52000AC1201

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) nr. 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter"

(2001/C 14/28)

Kommissionen besluttede den 17. juli 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede José Manuel de las Heras Cabañas til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. oktober 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 376. plenarforsamling af 19. oktober 2000 følgende udtalelse med 36 stemmer for, 3 imod og 4 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Kommissionens forslag

Kommissionens forslag indfører følgende ændringer i de gældende bestemmelser for den fælles markedsordning for frugt og grøntsager:

- De gældende bestemmelser for tomater, ferskner og pærer beregnet til forarbejdning, hvorefter forarbejdningsvirksomheden får tildelt godtgørelse mod betaling af en minimumspris til producenten, ophæves og erstattes af en ordning med støtte til producenterne via producentorganisationerne for den mængde råvarer, der leveres til forarbejdningsvirksomheden.

- Den nuværende kvoteordning for tomater beregnet til forarbejdning erstattes med tærskler.

- EF-tærsklerne for ferskner, pærer og citrusfrugter opdeles i nationale tærskler.

- Rådet fastsætter støtten permanent. For tomater, uafhængigt hvad de skal gå til, ændres al nuværende støtte til et enkelt støttebeløb af hensyn til en forenkling.

- Tærsklerne for tomater, pærer og visse forarbejdede citrusfrugter forhøjes med 10%, mens støtten til tomater og pærer nedsættes tilsvarende.

- Den maksimale mængde af hver citrusfrugtsort, som kan tilbagekøbes fra markedet, nedsættes. For produktionsåret 2001/2002 er den maksimale sats 10 % af den markedsførte mængde og i de efterfølgende år 5 %.

- Det nuværende loft over den finansielle støtte til producentorganisationernes driftsfonde afskaffes. Det begrænser den samlede støtte til 2,5 % af den samlede værdi af alle producentorganisationers afsatte produktion.

- Den maksimale støtte til driftsfondene for de enkelte producentorganisationer nedsættes fra 4,5 % til 3 % af værdien af den afsatte produktion.

- Ud over de nugældende ordninger for fastsættelse af eksportrestitutioner for friske produkter bliver der mulighed for at fastsætte restitutionerne ved licitation.

1.2. Situationen i frugt- og grøntsagssektoren

1.2.1. I EU er der 2,2 mio. bedrifter, som producerer frugt og grøntsager, hvoraf 750000 er specialiserede i denne type afgrøde. De udgør 10 % af EU's landbrugsbedrifter. Der er tale om små bedrifter på under 5 ha i gennemsnit, og de tegner sig for 4,8 mio. ha, dvs. mindre end 3 % af det udnyttede landbrugsareal i EU.

1.2.2. Frugt- og grøntsagsdyrkning er meget arbejdsintensiv og har dermed stor betydning for beskæftigelsen. De specialiserede gartnerier når op på næsten 500000 landbrugsarbejdsenheder eller 12,5 % af landbrugsarbejdsenhederne i EU. Det anslås, at sektoren giver direkte beskæftigelse til 2 mio. mennesker i hele EU. I nogle medlemsstater, f.eks. Spanien, tegner sektoren sig sågar for 50 % af alle arbejdspladser i landbruget.

1.2.3. Beskæftigelsen

1.2.3.1. Beskæftigelsen er et væsentligt element i produktionsaktiviteten og har stor indvirkning på produktionsomkostningerne. Trods en høj værditilvækst pr. arealenhed er indkomsten pr. arbejdsenhed lavere end inden for det ekstensive landbrug. Der er et meget stort behov for sæsonarbejdskraft, så sektoren giver arbejde til såvel arbejdsløse i EU som til indvandrere. Det er i den henseende nødvendigt at udforme andre foranstaltninger til en forbedring af modtagelsesforholdene for indvandrere og støtte initiativer, som fremmer arbejdstagernes mobilitet i sektoren, så de finder beskæftigelse hele året.

