20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 373/1

1.

Formålet med denne aftale, som er indgået i henhold til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er at gennemføre budgetdisciplin og forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle samarbejde på budgetområdet samt at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.

Budgetdisciplin i denne aftale dækker alle udgifter. Aftalen er bindende for alle institutionerne, så længe den er i kraft.

3.

Aftalen berører ikke institutionernes respektive budgetbeføjelser, således som de er fastsat i traktaterne, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (1) (»FFR-forordningen«) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2) (»finansforordningen«).

4.

Aftalen kan kun ændres ved samtlige institutioners fælles aftale.

5.

Aftalen består af tre dele:

6.

Denne aftale træder i kraft den 23 december 2013 og erstatter den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3).

7.

Oplysninger om transaktioner, der ikke indgår i Unionens almindelige budget, og om den forventede udvikling i de forskellige kategorier af Unionens egne indtægter, anføres vejledende i separate tabeller. Disse oplysninger ajourføres årligt sammen med de dokumenter, der ledsager budgetforslaget.

8.

Institutionerne skal, med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning, under budgetproceduren og ved vedtagelsen af budgettet så vidt muligt sørge for, at der under lofterne for de forskellige udgiftsområder i FFR er tilstrækkelige margener, med undtagelse af underudgiftsområdet for »Økonomisk, social og territorial samhørighed«.

9.

Kommissionen ajourfører i 2017 overslagene over betalingsbevillinger efter 2020. Ved denne ajourføring tages der hensyn til alle relevante oplysninger, herunder den faktiske udnyttelse af budgettets forpligtelses- og betalingsbevillinger samt den forventede bevillingsudnyttelse. Der tages også hensyn til de regler, der skal sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og vækstprognoserne for Unionens bruttonationalindkomst.

10.

Når Kommissionen finder, at der er behov for at anvende nødhjælpsreserven, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra reserven til de relevante budgetposter.

Inden Kommissionen fremlægger et forslag om overførsel fra reserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighederne for omfordeling af bevillinger.

I tilfælde af uenighed indledes en trepartsprocedure.

Overførsler fra reserven foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

11.

Når betingelserne for anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som fastsat i den relevante basisretsakt er opfyldt, fremlægger Kommissionen et forslag om dens anvendelse. Hvis der er mulighed for omfordeling af bevillinger inden for det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, tager Kommissionen hensyn hertil, når den udfærdiger det nødvendige forslag, i overensstemmelse med finansforordningen ved hjælp af det relevante budgetinstrument. Afgørelsen om at anvende Solidaritetsfonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer.

I tilfælde af uenighed indledes en trepartsprocedure.

12.

Kommissionen fremlægger, efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, et forslag om at bringe fleksibilitetsinstrumentet i anvendelse.

Forslaget skal fastlægge de behov, der skal dækkes, og beløbet. Det kan fremlægges under budgetproceduren for det regnskabsår, som det vedrører.

Afgørelsen om at anvende fleksibilitetsinstrumentet træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer.

Der skal opnås enighed inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

13.

Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at anvende Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning er opfyldt, fremlægger Kommissionen et forslag om dens anvendelse. Afgørelsen om at anvende Globaliseringstilpasningsfonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer.

Samtidig med, at Kommissionen fremlægger sit forslag om anvendelse af Globaliseringstilpasningsfonden, fremlægger den et forslag om overførsel til de relevante budgetposter for Europa-Parlamentet og Rådet.

I tilfælde af uenighed indledes en trepartsprocedure.

Overførsler i forbindelse med Globaliseringstilpasningsfonden foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

14.

Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter, eller dele heraf, foreslås af Kommissionen efter en grundig analyse af alle andre finansielle muligheder. Et sådant forslag kan kun fremsættes i forbindelse med et forslag til ændringsbudget eller årligt budget, til hvis vedtagelse et sådant forslag ville være nødvendigt. Kommissionens forslag om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter ledsages af et forslag om omfordelingen inden for det eksisterende budget af et betydeligt beløb, i det omfang det underbygges af Kommissionens analyse.

Afgørelsen om at anvende margenen til uforudsete udgifter træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet samtidig med deres godkendelse af ændringsbudgettet eller Unionens almindelige budget, hvis vedtagelse margenen til uforudsete udgifter letter. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse i overensstemmelse med de afstemningsregler, der er fastsat i artikel 314 i TEUF for godkendelsen af Unionens almindelige budget.

