51999IR0217

Regionsudvalgets udtalelse om "Strukturfondene og deres samordning med Samhørighedsfonden Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006"

(2000/C 57/08)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til meddelelse fra Kommissionen om "Strukturfondene og deres samordning med Samhørighedsfonden - Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006" (KOM(1999) 344 endelig udg.),

under henvisning til præsidiets beslutning af 2. juni 1999 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 5, at afgive udtalelse om ovennævnte emne og henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 1 "Regionalpolitik, Strukturfondene, Økonomisk og Social Samhørighed, Grænseoverskridende og Interregionalt Samarbejde",

under henvisning til Underudvalg 1's forslag til udtalelse (CdR 217/99 rev. 1), som blev vedtaget den 6. oktober 1999 med Claude du Granrut (F, PPE) og Dennis Pettitt (UK, PSE) som ordførere,

samt på baggrund af:

Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om generelle bestemmelser om strukturfondene (KOM(1998) 131 endelig udg.),

Kommissionens sjette periodiske rapport om den socioøkonomiske situation og regionaludviklingen i Den Europæiske Union,

Regionsudvalgets udtalelse om Agenda 2000: EU's finansieringsramme efter 1999, under hensyntagen til udvidelsesperspektiverne og udfordringerne i det 21. århundrede (CdR 303/97 fin)(1),

Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om generelle bestemmelser om strukturfondene (CdR 240/98 fin)(2),

Regionsudvalgets udtalelse om Forslag til Rådets forordning (EF) om Den Europæiske Socialfond (CdR 155/98 fin)(3),

Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden og Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden (CdR 235/98 fin)(4),

Regionsudvalgets udtalelse om Agenda 2000's afsnit om landbrugsmarkeder (CdR 273/98 fin)(5),

Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) 98/0102 CNS (CdR 308/98 fin)(6),

Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens meddelelse "En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union" (CdR 316/97 fin)(7),

Regionsudvalgets udtalelse "Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv" (CdR 266/98 fin)(8) -

på den 31. plenarforsamling, den 17-18. november 1999, (mødet den 18 november) vedtaget følgende udtalelse.

1. Generelle bemærkninger

1.1. Regionsudvalget hilser Kommissionens beslutning om at udstikke nogle fælles retningslinjer for strukturfondene og Samhørighedsfonden velkommen. Det vil bidrage til at øge fondenes effektivitet og til at forstærke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa.

Regionsudvalget må imidlertid konstatere, at Kommissionen ikke gør klart rede for Samhørighedsfondens og strukturfondenes respektive roller og for, hvordan de bør arbejde sammen for at sikre social og økonomisk fremgang og fremme samhørigheden. Samhørighedsfonden understøtter primært den makroøkonomiske politik og udvikling, medens strukturfondene beskæftiger sig med økonomisk udvikling på det regionale og lokale niveau. En effektiv koordinering af de to fondes indsats er afgørende, hvis de regionale økonomiske skævheder skal mindskes.

Regionsudvalget skal herudover påpege, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgår af Kommissionens meddelelse, at mindskelse af de regionale uligheder og en generel nedbringelse af ledigheden i Den Europæiske Union kræver, at de lokale og regionale myndigheder inddrages mere i forberedelsen, opfølgningen og gennemførelsen af de nye programmer for perioden 2000-2006. I retningslinjerne savner man fokus på bjergområderne, randregionerne, de afsides og meget perifert beliggende områder samt de tyndt befolkede regioner, der jo alle er stillet over for særlige problemer.

1.2. Som det allerede fremgår af Regionsudvalgets udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for strukturfondene, skal der efter Regionsudvalgets opfattelse lægges kraftig vægt på "bottom-up"-tilgangen, lige som det klart må understreges, at programmeringsdokumentet til brug for gennemførelsen af strukturfondsinterventionen er af bindende karakter.