1.2.3.2. Desforuden har den beskæftigelse, sektoren giver andre steder, stor betydning for såvel levnedsmiddelkæden (behandling, oplagring og forarbejdning, som er arbejdsintensive processer) som for de aktiviteter, der er relateret til produktion og markedsføring. Behandlingscentrene og den frugt- og grøntsagsforarbejdende industri medfører værdiforøgelser, merværdi, beskæftigelse og en teknologisk udvikling i landdistrikter. For forarbejdede tomaters vedkommende består der et gensidigt afhængighedsforhold mellem produktion og industri, idet der er tale om et specielt årsbaseret produkt, som udelukkende tager sigte på forarbejdning.

1.2.4. Miljøet

1.2.4.1 Set ud fra et miljømæssigt synspunkt lægger visse produkter i denne sektor, såsom nødder og johannesbrød, beslag på store arealer i marginale områder i tørre regioner, hvor dyrkningen har afgørende betydning for at forebygge erosion, ligesom der ikke består rentable alternative produktionsmuligheder. Den fælles markedsordning for frugter og grøntsager var den første inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, hvor man som et af målene opstillede fremme af miljøvenlige dyrkningsmetoder, på hvilket område der er gjort og stadig gøres betydelige fremskridt. Der består dog stadig miljøproblemer. Det er derfor nødvendigt at bevare og styrke denne indsats inden for den fælles markedsordning.

1.2.5. Forbrugerne

1.2.5.1. Frugt- og grøntsagsforbruget i EU, som bør øges på grund af produkternes sundhedsgavnlige virkning, ligger på et relativt stabilt niveau med et lidt større forbrug af nogle produkter end andre. Den interne produktion og importen udviser en større stigning, så markederne er ved at blive mættede, og der er en voksende risiko for markedsforvridninger. Man må huske på, at der er nogle frugter og grøntsager, hvor EU ikke er selvforsynende, og at EU-markedets store købekraft og relativt lave beskyttelse mod import gør det til et målmarked for visse tredjelande. Det skal tilføjes, at forbruget af nogle forarbejdede frugter og grøntsager, især forarbejdede tomater og frugt- og citrusfrugtsaft, er i stærk stigning, for tomater f.eks. med henved 3 % årligt.

1.2.5.2. Parallelt hermed giver forbrugerne udtryk for stadig større bekymring for fødevaresikkerheden. De ønsker et bredt udvalg af sunde frugter og grøntsager i alle former for detailforretninger. De ønsker også, at produkterne dyrkes mere miljøvenligt.

1.2.5.3. Der er ligeledes krav om en bedre kvalitet af de frugter og grøntsager, der sælges, med mere information om deres smag, næringsværdi osv., så forbrugerne kan foretage deres valg på et bedre informeret grundlag. Her er det særdeles vigtigt, at lovgivningen om levnedsmiddelmærkning og om nye levnedsmidler er i overensstemmelse med kvalitetsnormerne for frugt og grøntsager.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Kommissionen har bebudet, at den i slutningen af 2000 vil udsende en beretning om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2000/96. ØSU opfordrer Kommissionen til, at der i lyset af de indhøstede erfaringer og på grundlag af en samlet analyse af alle elementer i den fælles markedsordning udarbejdes supplerende forslag om grundlæggende aspekter, som ikke tages op i de her forelagte forslag.

2.2. ØSU anser forslagene for fragmentariske og utilstrækkelige set i relation til beskæftigelsens betydning i denne sektor, de vedvarende kriser inden for sektoren og tabet af fællesskabspræferencen på grund af bilaterale aftaler og frihandelsaftaler, som EU har indgået. Der henstår en række vigtige uløste spørgsmål, som behandles i denne udtalelses konklusioner. Forslaget bør derfor forbedres.

2.3. ØSU er enig med Kommissionen i, at der består et presserende behov for at revidere nogle aspekter af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, så de kan træde i kraft i næste produktionsår. De behandles i de nu forelagte forslag.

2.4. ØSU udtrykker ligeledes bekymring for, at støtteordningerne for forarbejdede produkter vil komme i fare ved fredsklausulens udløb i 2003. Det opfordrer Kommissionen og Rådet til at presse på for at få disse ordninger opretholdt under WTO-forhandlingerne. Støtteordningerne er nødvendige, så forarbejdningsindustrien bliver levedygtig på længere sigt, idet der må herske sikkerhed for forsyning med råvarer i passende kvalitet, mængde og på de rigtige tidspunkter samt på økonomiske vilkår, som gør det muligt for de forarbejdede produkter at konkurrere på markederne, og så de giver landmændene en passende indtjening samt så man kan bevare over 140000 arbejdspladser.

