(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (3) er blevet ændret adskillige gange. Det er nødvendigt at foretage yderligere ændringer som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, så de beføjelser, som Europa-Parlamentet og Rådet har fået tildelt, og især de beføjelser, som Kommissionen har fået tildelt, rettes ind efter artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten). På grund af ændringernes omfang bør forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæves og erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning. Af hensyn til teknisk forenkling bør Rådets forordning (EØF) nr. 922/72 af 2. maj 1972 om fastlæggelse af de almindelige regler om ydelse af støtte med hensyn til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973 (4) indarbejdes i nærværende forordning. Forordning (EØF) nr. 922/72 bør derfor også ophæves.

2.

I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når traktatens artikel 43, stk. 3, finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette grundlag. [Ændring 1]

(3)

Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i fusionsmarkedsordningen. Fastsættelsen af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger er i visse tilfælde uløseligt forbundet med disse basiselementer.

(4)

Kommissionen bør have beføjelse For at sikre, at denne forordning kan fungere efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udbygning eller ændring af visse ikke-væsentlige elementer i denne forordning. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der skal gælde for delegationen. Det er nanvlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Der bør lægges passende vægt på regionale og lokale myndigheder, øområder, tyndt befolkede områder og bjergområder samt randområder for dermed at hindre en forværring af de begrænsninger, disse områder allerede oplever under den nuværende krise. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 2]

(5)

Hasteprocedurer bør kun anvendes i exceptionelle tilfælde, hvor dette måtte vise sig at være nødvendigt for at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Ved valg af en hasteprocedure bør valget begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af en sådan hasteprocedure.

(6)

I henhold til traktatens artikel 291 bør medlemsstaterne være ansvarlige for at gennemføre den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (i det følgende benævnt "den fælles markedsordning") oprettet ved denne forordning. For at sikre, at den fælles markedsordning gennemføres ensartet i medlemsstaterne, og undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør Kommissionen kunne vedtage gennemførelsesretsakter, jf. traktatens artikel 291, stk. 2. Kommissionen bør derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser efter den pågældende bestemmelse, især for så vidt angår ensartede betingelser for anvendelse af markedsinterventionsforanstaltninger, ensartede betingelser for gennemførelse af støtteordninger og anvendelse af regler for afsætning og produktion samt regler for handel med tredjelande. Kommissionen bør endvidere fastsætte minimumskrav til medlemsstaternes kontrol.

(7)

For at ordningerne oprettet i henhold til fusionsmarkedsordningen kan fungere effektivt, bør Kommissionen desuden tildeles de fornødne beføjelser til at træffe markedsforvaltningsforanstaltninger og udføre daglige forvaltningsopgaver. For at fusionsmarkedsordningen kan fungere gnidningsløst, bør Kommissionen tildeles beføjelser til at regulere visse mere tekniske spørgsmål og vedtage regler for meddelelser, information og rapportering samt procedurer og tekniske kriterier for produkter og aktører, der kan komme i betragtning til markedsstøtte. For at den fælles markedsordning kan fungere tilfredsstillende bør Kommissionen desuden også fastsætte især datoer, tidsfrister, udløsende begivenheder for valutakurser, repræsentative perioder og rentesatser, og med hensyn til støtteordninger bør Kommissionen tildeles retsgrundlagsbeføjelser til at fastsætte regler for forvaltning, overvågning og evaluering af programmer, offentliggørelse af resultaterne som følge af den ydede støtte og regler for gennemførelse af socialordningsplaner. Kommissionen bør bemyndiges til at fastsætte procedurer for betaling af støtte og støtteforskud.

(8)

For at nå målene i fusionsmarkedsordningen og følge dens principper bør Kommissionen endvidere gives beføjelse til at vedtage visse regler, herunder regler for forvaltning af ordninger til begrænsning af produktionen af mælk, sukker og vin samt regler for inspektion og kontrol, ligesom den også bør gives beføjelse til at fastsætte størrelsen af sikkerhedsstillelser, regler og procedurer for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og regler for kontrakter i forbindelse med markedsstøtteforanstaltninger.

(9)

Endvidere bør Kommissionen også gives beføjelse til i vinsektoren at sikre, at ansøgninger om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser opfylder betingelserne i denne forordning, så reglerne anvendes ensartet i hele EU. Med hensyn til præsentation og mærkning af produkter i vinsektoren bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage alle nødvendige regler for procedurer, meddelelser og tekniske kriterier.

(10)

For at sikre, at de mål, der er fastsat i rammebestemmelserne i denne forordning, nås, bør Kommissionen have permanente kontrolbeføjelser i forbindelse med visse af de aktiviteter, som producentorganisationer, producentsammenslutninger, brancheorganisationer og aktørorganisationer udøver. For at bevare strukturen som fastlagt i fusionsmarkedsordningen og dens vigtige parametre bør Kommissionen også gives beføjelse til at vedtage alle nødvendige regler i forbindelse med ekstraordinære markedsforanstaltninger og ekstraordinære forvaltningsforanstaltninger til løsning af hastende og uforudsete problemer i én eller flere medlemsstater.

(11)

Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage sådanne gennemførelsesretsakter efter bestemmelserne i For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX om [forordningstitel] 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (5). [Ændring 3]

(12)

Med hensyn til visse foranstaltninger i henhold til denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i, at der blot anvendes almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter uden bistand fra komitéen uden anvendelse af forordning (EU) nr. 182/2011 . [Ændring 4]

(13)

Kommissionen bør endvidere gives beføjelse til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(14)

Selv om den nuværende fusionsmarkedsordningsforordning erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning, bør de politikbeslutninger, der gennem årene er truffet i den fælles landbrugspolitik, ikke drages i tvivl. Formålet med denne forordning bør derfor først og fremmest være at tilpasse de beføjelser, som gives Kommissionen, til traktaten. Den bør derfor ikke ophæve eller ændre eksisterende bestemmelser, der stadig har deres berettigelse, medmindre de er blevet forældet, ligesom den heller ikke bør indføre nye regler eller foranstaltninger. De eneste undtagelser fra denne strategi vedrører uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen og støtte, der ydes inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol. Bestemmelserne om handelsnormer afspejler forslag fremsat som led i en gennemgribende revision af kvalitetspolitikken.

(15)

Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørrer foder, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, frugt og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, der primært er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter.

(16)

For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede prisstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller, alt efter tilfældet, støtte til privat oplagring af produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød samt fåre- og gedekød. I betragtning af formålet med de senere ændringer af forordning (EF) nr. 1234/2007, især ved Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 af 19. januar 2009 om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr. 2055/93, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 2596/97, (EF) nr. 1182/2005 og (EF) nr. 315/2007 (6), og begrundelsen deri er der således behov for at bibeholde prisstøtteforanstaltningerne, hvis de indgår i de tidligere udviklede instrumenter, uden at der foretages væsentlige ændringer i forhold til den tidligere retstilstand.

(17)

For at opnå større klarhed og åbenhed bør de bestemmelser, der vedrører sådanne foranstaltninger, struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencepriser og interventionspriser.

(18)

De fælles markedsordninger for korn, oksekød og mælk og mejeriprodukter indeholdt bestemmelser om, at Rådet kunne ændre priserne efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Da prisordningerne er følsomme, bør det gøres klart, at muligheden i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, for at ændre priserne gælder alle sektorer omfattet af denne forordning.

(19)

Der bør fastsættes referencepriser for standardkvaliteter for hvidt sukker og råsukker. Sådanne standardkvaliteter bør være gennemsnitskvaliteter, der er repræsentative for sukker produceret i EU, og bør fastlægges ud fra kriterier, der anvendes i sukkerhandelen. Det bør også være muligt at ændre standardkvaliteterne, så der navnlig kan tages hensyn til erhvervslivets krav og udviklingen inden for teknisk analyse.

(20)

For at sikre pålidelige oplysninger om markedspriserne for sukker i Unionen bør der ved denne forordning indføres et system for indberetning af priser, og markedspriserne for hvidt sukker bør fastsættes på grundlag af de indberettede priser.

(21)

Som følge af de ændringer, der blev indført ved forordning (EF) nr. 72/2009, gives der adgang til intervention for korn, ris, smør og skummetmælkspulver i visse perioder af året. For oksekødssektoren bør markedspriserne i en bestemt periode være afgørende for, hvornår offentlig intervention skal indledes og ophøre.

(22)

Den pris, der blev opkøbt til ved offentlig intervention, blev tidligere nedsat i de fælles markedsordninger for korn, ris og oksekød og blev fastsat sammen med indførelsen af direkte støtteordninger i disse sektorer. Støtten i henhold til disse ordninger og interventionspriserne er derfor knyttet tæt sammen. Priserne for mælk og mejeriprodukter blev fastsat for at fremme forbruget af sådanne produkter og gøre sådanne produkter mere konkurrencedygtige. De pågældende politikbeslutninger er fortsat gyldige.

(23)

Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås, og så alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens.

(24)

Formålet med den fælles landbrugspolitik er ifølge traktatens artikel 39, stk. 1, bl.a. at stabilisere markederne og sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser. I årenes løb har fødevareuddelingsordningen i høj grad bidraget til at nå begge disse mål. Den bør fortsat garantere den fælles landbrugspolitiks mål og bidrage til, at samhørighedspolitikkens mål nås. De mange reformer af den fælles landbrugspolitik har resulteret i en gradvis nedbringelse af interventionslagrene og indskrænkning af rækken af produkter, der kan omfattes af intervention. Opkøb på markedet bør derfor gøres til en permanent forsyningskilde for ordningen.

