52003AE0591

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den fælles landbrugspolitiks fælles regler for ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af støtteordninger for producenter af visse afgrøder (2003/0006 (CNS))", og

- "Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2826/2000 (2003/0007 (CNS))"

(KOM(2003) 23 endelig - 2003/0006 + 2003/0007 (CNS))

(2003/C 208/17)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 10. februar 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 37 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Rudolf Strasser til ordfører og Adalbert Kienle til medordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 25. april 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 399. plenarforsamling den 14. og 15. maj 2003, mødet den 14. maj, følgende udtalelse med 82 stemmer for, 27 imod og 15 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Med landbrugsbeslutningerne som led i Agenda 2000 fortsatte Det Europæiske Råd i Berlin (marts 1999) den reformproces, der blev indledt 1992, og fastlagde rammebetingelserne for den fælles landbrugspolitik for perioden 2000-2006. Der blev truffet beslutning om at sikre øget markedsorientering ved at sænke de institutionelle priser, om at reducere udgifterne til direkte betalinger og om at inddrage økologiske krav. Desuden blev det pålagt Europa-Kommissionen at foretage en midtvejsrevision (Midterm Review, MTR(1)) med forskellige frister og forskellige mandater, hvis udviklingen på markederne gør det nødvendigt.

1.2. Kommissionen konstaterede i meddelelsen af 10. juli 2002 om midtvejsrevisionen, at der efter reformprocessens indledning i 1992 er nået meget, at markedsligevægten er forbedret, og at der er skabt et bæredygtigt grundlag for udvidelsen og for de igangværende WTO-forhandlinger.

2. Reformforslagenes indhold

2.1. Under hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002 og til den intense debat, der blev ført bl.a. i Rådet, Europa-Parlamentet og EØSU efter offentliggørelsen af meddelelsen om midtvejsrevisionen, forelagde Kommissionen den 22. januar 2003 lovgivningsforslagene med henblik på en ny reform af den fælles landbrugspolitik. Forslagene tilsigter at give landbrugerne et langsigtet perspektiv for et bæredygtigt landbrug. Kommissionen inddeler reformforslagene som følger:

- Stabilisering af markederne og forbedring af de fælles markedsordninger;

- Afkobling af den direkte støtte - indførelse af en enkelt betaling pr. bedrift, krydsoverensstemmelse;

- Degression og graduering af de direkte betalinger;

- Konsolidering og styrkelse af udviklingen af landdistrikterne.

2.2. Bestemmelserne om udligningsbeløb skal sammenfattes i en ny forordning. Mange af de hidtidige forordninger vil blive sat ud af kraft. De nye regler skal allerede træde i kraft den 1. januar 2004. Gradueringen skal dog først træde i kraft i 2006.

2.3. Kommissionen har forelagt særlige lovgivningsforslag med de planlagte ændringer af de fælles markedsordninger for henholdsvis "korn", "ris", "tørret foder" og "mælk og mejeriprodukter", som udvalget behandler i særlige udtalelser(2).

2.4. Jordbrugere, der modtager enkeltbetalingen pr. bedrift, skal udtage 10% af deres areal i 10 år (uden rotationsmulighed og uden mulighed for som hidtil at dyrke energiafgrøder). Bedrifter på indtil 20 ha og bedrifter med økologisk produktion undtages fra denne bestemmelse. Til fremme af dyrkning af energiafgrøder foreslås en støtte på 45 EUR/ha (maksimalt til 1,5 mio. ha).

2.5. Hovedelementet i Kommissionens reformforslag er, at næsten alle direkte betalinger afkobles fra deres hidtidige beregningsgrundlag (f.eks. pr. dyr eller pr. ha dyrkningsareal). Støtten til markafgrøder (med en række undtagelser), til kvæg og får og til mælk skal fra 2004/5 sammenlægges til ét enkelt beløb, som i vidt omfang baseres på historiske referencemængder (gennemsnittet for årene 2000, 2001 og 2002). I modsætning til forslaget fra sommeren 2002 foreslår Kommissionen nu kun halv afkobling i forbindelse med kartofler til stivelsesfremstilling.

2.6. Hvad angår nødder foreslår Kommissionen, at den nuværende ordning afløses af en årlig standardbetaling på 100 EUR pr. ha, som kan suppleres med nationale midler.

2.7. Den afkoblede enkeltbetaling pr. bedrift vil blive opdelt i "betalingsrettigheder" for at lette overdragelse. Den enkelte "rettighed" beregnes ved at dividere den tilkendte enkeltbetaling med referenceperiodens hektarantal (inklusive foderarealet), der ligger til grund for beløbet. "Rettighederne" (en slags arealpræmier) kan med eller uden jord overdrages til andre landbrugere i samme medlemsstat og skal således kunne handles.