2.5. Fællesskabspræferencen er blevet alvorligt svækket i de seneste år, idet frugt og grøntsager - og forarbejdede produkter i særdeleshed - er blevet brugt som et forhandlingsobjekt i EU's forhandlingsstrategi for bilaterale og multilaterale aftaler om oprettelse af et frihandelsområde med EU. Dette har forværret konkurrencen med tredjelande, hvor priser og omkostninger er lavere, og udsat EU-produktionen for et stadig kraftigere konkurrencepres. De gensidige indrømmelser, der gives under disse aftaler, skaber ligeledes en ubalance mellem erhvervssektorer, som den fælles landbrugspolitik bør rette op på.

2.6. ØSU finder det stadig vigtigere at koncentrere udbuddet via producentorganisationer. Producenterne står nemlig svagt, fordi udbuddet er spredt, og koncentrationen i distributionsleddet er voksende. Dette problem blev taget op i ØSU's udtalelse om "Mellemleddets indvirkning på fødevareprisdannelsen - fra produktions- til forbrugsled" (jf. pkt. 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3, 3.1.4 og 3.2.1)(1). Dens analyser viser, at producentens andel af forbrugerprisen på friske frugter og grøntsager er faldet markant, og at merværdien nu mere er koncentreret i distributionsleddet. Dette har også stor betydning for forholdet mellem forarbejdningsindustrien og distributionsleddet. ØSU understreger også faren for, at den voksende koncentration inden for de førende distributionsvirksomheder vil mindske udvalget af frugt og grøntsager til skade for både lokale producenter og forbrugere.

2.7. Anvendelse af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager

2.7.1. Man har i løbet af de tre år, der er gået siden reformen i 1996, ikke nået de tilstræbte organisatoriske og økonomiske mål. De utilfredsstillende resultater skyldes navnlig utilstrækkelige finansielle midler og manglende fleksibilitet for nogle mekanismers vedkommende.

2.7.2. Støtten til producentorganisationernes driftsfonde har ikke været videre effektiv pga. budgetbegrænsninger, mangel på information og en bureaukratisk og kompliceret forvaltning, gennemførelse og kontrol med driftsprogrammerne.

2.7.3. Foranstaltningerne til at fremme oprettelse af producentorganisationer har ikke været tilstrækkelige til væsentligt at øge koncentrationen af udbuddet, som stadig ligger langt fra de mål, der blev sat i forbindelse med reformen. De anerkendelseskriterier, der er opstillet, og forudgående anerkendelse af producentorganisationer har haft nogle virkninger, som bør afhjælpes. Der tænkes på de mange alt for små producentorganisationer og på de organisationer, som er dukket op, selv om de ikke har noget med produktionssektoren at gøre. For en stor del af frugt- og grøntsagsavlerne har foranstaltningerne helt klart hverken vist sig at være attraktive eller formålstjenlige.

2.7.4. ØSU erkender dog, at nogle foranstaltninger har bidraget til at fremme koncentrationen af udbuddet af forarbejdede produkter; producentorganisationerne spiller nu en langt større rolle ved indgåelse af aftaler om levering af råvarer til forarbejdningsindustrien.

2.7.5. Markedsinterventionerne er taget væsentligt af, hovedsageligt på grund af de restriktive og afskrækkende foranstaltninger, der indførtes under den sidste reform af den fælles markedsordning for sektoren. Selv om intervention under ingen omstændigheder må udgøre et gængs alternativ til salg på markedet, er det blevet tydeligt, at tilbagekøbsmekanismerne er uegnede til at løse visse alvorlige kriser.

2.7.6. De utilstrækkelige tærskler og de komplicerede kvoteordninger for forarbejdede produkter har gjort det vanskeligt at tilpasse sig til efterspørgslen, hvorfor EU's produktion i visse tilfælde har mistet markedsandele, især for tomaters vedkommende. Dette har tydeligt vist sig, idet der i de seneste år konsekvent er produceret mere end garantimængderne for vise citrusfrugters vedkommende samt for pærer og tomater.