(25)

For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning og for fuldt ud at kunne drage fordel af EU-ordningens samhørighedspolitiske dimension bør der fastsættes et loft over EU-støtten, ligesom det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal medfinansiere programmet for uddeling af fødevarer. Erfaringen har endvidere vist, at der er behov for et mere langsigtet perspektiv for ordningen. Kommissionen bør derfor fastsætte treårsplaner for gennemførelse af ordningen, og medlemsstaterne bør udarbejde nationale programmer for uddeling af fødevarer, hvori der opstilles mål og prioriteringer for ordningen og redegøres for de ernæringsmæssige aspekter. Medlemsstaterne bør desuden foretage administrativ og fysisk kontrol og indføre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af uregelmæssigheder, så det sikres, at treårsplanen gennemføres efter de gældende regler.

(26)

For at ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede kan fungere på en gennemsigtig, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen fastsætte procedurer for vedtagelse og revision af treårsplaner og vedtage sådanne planer og eventuelle revisioner. Kommissionen bør også fastsætte bestemmelser om yderligere elementer, der skal indgå i treårsplanerne, regler for levering af produkter samt procedurer og frister for tilbagetrækning af interventionsprodukter, herunder overførsler mellem medlemsstaterne, og formatregler for de nationale programmer for uddeling af fødevarer og de årlige gennemførelsesrapporter. Af hensyn til en ensartet gennemførelse af treårsplanerne i medlemsstaterne bør Kommissionen fastsætte procedurer for refusion af omkostninger afholdt af velgørende organisationer, som medlemsstaterne beslutter at betragte som støtteberettigede, herunder tidsfrister og finansielle lofter, licitationsbetingelser, fødevarebetingelser og betingelser for levering af fødevarer. Der bør endvidere fastsættes regler for fastlæggelse af medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til kontrol, procedurer og betalingsfrister, nedsættelser for manglende overholdelse samt regnskabsbestemmelser og de opgaver, som nationale interventionsorganer skal udføre bl.a. i tilfælde af overførsler mellem medlemsstaterne.

(27)

For at bidrage til at skabe balance på markedet for mælk og mejeriprodukter og for at stabilisere markedspriserne fastsættes det ved denne forordning, at der kan ydes støtte til privat oplagring af visse smørprodukter. Kommissionen bør desuden gives beføjelse til at beslutte, om der skal ydes støtte til privat oplagring af hvidt sukker, visse typer olivenolie, visse oksekødsprodukter, svinekød samt fåre- og gedekød.

(28)

EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe inden for oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren er vigtige for prisfastsættelsen og for anvendelsen af interventionsordningerne i disse sektorer. Formålet med dem er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt.

(29)

Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet for visse produkter i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke- eller dyresundhedsrisici.

(30)

De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til eller ligge i umiddelbar forlængelse af de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på de berørte markeder.

(31)

Kommissionen bør også have mulighed for at træffe særlige interventionsforanstaltninger, hvis det viser sig påkrævet for at reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser i kornsektoren og for at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren i bestemte EU-områder eller for at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturkatastrofer.

(32)

Der bør fastsættes en minimumspris for kvotesukkerroer af en standardkvalitet, der bør fastlægges, for at sikre Unionens sukkerroe- og sukkerrørsavlere en rimelig levestandard.

(33)

Der kræves særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for brancheaftaler.

(34)

Naturbestemte, økonomiske og tekniske forskelle gør det vanskeligt at fastsætte ensartede betingelser for opkøb af sukkerroer i EU. Der findes allerede brancheaftaler mellem foreninger af sukkerroeavlere og sukkervirksomheder. Rammebestemmelserne bør derfor kun omfatte de minimumsgarantier, som både sukkerroeavlerne og sukkerindustrien behøver for at sikre et smidigt sukkermarked, med mulighed for at fravige visse regler som led i en brancheaftale.

(35)

Produktionsafgiften i sukkersektoren, som er med til at finansiere udgifterne, bør indarbejdes i denne forordning.

(36)

For at opretholde den strukturelle markedsligevægt i sukkersektoren på et prisniveau tæt på referenceprisen bør det kunne besluttes at trække sukker tilbage fra markedet, indtil der igen er skabt markedsligevægt.

(37)

Med hensyn til levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør der åbnes mulighed for at træffe visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard.

(38)

I sukkersektoren har den kvantitative begrænsning af produktionen været et vigtigt markedspolitisk instrument. Årsagerne til, at Fællesskabet i sin tid vedtog produktionskvoteordninger for sukkersektorer, består fortsat.

(39)

I sukkerkvoteordningen i henhold til denne forordning bør navnlig retsstillingen med hensyn til kvoter opretholdes, da kvoteordningen ifølge EU-domstolens retspraksis er en markedsregulerende mekanisme, der skal sikre, at mål af almen interesse nås.

(40)

Denne forordning bør åbne mulighed for justering af sukkerkvoterne for at afspejle medlemsstaternes beslutninger om omfordeling af nationale kvoter.

(41)

Da der er behov for en vis national fleksibilitet med hensyn til at foretage strukturelle tilpasninger af forarbejdningsindustrien og sukkerroe- og sukkerrørsdyrkningen i den periode, kvoterne anvendes, bør medlemsstaterne kunne tillades at ændre virksomheders kvoter inden for visse grænser, når blot omstruktureringsfondens funktion som instrument ikke begrænses.

(42)

For at undgå, at overskudssukker skaber forstyrrelser på sukkermarkedet, bør Kommissionen bemyndiges til efter visse kriterier at bestemme, at overskudssukker, overskudsisoglukose og overskudsinulinsirup skal overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår. Hvis betingelserne ikke opfyldes for visse mængder, pålægges overskuddet desuden en afgift for at undgå, at disse mængder hober sig op og truer markedssituationen.

(43)

Mælkekvoteordningen bør opretholdes, indtil den udløber i 2015, herunder også anvendelsen af en afgift på mælkemængder, der er indsamlet eller solgt til direkte forbrug, over en vis garantitærskel.

(44)

Der bør fortsat skelnes mellem leverancer og direkte salg af mælk, og ordningen bør anvendes på grundlag af det individuelle repræsentative fedtindhold og et nationalt referencefedtindhold. Landbrugerne bør på visse betingelser bemyndiges til midlertidigt at afstå deres individuelle kvote. Derudover bør princippet om, at den kvote, der svarer til en given bedrift, sammen med jorden overgår til køber, lejer eller arving, hvis en bedrift sælges, udlejes eller overdrages ved arv, fortsat gælde, men for at omstruktureringen af mælkeproduktionen kan fortsætte og miljøet forbedres, bør der fastsættes undtagelser fra princippet om, at kvoter er knyttet til bedriften. Alt efter de forskellige former for kvoteoverførsler og ud fra objektive kriterier bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan lade en del af de overførte mængder overgå til den nationale reserve.

(45)

Overskudsafgiften for mælk og andre mejeriprodukter bør være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning og skal betales af medlemsstaten, så snart den nationale kvote overskrides. Medlemsstaten bør derefter fordele betalingsbyrden på de producenter, der har medvirket til overskridelsen. Sådanne producenter bør være forpligtet til at indbetale deres andel af afgiften til medlemsstaten, fordi de har overskredet deres disponible mængde. Medlemsstaterne bør til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) indbetale en afgift, der svarer til overskridelsen af deres nationale kvote, nedsat med en fast sats på 1 % for at tage hensyn til konkurser eller til, at visse producenter er ude af stand til at betale deres bidrag til afgiften.

(46)

Mælkekvoteordningen, hvis hovedformål er at mindske ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på det pågældende marked og de deraf følgende strukturelle overskud, så der opnås en bedre markedsligevægt, har vist sig at modarbejde markedsorienteringen, fordi den gør det vanskeligt for landbrugerne at reagere på prissignalerne og forhindrer en effektivisering inden for sektoren ved at bremse omstruktureringen. Det er blevet fastsat, at mælkekvoterne skal afvikles ved årlige forhøjelser på 1 % pr. mejeriår i perioden 2009/10–2013/14. I forbindelse med omstruktureringen af sektoren bør medlemsstaterne indtil den 31. marts 2014 have tilladelse til at yde supplerende statsstøtte inden for visse grænser. De kvoteforhøjelser, der blev indarbejdet i forordning (EF) nr. 1234/2007, ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 (7), og den årlige forhøjelse på 1 % sammen med de andre ændringer, der mindsker sandsynligheden for, at der skal opkræves overskudsafgift, betyder, at det efter de nuværende produktionsmønstre kun er Italien, der risikerer at skulle betale overskudsafgift, hvis der anvendes nationale forhøjelser på 1 % i perioden 2009/10–2013/14. Under hensyn til de nuværende produktionsmønstre i alle medlemsstater bør kvoteforhøjelsen derfor fremrykkes for Italiens vedkommende for at undgå denne risiko.

(47)

Ved forordning (EF) nr. 1234/2007 er der fastsat en række forskellige støtteordninger. Ved ordningen for tørret foder og for hør og hamp blev der indført forarbejdningsstøtte som et middel til at regulere det indre marked for de pågældende sektorer. Som følge af ændringerne vedtaget ved forordning (EF) nr. 72/2009 og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (8) vil der fortsat blive ydet støtte til tørret foder indtil den 1. april 2012, og til lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre indtil produktionsåret 2011/12. Ordningen med kartoffelstivelseskvoter, jf. forordning (EF) nr. 1234/2007 som ændret ved forordning (EF) nr. 72/2009, og den fastsatte minimumspris anvendes kun indtil udløbet af produktionsåret 2011/12.

(48)

For at bidrage til at skabe ligevægt på markedet og for at stabilisere markedspriserne for mælk og mejeriprodukter er der behov for foranstaltninger, der øger muligheden for at afsætte mejeriprodukter. Det bør i denne forordning fastsættes, at der kan ydes støtte til afsætning af visse mejeriprodukter til bestemte anvendelsesformål. For at fremme de unges forbrug af mælk bør det i denne forordning desuden fastsættes, at Unionen bør afholde en del af udgifterne til støtte til uddeling af mælk til skoleelever.