1.3. Regionsudvalget mener, at såvel strukturfondene som alle offentlige og private aktører på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan til stadighed skal tilgodese hensynet til beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Det noterer sig til sin tilfredshed, at der er lagt mærke til lokale beskæftigelsesinitiativer som de lokale og regionale beskæftigelsespagter, og at de anerkendes som vellykkede eksempler, men finder det beklageligt, at de lokale og regionale myndigheder ikke er tættere inddraget i prioriteringen af indsatsen til fordel for beskæftigelsen, som besluttes på EU-planet og i medlemsstaterne.

1.4. Regionsudvalget er af den opfattelse, at udviklingen og gennemførelsen af strukturfonds- og samhørighedsfondsprogrammerne bør ske på basis af stærke lokale, demokratiske partnerskaber. Derfor kan Regionsudvalget kun bifalde Kommissionens forslag om, at støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden skal baseres på etableringen af et bredere, decentralt partnerskab, eftersom Regionsudvalget mener, at dette er en faktor, som er afgørende for programmernes succes. Regionsudvalget anbefaler derfor, at der skabes de organisatoriske betingelser for, at et sådant partnerskab kan fungere effektivt. Regionsudvalget slår endvidere til lyd for strengere kontrol i alle medlemsstaterne med henblik på at sikre, at subsidiaritetsprincippet anvendes effektivt og meningsfuldt.

1.5. Regionsudvalget hilser det velkommen, at principperne bæredygtig udvikling og lige muligheder gøres til overordnede hensyn, der skal indarbejdes i enhver politik. Regionsudvalget kræver, at overholdelsen af disse principper garanteres ved hjælp af standardindikatorer, som skal fastlægges af medlemsstaterne og af de lokale og regionale myndigheder, når der udarbejdes programmer. Sådanne indikatorer vil lette overvågelsen og evalueringen af programmerne.

1.6. Regionsudvalget skal pege på, at en sammenkædning med det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (EFFU) er vigtig - men fleksibiliteten i strukturfondsindsatsen skal fastholdes; det kunne indebære en koordinering af sektorpolitikker over en bred bank og en vis sammenkædning mellem de forskellige niveauer af lokale og regionale myndigheder, der er involveret i fysisk planlægning og udvikling.

1.7. Regionsudvalget vil gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på følgevirkningerne af konkurrencen mellem ØMU-regioner, som accentuerer forskelle med hensyn til lokal beskatning og sociale sikringsvilkår. Det må derfor sikres, at strukturfondene ikke forstærker risikoen for virksomhedsudflytninger. Den fælles valuta vil gøre det lettere at sammenligne medlemsstaternes forskellige beskatnings- og socialsikringssystemer. Det kan sætte gang i en underbudskonkurrence på skatteområdet. For at undgå dette må der gennemføres en vis minimumsharmonisering af skatten på kapitalindkomst. Desuden bør Kommissionen føre streng kontrol med statsstøtte i form af skattebegunstigelser for at hindre, at støtten fører til konkurrencefordrejning.

2. Særlige bemærkninger

2.1. Forudsætninger for vækst og beskæftigelse: konkurrenceevnen i regionerne

2.1.1. Regionsudvalget kan slutte op om Kommissionens angrebsvinkel med hensyn til de grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt af hensyn til konkurrenceevnen i regionerne: transportinfrastruktur, energi, telekommunikation, en infrastruktur, der sikrer et miljø af høj kvalitet, samt forskning, teknologisk udvikling og innovation. Regionsudvalget havde imidlertid gerne set, at Kommissionen var gået videre med dette oplæg til, hvordan man skaber de rette rammebetingelser for konkurrenceevnen, ved at formulere nogle praktiske udviklingsforanstaltninger, som jo er hovedfokus for initiativet.

2.1.2. ØSU vil gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på problemet omkring sammenkædning mellem strukturfondene og statsstøtten, eftersom interventionsområderne og målsætningerne kan være forskellige, og de regionale og lokale myndigheder ikke er inddraget i fastlæggelsen af dem. Regionsudvalget er også bevidst om, at indfasningen af Den Økonomiske og Monetære Union indebærer, at konkurrencekræfternes frie spil vil blive stadig mindre forvredet af direkte støtte til virksomheder. Regionsudvalget kan tilslutte sig, at ydelsen af kapitaltilskud til enkeltvirksomheder begrænses, men slår til gengæld til lyd for, at vægten lægges på en bred vifte af støtteformer, der tilgodeser den regionale økonomis og dermed de regionale virksomheders forskellige specifikke behov. Virksomheder i de mest ugunstigt stillede regioner bør især tilgodeses.