2.7.7. Endelig skal der også gøres opmærksom på den vanskelige situation, der gør sig gældende for nogle produkter, som er af stor social og miljømæssig betydning for særlige regioner, såsom nogle forarbejdede frugter og grøntsager, nødder og johannesbrød, hvor der er behov for særlige støtteforanstaltninger.

2.7.8. Grænsebeskyttelsesmekanismerne fungerer ikke effektivt for hovedparten af produkterne. Der er ingen garanti for, at indgangspriserne og kontrollen med de importerede mængder fungerer effektivt, og den særlige beskyttelsesklausul er utilstrækkelig. De nuværende foranstaltninger garanterer ikke, at importerede produkter overholder de samme arbejds-, plantesundheds- og miljønormer som EU-produkter.

2.8. Den fælles markedsordnings budget

2.8.1. Kommissionens forslag indebærer væsentlige finansielle reformer. De foreslåede foranstaltninger vedrører budgetposter, som i markedsordningsbudgettet for 2000 udgør 65 % af udgifterne til sektoren.

2.8.2. ØSU understreger, at den fælles markedsordning kun tegner sig for en begrænset andel af EUGFL-budgettet, og at denne andel er faldet støt siden reformen (fra 5 % i 1995 til 3,2 % i 2000 for en slutproduktion, der i værdi udgør 16 % af EU's produktion).

2.8.3. ØSU gør opmærksom på behovet for at genskabe balance i støtten til de forskellige erhvervssektorer inden for den fælles landbrugspolitik. Den diskriminerende behandling af nogle sektorer, herunder frugt- og grøntsagssektoren, må bringes til ophør, og der må ydes en målrettet støtte i overensstemmelse med behovet.

2.8.4. ØSU afviser Kommissionens snævre fortolkning af budgetneutralitet i forslaget, hvor udgangspunktet er det forventede udgiftsniveau i produktionsåret 2000/2001, der påvirkes i nedadgående retning af forskellige konjunkturbetingede faktorer og af den utilstrækkelige udvikling i den fælles markedsordning. Budgetneutralitet må ses ud fra det samlede budget, der blev opstillet i reformen af den fælles markedsordning og i Agenda 2000's finansielle perspektiver.

2.8.5. Den fælles markedsordning for frugt og grøntsager kan ikke reformeres på grundlag af en budgetnedskæring og den begrænsede indsats, der foreslås. Sektoren har behov for tilstrækkelige bevillinger, så de planlagte foranstaltninger også kan blive effektive.

2.8.6. For at bevare budgetstabiliteten i frugt- og grøntsagssektoren mener ØSU, at de foranstaltninger, der omfattes af den fælles markedsordning, og dem, der vedrører bananer, bør deles op i to særskilte budgetposter, da de to ordninger er vidt forskellige.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager

3.1.1. ØSU er enig i, at der er et påtrængende behov for at fjerne loftet på 2,5 % over den samlede EU-støtte til alle producentorganisationerne. Loftet gør det vanskeligere for producentorganisationerne at udarbejde og gennemføre driftsprogrammer, og støtteniveauet bliver mere vilkårligt.

3.1.2. ØSU finder det nødvendigt at fastholde én enkelt grænse for støtte til driftsfondene på 4,5 % af den produktion, som de enkelte producentorganisationer afsætter. Sideløbende bør det vurderes, om man bør sætte skub i etableringen af nogle producentorganisationer i de områder, hvor sådanne ikke findes, og forhøje EU's bidrag til driftsfonde for producentorganisationer, der opfylder visse kriterier (fælles tiltag inden for rammerne af foreninger af producentorganisationer, sammenslutninger af organisationer, samarbejde mellem organisationer i forskellige medlemsstater, organisationer med et stort antal producenter inden for områder, hvor der er behov for en højere grad af organisering). Målet bør være at øge organisationsniveauet på udbudssiden.