15.

De nærmere bestemmelser om det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren er fastsat i bilaget.

16.

Kommissionen udarbejder en årlig rapport, der ledsager Unionens almindelige budget, og som samler alle offentligt tilgængelige ikke-fortrolige oplysninger vedrørende:

17.

Den enkelte lovgivningsmæssige retsakt vedrørende et flerårigt program vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure skal indeholde en bestemmelse, hvori lovgiver fastlægger finansieringsrammen for programmet.

Dette beløb udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig, ligesom Kommissionen ved udarbejdelsen af budgetforslaget, til ikke at afvige mere end 10 % fra dette beløb i hele det pågældende programs varighed, medmindre der foreligger nye omstændigheder af objektiv og varig karakter, som kan begrundes udtrykkeligt og detaljeret, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, især på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af en sådan variation skal holdes under det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde, uden at dette påvirker anvendelsen af de instrumenter, der er nævnt i FFR-forordningen og i denne aftale.

Dette punkt gælder hverken for bevillinger til samhørighedsprogrammer, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og på forhånd er allokeret til de enkelte medlemsstater, og som indeholder en finansieringsramme for hele programmets varighed, eller for de storstilede projekter, der er omhandlet i artikel 16 i FFR-forordningen.

18.

Lovgivningsmæssige retsakter om flerårige programmer, som ikke vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, indeholder ikke et »beløb, som skønnes nødvendigt«.

Ønsker Rådet at indføre et finansielt referencebeløb, betragtes dette beløb som et udtryk for lovgivers ønske og berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets budgetbeføjelser i henhold til TEUF. En bestemmelse herom medtages i samtlige lovgivningsmæssige retsakter, der indeholder et sådant finansielt referencebeløb.

Er det pågældende finansielle referencebeløb aftalt som led i den forligsprocedure, der er indført ved Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 4. marts 1975 (4), betragtes det som et referencebeløb i henhold til punkt 17 i nærværende aftale.

19.

Udgifter vedrørende fiskeriaftaler omfattes af følgende særlige regler:

Kommissionen forpligter sig til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet informeret om forberedelsen og forløbet af forhandlingerne, herunder deres budgetmæssige virkninger.

Institutionerne forpligter sig til som led i lovgivningsproceduren vedrørende fiskeriaftaler at sørge for, at alle procedurer gennemføres så hurtigt som muligt.

Beløb, der er afsat i budgettet til nye fiskeriaftaler eller til fornyelse af fiskeriaftaler, som træder i kraft efter den 1. januar i det pågældende regnskabsår, hensættes under reserven.

Viser bevillingerne vedrørende fiskeriaftalerne (herunder reserven) sig at være utilstrækkelige, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de oplysninger, som er nødvendige for, at der under et trepartsmøde — eventuelt i forenklet form — kan udveksles synspunkter om årsagerne til denne situation og om, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan vedtages efter gældende procedurer. Kommissionen foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hvert kvartal Europa-Parlamentet og Rådet detaljerede oplysninger om gennemførelsen af de gældende fiskeriaftaler samt et finansielt overslag for resten af året.

20.

Under hensyntagen til Europa-Parlamentets beføjelser på området for fiskeriaftaler og i overensstemmelse med punkt 25 og 26 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (5), kan repræsentanter for Europa-Parlamentet med observatørstatus deltage i bilaterale og multilaterale konferencer om forhandling af internationale fiskeriaftaler.

21.

Uden at det berører den relevante procedure for forhandlingen af fiskeriaftaler, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til inden for rammerne af budgetmæssigt samarbejde i tide at nå frem til en aftale om passende finansiering af fiskeriaftalerne.

22.

Bevillinger til reserven til kriser i landbrugssektoren, der er omhandlet i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6) opføres direkte på Unionens almindelige budget. Ethvert beløb i reserven, der ikke er stillet til rådighed til kriseforanstaltninger, tilbagebetales som direkte betalinger.

Udgifter vedrørende kriseforanstaltninger, der opstår mellem den 16. oktober og regnskabsårets udgang, kan finansieres over reserven for det følgende regnskabsår i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i tredje afsnit.

Finder Kommissionen, at der i overensstemmelse med den relevante lovgivningsmæssige retsakt er behov for at anvende reserven, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra reserven til de budgetposter, der finansierer de foranstaltninger, den betragter som nødvendige. Inden Kommissionen fremlægger et forslag om overførsel fra reserven, skal der foretages en undersøgelse af mulighederne for omfordeling af bevillinger.