2.8. Den arealrelaterede enkeltbetaling pr. bedrift og andre direkte betalinger vil blive gjort afhængige af overholdelse af en række lovfæstede normer for miljø- og dyrebeskyttelse såvel som for fødevare- og arbejdssikkerhed (Bilag III) og af opretholdelse af en "god landbrugsmæssig stand", som det vil være op til den enkelte medlemsstat at definere (Bilag IV) (krydsoverensstemmelse).

2.9. Der skal indføres et bedriftsrådgivningssystem, som i første omgang bliver obligatorisk for bedrifter, der modtager over 15000 EUR om året i direkte betalinger eller har en årsomsætning på over 100000 EUR. Bedriftsrådgivningen skal hjælpe landbrugerne til at leve op til de normer, der kan kræves overholdt af et moderne landbrug, der prioriterer kvalitetsaspektet.

2.10. Under hensyntagen til de beslutninger, der blev truffet af Det Europæiske Råd i Bruxelles, foreslår Kommissionen fra 2007 (de næste finansielle overslags ikrafttræden) en i forhold til juli 2002 ændret obligatorisk "degression og graduering". Det skal ikke blot sikre omfordeling af midler til gunst for anden søjle (landdistriktudvikling), men også åbne mulighed for at dække et yderligere finansieringsbehov i forbindelse med nye landbrugsmarkedsreformer. Der er nu tale om "gradvis og differentieret reduktion" af de direkte betalinger (se tabellen). Forslaget om at begrænse de direkte betalinger til højst 300000 EUR pr. bedrift er frafaldet. Ifølge forordningsforslaget skal alle direkte betalinger i første omgang reduceres med den generelle reduktionssats, men mindre bedrifter får en del tilbage.

>TABELPOSITION>

2.11. Af de midler, der spares ved den planlagte degression, skal en procentsats, der stiger fra 1 % i 2007 til 6 % i 2011, anvendes til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, men langt den overvejende del til nye landbrugsmarkedsreformer og til finansiering af særlige situationer.

2.12. Kommissionen foreslår, at støtten til udvikling af landdistrikterne forøges, og at denne fællesskabspolitiks anvendelsesområde udvides ved indførelse af nye foranstaltninger for landbrugere.

2.13. Kommissionen opfordrer til, at der stilles midler til rådighed til fremme af kvalitetsproduktion, og at der ydes finansiel støtte til producentorganisationer til forbrugerinformation om og reklame for produkter, der produceres som led i kvalitetsprogrammer.

2.14. Desuden foreslår Kommissionen en tidsbegrænset, gradvis aftagende støtte til landbrugerne, for at de lettere skal kunne tilpasse deres bedrifter til de standarder, der følger af EU's retsforskrifter om miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, dyrebeskyttelse og arbejdssikkerhed (højst 10000 EUR pr. bedrift pr. år, i højst 5 år og gradvis aftagende). Desuden skal der kunne ydes støtte til anvendelse af bedriftsrådgivningen (højst 1500 EUR) og til forbedring af dyrevelfærden (højst 500 EUR pr. kreaturenhed pr. år i højst 5 år).

3. Generelle bemærkninger

3.1. I nærværende udtalelse behandles de generelle aspekter i reformforslagene (den horisontale forordning) og de foreslåede nye foranstaltninger til fremme af udviklingen i landdistrikterne.

3.2. EØSU gør opmærksom på, at det allerede i udtalelsen af 11. december 2002 fremførte kritiske bemærkninger til midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik. Kommissionens forslag går klart ud over revisionsmandatet fra Det Europæiske Råd i Berlin, og den forventede markedsudvikling for de fleste produkters vedkommende giver ikke anledning til en vidtgående reform af den fælles landbrugspolitik.

3.3. Kommissionen støtter bl.a. sit forslag om en dybtgående reform på beslutninger truffet af Det Europæiske Råd i Göteborg den 16. juni 2001 (EU-strategi for bæredygtig udvikling) og af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24. og 25. oktober 2002 (aftale om indførelse af direkte støtte i de nye medlemsstater).

3.4. Det er af stor betydning for EØSU, at det europæiske landbrugs multifunktionelle karakter støttes i forbindelse med nye reformer. Bæredygtig drift skal også sikres i ugunstigt stillede regioner for at forhindre funktionstab med vidtrækkende konsekvenser for økonomi, beskæftigelse og beboelse i de pågældende regioner.

3.5. Beslutningen om at fastlægge rammebeløbene for foranstaltninger under rubrik 1a (markedsordningsforanstaltninger) til og med 2013, som blev truffet af Det Europæiske Råd i Bruxelles, indebærer på den ene side større sikkerhed og bedre muligheder for at planlægge. Men landbrugsbudgettet er stærkt begrænset, og derfor er også spillerummet for yderligere reformer af landbrugspolitikken begrænset, hvorfor det er nødvendigt at forvalte de finansielle midler effektivt. Denne begrænsning er ikke fastsat på baggrund af landbrugspolitiske hensyn, men udelukkende ud fra skattemæssige hensyn; begrænsningen stemmer efter EØSU's mening ikke overens med budgetloftet på 1,27 % af BNP og kan heller ikke føres tilbage dertil. Den skal også ses og vurderes i sammenhæng med udvidelsen, med behovet for nye reformer af markedsordningssystemet som led i WTO-forhandlingerne og med den nødvendige styrkelse af politikken til udvikling af landdistrikterne.