3.1.2.1. ØSU konstaterer desuden, at producentorganisationerne fungerer dårligt i visse regioner. Det er derfor absolut nødvendigt med et særligt EU-program, som kan give producentorganisationerne mere jævnbyrdige forudsætninger. Et sådant program skal have som mål - ud fra de enkelte regioners behov - at fremme oprettelse eller sammenlægning af producentorganisationer og fælles foranstaltninger samt øge EU's bidrag til driftsfondene efter objektive - herunder økonomiske - fællesskabskriterier.

3.1.3. ØSU kan ikke acceptere forslaget om at sætte loftet til 3 % af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion, da instrumentet dermed ville miste sin effektivitet med hensyn til virkningen på udbuddet set i forhold til koncentrationen i distributionsleddet og udbuddets tilpasning til efterspørgslen.

3.1.4. ØSU kan ikke godkende forslaget om af finansielle grunde at reducere den maksimale mængde citrusfrugter, der kan tilbagekøbes. ØSU foreslår, at man i lyset af produktionens uforudsigelige karakter fastholder de nuværende maksimalsatser, således at interventionsinstrumentet kan yde et effektivt sikkerhedsnet for producentindkomsterne. Man må huske på, at besparelsen i forhold til de finansielle perspektiver er opnået, fordi de tilbagekøbte mængder er gået ned, og systemerne til forvaltning af restitutionerne ikke har gjort det muligt at udnytte det disponible budget fuldt ud.

3.1.5. ØSU er alvorligt i tvivl om, hvorvidt der som foreslået bør indføres et licitationssystem for forvaltning af eksportrestitutioner for friske produkter. ØSU finder det ikke ønskeligt at have en lang række forvaltningsmekanismer og foretrækker A1- og B-systemet; under alle omstændigheder bør der kun være et system for hvert produkt.

3.1.6. ØSU erkender behovet for at forenkle forvaltningen af eksportrestitutioner for friske frugter og grøntsager og opfordrer Kommissionen til at forbedre forvaltningen, så de disponible midler til denne foranstaltning kan udnyttes fuldt ud, inden for de grænser, der er fastsat i WTO-aftalerne.

3.2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager

3.2.1. ØSU mærker sig de ændringer, Kommissionen foreslår til ordningen for forarbejdede tomater, ferskner og pærer, som vil afskaffe det nuværende system med tildeling af godtgørelse til forarbejdningsvirksomheden mod betaling af en minimumspris til producenten.

3.2.2. ØSU gør opmærksom på minimumsprisens hidtidige betydning for producenterne som referenceværdi for deres kontraktmæssige forhandlinger med forarbejdningsindustrien og som garanti for en minimumsindkomst.

3.2.3. De foreslåede foranstaltninger frembyder en reel trussel mod de områder, som er specialiserede i de pågældende afgrøder. Man må huske på, at disse sektorer indgår i et helt agroindustrielt system, som er af afgørende betydning for opretholdelse af beskæftigelsen og befolkningstallet i de berørte regioner.

3.2.4. ØSU understreger, at nedsættelsen af støtten til tomater, ferskner og pærer i de seneste produktionsår kan tilskrives konjunkturelle faktorer, såsom ændringen i euro/dollarkursen og stigende priser på råvarer i konkurrerende tredjelande. Endvidere traf Kommissionen nogle beslutninger efter eget skøn, eksempelvis nedsættelsen af minimumspriserne, som skulle forhindre en destabilisering af markederne.

3.2.5. Kommissionen overser nogle vigtige foranstaltninger, som kunne forbedre forslaget og bidrage til at stabilisere produktionen og producenternes indkomst samt sikre tilstrækkelige og regelmæssige leverancer til forarbejdningsindustrien og markedet. Det ville således være hensigtsmæssigt at begrænse sanktionerne til 20 % af støtten og tilskynde til flerårige kontrakter for tomater, ferskner og pærer.

3.2.6. ØSU bifalder forslaget om at lade kvoteordningen for forarbejdede tomater afløse af en tærskelordning. Det er også enig i, at det er nødvendigt at revidere ordningen for at gøre den mere fleksibel og skabe større balance i relationerne mellem industrien og producenterne.