2.1.3. Regionsudvalget kan tilslutte sig de prioriterede mål, der er valgt for transportinfrastruktur: effektivitet, interoperabilitet, balance mellem transportformerne, tilgængelighed og nedbringelse af miljøbelastningen; det henstiller ikke desto mindre, at de lokale og regionale myndigheder i højere grad drages ind i implementeringen af disse mål, specielt på området by- og intercitytransportssystemer af hensyn til en polycentrisk udvikling og et partnerskab by/land. Regionsudvalget erkender, at mindre udviklede regioner har et mere akut behov for infrastrukturudvikling. Det er imidlertid af den opfattelse, at strukturfondene bør stå til rådighed i mål 2-områder for at imødekomme infrastrukturbehov, såfremt det kan godtgøres, at en dækning af sådanne behov er nødvendige for den regionale konkurrenceevne og for at fremme et bæredygtigt transportsystem. Såvel Samhørighedsfonden som strukturfondene bør, om nødvendigt, yde støtte til bæredygtige regionale og lokale transportsystemer, der respekterer miljøet og letter store befolkningsgruppers adgang til de transeuropæiske net, således at kombineret transport fremmes.

2.1.4. I forbindelse med de mål, der opstilles for energisektoren, specielt energibesparelser, slår Regionsudvalget til lyd for udvikling af vedvarende energiformer, herunder af vind- og solenergi, som måder, hvorpå man kan imødekomme behovene i underudviklede områder.

2.1.5. Med hensyn til telekommunikation skal Regionsudvalget pege på, at udviklingen af informationssamfundet forudsætter, at offentligheden har bred adgang til disse nye værktøjer på jobbet og i personligt og kulturelt øjemed.

2.1.6. Regionsudvalget støtter alle de nævnte tre parametre til forbedring af miljøkvaliteten: vandforsyning, spildevandsbehandling, affaldsforvaltning og genopretning af forurenede grunde samt forureneren betaler-princippet. Det vil påpege, at denne form for indsats som hovedregel vil ske på et interregionalt grundlag og undertiden på et transnationalt. Regionsudvalget støtter kraftigt genopretning af brugte arealer, eftersom dette ikke blot bidrager til miljøkvaliteten, men også til den økonomiske og sociale fornyelse af kriseramte regioner. Regionsudvalget kræver derfor, at de omtalte miljøforbedrende foranstaltninger, der har genopretning af industrigrunde som mål, nedfældes direkte i EF-støtterammerne og programmeringsdokumenterne.

2.1.7. Efter Regionsudvalgets mening bør fremme af FTU- og innovationskapaciteten optages som en gennemgående foranstaltning på alle områder, hvor der er fondsinterventioner. Det skulle være muligt at strukturere FTU-indsatsen i hver region ved at oprette netværk og videncentre, som involverer højere uddannelsesinstitutioner, forskningscentre og erhvervslivet. Regionsudvalget vil også understrege, at servicesektoren skal medtages inden for området forskning og innovation.

2.1.8. Med hensyn til spørgsmålet om erhvervsstøttetjenester så Regionsudvalget gerne, at denne støtte blev udstrakt til også at omfatte meget små virksomheder med særligt henblik på deres organisatoriske problemer, integreret støtte og træk på den private sektors service. Regionsudvalget skal henlede opmærksomheden på den rolle, som de regionale og lokale myndigheder kan spille i forbindelse med oprettelse og udbydelse af integrerede erhvervsstøttetjenester, jf. punkt 2.1.2.