(49)

Der bør åbnes mulighed for at yde produktionsrestitution i de tilfælde, hvor der i forbindelse med fremstilling af visse industriprodukter, kemiske produkter og lægemidler opstår behov for at træffe foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe visse sukkerprodukter.

(50)

Arealbetalingen for humle blev afkoblet pr. 1. januar 2010, jf. forordning (EF) nr. 73/2009. For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der i de berørte medlemsstater kan anvendes et tilsvarende beløb til samme aktiviteter.

(51)

Det er nødvendigt med EU-finansiering af en størrelse svarende til den procentdel af den direkte støtte, som medlemsstaterne kan tilbageholde i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at opstille arbejdsprogrammer for forbedring af kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de pågældende arbejdsprogrammer.

(52)

I denne forordning skelnes der mellem på den ene side frugt og grøntsager, der omfatter frugt og grøntsager til afsætning og frugt og grøntsager til forarbejdning, og på den anden side forarbejdede frugter og grøntsager. Reglerne for producentorganisationer, driftsprogrammer og EU-støtte gælder kun for frugt og grøntsager, der udelukkende er bestemt til forarbejdning.

(53)

Producentorganisationer er basisaktørerne i frugt- og grøntsagsordningen. Da efterspørgslen i stigende grad koncentreres, er det fortsat en økonomisk nødvendighed, at udbuddet koncentreres gennem sådanne organisationer for at styrke producenternes markedsposition. Sammenslutningen i producentorganisationer bør ske på frivilligt grundlag og motiveres af den fordel, der kan opnås på grund af omfanget og effektiviteten af de tjenester, producentorganisationer kan yde deres medlemmer. Da producentorganisationer udelukkende handler i medlemmernes interesse, bør de anses for at handle i medlemmernes navn og på deres vegne i økonomiske anliggender.

(54)

Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger. For at gøre producentorganisationer mere attraktive bør sådanne foranstaltninger integreres i driftsprogrammerne.

(55)

Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje.

(56)

Ønsker producentsammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren i medlemsstater, der tiltrådte Unionen den 1. maj 2004 eller senere, i visse af Unionens fjernområder eller i de mindre øer i Det Ægæiske Hav at opnå status som producentorganisation i henhold til denne forordning, bør der for sådanne være en overgangsperiode, i hvilken der kan ydes finansiel støtte fra medlemsstaterne og EU, mod at producentsammenslutningerne indgår visse forpligtelser.

(57)

For at give producentorganisationerne større ansvar især for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer opretter, er en passende løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre Unionens udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer, der opretter driftsfonde.

(58)

I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Unionen kunne refundere sådan støtte.

(59)

For at forenkle ordningen og reducere udgifterne til den bør procedurerne og reglerne for udgifternes berettigelse til refusion gennem driftsfonde om muligt harmoniseres med procedurerne og reglerne for landdistriktsudviklingsprogrammer ved at kræve, at medlemsstaterne udarbejder en national strategi for driftsprogrammer.

(60)

Det er ønskeligt at sætte ind over for børns lave forbrug af frugt og grøntsager ved at sikre en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes. Der bør derfor være mulighed for at yde EU-støtte til medfinansiering af ordninger for uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i uddannelsesinstitutioner og til medfinansiering af visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, kommunikation, kontrol og evaluering. For at sikre, at skolefrugtordningen gennemføres på korrekt vis, bør de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af ordningen, først fastlægge en strategi, herunder bl.a. en liste over støtteberettigede produkter udvalgt ud fra objektive kriterier som fx årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn.

(61)

For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af skolefrugtordningen bør der vedtages et fast loft over EU-støtte og EU-medfinansieringssatser. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til skolefrugtordningen med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes ordninger kan blive effektive, bør medlemsstaterne iværksætte ledsageforanstaltninger, som det bør være tilladt at yde statsstøtte til.

(62)

Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der kan styrke konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør finansieres og fastlægges af EU, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer.

(63)

Én vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine i tredjelande. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater som sådanne. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil.

(64)

Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.

(65)

Medlemsstaterne vil måske af forskellige årsager foretrække at yde afkoblet støtte til landbrugerne i henhold til enkeltbetalingsordningen. Medlemsstaterne bør derfor have denne mulighed, og på grund af enkeltbetalingsordningens særlige vilkår bør en sådan overførsel være endelig og medføre en tilsvarende reduktion af de budgetmidler, der er til rådighed for de nationale vinstøtteprogrammer i de følgende år.

(66)

Vinsektoren bør også støttes gennem de strukturforanstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (9). For at øge de finansielle midler under forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der sørges for en gradvis overførsel af midler til det budget, der er afsat til denne forordning, når de relevante beløb er tilstrækkelig store.

(67)

For at markedet for vine kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen.

(68)

Overskudsproduktionen af vin i Unionen er blevet forværret, fordi det midlertidige forbud mod nyplantning er blevet overtrådt. Der findes i Unionen et stort antal ulovlige beplantninger, der er en kilde til illoyal konkurrence, og som forværrer vinsektorens problemer, og dette må der findes en løsning på.

(69)

Det midlertidige forbud mod nyplantning har haft en vis indflydelse på balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet, men har samtidig været en hindring for konkurrencedygtige producenter, der ønsker at imødekomme en øget efterspørgsel på en fleksibel måde. Da der endnu ikke er opnået markedsligevægt, og da det tager tid for ledsageforanstaltningerne som fx rydningsordningen at slå igennem, bør forbuddet mod nyplantning opretholdes indtil den 31. december 2015, hvor det bør ophæves endeligt, så konkurrencedygtige producenter kan indrette sig frit efter markedsbetingelserne. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for på deres område at forlænge forbuddet indtil den 31. december 2018, hvis de finder det nødvendigt.

(70)

For at forbedre forvaltningen af vinproduktionskapaciteten og fremme en effektiv udnyttelse af plantningsrettigheder og dermed yderligere afbøde virkningen af de midlertidige plantningsrestriktioner bør der opretholdes en vis fleksibilitet i form af fx ordningen med nationale eller regionale reserver.

(71)

Der er risiko for, at enhedsmarkedet ikke vil fungere efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser for statsstøtte i princippet gælde for de produkter i vinsektoren, der er omfattet af den fælles markedsordning for vin. Bestemmelserne for rydningspræmien og visse foranstaltninger under støtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der ydes statsstøtte til samme formål.

(72)

For at vinsektoren kan komme ind under enkeltbetalingsordningen, bør alle aktivt dyrkede vinområder kunne opnå støtte under enkeltbetalingsordningen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

(73)

Biavl er en landbrugssektor, hvor produktionsbetingelser og udbytter er meget forskellige, og hvor de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og i afsætningsleddet. Eftersom varroasyge i de sidste år har bredt sig i en række medlemsstater og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det endvidere fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter i Unionen bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer, der omfatter faglig bistand, bekæmpelse af varroasyge, rationalisering af stadeflytning, forvaltning af genoprettelsen af bibestandene i Unionens biavl og samarbejde om programmer for forskning inden for biavl og biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af EU.

(74)

Der bør ydes EU-støtte til silkeormslarver pr. anvendt kasse med silkeormeæg.

(75)

Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer.

(76)

Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter (10) og de efterfølgende drøftelser vurderes det, at handelsnormer pr. sektor eller produkt bør opretholdes for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre sådanne produkters kvalitet.

(77)

For at sikre, at alle produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og uden at tilsidesætte de bestemmelser, der er vedtaget i fødevaresektoren, især den generelle fødevarelovgivning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (11) og principperne og kravene deri, bør en generel basishandelsnorm som beskrevet i ovennævnte meddelelse være den rette løsning for produkter, der ikke er omfattet af handelsnormer pr. sektor eller produkt. Når sådanne produkter er i overensstemmelse med en gældende international standard, bør de anses for at være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm.

(78)

For visse sektorer og/eller produkter er definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser et vigtigt element til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og/eller produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun skal anvendes i Unionen i forbindelse med afsætning af produkter, som opfylder de relevante krav.

(79)

I forordning (EF) nr. 1234/2007 opretholdes den sektorspecifikke strategi, som blev indført ved de tidligere fælles markedsordninger med hensyn til handelsnormer. Der bør indføres horisontale bestemmelser.

(80)

I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 har Kommissionen hidtil været bemyndiget til at vedtage bestemmelser om handelsnormer for visse sektorer. Da de er meget tekniske, og det løbende er nødvendigt at gøre dem mere effektive og tilpasse dem til udviklingen i handelspraksis, bør denne strategi anvendes for alle handelsnormer, samtidig med at der opstilles kriterier, som Kommissionen skal tage hensyn til, når den fastsætter de relevante bestemmelser.

(81)

Der bør anvendes handelsnormer, så markedet kan forsynes med produkter af standardiseret og tilfredsstillende kvalitet. Handelsnormerne bør navnlig vedrøre definitioner, klasseinddeling, præsentation og mærkning, emballering, produktionsmetode, konservering, transport, oplysninger om producenter, indhold af visse stoffer, relevante administrative dokumenter, oplagring, certificering og frister.

(82)

Under hensyntagen til forbrugernes interesse i at modtage passende og gennemsigtig produktinformation bør det navnlig være muligt i hvert enkelt tilfælde på det relevante geografiske plan at fastsætte relevante produktionsstedsangivelser, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

(83)

Ved fastsættelsen af handelsnormer pr. sektor eller produkt bør Kommissionen tage hensyn til forbrugernes forventninger, de særlige forhold i de enkelte sektorer og henstillinger fra internationale organer.

(84)

Endvidere bør det, hvis det skulle vise sig nødvendigt, være muligt at vedtage særlige foranstaltninger, især vedrørende analysemetoder, for at undgå svindel med kvaliteten og ægtheden af de produkter, forbrugerne tilbydes.