3.2.7. ØSU finder det ligesom Kommissionen nødvendigt at øge de maksimale garantimængder for tomater for at tilpasse dem til markedsudviklingen. ØSU mener dog, at den foreslåede forhøjelse på 10 % langt fra er nok, når man tager i betragtning, at den forarbejdede produktion i de seneste år er vokset med mere end denne procentsats for at følge med markedsudviklingen og stigningen i forbruget.

3.2.8. ØSU frygter, at perspektiverne for de næste få år vil blive meget dystre, medmindre EF-tærsklen forhøjes til en mængde, som tager højde for de kvanta, som er forarbejdet i de seneste år, idet garantimængden ikke er tilstrækkelig til af dække markedsefterspørgslen. Der må derfor forventes en stor overskridelse af tærsklen, og de deraf følgende sanktioner vil betyde en kraftig nedsættelse af støtten. Tærsklen bør revideres med mellemrum for at tage hensyn til markedsudviklingen.

3.2.9. ØSU er stærkt i tvivl om behovet for at nedsætte støtten til tomater for at opnå budgetneutralitet. En forhøjelse af garantimængden ville nemlig ikke betyde en overskridelse af de budgetoverslag for denne foranstaltning, der blev vedtaget, da den fælles markedsordning for frugt og grøntsager blev ændret.

3.2.10. ØSU mener, at man med reduktionen af kategorierne af forarbejdede tomater til én eneste kategori går for vidt. Der bør fortsat være en kategori for "hele flåede tomater" med anvendelse af en særskilt tærskel for at opretholde produktionen af denne type tomater i de områder, hvor de traditionelt dyrkes.

3.2.11. ØSU opfordrer Rådet og Kommissionen til at vedtage foranstaltninger, så den relevante forvaltningskomité får til opgave regelmæssigt at ajourføre den liste over produkter forarbejdet på basis af tomater, som berettiger til støtte, således at industrien hurtigt og på passende vis kan reagere på efterspørgselsudviklingen, bl.a. under hensyntagen til markedsføringen af nye produkter. ØSU henstiller til Kommissionen, at den søger at forenkle procedurerne for kontrol med råvarerne og de færdige produkter. Sigtet skal være at gøre støttekontrollen mere effektiv og at begrænse bureaukratiet og omkostningerne, samtidig med at man opretholder parternes retssikkerhed og bevarer de markedsførte produkters kvalitet.

3.2.12. For at sikre producentindkomsterne må den nuværende ordning for forarbejdede ferskner og pærer efter ØSU's mening ændres. Hvis støtten vedbliver med at gå ned, vil forarbejdningsindustrien måske foretrække at forhandle en pris direkte uden at anmode om støtte og uden at overholde minimumsprisen. Dette ville betyde ordningens endeligt, og producenterne ville blive ladt i stikken.

3.2.13. ØSU bifalder, at tærsklen for pærer forhøjes, men finder ikke forhøjelsen tilstrækkelig. De nuværende forarbejdningsniveauer ligger 30 % over EF-tærsklen for at imødekomme den øgede efterspørgsel.

3.2.14. ØSU understreger, at tærsklen for pærer ikke kan undgå at blive overskredet allerede i det første produktionsår. Dette kan også ske, om end i mindre omfang, for ferskners vedkommende, når man ser den kraftige stigning i den forarbejdede mængde i sidste produktionsår sammenholdt med de to forudgående år, hvor dårligt vejr gik ud over EU-produktionen.

3.2.15. ØSU advarer om, at de foreslåede niveauer for forarbejdningsstøtte til ferskner og pærer er for lave og vil bringe producenterne i en vanskelig situation. Støtten til ferskner i 2000/2001 er allerede sat ned med 50 % i forhold til 1997/1998 af konjunkturmæssige årsager. Af samme årsager og i samme periode er støtten til pærer sat ned med 27 %. ØSU mener derfor ikke, at en yderligere nedsættelse på 10 % af budgetmæssige grunde er berettiget.

3.2.16. I betragtning af det system, der er anvendt til beregning af støtten, forekommer det ulogisk at lade produktionsåret 2000/2001 være referenceår. ØSU foreslår, at man anvender 1996/1997 som referenceår for tomater, ferskner og pærer.