3.6. EØSU anerkender, at der på nogle punkter er foretaget ændringer i forhold til forslagene i meddelelsen af 10. juli 2002, som indebærer forbedringer. Det gælder f.eks. i forbindelse med gradueringen og med bedriftsrådgivningssystemet.

3.7. EØSU tager til efterretning, at Kommissionen samtidig med lovgivningsforslagene har forelagt analyser af reformforslagenes konsekvenser. Det drejer sig om 6 konsekvensanalyser ("impact-studies"), der imidlertid bygger på forslagene i meddelelsen om midtvejsrevisionen. De er i marts 2003 blevet suppleret med yderligere to interne studier, som tager hensyn til de ændringer, der følger af lovgivningsforslagene. Disse studier går ud fra den antagelse, at der er markedsligevægt, hvilket er vanskeligt at sikre, og der er ikke foretaget regionsspecifikke analyser f.eks. af de mulige konsekvenser for de ugunstigt stillede områder.

3.8. Kommissionen udledte af de analyser, der blev forelagt i januar, at reformforslagene klart forbedrer markedsligevægten, påvirker bedrifternes indkomst i gunstig retning, åbner mulighed for at forenkle præmieadministrationen og vil forbedre markedspriserne på oksekød.

3.9. De senest forelagte studier bekræfter bl.a. den ofte udtrykte frygt for, at den foreslåede forøgelse af kvoterne vil medføre prisfald for landbrugerne eller faldende produktion af oliefrø. Det er endvidere af interesse, at den forventede stigning i realindkomsten pr. arbejdsenhed indtil 2009 bliver lavere, hvis reformforslagene gennemføres, end hvis de ikke gennemføres. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de antagne indkomststigninger hovedsageligt kan henføres til faldende beskæftigelse.

3.10. Kommissionen begrunder også behovet for en ny reform af den fælles landbrugspolitik med, at det nuværende præmiesystem i mange tilfælde afholder landbrugerne fra at producere det, der efterspørges på markederne, at det ikke rummer tilstrækkelige incitamenter til at producere kvalitetsvarer, og at det forleder til overskudsproduktion. Disse argumenter strider mod Kommissionens udsagn om, at de hidtidige reformer har medført store fremskridt, og at markedsligevægten har bedret sig. Desuden må man ikke glemme, at hovedparten af landbrugerne i de forløbne år har gjort sig store anstrengelser for at klare sig i den skærpede konkurrence og leve op til forbrugernes høje krav til produktionen om kvalitet og fødevaresikkerhed.

3.11. Forenkling af landbrugspolitikkens administration, herunder ikke mindst af forvaltningen af præmierne, nævnes som et væsentligt mål. EØSU kan tilslutte sig dette mål, men har sine tvivl om, at det kan realiseres, og frygter, at landbrugsbedrifterne og landbrugsforvaltningerne udsættes for et endog væsentligt mere omfattende bureaukrati. Dette gælder navnlig i forbindelse med den nye enkeltbetaling pr. bedrift, reglerne om overdragelse og kravene om krydsoverensstemmelse. Derigennem udsættes landbrugerne for store ekstra opgaver og omkostninger, hvad der kan svække rentabiliteten og i særlige tilfælde kan føre til, at mindre bedrifter nedlægges. EØSU understreger, at man skal passe på, at bureaukratiet ikke taget overhånd i forbindelse med den praktiske gennemførelse af nye foranstaltninger.

3.12. Udvalget har i flere udtalelser erklæret sig som tilhænger af at sikre landbrugets multifunktionalitet og af princippet om funktionsorienterede direkte betalinger. Det forudsætter, at landbrugspolitikkens forskellige instrumenter fra tid til anden tages op til overvejelse og i givet fald tilpasses ændrede krav. EØSU er dog af den opfattelse, at der er væsentlige elementer i reformforslagene, som f.eks. den foreslåede enkeltbetaling pr. bedrift og den ekstra nedsættelse af mælkepriserne, der ikke tjener til at sikre det europæiske landbrugs multifunktionalitet.

3.13. EØSU gør opmærksom på, at væsentlig formindskelse af landbrugsproduktionen eller eventuel opgivelse af driften i bestemte regioner har store vedvarende konsekvenser for forsynings- og forædlingsvirksomhederne. Senere får det også konsekvenser for de pågældende regioners økonomiske styrke og for beskæftigelsen og kan dermed forstærke problemet med høj arbejdsløshed i mange landdistrikter. Sådanne negative konsekvenser ville ikke blot svække mange landlige regioners udviklingspotentiale, men også relativere den sociale samhørighed som en vigtig målsætning, ligesom de kan få betydning for bevarelsen af natur og miljø samt landskabsbilledet.