(85)

For at sikre, at handelsnormerne overholdes, bør der indføres kontrol og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af de relevante forpligtelser. Ansvaret for sådan kontrol bør påhvile medlemsstaterne.

(86)

Der bør i princippet gælde handelsnormer for alle produkter, der afsættes i EU.

(87)

For æg importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, ifølge hvilke særlige bestemmelser i visse tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, hvis de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen.

(88)

Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør der åbnes mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer.

(89)

Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218.

(90)

Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat skal være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra.

(91)

Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde de internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, generelt basere sig på de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler.

(92)

For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke-tilladte ønologiske fremgangsmåder på endnu ikke fastsatte betingelser.

(93)

Begrebet kvalitetsvine er i Unionen baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med Unionens horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og brændevin, jf. Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (12).

(94)

For at sikre, at vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor.

(95)

For at kunne opnå beskyttelse i Unionen bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan. For at sikre, at de pågældende navne opfylder betingelserne i denne forordning, bør ansøgninger behandles af den berørte medlemsstats nationale myndigheder under overholdelse af fælles minimumsbestemmelser, der bl.a. omfatter en national indsigelsesprocedure. Kommissionen bør derefter gennemgå ansøgningerne for at sikre sig, at der ingen åbenlyse fejl er, og at der er taget hensyn til EU-retten og de interesser, som aktører uden for ansøgningsmedlemsstaten har.

(96)

Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet.

(97)

Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse.

(98)

Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør beskyttes mod anvendelser, der giver uberettigede fordele af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for traktatens bilag I.

(99)

Nogle benævnelser anvendes traditionelt i Unionen og giver forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i EU.

(100)

Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmuligheder for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning.

(101)

Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, bør der ydes støtte til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder. Formålet med reglerne for anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost er at afhjælpe de skadelige virkninger, som den pågældende støtteordning kan have, idet ost er et produkt, der er særligt sårbart ved substitution med kasein og kaseinater, og på den måde at bidrage til at stabilisere markedet.

(102)

I denne forordning fokuseres der på forskellige former for organisationer med henblik på at nå politikmål, navnlig med henblik på ved en samlet indsats at stabilisere markederne for de pågældende produkter og forbedre og garantere deres kvalitet. De relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 er baseret på organisationer, som er anerkendt af medlemsstaterne eller under visse omstændigheder af Kommissionen. Disse bestemmelser bør bibeholdes.

(103)

For i sektoren for frugt og grøntsager at styrke producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf yderligere og for at sikre, at markedet har den ønskede stabilitet, bør medlemsstaterne under visse omstændigheder i sådanne producentorganisationers eller sammenslutningers område kunne pålægge alle producenter, der ikke er medlem, at følge de regler, som organisationen eller sammenslutningen i det pågældende område har fastsat for sine medlemmer, især reglerne for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse.

(104)

Navnlig for frugt- og grøntsagssektoren bør det være muligt specifikt at anerkende organisationer, der godtgør, at de er tilstrækkeligt repræsentative, og som gennemfører foranstaltninger, der bidrager til at nå målene i traktatens artikel 39. Bestemmelserne for udvidet anvendelse af de regler, producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf har fastsat, og for deling af de udgifter, som denne udvidede anvendelse medfører, bør også gælde for brancheorganisationer, da målene er nogenlunde de samme. Der bør anvendes en lignende tilgang i forbindelse med brancheorganisationer i tobakssektoren.

(105)

For at sikre en rationel produktionsudvikling og sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, så der opnås en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til traktatens artikel 42 og artikel 43, stk. 2, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kan forhandle om aftalevilkår med et mejeri, herunder pris, samlet for produktionen fra en del af eller alle deres medlemmer. For at opretholde faktisk konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed. Sådanne producentorganisationer bør derfor også kunne anerkendes i henhold til den fælles markedsordning.

(106)

Der er på EU-plan indført regler for brancheorganisationer i visse sektorer. Sådanne organisationer kan spille en nyttig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt. Sådanne regler bør også anvendes i sektoren for mælk og mejeriprodukter sammen med bestemmelser, der tydeliggør sådanne organisationers stilling i henhold til konkurrenceretten, samtidig med at reglerne ikke må fordreje konkurrencen på det indre marked eller bevirke, at den fælles markedsordning ikke kan fungere efter hensigten.

(107)

Inden for visse sektorer ud over dem, hvor de nuværende regler regulerer anerkendelse af producent- eller brancheorganisationer, kan medlemsstaterne have et ønske om at kunne anerkende sådanne organisationstyper på grundlag af national lovgivning, for så vidt denne er forenelig med EU-lovgivningen.

(108)

Et indre marked kræver en ordning for Unionens samhandel med tredjelande. En sådan samhandelsordning bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EU-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(109)

Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for importlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere importen af de pågældende produkter.

(110)

Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif. For nogle produkter inden for korn- og rissektoren gør indførelsen af yderligere ordninger det dog nødvendigt at åbne mulighed for undtagelser.

(111)

For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

(112)

Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktaten, eller af andre retsakter.

(113)

Formålet med importafgifterne på blandinger af korn, ris og brudris er at sikre, at afgiftsordningen fungerer korrekt ved import af sådanne blandinger.

(114)

Ved denne forordning fastsættes det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering pr. produktionsår. For at sikre forsyninger til raffineringsindustrien i Unionen bør der i de første tre måneder af hvert produktionsår og inden for det fastsatte traditionelle forsyningsbehov kun udstedes importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier.

(115)

For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer den fælles markedsordning for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier for indholdet af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system for godkendelse af importørerne.

(116)

Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Unionens ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Unionen have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

(117)

Der bør åbnes mulighed for at forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling. Det bør derfor være muligt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling i sådanne situationer.

(118)

Bestemmelser, ifølge hvilke der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i Unionen og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, Unionen har forpligtet sig til i WTO, bør gøre det muligt at sikre Unionens deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport.

(119)

Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne, sikres, at værdigrænserne overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(120)

Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra den pågældende regel for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(121)

Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne for beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

(122)

Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og Unionen bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i EU.

(123)

Eksporten af blomsterløg til tredjelande er af stor økonomisk betydning for EU. Denne eksport kan fastholdes og udvikles ved at stabilisere priserne for sådanne produkter. Der bør derfor ved denne forordning fastsættes mindstepriser for eksporten af sådanne produkter.

(124)

I henhold til traktatens artikel 42 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2 og 3, i traktaten. Det blev i vid udstrækning anført, at statsstøttebestemmelserne fandt anvendelse. Anvendelsen af traktatens bestemmelser på virksomheder blev yderligere præciseret i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (13). I tråd med målet om at udarbejde et sammenhængende sæt regler for markedspolitikken bør de pågældende bestemmelser fastsættes ved nærværende forordning.

(125)

Konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 101, samt misbrug af en dominerende stilling bør finde anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, anvendelsen af sådanne regler ikke hæmmer de nationale markedsordninger for landbrugsprodukter og ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås.

(126)

Det er berettiget at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugssammenslutninger i det omfang, sådanne landbrugssammenslutninger især har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i traktatens artikel 39 ikke kan nås.

(127)

Kommissionen bør dels for at undgå at skade udviklingen af en fælles landbrugspolitik, dels for at skabe retssikkerhed for de pågældende virksomheder samt sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling, med forbehold af prøvelse ved Domstolen, have enekompetence til at fastslå, om de former for aftaler, vedtagelser og praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, er forenelige med den fælles landbrugspolitiks mål.

(128)

Der er risiko for, at det indre marked, som er baseret på fælles priser, ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte generelt gælde for de produkter, der er omfattet af denne forordning. Der bør under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af undtagelser bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger.

(129)

Finland og Sverige har siden deres tiltrædelse kunnet yde støtte til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning. Finland kan desuden yde støtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn, der udelukkende er produceret i Finland, som følge af landets særlige klimaforhold, hvis Kommissionen giver sin tilladelse.

(130)

For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i tilfælde af krise bør medlemsstaterne, også efter at overgangsforanstaltningen i form af krisedestillationsstøtte i henhold til støtteprogrammerne er udløbet i 2012, kunne yde støtte til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for dets nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådan støtte, som bør godkendes i henhold til denne forordning, inden den ydes.

(131)

I medlemsstater med en markant nedsat sukkerkvote står sukkerroeavlerne over for særdeles alvorlige tilpasningsproblemer. I de tilfælde er EU-overgangsstøtten til sukkerroeavlere, jf. forordning (EF) nr. 73/2009, ikke tilstrækkelig til fuldt ud at opveje sukkerroeavlernes vanskeligheder. Derfor bør medlemsstater, der har nedsat deres kvote med over 50 % af den sukkerkvote, der blev fastsat den 20. februar 2006 i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (14), have tilladelse til at yde statsstøtte til sukkerroeavlerne i EU-overgangsstøttens anvendelsesperiode. For at sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte, der overstiger deres sukkerroeavleres behov, bør fastlæggelsen af den samlede statsstøtte fortsat godkendes af Kommissionen, undtagen for Italiens vedkommende, hvor det maksimale behov for de mest produktive sukkerroeavlere, der skal tilpasse sig markedsbetingelserne efter reformen, anslås til 11 EUR pr. ton producerede sukkerroer. På grund af de særlige problemer, der forventes at opstå i Italien bør ordninger, der giver sukkerroeavlerne mulighed for direkte eller indirekte at modtage statsstøtte, opretholdes.

(132)

I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der sammen med sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på produktionen. Derfor bør den pågældende medlemsstat have permanent tilladelse til at yde sine sukkerroeavlere en passende statsstøtte.

