—

Kommissionens beslutning indeholdt i skrivelsen af 15. februar 2010, hvorved sagsøgte afviste sagsøgerens anmeldelser, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsøgeren har især gjort gældende, at den anfægtede beslutning er behæftet med en urigtig anvendelse og urigtig fortolkning af artikel 108, stk. 3, TEUF. Sagsøgte iværksatte nemlig på grundlag af sagsøgerens anmeldelse modtaget den 14. juni 2006 en meget lang indledende undersøgelsesfase, som var kendetegnet ved en intens brevveksling med sagsøgeren og anmodninger om oplysninger fra de nationale myndigheder, for endeligt ved den anfægtede beslutning at fastslå, at der ikke er tvivl om, at det pågældende foranstaltninger ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107 TEUF.

Ifølge sagsøgeren er der klare indicier herpå, herunder den usædvanligt lange tid for at afslutte den indledende undersøgelse, som følge af at Kommissionen ikke kunne besvare den tvivl, der blev rejst ved anmeldelserne, og i det mindste burde have indledt en indgående undersøgelse ved den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF.

Endvidere kan det af en grundig læsning af beslutningen truffet i nærværende sag kun udledes, at sagsøgte har næret tvivl, om de anfægtede foranstaltninger udgør statsstøtte, men valgte endeligt at afvise anmeldelserne uden at indlede den formelle procedure, hvorved Kommissionen tilsidesatte sagsøgerens interesse i at kunne fremsætte bemærkninger til de begrundelser, de italienske myndigheder fremlagde for Kommissionen som led i den formelle undersøgelsesprocedure og i henhold til artikel 108 TEUF, og til den nødvendige undersøgelse af foreneligheden, som Kommissionen skal foretage for at vurdere styrken af konkurrencefordrejningen, som den anmeldte favorable skatteordning medførte.

Sagsøgeren har for det andet anført, at den anfægtede beslutning skal annulleres, fordi den er ubegrundet i strid med artikel 296 TEUF (tidligere EF-traktatens artikel 253).