3.14. EØSU peger på, at de instrumenter, der anvendes for at nå reformens mål, ikke tager højde for den særlige situation, der gælder for landbruget i randregionerne. Det er derfor bydende nødvendigt at gennemføre en særlig undersøgelse, som kan lede frem til passende foranstaltninger for disse regioner.

3.15. Kommissionen forventer, at gennemførelsen af reformforslagene får positive konsekvenser for levnedsmidlernes kvalitet og sikkerhed. EØSU har i en række udtalelser understreget, at det er nødvendigt, at levnedsmiddelproduktionen opfylder samfundets forventninger. Det har præciseret, at der gælder et udelt ansvar i hele fødevarekæden.

3.16. EØSU er af den opfattelse, at Kommissionen bør tage hensyn til konklusionerne fra EU-topmødet den 24. og 25. oktober 2002, hvori det understreges, at producenterne i det nuværende EU 15's ugunstigt stillede områder skal beskyttes; det multifunktionelle landbrug skal være til stede i alle Europas områder, i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra Luxembourg 1997 og Berlin 1999.

3.17. Der ligger efter EØSU's opfattelse en ret uløselig konflikt i, at producentpriserne til landbrugerne på den ene side mere og mere skal nærmes til verdensmarkedspriserne, medens produktionsstandarderne på den anden side hele tiden skærpes. EØSU har tidligere(3) gjort opmærksom på, at det med de givne produktionsbetingelser i EU's medlemsstater er sværere og sværere at sikre landbrugets multifunktionelle karakter på verdensmarkedets betingelser. Højere standarder eller større krav til en multifunktionel landbrugsproduktion må også sikres mod import, der ikke opfylder disse europæiske standarder og krav, og derfor virker konkurrenceforvridende. EØSU ser dette som et tilløb til over længere tid at sikre en samfundsmæssig legitimering af en (ikke afkoblet, men anderledes koblet) finansiel overførsel inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik til de multifunktionelle landbrugere. Endvidere understreger udvalget betydningen af en effektiv international beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser (BOB, BGB) mod imitationer, som kan skade det europæiske landbrug.

3.18. I forbindelse med WTO-handelsrunden har EØSU udtalt sig til gunst for at forsvare vigtige elementer i den såkaldte "blå boks"(4). Der foreligger en selvmodsigelse, når Kommissionen erklærer, at den forsvarer "blå boks"-foranstaltningerne, men under henvisning til pres fra WTO går ind for afkobling.

3.19. EØSU understreger, at det er vigtigt at forsvare den fælles landbrugspolitiks uundværlige instrumenter, som f.eks. en fyldestgørende beskyttelse udadtil, for at medvirke til at sikre det europæiske landbrugs multifunktionelle karakter.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Afkobling

4.1.1. Afkoblingen er kernen i reformforslagene og står som sådan i centrum af den politiske debat. I udtalelsen af 11.12.2002 har EØSU udførligt begrundet sin skepsis og kritik. Udvalget har i flere udtalelser fremsat principielle overvejelser over videreudviklingen af de direkte betalinger - overvejelser, som endnu ikke har affødt nogen tilfredsstillende reaktion. Det beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt nogen egentlige EU-alternativer til forslaget om enkeltbetalingsordningen(5) til diskussion. Artikel 58 giver kun muligheder på regionalt plan.

4.1.2. Den foreslåede afkobling kan uden tvivl for landbrugerne indebære større frihed til selv at bestemme (den ensidige orientering ud fra præmierne ville forsvinde), større fleksibilitet og en række forenklinger. Men efter EØSU's opfattelse er der også store ulemper, som man må tage kritisk stilling til:

- Den planlagte enkeltbetaling pr. bedrift beregnes ud fra en periode i fortiden og afskaffer ikke en række tilfælde af forfordeling og uligevægt, men vil snarere konsolidere dem.

- Kommissionens forslag forfordeler de bedrifter, der er nødt til at videreudvikle sig, hvilket navnlig kan gå hårdt ud over mange unge landmænd i forbindelse med overtagelse af gård.

- Den foreslåede afkobling vil få negative konsekvenser som følge af øget spekulation i produktionsrettigheder og på markedet for jord og desuden skabe nye ejendomslignende rettigheder, der vil føre til sociale spændinger inden for landbruget.

- Opretholdelse af produktionen bliver truet i visse sektorer og/eller regioner (f.eks. kvæghold i græsningsområder og i ugunstigt stillede regioner), hvorved den tilstræbte generelle og bæredygtige arealudnyttelse kan komme i fare.

- Der kan forventes konkurrenceforvridning inden for landbruget, hvis landbrugere med høj enkeltbetaling går over til hidtil upræmierede produktioner, f.eks. fra fedekvæg til svinehold eller fra kornproduktion til grøntsager.