(133)

De særlige regler for den støtte, som Tyskland yder inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol, skulle egentlig udløbe den 31. december 2010. Monopolets afsætning af faldet siden 2003, og brænderierne og de små og mellemstore landbrugsbedrifter, der leverer råvarerne til brænderierne, har truffet foranstaltninger som forberedelse til at deltage i det frie marked. Der er behov for mere tid for at få denne tilpasning til at forløbe glat, og derfor bør udfasningen af monopolet og støtten til de pågældende støttemodtagere forlænges indtil den 31. december 2013. Visse mindre brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, råvareindehavere og kooperative frugtbrænderier, der ved at anvende lokale materialer bidrager til at bevare de traditionelle landskaber og den biologiske mangfoldighed, bør fortsat kunne tildeles monopolstøtte indtil den 31. december 2017, hvor monopolet afskaffes. Med henblik herpå bør Tyskland fra 2013 fremlægge en årlig udfasningsplan.

(134)

Ønsker en medlemsstat på sit område at støtte foranstaltninger til fremme af forbruget af mælk og mejeriprodukter i EU, bør der åbnes mulighed for at finansiere sådanne foranstaltninger ved hjælp af en særlig afgift, der opkræves af mælkeproducenterne på nationalt plan.

(135)

I afventning af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne efter deres egne aftaleretlige systemer gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at det ikke er i strid med EU-retten og navnlig ikke resulterer i, at det indre marked og den fælles markedsordning ikke fungerer efter hensigten. På grund af de forskellige situationer i de forskellige EU-områder i denne sammenhæng bør det af hensyn til nærhedsprincippet fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning kan fungere efter hensigten, bør der på EU-plan fastlægges en række basisbetingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør sådanne kooperativer af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at sikre, at der anvendes et sådant system, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder, bør systemet også anvendes i dette tilfælde.

(136)

Det er nødvendigt at have tilstrækkelige oplysninger om markedssituationen og markedsudsigterne for humle i EU. Derfor bør alle kontrakter om levering af humle produceret i Unionen registreres.

(137)

Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen. Producenter af druer til vinfremstilling, af most og af vin bør indsende høstanmeldelser, så de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe de relevante politikvalg og administrative valg, er til rådighed. Medlemsstaterne bør kunne kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat. Most- og vinproducenterne samt de handlende, bortset fra detailhandlere, bør være forpligtet til at anmelde størrelsen af deres lagre af most og vin.

(138)

For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der for alle de produkter, der er omfattet af denne forordning, og som omsættes i EU, udstedes et ledsagedokument.

(139)

Hvis der opstår eller forventes at opstå forstyrrelser som følge af markante ændringer i priserne på det indre marked eller i noteringerne eller priserne på verdensmarkedet, bør der under visse omstændigheder kunne træffes foranstaltninger for visse produkter.

(140)

Ansvaret for, at denne forordning overholdes, bør påhvile medlemsstaternes myndigheder, og der bør træffes foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at overvåge og sikre sådan overholdelse i vinsektoren.

(141)

Der bør fastsættes en række specifikke foranstaltninger for landbrugsethanol, så der kan indsamles økonomiske data og foretages analyse af statistiske oplysninger med henblik på at overvåge markedet. For så vidt landbrugsethanolmarkedet er forbundet med det almindelige ethanolmarked, bør der også tilvejebringes oplysninger om markedet for ethanol af ikke-landbrugsmæssig oprindelse.

(142)

Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, bør finansieres af Unionen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (15).

(143)

For at øge de finansielle midler til vinsektoren i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 bør der gradvis overføres midler til budgettet afsat til denne forordning, når de relevante beløb er tilstrækkelig store.

(144)

Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige praktiske problemer.

(145)

Da de fælles markeder for landbrugsprodukter er under konstant udvikling, bør medlemsstaterne og Kommissionen holde hinanden underrettet om relevante udviklingstendenser og vedtage, hvordan de relevante udviklingstendenser og oplysninger skal meddeles.

(146)

For at undgå misbrug af de fordele, der er omhandlet i denne forordning, bør sådanne fordele alt efter tilfældet enten ikke indrømmes eller trækkes tilbage, hvis det fastslås, at betingelserne for at opnå fordelene er skabt på en kunstig måde og i strid med denne forordnings mål.

(147)

For at sikre, at forpligtelserne i denne forordning overholdes, bør der føres kontrol og anvendes administrative foranstaltninger og administrative sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes, ligesom der bør fastsættes regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed, der skal garantere, at fusionsmarkedsordningen i den fælles landbrugspolitik forvaltes fornuftigt. Sådanne bestemmelser bør omfatte inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser som følge af denne forordnings anvendelse.

(148)

I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne for en række sektorer i 2012. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber.

(149)

Af hensyn til retssikkerheden for så vidt angår anvendelse af afsætningsregler bør Kommissionen fastsætte, fra hvornår visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke længere skal gælde for den pågældende sektor.

(150)

For at overgangen fra bestemmelserne for sektoren for frugt og grøntsager i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør Kommissionen gives beføjelse til at træffe overgangsforanstaltninger.

(151)

Denne forordning anvendes fra dens ikrafttræden. Bestemmelsen vedrørende oprettelse af en generel handelsnorm gælder dog først fra [ét år efter forordningens ikrafttræden].

(152)

Med hensyn til aftaleforhold og producent- og brancheorganisationer i sektoren for mælk og mejeriprodukter er foranstaltningerne fastsat ved denne forordning berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes længe nok (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Netop fordi de er vidtrækkende, bør de kun være midlertidige og tages op til revision, så det kan vurderes, hvordan de har virket, og om de fortsat bør anvendes. Dette bør behandles i Kommissionens rapporter om markedsudviklingen for mælk, der bl.a. bør indeholde eventuelle tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og som skal indsendes senest den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 —

a)

korn, del I i bilag I

b)

ris, del II i bilag I

c)

sukker, del III i bilag I

d)

tørret foder, del IV i bilag I

e)

frø, del V i bilag I

f)

humle, del VI i bilag I

g)

olivenolie og spiseoliven, del VII i bilag I

h)

hør og hamp, del VIII i bilag I

i)

frugt og grøntsager, del IX i bilag I

j)

forarbejdede frugter og grøntsager, del X i bilag I

k)

bananer, del XI i bilag I

l)

vin, del XII i bilag I

m)

levende planter og blomsterdyrkningsprodukter, del XIII i bilag I (i det følgende benævnt "sektoren for levende planter")

n)

råtobak, del XIV i bilag I

o)

oksekød, del XV i bilag I

p)

mælk og mejeriprodukter, del XVI i bilag I

q)

svinekød, del XVII i bilag I

r)

fåre- og gedekød, del XVIII i bilag I

s)

æg, del XIX i bilag I

t)

fjerkrækød, del XX i bilag I

u)

andre produkter, del XXI i bilag I.

a)

landbrugsethanol, del I i bilag II (i det følgende benævnt "landbrugsethanolsektoren")

b)

biavlsprodukter, del II i bilag II (i det følgende benævnt "biavlssektoren")

c)

silkeorme, del III i bilag II.

a)

"landbruger": en landbruger som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009

b)

"betalingsorgan": organ eller organer udpeget af en medlemsstat i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005

c)

"interventionspris": den pris, som produkter opkøbes til ved offentlig intervention.

a)

1. januar til 31. december samme år for banansektoren

b)

1. april til 31. marts året efter for:

c)

1. juli til 30. juni året efter for:

d)

1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

e)

1. september til 31. august året efter for rissektoren

f)

1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren.

a)

fastsætte omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi

b)

træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med omregningssatsernes anvendelse.

a)

korn

b)

ris

c)

sukker

d)

olivenolie- og spiseoliven

e)

oksekød

f)

mælk og mejeriprodukter

g)

svinekød

h)

fåre- og gedekød.

a)

for kornsektoren 101,31 EUR/t

b)

for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt A

c)

for sukkersektoren:

d)

for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af klasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 34, stk. 1, litra a)

e)

for mejerisektoren:

f)

for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe, jf. artikel 34, stk. 1, litra b):

a)

hvede, hård hvede, byg, majs og sorghum

b)

uafskallet ris

c)

fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

d)

smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

e)

spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af mælk på en autoriseret virksomhed i EU, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

a)

for korn fra 1. november til 31. maj

b)

for uafskallet ris fra 1. april til 31. juli

c)

for oksekød i hele produktionsåret

d)

for smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 31. august.

a)

er der adgang til offentlig intervention for hvede

b)

er der adgang til offentlig intervention for hård hvede, byg, majs, sorghum, uafskallet ris, sukker, smør og skummetmælkspulver inden for de maksimumsmængder, der er fastsat i artikel 13, stk. 1

c)

indleder Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og uden bistand fra den komité, der er nævnt i vedtaget uden anvendelse af artikel 323 , offentlig intervention for oksekød og kalvekød, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe, jf. artikel 34, stk. 1, falder til under 1 560 EUR/t i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en repræsentativ periode , idet der lægges særlig vægt på principperne om regional samhørighed for dermed at tage hensyn til konsekvenserne for de regionale markeder, hvis økonomier i vid udstrækning er afhængige af disse produkter. [Ændring 7]

a)

0 t hård hvede, byg, majs, sorghum og uafskallet ris for de perioder, der er nævnt i henholdsvis artikel 11, litra a) og artikel 11, litra b)

b)

30 000 t smør pr. periode nævnt i artikel 11, litra d)

c)

109 000 t skummetmælkspuler pr. periode nævnt i artikel 11, litra d).

a)

for hvede er lig med referenceprisen for en tilbudt maksimumsmængde på 3 mio. tons pr. interventionsperiode som fastlagt i artikel 11, litra a)

b)

for smør er lig med 90 % af referenceprisen for mængder, som tilbydes inden for den grænse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b)

c)

for skummetmælkspulver er lig med 90 % af referencen for mængder, som tilbydes inden for den grænse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra c).

