6.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/8

1.1

Det digitale indre marked har et stort potentiale til generelt at fremme vækst, beskæftigelse og velstand. Imidlertid er et antal borgere for nærværende stadig udelukket fra at få gavn af disse muligheder. Årsagerne til denne udelukkelse er sociologiske, kulturelle og lovgivningsmæssige. EØSU har kortlagt en række udfordringer og barrierer, der for øjeblikket forhindrer borgerne i reelt at stå i centrum for det digitale indre marked. Disse er:

1.2

EØSU foreslår derfor, at der iværksættes en række foranstaltninger med det formål fuldt ud at realisere målet om at sætte borgerne i centrum for det digitale indre marked:

2.1

Større indflydelse til borgeren som en økonomisk aktør: Den digitale revolution har gjort en række job overflødige. McKinsey (2) konstaterer imidlertid, at den digitale revolution har skabt 2,6 job for hvert job, der er gået tabt. Samfundet er nødt til at tilpasse sig og har for nærværende potentialet hertil. Visse job vil forsvinde, og de yngre generationer vil have andre fremtidsperspektiver: De må forholde sig til den digitale revolution som en kilde til beskæftigelse. Initiativer som MIT's Scratch-program skaber en merværdi, som afspejler brugernes eget bidrag. NASA's "Skunk Works"-laboratorium, som skabte de rette rammevilkår for kreativitet efter Shuttle-programmets ophør, er et andet eksempel.

2.2

Større indflydelse til borgeren som en politisk aktør: Borgerne skal frit kunne udveksle idéer, hvilket internettet i høj grad fremmer, og på trods af at de er afhængige af internettet, rejser de yngre generationer mere. Internettet fremmer lysten til at skabe kontakter. Den digitale teknologi har skabt en ny bevægelsesfrihed.

2.2.1

I såvel Europa som resten af verden findes der eksempler på, hvordan borgere har mobiliseret sig for at give udtryk for deres synspunkter og ændre politikker på demokratisk grundlag. Det står klart, at borgernes stemme i højere grad bør høres på den politiske scene. Den demokratiske proces må ligeledes tilpasses digitaliseringen.

2.3

Borgeren som en social aktør: E-færdigheder handler ikke kun om at lære at bruge internettet. Det handler om at udnytte internettet til gavn for et socialt fællesskab og personlige fremskridt. Af den årsag er det nødvendigt, at lokalsamfund i højere grad udnytter internettets potentiale. Imidlertid har det afgørende betydning, at den enkeltes personlige valg, om at bruge internettet eller ej, respekteres fuldt ud.

2.4

Som fremhævet i Europa-Parlamentets resolutioner om "Fuldførelse af det digitale indre marked" (3) og "Et indre marked for europæere" (4) findes der en række mangler, når det drejer sig om at sikre, at borgeren reelt står i centrum for det indre marked. Disse mangler, som ikke kun er lovgivningsmæssige, men også sociologiske, skyldes den fortsatte eksistens af en række barrierer for forbrugernes uhindrede adgang til det indre marked.

3.1.1

Alle EU-borgere bør have de samme muligheder for adgang til netværket (6). Derudover er det vigtigt, at der fastlægges og håndhæves en fast maksimumpris pr. Mb/s for såvel fastnet som mobil adgang i alle medlemsstater.

3.1.1.1

Ifølge BEREC (Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation) har hovedparten af de nationale tilsynsmyndigheder modtaget klager fra forbrugerne omhandlende forskellen mellem annoncerede og reelle adgangshastigheder for en internetforbindelse. Et reelt digitalt indre marked kan kun realiseres, hvis alle netværksoperatører i EU er underlagt en streng offentlig kontrol med det formål at sikre, at den nominelle båndbredde stemmer overens med kravene under den digitale dagsordens bredbåndsrelaterede søjle.

3.1.1.2

Den nuværende uensartede mobile internetadgang er en af de største barrierer for et reelt digitalt indre marked, navnlig fordi den hurtige udbredelse af smartphones og tablet-pc'er øger den økonomiske betydning af mobile, internetbaserede aktiviteter for borgerne (e-handel, e-sundhed mm.). I den henseende lægger den digitale dagsordens aktion 101 klart op til, at forskellen mellem roaming- og nationale takster bør nærme sig nul inden 2015.

3.1.1.3

Derudover bør infrastrukturen sikre, at der er fuld dækning i hele EU, idet borgerne ikke må diskrimineres på grund af, at de bor i landdistrikter. EØSU erkender, at industrien måske ikke anser det for økonomisk rentabelt at stille infrastruktur til rådighed i sådanne områder. Denne barriere bør imidlertid overvindes. Potentielle løsninger kan omfatte offentlig-private partnerskaber i landdistrikter. Indholdsudbydere kan ligeledes deltage som partnere i infrastrukturinvesteringer, idet de efterfølgende ofte nyder godt af dækningen.