Overførsler fra reserven foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

I tilfælde af uenighed indledes en trepartsprocedure.

23.

De samlede FUSP-aktionsudgifter opføres under ét og samme kapitel i budgettet med overskriften FUSP. Dette beløb skal dække de reelle, forudsigelige behov, som de vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget på grundlag af årlige overslag udarbejdet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«), og en rimelig margen til uforudsete aktioner. Der må ikke hensættes midler under en reserve.

24.

Hvad angår de FUSP-udgifter, der i henhold til artikel 41 i traktaten om Den Europæiske Union skal afholdes over Unionens almindelige budget, søger institutionerne hvert år i Forligsudvalget og på grundlag af det budgetforslag, som Kommissionen har opstillet, at nå til enighed om det aktionsudgiftsbeløb, der skal afholdes over Unionens almindelige budget, og om fordelingen af dette beløb på de artikler i budgettets FUSP-kapitel, som foreslås i dette punkts fjerde afsnit. Opnås der ikke enighed, er det underforstået at Europa-Parlamentet og Rådet opfører det samme beløb, som blev opført på det tidligere budget, eller det beløb, der foreslås i budgetforslaget, hvis dette er lavere.

De samlede FUSP-aktionsudgifter fordeles på artiklerne i budgettets FUSP-kapitel som foreslået i fjerde afsnit. Hver artikel omfatter instrumenter, der allerede er vedtaget, instrumenter, der er planlagt, men endnu ikke vedtaget, og ethvert fremtidigt, men ikke planlagt instrument, der skal vedtages af Rådet i det pågældende regnskabsår.

Da Kommissionen i henhold til finansforordningen har beføjelse til selvstændigt at overføre bevillinger mellem artikler i budgettets FUSP-kapitel, må den fleksibilitet, der anses nødvendig med henblik på hurtig udførelse af aktioner under FUSP, betragtes som sikret. Hvis det i et regnskabsår viser sig, at beløbet i budgettets FUSP-kapitel, er utilstrækkeligt til at dække de nødvendige udgifter, forsøger Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen hurtigst muligt at finde en løsning, under hensyntagen til artikel 3 i FFR-forordningen og punkt 10 i nærværende aftale.

Inden for budgettets FUSP-kapitel kunne de artikler, hvorunder FUSP-aktionerne skal opføres, affattes som følger:

25.

Den højtstående repræsentant hører hvert år Europa-Parlamentet om et fremadrettet dokument, som fremsendes senest den 15. juni det pågældende år, og som vedrører de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for Unionens almindelige budget og en evaluering af de foranstaltninger, der blev iværksat i år n-1, samt en vurdering af FUSP's samordning med og komplementaritet i forhold til Unionens øvrige eksterne finansielle instrumenter. Den højtstående repræsentant holder desuden regelmæssigt Europa-Parlamentet orienteret ved mindst fem gange om året og inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog om FUSP at holde fælles konsultationsmøder, som senest aftales i Forligsudvalget. Deltagelse i disse møder bestemmes af henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet, under hensyntagen til formålet med og arten af de oplysninger, der udveksles på disse møder.

Kommissionen indbydes til at deltage i disse møder.

Såfremt Rådet vedtager en afgørelse på FUSP-området, der medfører udgifter, forelægger den højtstående repræsentant øjeblikkeligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage herefter Europa-Parlamentet et overslag over de forventede udgifter (en »finansieringsoversigt«), navnlig udgifterne i forbindelse med tidsplan, personaleforbrug, anvendelse af lokaler og anden infrastruktur, transportmidler, uddannelsesbehov og sikkerhedsforanstaltninger.

Hvert kvartal underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af FUSP-aktioner og om de finansielle overslag for resten af regnskabsåret.

26.

Kommissionen etablerer en uformel dialog med Europa-Parlamentet om udviklingspolitiske spørgsmål, uanset finansieringskilde. Europa-Parlamentets kontrol med hensyn til anvendelsen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) tilpasses på frivillig basis til dets kontrolbeføjelser i forbindelse med Unionens almindelige budget, særlig i forbindelse med instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, i henhold til nærmere foranstaltninger, der fastsættes under den uformelle dialog.

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig, at Kommissionen med henblik på bl.a. at øge den demokratiske kontrol med udviklingspolitikken har til hensigt at foreslå opførelse af EUF på budgettet fra 2021.