a)

hvede, for mængder, der overstiger den tilbudte maksimumsmængde på 3 mio. tons pr. interventionsperiode som fastlagt i artikel 11, litra a)

b)

hård hvede, byg, majs, sorghum og uafskallet ris i medfør af artikel 13, stk. 2

c)

oksekød

d)

smør, for mængder, der tilbydes ud over grænsen i artikel 13, stk. 1, litra b), i medfør af artikel 13, stk. 2

e)

skummetmælkspulver, for mængder, der tilbydes ud over grænsen i artikel 13, stk. 1, litra c), i medfør af artikel 13, stk. 2.

a)

for korn og uafskallet ris ikke være højere end de respektive referencepriser

b)

for oksekød og kalvekød ikke være højere end den gennemsnitlige markedspris, der er noteret i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat, forhøjet med et beløb, som Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, skal fastsætte på grundlag af objektive kriterier

c)

for smør ikke være højere end 90 % af referenceprisen

d)

for skummetmælkspulver ikke være højere end referenceprisen.

a)

korn, idet der kan forekomme prisstigninger eller -nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager

b)

for uafskallet ris, med de relevante forhøjelser eller nedsættelser, hvis kvaliteten af de produkter, betalingsorganet får tilbudt, afviger fra den standardkvalitet, som er defineret i bilag IV, punkt A. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, også fastsætte forhøjelser og nedsættelser af interventionsprisen med henblik på sortsstyring.

a)

kan sælge sukker til en pris, der er lig med eller lavere end den referencepris, der er nævnt ovenfor, hvis sukkeret er bestemt til:

b)

skal stille uforarbejdet sukker, som de ligger inde med, til rådighed for velgørende organisationer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat eller af Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke har anerkendt den pågældende organisation, til en pris, der er lavere end den gældende referencepris, eller helt gratis til konsum på Unionens indre marked, hvis det uddeles som led i individuelle nødhjælpsforanstaltninger.

a)

programmernes væsentligste karakteristika og mål

b)

de udpegede organisationer

c)

anmodningerne om de mængder fødevarer, der ønskes tilladelse til at uddele i en treårsperiode, og andre relevante oplysninger.

a)

gratis eller

b)

til en pris, der under ingen omstændigheder må overstige de omkostninger, som de udpegede organisationer berettiget har haft til at gennemføre foranstaltningen, bortset fra de omkostninger, der er omfattet af stk. 7, andet afsnit, litra a) og b).

a)

sende Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af ordningen

b)

holde Kommissionen rettidigt underrettet om ændringer, der har konsekvenser for gennemførelsen af programmerne for uddeling af fødevarer.

a)

overstige 500 mio. EUR pr. regnskabsår, eller

b)

overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter eller 90 % af de støtteberettigede udgifter i de lande, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, jf. bilag I til Kommissionens beslutning 2006/596/EF (16).

a)

udgifterne til fødevarer, der frigives fra interventionslagrene

b)

udgifterne til fødevarer, der indkøbes på markedet

c)

i givet fald udgifterne til transport mellem medlemsstaterne af produkter fra interventionslagrene.

a)

udgifter til transport af fødevarer til de udpegede organisationers lagre

b)

følgende udgifter, der afholdes af de udpegede organisationer i det omfang, de er direkte forbundet med planens gennemførelse:

a)

detaljerede regler og procedurer for vedtagelse af og revision af treårsplanerne, herunder de relevante tidsfrister

b)

vedtagelse og revision af treårsplanerne samt endelig tildeling af midler, jf. artikel 17, stk. 3, tredje afsnit

c)

bestemmelser for yderligere elementer, der skal indgå i treårsplaner, regler for levering af fødevarer samt procedurer og tidsfrister i forbindelse med udtrækning af interventionsprodukter og overførsel mellem medlemsstaterne

d)

bestemmelser for, hvilket format de nationale fødevareuddelingsprogrammer og de årlige gennemførelsesrapporter skal have

e)

detaljerede regler for tilbagebetaling af udgifterne omhandlet i artikel 17, stk. 7, andet afsnit, herunder finansielle lofter og frister

f)

ensartede betingelser i forbindelse med licitationer, herunder krav til fødevarer og levering af fødevarer

g)

bestemmelser for administrative og fysiske kontroller, som medlemsstaterne skal udføre

h)

ensartede bestemmelser for betalingsprocedurer og -frister og nedsættelser i tilfælde af manglende overholdelse, regnskabsbestemmelser og procedurer for overførsel mellem medlemsstaterne, herunder beskrivelse af de opgaver, som de nationale interventionsorganer skal udføre

i)

ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 17, stk. 9.]

i)

usaltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent, et fedtfrit mælketørstofindhold på højst 2 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

ii)

saltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 80 vægtprocent, et fedtfrit mælketørstofindhold på højst 2 vægtprocent, et vandindhold på højst 16 vægtprocent og et saltindhold på højst 2 vægtprocent.

a)

hvidt sukker

b)

olivenolie

c)

fersk eller kølet kød af voksent kvæg i form af hele og halve kroppe, "quartiers compensés", forfjerdinger eller bagfjerdinger, der er klassificeret efter EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 34, stk. 1, litra a)

d)

svinekød

e)

fåre- og gedekød.

a)

1 779 EUR/t for ekstra jomfruolie eller

b)

1 710 EUR/t for jomfruolie eller

c)

1 524 EUR/t for bomolie med et syretal på 2 (beløbet reduceres med 36,70 EUR/t for hver enhed, syretallet er højere).

a)

Storbritannien

b)

Nordirland

c)

alle andre medlemsstater, undtagen Det Forenede Kongerige, hver for sig.

a)

muligheder og behov for oplagring i den medlemsstat, hvor betalingsorganet er hjemmehørende, og i de øvrige medlemsstater

b)

yderligere omkostninger, der er forbundet med oplagring i den medlemsstat, hvor betalingsorganet er hjemmehørende, og yderligere transportomkostninger.

a)

der transporteres, efter at der er givet tilladelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3, eller

b)

der overføres fra ét betalingsorgan til et andet.

a)

om centrene er beliggende i overskudsområder for de pågældende produkter

b)

om de råder over tilstrækkelige lokaler og tekniske anlæg

c)

om de ligger godt i forhold til transportmuligheder.

a)

de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for de produkter, bortset fra korn og ris, der opkøbes i henhold til interventionsordningen, herunder fastsættelse af minimumslagerkapacitet for oplagringssteder og tekniske krav med hensyn til opbevaring af produkter, der er overtaget i god stand, og sådanne produkters afsætning ved oplagringsperiodens udløb

b)

bestemmelser for afsætning af små mængder, der fortsat er oplagret i medlemsstaterne, og som skal afsættes under medlemsstaternes eget ansvar efter samme procedure, som Unionen anvender, samt bestemmelser, der muliggør direkte salg af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet.

a)

fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 321, bestemmelser for nedsættelse af støtte

b)

kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte betingelser for ydelse af forskud og de krav, der skal opfyldes.

a)

anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens

b)

aktørers etablering og momsregistrering

c)

stillelse af en sikkerhed som garanti for, at aktørerne opfylder deres forpligtelser

d)

hel eller delvis fortabelse af sikkerhedsstillelsen, hvis forpligtelserne ikke opfyldes.

a)

test og metoder til konstatering af, om produkter er støtteberettigede

b)

for oksekød definition af den repræsentative periode, hvor markedspriserne skal noteres med henblik på anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 12, stk. 2

c)

procedurer og betingelser for levering af de produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, for de transportomkostninger, som den bydende skal afholde, og for betalingsorganernes overtagelse og betaling af produkterne

d)

diverse processer i forbindelse med udbening

e)

tilladelse til oplagring uden for den medlemsstaten, hvor produkterne er blevet opkøbt og oplagret, jf. artikel 28

f)

betingelser for salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, bl.a. for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og i givet fald de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination

g)

fastsættelse af støtten til produkterne omhandlet i artikel 20

h)

for olivenolie definition af den repræsentative periode, hvor markedspriserne skal noteres med henblik på anvendelsen af henholdsvis artikel 23 og artikel 24

i)

vedtagelse af listen over repræsentative markeder for svinekød, jf. artikel 26

j)

indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgeren samt kontraktens indhold

k)

indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring

l)

den private oplagrings varighed og betingelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

m)

betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes

n)

regler for de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris eller ved ydelse af støtte til privat oplagring til en fast pris

o)

anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, bl.a. hvad angår:

p)

bestemmelser for medlemsstaternes indberetning af priser for visse produkter

q)

bestemmelser for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage

r)

oplysninger, som medlemsstaterne skal give Kommissionen.

a)

overholdelse af de maksimumsmængder og kvantitative begrænsninger, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a)

b)

overgang til licitation, jf. artikel 14, stk. 2, for hvede.

a)

oksekød for så vidt angår slagtekroppe af voksent kvæg

b)

svinekød for så vidt angår svinekroppe bortset fra kroppe af svin, der har været anvendt til avl.

a)

fastsætte bestemmelser for klassificering (herunder automatiseret klassificering), identificering, vejning og mærkning af slagtekroppe

b)

vedtage undtagelser og yderligere bestemmelser for de pågældende produkter, bl.a. med hensyn til kropsbygningsklasse og fedningsgrad i oksekødssektoren, og yderligere bestemmelser for vægt, kødfarve og fedningsgrad i fårekødssektoren

c)

fastsætte regler for beregning af EU-gennemsnitspriser og for aktørernes forpligtelser til at give oplysninger bl.a. om markedspris og repræsentativ pris for slagtekroppe af kvæg, svin og får

d)

med henblik på intervention og privat oplagring at fastsætte yderligere regler bl.a. for:

e)

fastsætte kriterier for slagtekroppe af lette lam

f)

regelmæssigt revidere vejningskoefficienterne.