3.1.2

En basal gratis wifi-adgang bør være en grundlæggende rettighed for alle europæiske borgere. EØSU mener (7), at oprettelsen af gratis, offentlig internetadgang på centrale steder i byer og adgang til "open data 2.0" og "open sources" vil give borgerne mulighed for at kommunikere og søge arbejde.

3.1.3

Selvom geografisk dækning ikke bør være et ufravigeligt krav, er det vigtigt, at hver enkelt kommune sikrer, at den er i besiddelse af mindst et wifi-hotspot. En rationel tilgang ville bestå i at garantere et mindste antal gratis hotspots proportionelt med befolkningstallet. Hver national tilsynsmyndighed kunne opstille lokale regler i tråd med EU's direktiver.

3.1.4

Selvom det erkendes, at internetadgang og universelle bredbåndsnetværk har afgørende betydning, har Kommissionen påpeget (8), at der ikke er enighed om den universelle serviceforpligtelses fremtidige rolle med hensyn til at fremme EU's målsætninger på bredbåndsområdet.

3.1.5

Indtil nu har Finland, Spanien og Malta vedtaget lovgivning om at inkludere bredbånd i den nationale universelle serviceforpligtelse. Den 5. juli 2011 vedtog Europa-Parlamentet en resolution (9), der understregede vigtigheden af den universelle serviceforpligtelse som et sikkerhedsnet for social inklusion.

3.1.6

At være inkluderet som en digital europæisk borger betyder, at man har mulighed for at koble sig på internettet, hvilket kræver, at man ejer den hardware og software, der er nødvendig for at gå online.

3.1.6.1

Almindelig hardware  (10) bør være tilgængelig i alle EU-lande til en pris, som er overkommelig for alle. Derfor opfordrer EØSU kraftigt til, at der udvikles et specifikt projekt under Horisont 2020, som sikrer, at almindelig hardware kan fremstilles i Europa til en pris, der reelt er til at betale. Desværre har Rådet for nylig reduceret budgettet for Horisont 2020.

3.1.6.2

Software  (11) bør være baseret på en åben kilde, hvilket forhindrer ekstra udgifter og skaber mulighed for at anvende fælles, standardiserede og producentneutrale værktøjer til dokumentbehandling og –deling. Derudover bør en sådan software være tilgængelig for handicappede. Open source-software bør komplementere anden mainstream-software.

3.2.1

Udvalget har allerede påpeget (12), at det, set fra EU-borgerens synspunkt, er vigtigt, at internetudbyderne (ISP) garanterer, at borgeren frit kan oprette en forbindelse til det offentlige internet, uden at regeringer eller netværksoperatører pålægger restriktioner, hvad angår indhold, websteder, platforme, anvendt udstyr og de tilladte kommunikationsformer. Dette er selve kernen i et "åbent internet", som er en af de grundlæggende rettigheder for den digitale borger.

3.2.2

Derudover bør alle ISP'er i EU behandle alle kilder til internetdata af samme type ens uden at diskriminere mellem forskellige typer af datatrafik af økonomiske årsager.

3.2.3

Indledende BEREC-undersøgelser af praksis for forvaltning af datatrafik i Europa viser klart, at blokering af VoIP-trafik (13) er almindeligt forekommende (14).

3.2.4

EU's tilsynsmyndigheder konstaterede, at VoIP-tjenester som Skype hovedsageligt blokeres af mobile operatører. "Peer-to-peer"-trafik, som giver internetbrugere mulighed for at udveksle filer, forsinkes eller blokeres også jævnligt af såvel fastnet- som mobiloperatører.

Efterhånden som flere tjenester flytter til internettet, lader operatørerne sig tilsyneladende i stigende grad friste til at diskriminere mod andre tjenester, der konkurrerer med deres egen, eller som ikke giver den store indtjening, hvilket vil sige, at de i praksis skaber "fast lanes" og "slow lanes" for forskellige tjenester. Netneutraliteten ville dermed stå over for en alvorlig udfordring.

3.2.5

I modsætning til ovenstående indebærer princippet om netneutralitet, at ingen udbyder kan prioritere trafikken på internettet af økonomiske grunde. I stedet bør hver bruger nyde godt af udbyderens bedst mulige service.

Begrebet "netneutralitet" er helt fraværende i Kommissionens meddelelse om den digitale dagsorden for Europa, men udvalget understreger, at princippet om netneutralitet bør defineres entydigt og indarbejdes i EU's lovgivning som en opbakning til borgernes rettigheder som defineret i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

3.4.1

Med henblik på at sikre, at EU-borgerne reelt kommer til at stå i centrum for det digitale indre marked er det absolut nødvendigt, at de får bedre digitale færdigheder og en større mediekompetence for effektivt at minimere den digitale kløft og maksimere borgernes digitale inklusion.