3.3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter

3.3.1. ØSU mener, at den nye ordning, som nu har været i kraft i tre produktionsår, har vist sig at fungere godt, især i de regioner, hvor produktionen er bedst organiseret. Den har været mindre tilfredsstillende i andre regioner, hvor udbuddet ikke er koncentreret, eller hvor der kun er få producentorganisationer. Situationen bør sættes under lup, og der bør tages passende skridt til at tilskynde til en koncentration af udbuddet og til at forbedre producentorganisationernes effektivitet i alle citrusfrugtproducerende regioner. De forarbejdede mængder har dog holdt sig på et stabilt niveau eller er steget i alle produktionsområderne, og den industrielle struktur er bevaret.

3.3.2. ØSU bemærker, at tærsklerne er blevet kraftigt overskredet i de seneste år, især for appelsiner og citroner og i mindre omfang for de små citrusfrugter, fordi de ikke er blevet afpasset efter markedsudviklingen. ØSU beklager desuden de negative konsekvenser, som de udstedte sanktioner har haft for producentindkomsterne, og mener, at en sådan situation må undgås fremover.

3.3.3. ØSU er enig i at øge tærsklerne for visse citrusfrugter, som er beregnet til forarbejdning. Det mener imidlertid ikke, at de foreslåede mængder er tilstrækkelige til at imødekomme forarbejdningsindustriens øgede efterspørgsel og til at rette op på EU's forsyningsunderskud, som for øjeblikket dækkes gennem øget import. I betragtning af de nuværende forarbejdningsniveauer vil der være behov for en 35 %'s forhøjelse af de nuværende tærskler. Den nye foranstaltning bør også dække grapefrugter, så markedsbehovet dækkes, og EU-industriens konkurrenceevne forbedres.

3.3.4. For at bevare den frugtstykkeforarbejdende industri bør der fortsat være to særskilte tærskler for små citrusfrugter, forarbejdet til henholdsvis saft og frugtstykker.

4. Konklusioner

4.1. Bemærkninger til Kommissionens forslag

4.1.1. ØSU havde gerne set, at Kommissionen ud over sine forslag også havde forelagt rapporten om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2200/96. ØSU finder forslagene for fragmentariske og utilstrækkelige, men erkender dog, at nogle af foranstaltninger er hastende.

4.1.2. ØSU afviser Kommissionens snævre fortolkning af begrebet budgetneutralitet. Sektoren har brug for tilstrækkelige finansielle midler, så de planlagte foranstaltninger kan blive effektive. ØSU understreger behovet for at genskabe den finansielle ligevægt mellem erhvervssektorerne inden for den fælles landbrugspolitik, hvor der tages hensyn til den særlige situation, frugt- og grøntsagssektoren står i pga. globaliseringen af markederne samt sektorens betydning for jobskabelsen.

4.1.3. I lyset af nedsættelsen af støtten til tomater, ferskner og pærer i de seneste produktionsår, som kan tilskrives konjunkturmæssige faktorer, skønsmæssige beslutninger fra Kommissionens side, udviklingen på markederne for de pågældende produkter, den europæiske forarbejdningsindustris konkurrencemæssige stilling og udviklingen i den fælles landbrugspolitiks udgifter til disse sektorer, fremfører ØSU:

- at det er hensigtsmæssigt at erstatte kvoteordningen for forarbejdede tomater med en tærskelordning,

- at referenceåret for beregning af støtten til tomater, ferskner og pærer bør være 1996/1997,

- at begrundelsen for at nedsætte støtten til tomater og pærer for at opnå budgetneutralitet ikke holder,

- at garantimængden for tomater beregnet til forarbejdning bør sættes op til relevante forarbejdningsniveauer, og at kategorien "hele flåede tomater" bør bevares,

- at tærsklen for pærer bør øges med 30 % og for ferskner med 10 %,

- at sanktioner bør begrænses til 20 % af støtten, og at der bør tilskyndes til flerårige kontrakter.

