)

leverandører af energieffektiviseringsforanstaltninger, energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet. Medlemsstaterne kan dog bestemme, at små distributører, små distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet ikke skal være omfattet af artikel 6 og 13

b)

slutkunder. Dette direktiv finder dog ikke anvendelse på virksomheder, der er involveret i de kategorier af aktiviteter, der er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemission i Fællesskabet (13)

c)

de væbnede styrker, dog kun i det omfang dets anvendelse ikke giver anledning til konflikter med karakteren af og det primære formål med de væbnede styrkers aktiviteter, og med undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militære formål.

a)

»energi«: enhver form for kommercielt tilgængelig energi, herunder elektricitet, naturgas (herunder flydende naturgas), flaskegas, brændsel til opvarmning og afkøling, herunder fjernvarme og fjernkøling, sten- og brunkul, tørv, transportbrændstoffer (undtagen flybrændstof og bunkerfuel til skibe) og biomasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (14)

b)

»energieffektivitet«: forholdet mellem et output af ydelse, tjeneste, varer eller energi og et input af energi

c)

»energieffektivisering«: en forøgelse af energieffektiviteten i slutanvendelserne som følge af tekniske, adfærdsbetingede og/eller økonomiske ændringer

d)

»energibesparelse«: den mængde sparet energi, der konstateres ved at måle og/eller anslå forbruget før og efter gennemførelsen af en eller flere energieffektiviseringsforanstaltninger, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget

e)

»energitjeneste«: fysisk gavn, nytteværdi eller gode fremkommet ved at kombinere energi med energieffektiv teknik og/eller tiltag, der kan omfatte de drifts-, vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe tjenesten, som leveres på basis af en kontrakt, og som under normale omstændigheder har vist sig at medføre en kontrollerbar energieffektivisering og/eller besparelse af primærenergi, der kan måles eller anslås

f)

»energieffektivitetsmekanismer«: generelle foranstaltninger, der anvendes af regeringer eller statsorganer for at tilvejebringe gunstige rammevilkår eller incitamenter, der kan få markedsaktørerne til at levere og købe energitjenester og andre energieffektiviseringsforanstaltninger

g)

»energieffektiviseringsprogrammer«: aktiviteter, der er målrettet mod grupper af slutkunder, og som normalt medfører en kontrollerbar energieffektivisering, der kan måles eller anslås

h)

»energieffektiviseringsforanstaltninger«: ethvert tiltag, der normalt medfører en kontrollerbar energieffektivisering, der kan måles eller anslås

i)

»energitjenesteselskab«: en fysisk eller juridisk person, der leverer energitjenester og/eller andre energieffektiviseringsforanstaltninger hos en bruger og herunder påtager sig en vis økonomisk risiko. Betalingen for de leverede tjenester afhænger (enten helt eller delvis) af, om der opnås en energieffektivisering, og om de øvrige aftalte kriterier for ydeevne opfyldes

j)

»kontrakt om energiydelse«: en kontraktlig aftale mellem modtageren og leverandøren (normalt et energitjenesteselskab) af en energieffektiviseringsforanstaltning, hvor investeringerne i denne foranstaltning betales i forhold til en aftalt grad af energieffektivisering

k)

»tredjepartsfinansiering«: en kontraktlig aftale, der — foruden energileverandøren og modtageren af energieffektiviseringsforanstaltningen — involverer en tredjepart, der finansierer foranstaltningen og opkræver et gebyr hos modtageren svarende til en del af den energibesparelse, der opnås i kraft af energieffektiviseringsforanstaltningen. Denne tredjepart skal ikke nødvendigvis være et energitjenesteselskab

l)

»energisyn«: en systematisk fremgangsmåde til at opnå tilstrækkelig viden om den eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, et industrianlægs drift og/eller indretning eller private eller offentlige tjenester, udpege og kvantificere omkostningseffektive energisparemuligheder og aflægge rapport om resultaterne

m)

»finansieringsinstrumenter for energibesparelser«: alle finansieringsinstrumenter såsom fonde, tilskud, skattenedsættelse, lån, tredjepartsfinansiering, kontrakter om energiydelse, sikkerhed for kontrakter om energibesparelse, outsourcing af energiydelser og andre lignende kontrakter, som offentlige eller private organer stiller til rådighed for markedet for helt eller delvis at dække de første projektomkostninger i forbindelse med gennemførelse af energieffektiviseringsforanstaltninger

n)

»slutkunde«: en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse

o)

»energidistributør«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for transport af energi med henblik på levering heraf til slutkunder og til distributionsstationer, der sælger energi til slutkunder. Denne definition dækker ikke elektricitets‐ og naturgasdistributionssystemoperatører, der er omfattet af litra p)

p)

»distributionssystemoperatør«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udvikling af elektricitets‐ og naturgasdistributionssystemet i et givet område og, hvor det er relevant, sammenkobling af systemet med andre systemer samt for på lang sigt at sikre systemets evne til at opfylde rimelige krav til distributionen af elektricitet eller naturgas

q)

»energileverandør i detailleddet«: en fysisk eller juridisk person, der sælger energi til slutkunder

r)

»små distributører, små distributionssystemoperatører og små energileverandører i detailleddet«: en fysisk eller juridisk person, der distribuerer eller sælger energi til slutkunder, og som distribuerer eller sælger mindre end, hvad der svarer til 75 GWh energi om året, eller som har under 10 ansatte eller en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på ikke over 2 000 000 EUR

s)

»hvide attester«: attester udstedt af uafhængige attesteringsorganer, der bekræfter markedsaktørernes påstande om de energibesparelser, der opnås ved energieffektiviseringsforanstaltninger.