27.

De besparelser, der følger af loftet for udgiftsområde 5 som fastsat i bilaget til FFR-forordningen, fordeles proportionelt mellem alle institutionerne og andre EU-organer på grundlag af deres respektive andel af administrationsbudgetterne.

Alle institutioner, organer og agenturer forventes at fremlægge udgiftsoverslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med de i første afsnit omhandlede retningslinjer.

For at neutralisere den supplerende kapacitet, der bygges op på grund af forøgelsen af arbejdstiden til 40 timer om ugen, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om gradvist at nedbringe personalet i stillingsfortegnelsen pr. 1. januar 2013 (7) med 5 %. Denne nedbringelse bør gælde for alle institutioner, organer og agenturer og være gennemført mellem 2013 og 2017. Nedbringelsen berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets budgetmæssige rettigheder.

28.

Kommissionen sikrer, at Europa-Parlamentet, Rådet, og Revisionsretten efter anmodning modtager eventuelle oplysninger og dokumentation vedrørende EU-midler, der er anvendt gennem internationale organisationer, tilvejebragt i henhold til de kontrolaftaler, der er indgået med disse organisationer, og som anses for nødvendige for udøvelsen af Europa-Parlamentets, Rådets eller Revisionsrettens beføjelser i henhold til TEUF.

29.

I den evalueringsrapport, der er omhandlet i artikel 318 i TEUF, sondrer Kommissionen mellem interne politikker, der er fokuseret på Europa 2020-strategien, og de eksterne politikker og anvender flere resultatoplysninger, herunder resultatrevison, til at evaluere Unionens finanser på grundlag af de opnåede resultater.

30.

Kommissionen fremlægger to gange om året — første gang i april eller maj (sammen med de dokumenter, der ledsager budgetforslaget) og anden gang i december eller januar (efter vedtagelsen af Unionens almindelige budget) — en fuldstændig finansiel programmering for udgiftsområde 1 (undtagen underudgiftsområdet for »Økonomisk, social og territorial samhørighed«), 2 (kun for »miljø« og »fiskeri«), 3 og 4 i FFR. I denne programmering, der er struktureret efter udgiftsområde, politikområde og budgetpost, anføres:

Kommissionen bør overveje, hvordan der kan skabes krydsreferencer mellem den finansielle og den lovgivningsmæssige programmering og sikres mere præcise og pålidelige overslag. For hvert forslag til lovgivningsmæssig retsakt bør Kommissionen angive, om det er medtaget i programmeringen for april eller i programmeringen for december. Europa-Parlamentet og Rådet skal navnlig underrettes om følgende:

Når det er nødvendigt, bør Kommissionen angive, om der er tale om en omprogrammering som følge af nye lovgivningsforslag.

31.

Inden Kommissionen fremlægger et forslag om oprettelse af et nyt agentur, udarbejder den en forsvarlig, komplet og objektiv konsekvensanalyse under hensyntagen til bl.a. den »kritiske masse« for medarbejdere og kompetencer, cost-benefit-aspekter, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, konsekvenser for aktiviteter på nationalt plan og EU-plan og de budgetmæssige følger for det pågældende udgiftsområde. På grundlag af disse oplysninger og uden at det påvirker de lovgivningsmæssige procedurer for oprettelse af agenturet, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til inden for rammerne af det budgetmæssige samarbejde i tide at nå frem til en aftale om finansiering af det foreslåede agentur.

Der anvendes følgende proceduremæssige skridt:

Den samme procedure vil finde anvendelse i forbindelse med enhver ændring af en lovgivningsmæssig retsakt vedrørende et agentur, når ændringen påvirker det pågældende agenturs ressourcer.

Ændres et agenturs opgaver grundlæggende, uden at den lovgivningsmæssige retsakt om oprettelse af det pågældende agentur ændres, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet herom ved hjælp af en revideret finansieringsoversigt, således at Europa-Parlamentet og Rådet i tide kan nå frem til en aftale om finansieringen af agenturet.

32.

Der bør tages behørigt hensyn til relevante bestemmelser i den fælles indstilling, der er vedlagt den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som blev undertegnet den 19. juli 2012.

33.

I forbindelse med Det Øverste Råds planer om oprettelse af en ny Europaskole finder en lignende procedure til vurdering af planernes konsekvenser for Unionens almindelige budget tilsvarende anvendelse.