4.1.4. Der må gøres noget for at imødekomme den øgede efterspørgsel i citrusfrugtsektoren, rette op på EU's forsyningsunderskud (som for øjeblikket dækkes gennem øget import) og bevare den europæiske forarbejdningsindustri. For øjeblikket straffes producenterne hårdt for stigningen i de mængder, der leveres til forarbejdning. ØSU mener derfor:

- at de nuværende tærskler bør forhøjes med 35 % for citrusfrugter beregnet til forarbejdning,

- at der fortsat bør være to særskilte tærskler for små citrusfrugter forarbejdet til henholdsvis frugtstykker og saft,

- at støtten ved en tærskeloverskridelse højst bør nedsættes med 20 % af støttebeløbet,

- at de nuværende maksimalmængder af citrusfrugter, som kan tilbagekøbes fra markedet, bør fastholdes.

4.1.5. ØSU er enig med Kommissionen i, at der er et presserende behov for at få fjernet loftet på 2,5 % af den samlede EU-støtte til alle producentorganisationer. ØSU mener, at man bør fastholde loftet på 4,5 % af den produktion, hver producentorganisation afsætter. ØSU kan ikke acceptere forslaget om at fastsætte dette loft til 3 %, da instrumentet dermed vil blive fuldstændig virkningsløst.

4.1.6. ØSU gør Kommissionen opmærksom på, at der mangler foranstaltninger til at fremme indførelsen af forsikringsordninger for frugt- og grøntsagsavlere mod vejrrelaterede tab, samtidig med at de ordninger, der allerede findes i nogle medlemsstater, respekteres.

4.1.7. ØSU fremhæver, at man bør sætte skub i forbruget af frugt og grøntsager pga. de fordele, som disse har for forbrugernes sundhed.

4.2. Bemærkninger til Kommissionens rapport om den fælles markedsordning for frugter og grøntsager

4.2.1. I lyset af de indhøstede erfaringer med anvendelse af den fælles markedsordning foreslår ØSU, at der bl.a. ses nærmere på følgende aspekter:

a) Behovet for at forbedre kendskabet til produktion og markeder. Det kunne her være meget nyttigt at oprette et markedsobservatorium.

b) Forbedring af kvalitetsnormerne for frugt og grøntsager samt kontrol og håndhævelse heraf i hele markedsføringskæden.

c) Udvikling af producentorganisationerne i henseende til form, størrelse, udbudskoncentration, regional og sektoriel udvikling. Hindringer for denne udvikling og for forbedring af deres effektivitet. Anerkendelse af andre formidlende organisationer og organisationer uden eget produktionsgrundlag. Forudgående anerkendelse af producentsammenslutninger. Behovet for at fremme sammenslutninger af producentorganisationer og deres foreninger.

d) Producentorganisationernes driftsfonde og -programmer mdash; deres funktionsmåde og indpasning i foranstaltningerne for landdistriktudvikling mdash; vurdering af, i hvilket omfang målene om kvalitetsforbedring, miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed er blevet nået.

e) Muligheden for at harmonisere kriterierne for støtteberettigelse for miljøindsats inden for driftsprogrammerne.

f) Interventionssystemets funktionsmåde og vurdering af behovet for at genindføre begrebet "alvorlig krise".

g) Samhandel og, overholdelse af fællesskabspræferencen: Indgangsprismekanismen (evaluering af brugen af toldækvivalenter), mængde- og kvalitetskontrol, overholdelse af plantesundhedsnormerne, den særlige beskyttelsesklausul, ikke-toldmæssige hindringer for EU-eksporten.

h) Særlige foranstaltninger for produkter, der er udsat for hård international konkurrence. En langsigtet løsning af problemet med nødder og johannesbrød.

i) Støtte til visse forarbejdede frugter og grøntsager (asparges, abrikoser og kirsebær på dåse).

j) Ansvarsbegrænsninger og eventuelle konsekvenser for overholdelsen, fra en af parternes side, af forarbejdningskontrakter mellem producentorganisationer og industrien samt for overholdelsen af aftaler mellem enkeltproducenter og den producentorganisation, til hvilken de leverer deres produktion bestemt til forarbejdning (med støtteberettigelse).

Bruxelles, den 19. oktober 2000.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 95 af 30.3.1998, s. 36.