15.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/54

1.1

Kommissionen vedtog den 22. maj 2012 den europæiske forbrugerdagsorden. Dette dokument fastsætter de strategiske rammer inden for forbrugerpolitikken via fire centrale mål: forbedret forbrugersikkerhed; forbedret forbrugeroplysning; forbedret gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen samt sikring af klageadgangen; tilpasning af rettighederne og de vigtigste politikker til den økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Den indgår i Europa 2020-strategien.

1.2

EØSU er enigt med Kommissionen i, at forbrugerne har en vigtig rolle som drivkraft til vækst, og i at det er nødvendigt at tage hensyn til forbrugernes situation.

1.3

EØSU støtter de målsætninger, der er fastsat i dagsordenen, men er skeptisk med hensyn til dagsordenens sammenhæng med forbrugerprogrammet og med hensyn til de midler, der påtænkes afsat, da de aldeles ikke synes at være tilstrækkelige til at føre ambitionerne ud i livet.

1.4

EØSU minder om, at der bør tages hensyn til forbrugernes interesser i udarbejdelsen og gennemførelsen af alle EU's politikker. EØSU glæder sig over, at Kommissionen med forbrugerdagsordenen vil samle de fleste af EU's hidtil spredte politiske initiativer, der vedrører forbrugerne i EU, i en enkelt lovtekst. Denne dagsorden er et vigtigt skridt, der understreger den betydning, som forbrugernes behov og forventninger har fået i EU's politikudformning.

1.5

EØSU glæder sig over, at forbrugerorganisationernes rolle værdsættes, og bemærker, at disse bør råde over midler, der står i forhold til deres opgaver. EØSU glæder sig særligt over, at Kommissionen i dagsordenen giver udtryk for, at den vil samarbejde med de nationale regeringer for at sikre, at forbrugerorganisationernes rolle værdsættes i højere grad.

1.6

EØSU lægger særlig vægt på, at der gøres noget for sårbare personer og især i den nuværende økonomiske og sociale situation. Det støtter derfor de initiativer i dagsordenen, der fremmer finansiel inklusion og adgang til primære tjenester.

1.7

EØSU understreger, at det finder alle tiltag vedrørende bæredygtig udvikling vigtige. Det deler derfor de overvejelser om energistyring og miljøvenligt design, som Kommissionen har gjort sig. Udvalget fremhæver desuden, at der er behov for effektive foranstaltninger med henblik på at øge de etiske standarder og miljønormerne, hvad angår fremstillingen og distributionen af varer, navnlig varer importeret fra tredjelande.

1.8

EØSU er af den opfattelse, at en forbedring af fødevaresikkerheden er af central betydning for at garantere, at produkterne er sikre fra fremstillingsstedet til forbrugsstedet, og at det sikrer en sund og rimelig konkurrence. Foranstaltningerne, der bør træffes, vil også bidrage til at genoprette forbrugernes tillid, der er blevet svækket af forskellige sundhedskriser.

1.9

EØSU glæder sig over alle de initiativer, der er truffet med henblik på at sikre forbrugerne oplysninger, der er tilpasset deres behov. EØSU minder dog om, at en større bevidstgørelse af forbrugerne ikke betyder, at de erhvervsdrivende kan frasige sig deres ansvar.

1.10

EØSU støtter de initiativer, der sigter på at garantere, at forbrugerlovgivningen håndhæves og styrkes, og på, at der indføres effektive klagemuligheder. EØSU minder i denne henseende om, at alternative former for tvistbilæggelser bør være uafhængige af parterne i tvisten. Endelig går udvalget, som fremhævet i forskellige udtalelser, ind for indførelsen af kollektive søgsmålsprocedurer, og mener, at indførelsen af et EU-dækkende instrument ikke længere kan udskydes.