3.4.1.1

Digital inklusion indebærer hovedsageligt lige muligheder for alle EU-borgere og navnlig for (15):

Det er derfor vigtigt at stille forslag om EU-indikatorer for digitale færdigheder og mediekompetence (16) og iværksætte langsigtede politikker for e-færdigheder og digital kunnen så hurtigt som muligt (17) i alle medlemsstater. Af den årsag er det afgørende, at samhørighedsfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, målrettes til lokale civilsamfundsaktører i regionerne til brug for udviklingen af e-færdigheder (e-literacy).

3.5.1

Den europæiske digitaliseringsproces skal inddrage skolerne – såvel lærere som elever. Det er nødvendigt at stille midler til rådighed for reelle digitale skoler, som kunne lede i retning af en mere digitaliseret forvaltning og undervisning, hvilket samtidig ville være en miljømæssig forbedring.

3.5.2

Mens studerende normalt er mere vant til nye teknologier og har brug for hjælp og vejledning til at udvikle deres færdigheder, er ikt-analfabetisme udbredt blandt de ældre generationer. Oprettelsen af en digital skole og et digitalt samfund understreger nødvendigheden af, uddanne undervisere i ikt-færdigheder med henblik på at give de ældre bedre muligheder for at indgå i et samspil med de yngre generationer.

3.5.3

I realiteten skal undervisningsmetoderne nytænkes. Det er en vedvarende udfordring for lærerne at finde frem til den rette kombination af traditionelle undervisningsmetoder og nye teknologier.

3.5.4

For at bygge bro over kløften mellem traditionel undervisning og nye teknologier bør der derudover findes ressourcer til online-undervisning med det formål at gøre en stabil og pålidelig læringsproces tilgængelig for alle over alt. Aktion 61 (18) og 68 (19) under den digitale dagsorden for Europa lægger op til foranstaltninger på dette område. Imidlertid er det vigtigt at huske, at ikke alle fremtidige slutbrugere har samme ikt-færdigheder. Grænseflader og indhold bør derfor kunne tilpasses forskellige niveauer, således at det er brugervenligt for begynderen og mere udfordrende, og dermed mere interessant, for den mere erfarne bruger.

3.6.1

Det europæiske pc-kørekort (ECDL) bør officielt udvides til at omfatte alle medlemsstater og løbende opdateres, så det inkluderer de nyeste software- og hardwareværktøjer,

3.6.1.1

Pc-kørekortet bør baseres på open source-software, og det bør kun tildeles efter en EU-standardiseret eksamen, der er indarbejdet i alle læreplaner på gymnasieniveau med det formål at bibringe alle elever i EU en fælles grundlæggende it-ekspertise.

3.6.2

Planerne må realiseres under anvendelse af de til rådighed stående midler. I forbindelse med indsatsen for at digitalisere Europa bør EU øge tilgængeligheden af ressourcer i digitalt format, herunder e-bøger. I den henseende bifalder EØSU Kommissionens ønske om at videreudvikle det europæiske digitale bibliotek  (20), men samtidig bekymrer det udvalget, at denne potentielt revolutionerende tjeneste er ukendt blandt mange, og EØSU mener, at den bør markedsføres bedre, navnlig i uddannelsessektoren.

3.7.1

Tillid er et vigtigt aspekt, når det drejer sig om at sikre, at internettets potentiale maksimeres på det indre marked. I den henseende skal borgerne kunne stole på, at der findes passende systemer, som forebygger, at der sker skader på enkeltpersoner eller fællesskabet, og som sikrer et passende beskyttelsesniveau, retsforfølgning af it-kriminelle på linje med fysisk kriminalitet samt en passende regulering af internettet og håndhævelse heraf.

3.8.1

Det er afgørende at oplyse om internettets vigtigste potentiale og risici. Klare oplysningskampagner, der er målrettet mod de forskellige ekspertiseniveauer, kan på effektiv vis bidrage til forebyggelsesarbejdet.

3.8.2

Regulering er også et centralt element i forebyggelsesindsatsen. Regulering af internettet er en yderst vanskelig opgave, men beskyttelse mod enhver form for risiko har stor betydning for den europæiske borger. EØSU anbefaler derfor kraftigt, at der etableres en grundlæggende tilsynsramme på europæisk niveau, der kan håndhæves.

3.8.3

Internetudbyderne kunne, gennem selvregulering, påtage sig et større ansvar, f.eks. i tråd med charteret for grundlæggende rettigheder, som det med succes praktiseres i reklamebranchen. Denne model, som ville rette op på den nuværende situation med deregulering, forudsætter en løbende vurdering og overvågning fra lovgiverens side samt muligheden for sanktioner.