—

anvendes mindst to foranstaltninger fra listen i bilag VI

—

fremmer medlemsstaterne denne proces ved at offentliggøre retningslinjer om energieffektivitet og energibesparelser som et muligt vurderingskriterium ved udbud af offentlige kontrakter.

a)

på anmodning, men højst en gang om året, sender de indsamlede statistiske oplysninger om deres slutkunder til de myndigheder eller organisationer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, eller til et andet udpeget organ, forudsat at sidstnævnte organ videregiver de modtagne oplysninger til det førstnævnte. Oplysningerne skal være tilstrækkelige til, at man på behørig vis kan tilrettelægge og gennemføre energieffektiviseringsprogrammer og fremme og føre tilsyn med energitjenester og andre energieffektiviseringsforanstaltninger. De kan omfatte historiske data og skal omfatte aktuelle data om forbruget i slutbrugerleddet, herunder, hvor det er muligt, belastningsprofiler, kundesegmenter og kundernes geografiske placering, uden at tilsidesætte integriteten og fortroligheden af oplysninger, der er af privat karakter eller forretningsmæssigt følsomme i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning

b)

afstår fra aktiviteter, der kunne vanskeliggøre efterspørgsel efter eller levering af energitjenester og andre energieffektiviseringsforanstaltninger eller hindre udvikling af markeder for energitjenester og andre energieffektiviseringsforanstaltninger. De berørte medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sådanne aktiviteter bringes til ophør, hvor de forekommer.

a)

vælge et eller flere af følgende krav, som energidistributører, distributionssystemoperatører og/eller energileverandører i detailleddet skal overholde direkte og/eller indirekte via andre leverandører af energitjenester eller energieffektiviseringsforanstaltninger:

b)

sikre, at der findes eller indgås frivillige aftaler og/eller andre markedsorienterede ordninger, som f.eks. hvide attester, der har samme virkning som et eller flere af kravene i litra a). Frivillige aftaler evalueres, overvåges og følges op af den berørte medlemsstat med henblik på at sikre, at de reelt har samme virkning som et eller flere af kravene som omhandlet i litra a).

I dette øjemed skal de frivillige aftaler have klare og utvetydige mål og indeholde overvågnings- og rapporteringskrav knyttet til procedurer, der kan føre til ændrede og/eller yderligere foranstaltninger, når målene ikke nås eller sandsynligvis ikke vil blive nået. Med henblik på at sikre gennemskuelighed skal de frivillige aftaler gøres tilgængelige for offentligheden og offentliggøres, før de finder anvendelse, i det omfang gældende fortrolighedsbestemmelser tillader dette, og de skal indeholde en opfordring til de berørte parter om at fremsætte bemærkninger.

a)

faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug

b)

sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, helst i diagramform

c)

hvor det er muligt og nyttigt, en sammenligning med en gennemsnitlig normalforbruger eller referenceforbruger af energi i samme brugerkategori

d)

kontaktoplysninger om forbrugerorganisationer, energiagenturer eller tilsvarende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om eksisterende energieffektiviseringsforanstaltninger, sammenlignende slutbrugerprofiler og/eller objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.

—

en første energieffektivitetshandlingsplan senest den 30. juni 2007

—

en anden energieffektivitetshandlingsplan senest den 30. juni 2011

—

en tredje energieffektivitetshandlingsplan senest den 30. juni 2014.

—

indeholde en grundig analyse og evaluering af den foregående plan

—

indeholde de endelige resultater med hensyn til opfyldelsen af energisparemålene i artikel 4, stk. 1 og stk. 2

—

indeholde planer for — og en beskrivelse af forventede virkninger af — supplerende foranstaltninger til afhjælpning af de eksisterende eller forventede faktorer, der forhindrer opfyldelsen af målene

—

i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, anvende og gradvis øge anvendelsen af harmoniserede energieffektivitetsindikatorer og referenceværdier, både for evalueringen af tidligere foranstaltninger og for de forventede virkninger af planlagte fremtidige foranstaltninger

—

være baseret på foreliggende data suppleret med skøn.

—

De første energieffektivitetshandlingsplaner evalueres inden den 1. januar 2008.

—

Det andet sæt energieffektivitetshandlingsplaner evalueres inden den 1. januar 2012.

—

Det tredje sæt energieffektivitetshandlingsplaner evalueres inden den 1. januar 2015.

—

om de første energieffektivitetshandlingsplaner inden den 1. januar 2008

—

om det andet sæt energieffektivitetshandlingsplaner inden den 1. januar 2012

—

om det tredje sæt energieffektivitetshandlingsplaner inden den 1. januar 2015.