3.1

EØSU er enigt med Kommissionen med hensyn til forbrugernes afgørende rolle som drivkraft til vækst, udfordringerne i de kommende år og det absolutte behov for at tage hensyn til de forhold, vi lever under. Forbrugernes købekraft er forringet på grund af krisen. Forbrugsmønstrene ændrer sig. De kræver, at forbrugerne besidder flere tekniske kundskaber, og de er undertiden kostbare.

3.2

Unionens regelgrundlag er solidt, men der er vanskeligheder med gennemførelsen heraf. Forbrugerne råder ikke over passende midler til at få respekteret deres rettigheder, men antallet af klager er i konstant stigning, og mens der er en overflod af information i forskellige former, mangler forbrugerne pålidelig oplysninger.

3.3

Man kan kun tilslutte sig de principper, der nævnes i dagsordenen, men EØSU tvivler på sammenhængen mellem forbrugerprogrammet og dagsordenen og på måderne, hvorpå denne politik vil blive gennemført.

3.4

Med hensyn til dette har EØSU i sin udtalelse af 28. marts 2012 (1) understreget manglen på midler afsat til forbrugerpolitikken og udtrykt sin tvivl vedrørende muligheden af at gennemføre et ambitiøst program, da den budgetmæssige ramme slet ikke er på højde med den ambition, der gives udtryk for.

3.5

Kommissionen har forelagt en lang liste over de initiativer, der vil blive truffet for at opfylde målsætningerne i dagsordenen. Det vigtigste er dog, at disse initiativer er af høj kvalitet, at SMV'erne kan anvende dem i praksis, og at de er tilstrækkeligt effektive til at sikre forbrugerne et reelt højt beskyttelsesniveau. Forbrugerne kan først få fuld glæde af tiltagene, efter at de er vedtaget og iværksat af medlemsstaterne og de andre interesseparter.

3.6

EØSU kan i denne sammenhæng konstatere, at der mangler en gennemsigtig og effektiv procedure til evaluering af gennemførelsen af dagsordenen og af resultaterne af den. EØSU opfordrer Europa-Kommissionen til at tilføje vurderingskriterier og kvalitetsindikatorer, så det er muligt at evaluere de årlige fremskridt, og til hver 18. måned at offentliggøre en rapport om gennemførelsen af dagsordenen.

3.7

Det fremgår af dagordenen, at forbrugerpolitik vedrører mange områder, og det er et forhold, der understøtter, hvad EØSU allerede har fremhævet, nemlig at det er nødvendigt at tage hensyn til forbrugernes interesser i udarbejdelsen og gennemførelsen af alle EU's politikker. EØSU undrer sig dog over, at dagsordenen ikke indeholder elementer til forbrugerbeskyttelse på sundhedsområdet vedrørende lægemiddelprodukter og medicinsk udstyr, selv om disse produkter har fået meget offentlig opmærksomhed i flere medlemsstater på grund af de skader, de har forvoldt forbrugere og patienter. EØSU er af den opfattelse, at en omfattende forbrugerbeskyttelse ligeledes bør dække lægemidler og medicinsk udstyr for så vidt angår sikkerhed, oplysning og forbrugernes rettigheder.

3.8

EØSU bemærker med tilfredshed, at Kommissionen ønsker, at de erhvervsdrivende tager del i de politikker, der iværksættes for at beskytte forbrugerne. Derfor bør der uden tøven iværksættes tiltag, der sigter mod at oplyse virksomhederne bedre om forbrugernes rettigheder. Netværkene af virksomhedsorganisationer, der berøres heraf, opfordres til med støtte fra Kommissionen hurtigst muligt at udbyde kurser navnlig rettet mod SMV'er.

3.9

EØSU opfordrer Kommissionen til at inddrage berørte parter og interessenter, når dagsordenen iværksættes, og til at styrke dialogen især med forbrugerorganisationerne for i udarbejdelsen af politikkerne at sikre en passende deltagelse af de berørte aktører.

4.1.1

EØSU bakker varmt op om en revision af lovgivningsrammen vedrørende produktsikkerhed med henblik på at garantere forbrugerne sikre produkter og tjenesteydelser.