- Markedsordningerne og især mængdereguleringsmekanismerne mister deres styrende funktion, bl.a. fordi enkeltbetalingen pr. bedrift ikke har nogen sammenhæng med referencemængder, så der opstår fare for stærkt svingende produktion og priser.

- Fødevareindustrien - og især de små og mellemstore virksomheder - udtrykker bekymring for råvareforsyningen på lokalt niveau, som i tilfælde af afkobling ikke er sikret mod risikoen for helt at forsvinde eller undergå en kraftig reduktion i bestemte områder.

- Samfundets accept af de finansielle overførsler til landbruget vil, modsat forhåbningerne, ikke blive styrket, fordi borgerne ikke kan se, hvad der præsteres til gengæld for den kommende enkeltbetaling pr. bedrift, der som en form for "finansiel bonus" ikke vil få tilstrækkelig tilknytning til de landbrugsaktiviteter, der faktisk finder sted på den enkelte bedrift.

4.1.3. De direkte betalinger har også den funktion at honorere ydelser, som samfundet forventer af landbrugerne, men som der ikke eller kun delvist bliver betalt for via markedspriserne. En række af disse ydelser hænger årsagsmæssigt sammen med produktionen og er biprodukter (f.eks. at holde landskabet åbent ved at dyrke jorden, høje produktionsstandarder, osv.). De nationale løsninger i henhold til den foreslåede forordnings artikel 5 og rammerne i bilag IV kan ikke træde i stedet for en EU-løsning.

4.1.4. I udtalelsen om "Den fælles landbrugspolitiks fremtid"(6) påpegede EØSU årsagssammenhængen mellem produktion og multifunktionalitet og fastslog, at denne sammenhæng må betragtes som en væsentlig begrundelse i forbindelse med videreudvikling af de direkte betalinger. Udvalget er enig med Kommissionen i, at direkte betalinger skal være velbegrundede og skal have samfundets accept. Derfor har det gentagne gange udtalt sig for funktionsbestemte direkte betalinger og for, at udformningen af dette vigtige instrument skal tilpasses, hvis betingelser og krav ændrer sig fundamentalt.

4.1.5. Den foreslåede enkeltbetaling pr. bedrift vil i praksis i mange tilfælde føre til, at identiske ydelser over for samfundet honoreres meget forskelligt. Man må huske på, at landbrugere, der opretholder produktionen, skal overholde alle regler om krydsoverensstemmelse for at have krav på enkeltbetalingen, selv om denne på grund af den historiske reference måske er lav. Derimod stilles en landbruger, der opgiver produktionen, kun over for få, generelle krav, der kan variere fra region til region, for at holde sine arealer "i god landbrugsmæssig stand", men kan alligevel ifølge systemet have krav på en høj enkeltbetaling. Man må frygte, at den landbrugsmæssige aktivitet og dermed også produktionen devalueres mere og mere.

4.1.6. Ifølge forordningsforslagets artikel 58 skal medlemsstaterne have mulighed for "at fastlægge en vis balance mellem individuelle betalingsrettigheder og regionale eller nationale gennemsnit". Det kan forenkle beregningen og administrationen af støtten og afsvække en række problemer, som enkeltbetalingen pr. bedrift vil skabe på markedet for landbrugsjord. Kommissionen har åbenbart ikke set nogen mulighed for at få en sådan regel vedtaget politisk på europæisk plan, fordi den ville udløse omfattende ændringer af pengestrømmene mellem medlemsstaterne og af indkomstforholdene mellem bedrifterne og mellem regionerne.

4.1.7. EØSU gør opmærksom på, at der er risiko for, at mange bedrifter trods den foreslåede delvise afkobling vil opgive produktionen af kartofler til stivelsesfremstilling og vælge en produktion med mindre risiko og mere begrænset kapitalkrav, hvilket kan få alvorlige negative konsekvenser i visse regioner. EØSU går imod nedsættelsen af støtten til hård hvede, da den er nødvendig for at opretholde produktionen i traditionelle produktionsområder, hvor der kun findes få alternativer. Udvalget er tilhænger af et nyt instrument til støtte af produktionen af nødder. Dog finder det den foreslåede støtte for lav til, at der kan konkurreres med import fra tredjelande.

4.1.8. Bl.a. på grund af de nævnte problemer har EØSU gentagne gange foreslået at foretage en nøje undersøgelse af andre muligheder for at videreudvikle de direkte betalinger. Udvalget gentager sit spørgsmål om, hvorfor Kommissionen ikke har undersøgt et støttesystem sammensat af en basisstøtte kombineret med produktrelaterede elementer. Dermed kunne der på den ene side gives kompensation for multifunktionelle ydelser i en bæredygtig form, og på den anden side kunne man sikre landbrugsbedrifternes økonomisk-produktive funktion, hvilket især er af stor betydning for ugunstigt stillede regioner. Med et sådant system kunne man undgå mange af de problemer, der er forbundet med Kommissionens forslag.