2.1.9. Blandt områder, der rummer et særligt jobpotentiale, vil Regionsudvalget pege på servicesektoren, kultur, restaurering af kulturarven og turisme (som hænger nøje sammen indbyrdes og omfatter genopretning af industrigrunde), vidensektoren samt non-profit-sektoren, hvis udvikling er i tråd med de samfundsmæssige og befolkningsmæssige udviklingstendenser i EU-medlemsstaterne. På linje hermed har også evalueringen af strukturinterventionerne særlig betydning, ikke kun fordi den er obligatorisk ifølge forordningen, men også fordi den er et analyseredskab, som gør det muligt at nå frem til vigtige konklusioner vedrørende de gennemførte tiltag, som man så kan tage højde for i den fremtidige programlægning.

2.2. Den europæiske beskæftigelsesstrategi: en af EU's vigtigste opgaver

2.2.1. Regionsudvalget er af den opfattelse, at Kommissionen aldrig kan lægge for meget vægt på at sikre komplementaritet og synergi mellem nationale handlingsprogrammer, der modtager støtte fra ESF og gennemføres på det regionale plan, og regionalt planlagte programmer finansieret af EFRU. Sammenhængen i alle EU-strukturfondenes interventioner står og falder med denne forudsætning. Regionsudvalget skal understrege, at de offentlige midler, der er nødvendige for at udløse ESF-støtte, i almindelighed tilvejebringes af de lokale og regionale myndigheder, eftersom det sædvanligvis er dem, der er ansvarlige for undervisning, lærlingeuddannelse og arbejdsformidling.

2.2.2. Regionsudvalget bemærker, at de nye foranstaltninger, der foreslås af Kommissionen for at opmuntre til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, fremme beskæftigelsen, bekæmpe udstødning af underprivilegerede og udvikle arbejdsstyrkens tilpasningsevne og iværksætterlyst, er ting, som ofte allerede er afprøvet af lokale og regionale myndigheder, specielt i de lokale og regionale beskæftigelsespagter. Regionsudvalget så gerne, at der blev foretaget en statusopgørelse over dette, så man kan identificere bedste praksis og trække på erfaringerne, når man forbereder de programmer, der skal gennemføres i 2006 i såvel mål 2- som mål 1-regioner.

2.2.3. Med hensyn til positive særforanstaltninger for kvinder anbefaler Regionsudvalget, at man sikrer en kobling til EU's program Equal, og det understreger, at der er et underudnyttet potentiale af kvinder, når det gælder etablering af egen virksomhed. Det ville derfor være passende at tilskynde til foranstaltninger på dette felt gennem fastlæggelse af højere medfinansieringssatser.

2.3. Udvikling af byområder og landdistrikter med henblik på en afbalanceret lokal og regional udvikling

2.3.1. Regionsudvalget hilser det velkommen, at Kommissionen refererer til det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (EFFU), som lægger op til en helhedsindsats, der skal fremme en ægte synergi mellem udvikling af byer og landdistrikter og overordnet sikre en afbalanceret fysisk udvikling i regionerne. Dette partnerskab mellem by og land bør imidlertid baseres på specifikke foranstaltninger rettet mod de særlige problemer i den enkelte region, inden for en integreret regional ramme.

2.3.2. Med hensyn til byudviklingsproblemer kan Regionsudvalget skrive under på de fire indbyrdes afhængige mål, der opstilles i Kommissionens meddelelse i afsnittet om byudvikling, men vil gerne lægge vægt på:

- det indsatsprincip, der repræsenteres af "det funktionelle byområde", et nyt indsatsområde, der slår til lyd for fællesskaber mellem lokale myndigheder;

- byområdernes rolle som en kulturernes smeltedigel og som et værksted for den sociale og teknologiske innovation, der er nødvendig for at fastholde og fremme dynamikken i disse områder;

- byområdernes eksperimentelle potentiale, ikke kun med hensyn til kollektiv transport, men også med hensyn til offentlig administration.

I den forbindelse glæder det Regionsudvalget, at EU's program Urban videreføres.

2.3.3. Med hensyn til udvikling af landdistrikterne mener Regionsudvalget, at landdistrikterne er af allerstørste betydning for EU's fysiske og økonomiske udvikling. Det føler, at der her er et behov for en gennemgribende fornyelse og en virkelig diversificering af erhvervsgrundlaget, men er bevidst om, at dette kun vil ske, hvis lokale initiativer bakkes tilstrækkeligt kraftigt op, ikke blot fra strukturfondene, herunder fra EUGFL-Garantisektionen, men også fra tilstødende byområder eller bynetværk.

