51999AC0850

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer"

(1999/C 329/09)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 8. september 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede John Simpson til ordfører (uden studiegruppe). Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. september 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 366. plenarforsamling af 22.-23. september 1999, mødet den 22. september 1999, følgende udtalelse med 114 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny rådsforordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer.

1.2. Forslaget til ændring suspenderer kravet om en yderligere planlagt nedsættelse af beskyttelsen af den lokale produktion af et begrænset antal produkter, der er omfattet af en lokal afgift på produktion og import frem til den 30. juni 2000 (jf. i enkeltheder nedenfor). Den eksisterende forordning fastsætter, at denne afgift skal nedsættes med 20 % årligt fra den 31. december 1996 at regne, således at afgiften er fuldstændigt afviklet pr. 31. december 2000, fra hvilken dato De Kanariske Øer ligeledes skal gøre fuld anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs fælles toldtarif.

1.3. I praksis udsætter ændringsforslaget afviklingen af afgiften - der efter planen skulle have været fuldført den 31. december 1999 - i seks måneder. Denne udsættelse vil blive ledsaget af en undersøgelse foretaget af Kommissionen af de følgevirkninger, som afviklingen af afgiften vil få for en række berørte erhvervssektorer. Det vil blive undersøgt, om der er forhold, der taler for, at der bør træffes yderligere særlige foranstaltninger til fordel for disse følsomme sektorer, og på baggrund af en afvejning af fordele og ulemper vil der i givet fald blive fremlagt et nyt forslag for Rådet.

1.4. Nærværende ændringsforslag kræver enstemmighed i Ministerrådet.

1.5. Eventuelle nye foranstaltninger, som der skal træffes beslutning om i 2000, vil kunne vedtages med kvalificeret flertal i Ministerrådet i henhold til artikel 299, pkt. 2, som ændret af Amsterdam-traktaten.

2. Særlige bestemmelser, der finder anvendelse på De Kanariske Øer

2.1. De Kanariske Øer blev en del af EU med Spaniens tiltræden i 1986.

2.2. I akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltræden anerkendes øernes særlige og vanskelige sociale og økonomiske situation(1). I erkendelse af de særlige vanskeligheder blev De Kanariske Øer oprindeligt udelukket fra Fællesskabets toldområde og den fælles handelspolitik samt fra den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.

2.3. I de senere år er der blevet indført foranstaltninger, som på hensynsfuld måde har reduceret omfanget og virkningerne af disse undtagelser.

2.4. APIM-afgiftssystemet (se nedenfor) blev indført i 1973 og blev fastholdt efter optagelsen i Fællesskabet. Afgiften er blevet anvendt til at sikre en vis fiskal beskyttelse af mere følsomme sektorer inden for fremstillingserhverv på øerne.

2.5. De særlige problemer på De Kanariske Øer, der hører til de mest afsides beliggende regioner i Fællesskabet, er blevet anerkendt på forskellig måde. Det gælder:

1. Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91, der fastsætter, hvordan bestemmelserne i fællesskabsretten finder anvendelse på De Kanariske Øer(2);

2. Rådets afgørelse om indførelse af et særligt program for De Kanariske Øer som følge af deres afsides beliggenhed og økarakter (POSEICAN) (91/314/EØF)(3);

3. Kommissionens beslutning af 20. december 1995 om afgiften på produktion og import ("arbitrio sobre la producción y sobre las importaciones, APIM") i henhold til særlige bestemmelser i forordning (EØF) nr. 1911/91(4);

4. Ved Rådets forordning 1601/92 indførtes som midlertidig undtagelse fra den fælles landbrugspolitik en særlig forsyningsordning for handel med en række landbrugsvarer med tilhørende særlige foranstaltninger;

5. Kommissionens beslutning inden for rammerne af EU-initiativet REGIS II om et program for 1994-1999, der skal fremskynde en tættere økonomisk integration i Fællesskabet. Hertil er opført en forpligtelsesbevilling fra Fællesskabet på 216,9 mio. ECU, heraf 94 % fra EFRU og 6 % fra EUGFL, inden for et samlet programbudget på 385,5 mio. ECU;

6. Støtte fra strukturfondene, som for perioden 1994-1999 vil have bidraget med 660 mio. ECU som led i et program, der inklusive nationalt og privat finansierede udgifter var på 1052 mio. ECU i 1994-priser(5). Heri er der ikke taget hensyn til effekten af bevillingerne fra de spanske multiregionale programmer.