4.2. Krydsoverensstemmelse

4.2.1. EØSU har gentagne gange slået til lyd for, at forskrifterne vedrørende fødevaresikkerhed, arbejderbeskyttelse, miljøbeskyttelse og dyrebeskyttelse bør gennemføres bedre og gennemføres på samme måde i hele EU. Det samme må gælde retsforskrifterne om sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen, om beskyttelse af unge på arbejdspladsen og om beskyttelse mod risici. Kommissionens forslag om krydsoverensstemmelse kan være et nyttigt instrument til at nærme sig dette mål.

4.2.2. EØSU gentager sit krav om, at de normer, der forlanges overholdt, er klare og entydige og faktisk gælder på samme måde i hele EU. Samtidig er det nødvendigt, at reglerne om krydsoverensstemmelse er til at efterleve i praksis, at det administrative besvær kan holdes på et fornuftigt plan, og at dobbeltkontrol undgås.

4.2.3. Kommissionen foreslår, at ydelse af direkte betalinger gøres afhængig af, at 38 EU-retsakter overholdes, og at arealerne bevares "i god landbrugsmæssig stand". Opfyldes disse krav ikke, vil de direkte betalinger blive reduceret med 10-100 %, afhængigt af overtrædelsens mere eller mindre alvorlige karakter.

4.2.4. EØSU gør opmærksom på, at nogle af bestemmelserne ikke i samme omfang finder anvendelse over for alle landbrugere; det gælder f.eks. habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet og visse bestemmelser om folkesundhed. Det rejser spørgsmålet om landbrugernes ligebehandling og retssikkerhed, som yderligere skærpes af, at det ikke i alle tilfælde er muligt at overvåge reglernes overholdelse ved at gennemføre kontrol på bedrifterne.

4.2.5. EØSU gør opmærksom på, at der må regnes med høje krav til landbrugerne i forbindelse med påvisning af overholdelsen af krydsoverensstemmelsesnormerne. I hvert fald vil bedrifternes dokumentations- og administrationsarbejde blive stærkt forøget. Derfor finder EØSU det nødvendigt og forsvarligt at give bedrifterne en passende overgangsperiode til at tilpasse sig det nye krydsoverensstemmelsessystem.

4.2.6. Med sit forslag tilstræber Kommissionen at forenkle administrationen, idet den tilpasser det nuværende integrerede administrations- og kontrolsystem vedrørende de direkte betalinger og supplerer det med kontrol af krydsoverensstemmelse og god landbrugsmæssig praksis. EØSU konstaterer dog, at kontrol- og administrationsbyrden nærmest gør hele processen tungere. I overensstemmelse med målsætningen "mindre bureaukrati" bør de retsregler, der skal overholdes, begrænses til vigtige bestemmelser, der er absolut nødvendige for at opfylde krydsoverensstemmelsesnormernes formål.

4.2.7. Det samme gælder kravene i forbindelse med "god landbrugsmæssig stand". Også her bør der stilles de krav, som er nødvendige for at opretholde et alsidigt landbrug, og som i praksis lader sig kontrollere objektivt. Nogle af de foreslåede krav er vanskelige at håndtere i praksis (f.eks. opretholdelse af jordens frugtbarhed og beskaffenhed).

4.2.8. Med henblik på forenkling er det vigtigt at fastsætte kontrolprioriteter og at inddrage landbrugsorganisationer og andre faglige organisationer i udviklingen af støtteordninger og rådgivende tjenester, der skal samarbejde med myndighederne og tilskynde til frivillige certificeringsformer.

4.2.9. I denne sammenhæng minder EØSU også om, at EU's høje standarder i forbindelse med landbrugsproduktionen ikke må undergraves af konkurrenceforvridende import; dvs., at også produkter fra tredjelande skal opfylde kravene om krydsoverensstemmelse, dyrebeskyttelse og fødevaresikkerhed.

4.3. Bedriftsrådgivningssystemet

4.3.1. Kommissionen har videreudviklet sit forslag om bedriftsrevision fra meddelelsen om midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik og foreslår nu indførelse af et obligatorisk bedriftsrådgivningssystem.

4.3.2. EØSU finder det rimeligt, at medlemsstaterne får et vist spillerum hvad angår udformningen af det foreslåede bedriftsrådgivningssystem. EØSU har foreslået, at sådanne systemer tilbydes på frivillig basis, og at der indføres tilskyndelsesforanstaltninger. Rådgivningen bør ikke kun gælde overholdelse af lovfæstede normer, men sigte mod fortløbende forbedring af virksomhedernes økonomiske, økologiske og sociale situation.

4.3.3. EØSU gør opmærksom på, at deltagelse i et sådant bedriftsrådgivningssystem påfører landbrugerne ekstra omkostninger. Det er derfor vigtigt at tilbyde landbrugerne støtte, som det sker i Kommissionens forslag i forbindelse med udvikling af landdistrikterne. I forbindelse med bedriftsrådgivningen opfordrer EØSU til, at man viser uddannelses- og efteruddannelsesinstrumenter for såvel selvstændige som arbejdstagere særlig opmærksomhed. EØSU understreger, at landbrugets faglige organisationer og fagforeninger har en vigtig rolle i forbindelse med uddannelse, efteruddannelse og rådgivning af landbrugerne og deres arbejdstagere.