2.3.4. Regionsudvalget understreger vigtigheden af denne synergi, som er klart beskrevet i EFFU i form at et integreret udviklingsinitiativ. Regionsudvalget så gerne, at denne indgangsvinkel blev afprøvet, ved at den så ofte som muligt blev brugt i programmerne for mål 1- og mål 2-områder for perioden 2000-2006.

3. Konklusioner

3.1. Regionsudvalget bifalder, at Kommissionen fremlægger retningslinjer, der skal sikre bedre samordning af indsatsen under Samhørighedsfonden og strukturfondene. Regionsudvalget gør dog opmærksom på, at retningslinjerne ikke omtaler den særlige situation, som gør sig gældende for bjergområder, randregioner, afsides og meget perifert beliggende regioner samt tyndt befolkede regioner.

3.2. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at præcisere Samhørighedsfondens og strukturfondenes respektive roller og angive, hvordan de bør arbejde sammen. Dette skal bidrage til at sikre en effektiv samordning, fremme den økonomiske vækst og styrke den sociale samhørighed.

3.3. Regionsudvalget insisterer på, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i forberedelsen, gennemførelsen og opfølgningen af programmerne. Et decentraliseret partnerskab, der bygger på en demokratisk "bottom-up"-tilgang, bør etableres på en effektiv måde, da det står som garant for en mere effektiv jobskabelse, mere konkurrencedygtige regioner og en bæredygtig udvikling.

3.4. Regionsudvalget påpeger, at regionernes konkurrenceevne på et frit og konkurrencebaseret indre marked forudsætter en helhedsstrategi for investering og udvikling på såvel beslutnings- som sektorniveau. Man bør opmuntre til synergi mellem de forskellige indsatsområder.

3.5. Regionsudvalget mener, at strukturfondene bør kunne anvendes i mål 2-regioner, når det drejer sig om transportinfrastruktur og interoperabilitet eller etablering af telekommunikationsinfrastruktur, især i perifere og meget perifere regioner. Det samme bør være muligt for energi- og miljøprogrammer, samt for F& U- og erhvervsstøtteprogrammer. Regionsudvalget understreger, at de regionale og lokale myndigheder er dem, der bedst kan afdække de økonomiske og sociale behov på disse områder.

3.6. Regionsudvalget er enig i, at jobskabelse er bydende nødvendig, og foreslår derfor, at der åbnes mulighed for, at ESF bidrager til EFRU-finansierede lokale og regionale aktiviteter, som har haft en positiv effekt på dette felt, f.eks. de lokale beskæftigelsespagter. Regionsudvalget understreger, at det som oftest er de regionale og lokale myndigheder, som har ansvaret for grunduddannelse og videreuddannelse. En indsats på uddannelsesområdet samt inden for især styring af FTU og innovation er den bedste måde, hvorpå man sikrer, at der oprettes blivende industri- eller servicevirksomheder.

3.7. I forbindelse med by- og landdistriktudvikling bifalder Regionsudvalget princippet om komplementaritet. Det foreslår en helhedsstrategi for udviklingen - som anbefalet i EFFU - hvorefter byområder eller bynetværk og de omkringliggende landdistrikter skal fungere som økonomisk og kulturelt lokomotiv. Med EU-initiativet "Urban" kan der gennemføres pilotprojekter, der går i den retning.

3.8. Generelt vil samordningen af indsatsen under Samhørighedsfonden og strukturfondene være en god lejlighed til at demonstrere, at et decentraliseret partnerskab og en "bottom-up"-tilgang sikrer en effektiv anvendelse af EU's strukturfonde.

Bruxelles, den 18. november 1999.

Manfred DAMMEYER

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 64 af 27.2.1998, s. 40.

(2) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 1.

(3) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 48.

(4) EFT C 51 af 22.2.1999, s. 10.

(5) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 1.

(6) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 9.

(7) EFT C 251 af 10.8.1998, s. 11.

(8) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 36.