4.1.2

EØSU mener, at indførelsen af kontrolregler, moderne fælles fremgangsmåder og samarbejdsmetoder, herunder med de kompetente myndigheder på produktionsstedet, vil muliggøre en bedre overvågning af markedet med henblik på at skabe en fair konkurrence, der vil være til gavn for alle virksomheder og forbrugere. EØSU sætter herudover spørgsmålstegn ved den rolle, som standardiseringen skal opfylde, og de midler, der afsættes hertil.

4.1.3

EØSU mener, at det er væsentligt med en styrkelse af sikkerheden for at genoprette forbrugernes tillid, der er blevet svækket af forskellige sundhedskriser. I dette perspektiv er det af central betydning, at gennemførelsen af loven og koordineringen mellem medlemsstaterne forbedres.

4.2.1

EØSU er enigt med Kommissionen vedrørende det skæve forhold mellem den store informationsmængde, som forbrugerne har adgang til, og forbrugernes behov for oplysning. EØSU er enig i, at det er nødvendigt, at forbrugerne har adgang til klare, pålidelige og sammenlignelige oplysninger, ikke kun elektronisk, men også via andre medier.

4.2.2

EØSU glæder sig over, at forbrugerorganisationernes rolle værdsættes, og minder om, at dette bør udtrykkes konkret gennem afsætning af midler fra både de europæiske og de nationale myndigheder i et omfang, der gør, at målsætningerne kan opfyldes, især hvad angår afprøvning af de produkter og tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne.

4.2.3

Udvalget støtter de tiltag, der er truffet for at formidle oplysninger til forbrugerne, for så vidt oplysningerne er relevante og virkningsfulde.

4.2.4

Udvalget støtter alle tiltag om større bevidstgørelse af forbrugerne, og betoner især, at det ikke kun er nødvendigt at informere forbrugerne, men også at øge deres viden og færdigheder, hvilket bør starte i skolen, f.eks. hvad angår it og penge. Tiltagene bør være langsigtede, uden at de på nogen måde skal erstatte de oplysninger, som de erhvervsdrivende skal give.

4.3.1

EØSU noterer sig Kommissionens beslutning om at sikre, at forbrugerlovgivningen overholdes, hvilket er et bredt ønske, og bemærker, at ophobningen af love og regler ikke er hensigtsmæssig med hensyn til at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau.

4.3.2

Udvalget støtter de europæiske netværk, og bemærker, at det europæiske retlige netværk, der er det ældste, blev oprettet i 2001. For at sikre netværkenes effektivitet opfordrer udvalget til, at der regelmæssigt foretages en evaluering af netværkene, og at den nødvendige lære heraf drages.

4.3.3

EØSU støtter alle tiltag, der øger kendskabet til ret og lov i Den Europæiske Union.

4.3.4

Udvalget støtter tiltagene vedrørende selvregulering og fælles regulering som offentliggørelsen af retningslinjer på den betingelse, at de effektivt opfylder de offentlige politikkers målsætninger. Den regelmæssige kontrol og evaluering af tiltagene bør sikre, at bindende foranstaltninger kan erstatte retningslinjerne, hvis målsætningerne for tiltagene ikke opfyldes.

4.3.5

EØSU støtter Kommissionens tiltag for en lettelse af alternative konfliktløsninger på den betingelse, at systemerne, hvilket udvalget har fremhævet i sin udtalelse (2), navnlig er uafhængige og upartiske i forhold til parterne i konflikten og ikke udelukker søgsmål.

4.3.6

EØSU opfordrer Kommissionen til at støtte effektive foranstaltninger, der fremmer elektroniske handelstransaktioner i kombination med onlinetvistbilæggelser. Udvalget glæder sig i øvrigt over, at der påtænkes oprettet en platform, hvor interessenter kan diskutere skabelsen af et europæisk tillidsmærke for internetsteder.