4.4. Degression og graduering

4.4.1. I forhold til forslagene fra juli 2002 er der foretaget klare ændringer. Foruden overførsel af midler til landbrugspolitikkens anden søjle (graduering) er der nu også planlagt en omfordeling inden for første søjle (degression). EØSU beklager, at Rådet endnu ikke har truffet en beslutning vedrørende finansieringsoversigten for landbrugspolitikkens anden søjle; det forekommer under disse betingelser omsonst at tale om en konkret procentdel for, hvor meget af landbrugsbudgettet der skal overføres til anden søjle. I forbindelse med reduktionen af de direkte betalinger differentieres der i højere grad på grundlag af betalingernes omfang. På den anden side bortfalder det oprindelige forslag om et loft, hvilket et en fordel for større bedrifter. Det betyder, at der i det mindste gøres tilløb til at tage hensyn til udvalgets forslag om at satse på bedriftsstørrelsesbetingede virkninger af f.eks. reducerede omkostninger. Derimod er beskæftigelsen på bedrifterne ikke anvendt som kriterium.

4.4.2. Gradueringen og degressionen skal ikke finde anvendelse i de nye medlemsstater før efter 2012. EØSU går derfor ud fra, at de midler, der i kraft af gradueringen overføres til 2. søjle, udelukkende tilfalder de 15 "gamle" medlemsstater.

4.4.3. Ifølge artikel 10 skal Forvaltningskomiteen for Direkte Betalinger have mulighed for efter proceduren i artikel 82, stk. 2, at ændre procentsatserne i forbindelse med degressionen. Da enhver ændring har vidtrækkende konsekvenser, er EØSU betænkelig ved en sådan bemyndigelse.

4.4.4. EØSU påpeger, at forslagene om degression skal ses i nøje sammenhæng med de planlagte prisnedsættelser. Tilsammen vil de to foranstaltninger i mange tilfælde medføre stor indkomstnedgang for bedrifterne. Særlig hårdt ramt bliver landbrugere, der udelukkende får deres indkomst fra landbrugsproduktionen.

4.5. Jordudtagning og "CO2-kredit"

4.5.1. Den hidtidige jordudtagningsordning med rotation og mulighed for at udnytte udtagne arealer til dyrkning af vedvarende råstoffer har medført en klar aflastning af de "klassiske" landbrugsmarkeder. Kommissionens reformforslag indebærer varig udtagning af arealer i ti år uden mulighed for rotation, og det skal ikke længere være muligt at udnytte udtagne arealer til dyrkning af vedvarende råstoffer.

4.5.2. EØSU går ind for at bevare muligheden for roterende jordudtagning. Som hidtil bør det også fremover være muligt i stedet for jordudtagning at dyrke energiafgrøder. Hvis flerårig jordudtagning er nødvendig af naturbeskyttelsesmæssige årsager, finder EØSU det rimeligt, at der tilbydes støtte via landbrugsmiljøforanstaltningerne.

4.5.3. Efter EØSU's opfattelse er den planlagte støtte til dyrkning af energiafgrøder på 45 EUR/ha et positivt signal. Men det er tvivlsomt, om det opstillede mål på 1,5 mio. ha kan nås uden udnyttelse af udtagne arealer, da støtten endnu er for lav.

4.5.4. EØSU finder det rigtigt, at bedrifter på under 20 ha og økologisk producerende bedrifter som hidtil undtages fra forpligtelsen til jordudtagning.

4.6. Nye foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

4.6.1. EØSU har gentagne gange givet udtryk for, at foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne bør styrkes. Udvalget finder det vigtigt, at også alle strukturfondenes muligheder udnyttes i den forbindelse. Det er af stor betydning, fordi det er en forudsætning for en samlet positiv udvikling, at der gøres en omfattende indsats for landdistrikterne.

4.6.2. EØSU ønsker en solid ordning til afløsning af forordning 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked. De salgsfremstød, der er planlagt som led i udviklingen af landdistrikterne, er for restriktive og ville i vidt omfang begrænse salgsfremstødene til småprojekter.

4.6.3. Det Europæiske Råd i Bruxelles (oktober 2002) fastlagde de finansielle rammer for landbrugsudgifterne indtil 2013. Mens der blev aftalt et loft angående rubrik 1a (markedsordningsudgifter), er der ikke noget loft over rubrikkerne 1b og 2 (landdistriktudvikling).

4.6.4. EØSU beklager, at der i kraft af den planlagte omfordeling fra første til anden søjle selv i det 6. år efter gradueringens iværksættelse kun vil være knap 1,5 mia. EUR ekstra til rådighed for foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Forudsat den politiske vilje er til stede, kan der ved at udnytte hele det rammebeløb, der er til rådighed (i de forløbne år er det aldrig blevet udnyttet fuldt ud), mobiliseres ekstra midler til udvikling af landdistrikterne og sikres bedre balance.