3. APIM-afgiften (den såkaldte arbitrio-afgift på produktion og import)

3.1. Forslaget går ud på, at APIM-afgiften fortsat skal finde anvendelse på syv produktgrupper til den nuværende sats frem til den 30. juni 2000.

3.2. Produktgrupperne er defineret i den fælles toldtarifs nomenklatur. De detaljerede klassifikationer er oplistet i et bilag til forslaget:

- diverse levnedsmidler

- tobak

- kemi

- papir

- tekstiler

- metalindustri

- andre forarbejdede varer (som specificeret).

3.3. Kommissionen er kommet til den konklusion, at beskæftigelsen i de sektorer, der er opført i punkt 3.2 ovenfor, kunne blive truet ved APIM-afgiftens bortfald. Der er udarbejdet detaljerede skøn over de negative virkninger på beskæftigelsen inden for hver enkelt af de nævnte sektorer.

3.4. En anmodning fra de spanske myndigheders side om, at ikke-alkoholholdige drikkevarer og byggematerialer optages på listen over produkter, for hvilke nedsættelsen af APIM-afgiften suspenderes, er ikke blevet accepteret af Kommissionen.

3.5. Hvis forslaget til ændring accepteres, vil APIM-afgiften finde fortsat anvendelse på kun 10 % af værdien af al import til De Kanariske Øer, og de højeste satser, der anvendes, vil være på maksimalt 6,9 % for tobak og 2,3 % for nærmere specificerede "forarbejdede varer".

3.6. Kommissionen accepterer, at den foreslåede foranstaltning, der midlertidigt fraviger de principper, der er nedfældet i forordning (EØF) nr. 1911/91, nødvendigvis skal være et led i integrationen af De Kanariske Øer i Fællesskabet og udelukkende skal sigte på at mildne effekterne af de økonomiske tilpasninger, der skal finde sted(6).

4. Den økonomiske og sociale situation på De Kanariske Øer

4.1. De Kanariske Øer har en befolkning på 1,6 mio. indbyggere. Øerne er en autonom region i Spanien, som har fået overdraget en stor del af ansvaret for udviklingen af den økonomiske politik på øerne.

4.2. Fællesskabet har anerkendt øernes usædvanlige og særlige problemer og deres konsekvenser for øernes integration i Fællesskabet.

4.3. Kendetegnende for øerne er den store afhængighed af indtægter fra turisme. Der er over 10 mio. besøgende hvert år. Det er en afgørende indtægtskilde, men der er samtidigt behov for en nøje planlægning for at sikre denne økonomiske aktivitets miljømæssige bæredygtighed med hensyn til forbrug af naturlige ressourcer, herunder specielt ferskvandsforsyninger.

4.4. Klimaet giver regionen en komparativ fordel med hensyn til dyrkning og eksport af bananer og tomater samt hvad angår vinfremstilling.

4.5. De mest iøjnefaldende faktorer, der påvirker øernes økonomi, er kombinationen af afstand fra hovedafsætningsmarkederne i Europa og en økonomi af beskeden skala spredt over en række øer. For delvist at kompensere for omkostningerne ved at transportere varer til og fra øerne, betales et tilskud til eksportørerne baseret på meromkostningerne ved transport af importerede og eksporterede varer mellem øerne og det øvrige EU.

4.6. Ledigheden er høj. Ifølge de seneste oplysninger er arbejdsløsheden i regionen (under brug af NUTS II-definitioner) den fjerdehøjeste i EU(7).

4.7. I løbet af tiårsperioden fra 1987-1997 faldt arbejdsløsheden fra over 25 % til 21 %. Arbejdsløsheden ligger imidlertid fortsat mere end dobbelt så højt som EU-gennemsnittet.

4.8. BNP pr. indbygger målt ved købekraftstandarder (Eurostat) steg fra 69 % af EU-gennemsnittet i 1986 til 74,3 % i 1996(8). Dette repræsenterer en betydelig forbedring, men tallet ligger stadig så lavt, at det kvalificerer øerne til mål nr. 1-status, som nu er sikret for periode frem til 2006.