4.3.7

Med hensyn til kollektive søgsmål beklager EØSU, at dagsordenen knap nok nævner muligheden af at indføre et sådant redskab i forbrugerretten, og mener på baggrund af situationen i visse lande og situationen i forbindelse med grænseoverskridende klager og efter alle de høringer, der har fundet sted, at tiden er kommet til hurtigt og uden mere tøven at indføre dette redskab.

4.4.3.1

EØSU bemærker, at Kommissionen har besluttet at optrappe sin indsats i forbindelse med de finansielle tjenester, der tilbydes forbrugerne, særlig de mest sårbare. Udvalget støtter dette valg, der bør sikre mere gennemsigtige og sammenlignelige tjenesteudbud og priser.

4.4.3.2

Udvalget ønsker at minde om, at det er særlig opmærksomt på alle dele og aspekter, der vedrører finansiel inklusion.

4.4.4.1

Udvalget støtter uden forbehold vedtagelsen af forordningerne om fødevareinformation og ernæringsanprisninger, og dette af hensyn til folkesundheden, som er et særlig vigtigt emne for forbrugerne.

4.4.4.2

De problemer, der har været i den senere tid i visse medlemsstater med hensyn til ulovligt salg af alkoholiske drikkevarer, er endnu et eksempel på vigtigheden af at overvåge og kontrollere markedet.

4.4.4.3

EØSU hilser velkommen idéen om at lancere initiativer rettet mod de forskellige led i fødevarekæden med henblik på at undgå fødevarespild.

4.4.5.1

Udvalget er særlig bevidst om den væsentlige betydning, som energi har for alle forbrugerne og især for de mest sårbare, som bør have mulighed for at skaffe sig energi på rimelige vilkår.

4.4.5.2

EØSU støtter de tiltag, der sigter mod at fremme en fornuftig forvaltning af energiforbruget, da energi er en knap ressource, som udgør en stor post på husholdningsbudgetterne. Udvalget fremhæver, at det er nødvendigt at evaluere de teknikker, der bliver stillet til rådighed for forbrugerne, så det sikres, at de er reelt innovative og produktive.

4.4.6.1

EØSU mener, at det er vigtigt, at spørgsmålet om rejser kommer på dagsordenen, både spørgsmålet om lufttransport og om offentlig transport. Udvalget anser det lige som Kommissionen for vigtigt at forbedre passagernes rettigheder, der skal tilpasses transportvirksomhedernes og rejsebureauernes tilbudsformer. EØSU understreger, at især inden for lufttransport bør den påtænkte revision af EU-retten og de foranstaltninger, der er fastsat i akten for det indre marked (4), styrke passagerrettighederne og sigte mod at reducere urimelig kontrakt- og handelspraksis.

4.4.6.2

EØSU understreger, at det haster med at få vedtaget tiltag, der skal beskytte strandede passagerer, når et flyselskab går fallit. Dette problem er ikke på forbrugerdagsordenen.

4.4.6.3

Udvalget støtter idéen om at udarbejde en strategi, der skal gavne grønne biler og dermed bekæmpe CO2-emissioner.

4.4.7.1

EØSU har gentagne gange understreget, at en bæredygtig udvikling er af central betydning for Europas fremtid. Udvalget støtter derfor den vej, som Kommissionen vil gå for at forlænge produkternes levetid og for at gøre alle produkter miljøvenlige.

4.4.7.2

EØSU glæder sig over Kommissionens fortsatte indsats for at fremme politikker vedrørende virksomhederne sociale ansvar, men det er nødvendigt med strengere foranstaltninger for at sikre gennemsigtighed og ansvar, så produktionen og distributionen af etiske og økologiske produkter fremmes, især hvad angår produkter fra tredjelande. Der bør indføres bindende foranstaltninger over for tredjelande for at garantere, at denne form for produkter lever op til europæiske standarder, som f.eks. et krav om et skriftligt bevis på, at produktet er fremstillet under overholdelse af de internationale arbejdsstandarder.