a)

give medlemsstaterne tilladelse til at opdele hver kropsbygningsklasse og fedningsgradsklasse for voksent kvæg, jf. bilag V, punkt A.III, i højst tre underklasser

b)

foreskrive en anden præsentation for hele og halve kroppe end den, der er fastsat i bilag V, punkt A.IV, med henblik på konstatering af markedspriser

c)

give medlemsstaterne tilladelse til ikke at anvende handelsklasseskemaet for klassificering af svinekroppe og til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød

d)

fastsætte yderligere bestemmelser og betingelser såsom:

e)

fastsætte, at medlemsstaterne skal anvende administrative sanktioner for at forebygge overtrædelser såsom forfalskning og svigagtig anvendelse af stempler og mærker eller klassifikation foretaget af uautoriseret personale.

a)

gennemførelse af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg, svin og får, bl.a. med hensyn til:

b)

medlemsstaternes indberetning af nøjagtige oplysninger til Kommissionen, bl.a. om priser for slagtekroppe af kvæg, svin og får

c)

indberetning af oplysninger om slagterier og andre enheder, der noterer priser, og om regioner, for hvilke der noteres priser i oksekødssektoren

d)

EU-kontrolkomitéens kontrol på stedet på Unionens vegne i forbindelse med prisindberetning for slagtekroppe af voksent kvæg og får.

a)

oksekød

b)

mælk og mejeriprodukter

c)

svinekød

d)

fåre- og gedekød

e)

æg

f)

fjerkrækød.

a)

at undgå storstilet anvendelse af offentlig intervention i rissektoren, jf. kapitel I, afdeling II, i denne del, i bestemte områder af EU

b)

at afhjælpe mangel på uafskallet ris, der skyldes naturkatastrofer.

a)

kvotesukker eller

b)

sukker uden for kvote.

a)

den mængde sukkerroer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), og som den før såningen har indgået leveringskontrakt om, og det sukkerindhold, kontrakten er baseret på

b)

det hertil svarende anslåede udbytte.

a)

overskudssukker eller overskudsisoglukose, der kan blive til industrisukker eller industriisoglukose, eller

b)

midlertidig kvoteproduktion, hvoraf en del kan reserveres til eksport under overholdelse af de forpligtelser for EU, der følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218.

a)

prisjusteringer, jf. artikel 42, stk. 3

b)

leveringskontrakter og købsbetingelser, jf. artikel 43, stk. 1

c)

kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkeroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen, jf. artikel 43, stk. 4.

a)

foranstaltninger til forbedring af kvaliteten

b)

foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning

c)

foranstaltninger, der skal gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen

d)

foranstaltninger, der skal muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

a)

mælk og andre mejeriprodukter, jf. artikel 58, stk. 1, litra a) og b)

b)

sukker, isoglukose og inulinsirup.

a)

fremlægger bevis for sin professionelle produktionskapacitet

b)

indvilliger i at meddele enhver oplysning og lade sig underkaste kontrol i forbindelse med denne forordning

c)

ikke har fået sin godkendelse suspenderet eller trukket tilbage.

a)

de sukkerroe- eller sukkerrørsmængder, der er indgået en leveringskontrakt for, og de tilsvarende anslåede udbytter af sukkerroer eller sukkerrør og sukker pr. ha

b)

data om forventede og faktiske leverancer af sukkerroer, sukkerrør og råsukker og om sukkerproduktion og sukkerlagre

c)

de solgte mængder hvidt sukker samt priser og betingelser i forbindelse hermed.

a)

forarbejdes til visse produkter som omhandlet i artikel 55

b)

overføres til kvoteproduktionen i det næste produktionsår i henhold til artikel 56

c)

indgå i den særlige forsyningsordning for Unionens fjernområder i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (17) eller

d)

eksporteres inden for det kvantitative loft, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a, under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218.

a)

er omfattet af en leveringskontrakt, der før produktionsårets udgang er indgået mellem en producent og en bruger, der begge er godkendt i henhold til artikel 51

b)

er blevet leveret til brugeren senest den 30. november i det følgende produktionsår.

a)

bioethanol, alkohol, rom, levende gær samt sirup til smørepålæg og sirup, der skal forarbejdes til "Rinse appelstroop"

b)

visse industriprodukter, der ikke indeholder sukker, men i hvis forarbejdning der indgår sukker, isoglukose eller inulinsirup

c)

visse kemiske produkter og lægemidler, der indeholder sukker, isoglukose eller inulinsirup.

a)

underretter den pågældende medlemsstat inden en dato, som fastsættes af medlemsstaten:

b)

forpligter sig til at oplagre disse mængder for egen regning indtil udgangen af det igangværende produktionsår.

a)

overskudssukker, overskudsisoglukose og overskudsinulinsirup, der produceres i et givet produktionsår, undtagen for de mængder, der overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår og oplagres i henhold til artikel 56, og de mængder, der er nævnt i artikel 54, litra c) og d)

b)

industrisukker, industriisoglukose og industriinulinsirup, som det ikke inden en dato, der skal fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 323, stk. 1a , er godtgjort for, at det/den er forarbejdet til et af de produkter, der er nævnt i artikel 55, stk. 2

c)

sukker og isoglukose, der er trukket tilbage fra markedet i henhold til artikel 45, og som forpligtelserne i artikel 45, stk. 3, ikke er opfyldt for.

a)

at foretage den tilpasning, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1

b)

at beregne den overskudsafgift, de skal betale.

a)

nødvendigheden af at lette strukturudvikling og strukturtilpasninger

b)

bydende nødvendige administrative hensyn.

a)

yde producenter, der forpligter sig til definitivt at opgive hele deres mælkeproduktion eller en del af den, en godtgørelse, der udbetales i én eller flere årlige rater, og overføre de således frigivne individuelle kvoter til den nationale reserve

b)

på grundlag af objektive kriterier fastsætte, på hvilke betingelser producenter ved begyndelsen af en tolvmånedersperiode mod betaling kan opnå, at den ansvarlige myndighed eller det organ, der er udpeget af denne myndighed, omfordeler individuelle kvoter, som ved udgangen af den forudgående tolvmånedersperiode er endeligt frigivet af andre producenter mod en godtgørelse i én eller flere årlige rater svarende til ovennævnte betaling

c)

centralisere og overvåge overførsler af kvoter uden jord

d)

ved overførsel af jord med henblik på miljøforbedring bestemme, at den pågældende individuelle kvote tildeles en producent, der opgiver jorden, men ønsker at fortsætte med mælkeproduktion

e)

på grundlag af objektive kriterier fastsætte, i hvilke regioner og indsamlingsområder endelige overførsler af kvoter uden overførsel af den tilsvarende jord er tilladt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur

f)

efter anmodning fra en producent til den ansvarlige myndighed eller til det organ, der er udpeget af denne myndighed, tillade endelig overførsel af kvoter uden overførsel af den tilsvarende jord eller omvendt med henblik på at forbedre mælkeproduktionens struktur på bedriftsniveau eller at muliggøre ekstensivering af produktionen.

a)

enten på nationalt plan på grundlag af den mængde, som de enkelte producenters kvote er overskredet med, eller

b)

først på opkøberniveau og derefter på nationalt plan.

a)

helt eller delvis anvende det overskydende beløb til finansiering af foranstaltningerne omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), og/eller

b)

helt eller delvis omfordele det til producenter,

a)

ansøgninger om godkendelse af virksomheder, registre, som godkendte virksomheder skal føre, og oplysninger, som godkendte virksomheder skal give

b)

ordningen for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage af godkendte virksomheder

c)

medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen og godkendte virksomheder

d)

levering af råvarer til virksomheder, herunder leveringskontrakter og følgesedler

e)

ligestilling for sukker omhandlet i artikel 54, litra a)

f)

den særlige forsyningsordning for Unionens fjernområder

g)

eksport som omhandlet i artikel 54, litra d)

h)

samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv kontrol

i)

ændring af de datoerne i artikel 56 [Ændring 12]

j)

bestemmelse af overskudsmængde, meddelelser og betaling af overskudsafgift, jf. artikel 57.

a)

midlertidige og definitive kvotekonverteringer

b)

metoder til beregning af afgiften

c)

omfordeling af ikkeudnyttede kvoter

d)

tærsklen for justering af fedtindhold

e)

producenters forpligtelse til at levere til godkendte opkøbere

f)

godkendelse af opkøbere

g)

objektive kriterier for fordeling af den overskudsafgiften

h)

specifikke definitioner i forbindelse med ordningens funktionsmåde

i)

justering af definitionen af "direkte salg" under hensyntagen til definitionen af "leverance" i artikel 58, stk. 1, litra f).

a)

sanktioner, der skal anvendes, hvis producenter eller opkøbere ikke opfylder deres forpligtelser bl.a. med hensyn til tidsfrister for betaling af afgift, leverancer til ikke godkendte opkøbere, indberetning af leverancer og direkte salg, indgivelse af ukorrekte erklæringer og manglende ajourføring af registre

b)

sanktioner, som medlemsstater skal idømmes, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser, jf. artikel 62, stk. 2.

a)

definitive kvotekonverteringer og opdeling af nationale kvoter i leverancer og direkte salg

b)

fastsættelse af en koefficient for individuelle kvoters fedtindhold, justering af fedtindhold og registrering af overskridelse af nationale kvoters fedtindhold

c)

fastsættelse af mælkeækvivalentværdier

d)

tidsfrist og udløsende begivenhed for valutakursen for så vidt angår betaling af afgiften og for fordeling af overskudsafgiften og nedsættelse af forskud ved manglende overholdelse af tidsfristerne

e)

gældende rentesatser ved for sen betaling, korrekt opkrævning af afgiften og anvendelse af den del af afgiften, der ikke går til EGFL, og som udgør 1 %

f)

underretning af producenter om nye definitioner, meddelelse af individuelle kvoter og meddelelse om afgift

g)

meddelelse af oplysninger om anvendelse af afgiftsordningen for mælk og mejeriprodukter

h)

udarbejdelse af opgørelser over leverancer og erklæringer om direkte salg

i)

opkøberes og producenters forpligtelser til at udarbejde erklæringer, føre registre og levere oplysninger

j)

kontrol af leverancer og direkte salg.