5. Den fremtidige udvikling

5.1. Artikel 299, stk. 2, i Amsterdam-traktaten (tidligere artikel 227, stk. 2) rummer særlige bestemmelser for traktatens anvendelse på de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Artiklen fastsætter, at Rådet efter høring af Parlamentet(9) skal vedtage særlige foranstaltninger, der sigter på at fastlægge betingelserne for traktatens anvendelse på de nævnte regioner, under hensyntagen til den strukturelle sociale og økonomiske situation, som den fremstår på baggrund af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter. Det antages, at "produkter" også inkluderer tjenesteydelser.

5.2. I disse specifikke foranstaltninger skal der tages højde for told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelserne for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Fællesskabets horisontale programmer.

5.3. De særlige foranstaltninger skal vedtages "uden at underminere fællesskabsrettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng".

5.4. For perioden 2000-2006 har Kommissionen allerede besluttet, at De Kanariske Øer kvalificerer sig som en mål nr. 1-region i Fællesskabet. Øernes støttemæssige status op til 1999 fastholdes således for den følgende støtteperiode. De Kanariske Øer vil også fortsat være berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, hvilket indebærer en forhøjelse af den maksimale andel af de støtteberettigede udgifter, der kan finansieres af strukturfondene.

6. Konklusioner og anbefalinger

6.1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder, at det hermed har lejlighed til at knytte kommentarer til den foreslåede ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer.

6.2. ØSU anerkender, at der skal tages særligt hensyn til de mest afsides beliggende regioner i Den Europæiske Union i forbindelse med gennemførelsen af EU's forskellige politikker, men samtidig skal disse regioner, så vidt det er gørligt, respektere ånden og enkelthederne i disse politikker. ØSU kan specielt tilslutte sig kravet i traktaten (artikel 299, stk. 2) om, at fællesskabsrettens integritet og sammenhæng ikke må undermineres.

6.3. Tal for de seneste år viser, at De Kanariske Øers økonomiske stilling er blevet forbedret både absolut og relativt. Ikke desto mindre er det nødvendigt at fremhjælpe disse fremskridt yderligere.

6.4. ØSU bifalder derfor Kommissionens tilsagn om sammen med de spanske myndigheder at undersøge konsekvenserne af en suspension af afviklingen af APIM-afgiften og, hvis det skønnes nødvendigt, om at fremlægge forslag til mulige foranstaltninger. Målet er, at afgiften skal bortfalde helt, uden at det må få skadelige følger for lokale produktionsaktiviteter inden for bestemte følsomme sektorer.

6.5. ØSU støtter hovedlinjerne i Kommissionens forslag, men påpeger samtidig, at man med fordel kunne benytte denne lejlighed til at foretage en fornyet undersøgelse, ikke blot af APIM-afgiftssystemets følgevirkninger, men også af arten og omfanget af de indvirkninger samtlige EU-politikker har på udviklingen på De Kanariske Øer, og i den forbindelse formulere forslag, som sikrer en tættere integration af øerne i Fællesskabet og genererer innovative tiltag, der styrker øernes udvikling.

6.6. ØSU accepterer derfor de i forslaget fremførte argumenter, hvorefter en ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 i form af suspension af afviklingen af APIM-afgiften er en egnet mekanisme, der åbner mulighed for en mere indgående gennemgang af de metoder, der anvendes for at styrke udviklingen på De Kanariske Øer.

6.7. Når den gennemgang har fundet sted, vil Det Økonomiske og Sociale Udvalg være meget interesseret i de forslag, den munder ud i, og håber, at Kommissionen vil sørge for, at ØSU får lejlighed til at udtale sig om forslagenes praktiske gennemførelse.

Bruxelles, 22. september 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Tiltrædelsesakten, Protokol nr. 2. I særdeleshed blev De Kanariske Øer udelukket fra det fælles toldområde og den fælles landbrugspolitik.

(2) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1.

(3) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 5.

(4) EFT L 10 af 13.1.1996, s. 38.

(5) The impact of structural politices on economic and social cohesion in the Union 1989-1999. (A first assessment presented by country, oktober 1996), Europa-Kommissionen, s. 166.

(6) KOM(1999) 226 endelig udg. pkt. 7.

(7) Sjette periodiske rapport om den socioøkonomiske situation og regionaludviklingen i Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, bilagstabel 43.

(8) Op.cit. bilagstabel 43.

(9) Der er ingen bestemmelse i den ændrede artikel 299, stk. 2, om høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg eller af Regionsudvalget.