3.9.1

Borgerne skal føle sig tilstrækkeligt beskyttede, når de går ind i den digitale verden. E-tjenester bør derfor tydeligt angive, hvilket beskyttelsesniveau de tilbyder. I den henseende kunne indholdsudbyderne markere beskyttelsesniveauet på deres websteder ved at følge specifikke retningslinjer (21).

3.9.2

Identitetstyveri er en af de ting, der giver størst anledning til bekymring hos brugerne. Det anbefales derfor, at der forskes i mulighederne for at garantere beskyttelsen af personoplysninger på internettet.

3.9.3

Derudover er det vigtigt for EU-borgerne, at udviklingen af de digitale bredbåndsnetværk ikke sker på bekostning af den offentlige sundhed. Med udgangspunkt i den samme EU-reguleringsramme bør hver enkelt medlemsstat garantere overholdelsen af følgende grundlæggende forudsætninger:

3.10.1

It-kriminalitet er lige så alvorligt som fysisk kriminalitet og bør behandles på lignende vis. Det er vigtigt, at medlemsstaterne afsætter flere ressourcer til området, så de bliver i stand til at håndtere og retsforfølge it-kriminalitet hurtigt og effektivt.

3.11.1

EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde et "charter for borgernes digitale rettigheder" (22), som vil være en metode til at sikre, at borgerne opnår en reel beskyttelse, og som dermed ville øge tilliden på det digitale marked.

4.1.1

Det står klart, at e-forvaltning gør det lettere at bruge forvaltningstjenester, navnlig for borgere og SMV'er. Interoperabilitet er en forudsætning for effektive e-forvaltningstjenester. I den henseende skal borgerne have fuld kontrol over og adgang til deres egne data uden mulighed for at foretage ændringer, men med mulighed for at få fuldt indblik i, hvem der har haft adgang til de personlige oplysninger, retmæssigt eller ej. Det har imidlertid afgørende betydning, at borgeren frit kan vælge mellem enten digitale eller traditionelle tjenester.

4.1.2

Komplette e-forvaltningstjenester er imidlertid ønskværdige pga. fordele som lavere omkostninger, et reduceret bureaukrati og større effektivitet. Alle medlemsstater bør satse på digitale tjenester som et bidrag til fremme af borgernes mobilitet.

4.2.1

I sin udtalelse "Små virksomheder i en stor verden" (23) opfordrede udvalget til, at der indføres "foranstaltninger til støtte for e-handel, hvilket … kan blive et vigtigt område for SMV'ernes internationalisering". Gennemførelsen af EU's digitale strategi er også en absolut prioritet for SMV'er. I den henseende og set i lyset af SMV'ers jobskabelsespotentiale har det strategisk betydning, at der etableres kvikskranker for moms, samt at e-fakturering og cloud computing fremmes. Intelligent brug af ikt, udvikling af e-færdigheder i SMV'er, en større deltagelse af SMV'er i offentlige e-indkøb og disse virksomheders uhindrede adgang til bredbånd er yderst vigtige faktorer på linje med instrumenter som det europæiske e-business støttenetværk (eBSN), programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme).

4.2.2

Udvalget bifalder Kommissionens intention om at evaluere forvaltningen af Enterprise Europe Network (EEN) og placere europæiske SMV'er i et digitalt miljø. Også her spiller tilliden til det digitale indre marked en vigtig rolle, og en bottom-up-tilgang, der inddrager arbejdsmarkedets parter, kunne have en didaktisk merværdi.

4.2.3

Enterprise Europe Network (EEN) er blevet skabt for at støtte europæiske SMV'er på områder som udvikling af nye markeder, anvendelse af nye teknologier og adgang til EU-midler.

4.2.4

Enterprise Europe Network's rolle bør styrkes for at sikre en universel digital inklusion af alle europæiske SMV'er og bidrage til, at alle EU-borgere kan få adgang til alle tilgængelige åbne data, hvilket gradvist kan skabe et digitalt netværk af forbindelser i EU.

4.2.5

Effektiviteten af foranstaltningerne i Enterprise Europe Network bør løbende overvåges af Kommissionen gennem en periodisk indsamling af feedback fra SMV'er i EU og fra alle EU-borgere, der har haft gavn af netværkets tjenester.

4.3.1

Sprog er en af de mest iøjnefaldende naturlige barrierer for det indre marked – digitalt eller ej.

4.3.2

Selvom om det er en rettighed, udgør en vedvarende udelukkelse fra det digitale indre marked og dets reelle fordele en barriere.

4.3.3

Selvom det digitale indre marked har fjernet geografiske barrierer og ophævet isolation gør kontaktfladen med den fysiske verden, f.eks. i forbindelse med forsendelse af varer, stadig geografisk placering og isolation til en naturlig barriere.