a)

meddelelser fra medlemsstaterne

b)

indsamling af yderligere oplysninger om medlemsstaternes meddelelser i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000 (19)

c)

kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, og meddelelse af oplysninger om sådan kontrol til Kommissionen.

a)

en nyplantningsrettighed i henhold til artikel 90

b)

en genplantningsrettighed i henhold til artikel 91

c)

en plantningsrettighed, som er tildelt fra en reserve i henhold til artikel 92 og 93.

a)

der er bestemt til nyplantning i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation, som af hensyn til almenvellet er vedtaget i medfør af gældende national lovgivning

b)

der er bestemt til forsøg

c)

der er bestemt til podningsgartneri, eller

d)

hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinavlerens privatforbrug.

a)

anvendes af den producent, der har fået dem tildelt

b)

anvendes inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt

c)

anvendes til de formål, som tildelingen gælder.

a)

hvis en del af den berørte bedrift overgår til denne anden bedrift

b)

hvis arealerne på denne anden bedrift er bestemt til:

a)

nye plantningsrettigheder

b)

genplantningsrettigheder

c)

plantningsrettigheder, der er tildelt fra reserven.

a)

uden modydelse til producenter, der er under 40 år, som har de nødvendige faglige kvalifikationer, som for første gang etablerer sig, og som er bedriftens driftsleder

b)

mod betaling til nationale eller eventuelt regionale kasser til producenter, som har til hensigt at udnytte rettighederne til at beplante arealer, hvis produktion der er et sikkert marked for.

a)

at stedet og de anvendte sorter og dyrkningsmetoder garanterer, at den efterfølgende produktion er tilpasset efterspørgslen på markedet

b)

at de pågældende udbytter er typiske for gennemsnittet i området, især når plantningsrettigheder fra en reserve for ikkekunstvandede arealer udnyttes på kunstvandede arealer.

a)

opstille en liste over situationer, hvor rydning ikke giver genplantningsrettigheder

b)

vedtage regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem reserver

c)

forbyde afsætning af vedtage bestemmelser vedrørende vin eller vinprodukter, der udelukkende er bestemt til vinavlerens privatforbrug. [Ændring 13]

a)

fastsætte, at der skal oprettes en analysedatabank for isotopdata, der kan gøre det lettere at afsløre svig, og som skal opbygges på basis af prøver, som medlemsstaterne udtager, samt vedtage regler for medlemsstaternes egne databanker

b)

vedtage regler for kontrolorganer og den bistand, de skal yde hinanden

c)

vedtage regler for fælles brug af medlemsstaternes resultater

d)

vedtage regler for anvendelse af sanktioner i tilfælde af usædvanlige omstændigheder.

a)

tildeling af nyplantningsrettigheder, herunder registrerings- og meddelelsesforpligtelser

b)

overførsel af genplantningsrettigheder, herunder reduktionskoefficienter

c)

registre, som medlemsstaterne skal føre, og meddelelser til Kommissionen, herunder eventuelt valg af reserveordning

d)

tildeling af plantningsrettigheder fra reserven

e)

kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, og meddelelse af oplysninger om sådan kontrol til Kommissionen

f)

meddelelse fra medlemsstaterne om, at de agter at anvende artikel 89, stk. 5, på deres område.

a)

vedrøre transaktioner, der udføres efter den første markedsføring af det pågældende produkt

b)

tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser

c)

fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed

d)

give mulighed for at nægte udstedelse af de nationale attester og EU-attester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vine, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

a)

de omkostninger som følge af anvendelsen af importeret sukker, som industrien vil skulle bære i tilfælde af leverancer fra verdensmarkedet, samt

b)

prisen for overskudssukker på markedet i Unionen eller, hvis der ikke findes overskudssukker på markedet i Unionen, den referencepris for sukker, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra c). [Ændring 14]

a)

kræve, at der stilles en sikkerhed, når der udbetales støtteforskud, og når aktører deltager i licitationer over køb af skummetmælkspulver fra offentlig intervention

b)

idømme sanktioner, når aktører ikke overholder reglerne for ordningen, eller hvis der ansøges om eller ydes større støtte end berettiget.

a)

justeringer af støttesatsen baseret på den anvendte skummetmælks kvalitet

b)

emballagekrav, oplysninger, der skal fremgå af emballagerne, og krav vedrørende bulkvarer

c)

krav vedrørende levering af foder

d)

kontrol og inspektion, som medlemsstaterne skal foretage, og analytiske test, som skal anvendes

e)

procedurer for støtteansøgninger og -udbetaling

f)

procedurer for frigivelse af skummetmælkspulver fra offentlig intervention med henblik på anvendelse til foder.

a)

"ost": produkter, der henhører under KN-kode 0406, og som er fremstillet på Unionens område

b)

"kasein og kaseinater": produkter, der henhører under KN-kode 3501 10 90 og 3501 90 90, og som anvendes i uforarbejdet stand eller i form af blanding.

a)

anvendelse af kasein og kaseinater som omhandlet i artikel 105 gøres betinget af en forudgående tilladelse

b)

anvendelse af kasein og kaseinater begrænses til den maksimale procentsats for iblanding af kasein og kaseinater i ost efter objektive kriterier, der opstilles under hensyntagen til det teknologisk nødvendige

c)

hvorved der indføres sanktioner for anvendelse af kasein og kaseinater uden tilladelse.

a)

hvilke betingelser regler , der gælder for medlemsstaternes udstedelse af tilladelser til anvendelse af kasein og kaseinater, regler i forbindelse med varigheden og indholdet af tilladelserne samt de produkter, der kan omfattes [Ændring 17]

b)

hvilke forpligtelser med hensyn til momsangivelse og regnskabsførelse, som virksomheder, der er godkendt i henhold til litra a), skal opfylde [Ændring 17]

c)

hvilken kontrol og inspektion, medlemsstaterne skal foretage, og hvilke registre der skal føres.

a)

suspension af retten til at deltage i støtteordningen

b)

stillelse af en sikkerhed som garanti for gennemførelsen i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

c)

anvendelse af sanktioner for at forebygge svigagtig adfærd. [Ændring 19]

a)

maksimal støtteberettiget mængde

b)

forvaltning af prisovervågning, jf. artikel 109, stk. 3

c)

godkendelse af ansøgere, støtteansøgninger og betalinger

d)

kontrol

e)

metoder til offentliggørelse af ordningen

f)

meddelelse af oplysninger til Kommissionen.

a)

støtteansøgninger, herunder regler for frister og ledsagedokumenter

b)

støtteberettigelse, herunder regler for støtteberettigede humlearealer og beregning af det beløb, der skal betales til hver producentorganisation

c)

sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af uretmæssig betaling.

a)

betaling af støtten

b)

kontrol og inspektion.

a)

markedsopfølgning og administrativ forvaltning i olivenolie- og spiseolivensektoren

b)

miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning

c)

kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

d)

foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn

e)

spredning af oplysninger om de aktiviteter, erhvervsorganisationerne gennemfører for at forbedre olivenoliens kvalitet.

a)

11 098 000 EUR til Grækenland

b)

576 000 EUR til Frankrig

c)

35 991 000 EUR til Italien.

a)

100 % for aktiviteter inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b)

b)

100 % for investeringer i anlægsaktiver og 75 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra c)

c)

75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikkeproducerende medlemsstater af godkendte erhvervsorganisationer fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra d) og e), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

a)

godkendelse af erhvervsorganisationer og suspension eller tilbagetrækning af sådan godkendelse

b)

EU-finansieringsberettigede foranstaltninger

c)

EU-finansiering af specifikke foranstaltninger

d)

aktiviteter og udgifter, der ikke er EU-finansieringsberettigede

e)

udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

a)

at der stilles en sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

b)

at der anvendes sanktioner i tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder.

a)

overvågningen af programudgifter

b)

gennemførelse af arbejdsprogrammer og ændringer til sådanne programmer

c)

udbetaling af støtte, herunder støtteforskud

d)

støttemodtagernes rapportering i forbindelse med arbejdsprogrammer

e)

kontrol og inspektion

f)

medlemsstaternes rapportering til Kommissionen.

a)

støtte til at fremme deres oprettelse og forenkle deres administration

b)

støtte, som ydes direkte eller gennem kreditinstitutter, til delvis dækning af de investeringer, der er nødvendige for anerkendelsen, og som er opført som sådanne i den anerkendelsesplan, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, tredje afsnit.

a)

henholdsvis 10 %, 10 %, 8 %, 6 % og 4 % af værdien af den afsatte produktion i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere

b)

henholdsvis 5 %, 5 %, 4 %, 3 % og 2 % af værdien af den afsatte produktion Unionens fjernområder, jf. traktatens artikel 349, eller på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (20).

a)

finansiering af producentsammenslutningers anerkendelsesplaner

b)

støttetærskler og -lofter og omfanget af Unionens medfinansiering af støtten

c)

grundlaget for beregning af støtten, herunder værdien af producentsammenslutningers afsatte produktion

d)

producentsammenslutningers støtteberettigelse

e)

producentsammenslutningers vigtigste aktiviteter

f)

indhold, indsendelse og godkendelse af anerkendelsesplaner

g)

betingelser for producentsammenslutningers anmodning om ændringer af anerkendelsesplaner

h)

investeringsstøtte