4.6.5. De nye foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen foreslår, sigter i hovedsagen på at støtte landbrugerne i at opfylde normerne og i højere grad at satse på kvalitetsproduktion. Det er en vigtig funktion. Men udvalget gør opmærksom på, at der ikke er afsat tilstrækkelige budgetmidler hertil.

4.6.6. EØSU bifalder i princippet forslaget om nye ledsageforanstaltninger til fremme af levnedsmidlernes kvalitet, til støtte i forbindelse med opfyldelse af krav til produktionen og til forbedring af dyrevelfærden, svarende til de traditionelle landbrugsmiljøforanstaltninger.

4.6.7. Hvis landbrugerne udnytter de nye ledsageforanstaltninger efter deres formål, vil de ekstra midler, som udgør højst 1,5 mia. EUR, næppe slå til. Det betyder, at Kommissionens målsætning - "styrkelse af udviklingen af landdistrikterne" - ikke nås.

4.6.8. EØSU er tilhænger af, at der allerede i dag er mulighed for i henhold til artikel 16 (forordning (EF) nr. 1257/1999) at yde kompensation i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000-foranstaltninger. Det går ind for, at tilsvarende tilfælde, som f.eks. gennemførelse af rammedirektivet om vandressourcer, for fremtiden behandles på samme måde.

4.6.9. Indførelsen af en ny støtte til producenter, som tilslutter sig kvalitetsordninger, bør ikke være uforenelig med modtagelse af allerede eksisterende støttemidler inden for programmerne for ledsageforanstaltninger.

5. Sammenfatning

5.1. EØSU er tilhænger af, at den fælles landbrugspolitik tilpasses ændrede krav. Det har i initiativudtalelser beskæftiget sig intensivt med videreudvikling af de direkte betalinger til landbruget. Men det afviser et pludseligt systemskifte, som Kommissionens forslag om at ændre de hidtidige areal- og dyrepræmier til en enkeltbetaling pr. bedrift ville indebære. At løsne forbindelsen mellem markedsregulering og produktion indebærer risiko for nye forstyrrelser inden for landbruget, især i de ugunstigt stillede områder. Udvalget beklager, at Kommissionen ikke har fulgt dets opfordring til i stedet for en betaling pr. bedrift f.eks. at overveje og søge at gennemføre en basisstøtte suppleret med produktrelaterede tilskud.

5.2. De foreliggende forslag om bedriftspræmie og krydsoverensstemmelse indeholder efter EØSU's opfattelse desværre ikke noget tilfredsstillende svar på, hvordan samfundets omfattende krav til landbruget (i form af høje europæiske normer) skal honoreres, hvis landbrugsmarkederne liberaliseres (WTO-forhandlingernes målsætning). Dermed er der fortsat grund til at nære bekymring for, at afvandringen af unge mennesker fra landbruget fortsætter i mange europæiske regioner. Det er også tvivlsomt, om de foreliggende forslag i det lange løb kan accepteres af offentligheden.

5.3. Efter EØSU's opfattelse kan det nye forslag om krydsoverensstemmelse medvirke til, at bestemmelserne om fødevaresikkerhed, arbejdssikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrebeskyttelse praktiseres ens i hele EU. Men bestemmelserne om krydsoverensstemmelse skal kunne gennemføres i praksis, og det administrative besvær skal være overkommeligt.

5.4. Efter EØSU's opfattelse bør reformforslagene præges stærkere af frivillige foranstaltninger eller tilskyndelser. Således bør benyttelse af bedriftsrådgivningssystemet ske på frivillig basis. Reformen bør heller ikke indføre obligatorisk tiårig vedvarende jordudtagning, men tværtimod bibeholde princippet om roterende jordudtagning på frivillig basis, ikke mindst fordi sidstnævnte metode møder stor sympati både hos landbrugerne og i samfundet.

5.5. EØSU går stærkt ind for, at landbrugspolitikkens anden søjle, udvikling af landdistrikterne, udbygges. På det punkt står lovgivningsforslagene med henblik på reform af den fælles landbrugspolitik klart tilbage for meddelelsen fra juli 2002 om midtvejsrevisionen. At udbygge den 2. søjle udelukkende ved hjælp af gradueringen ville svække komplementariteten mellem den fælles landbrugspolitiks to søjler. Med hensyn til forbedring af produktkvalitet, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse går forslagene i den rigtige retning. Dog stilles der ikke tilstrækkelige midler til rådighed hertil, men udvalget anser det for muligt, at midlerne forøges i forbindelse med den forestående reform af strukturfondene.

Bruxelles, den 14.maj 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's udtalelse om "Midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik", EUT C 85 af 8.4.2003.

(2) EUT C 85 af 8.4.2003.

(3) Initiativudtalelse om "En politik til konsolidering af den europæiske landbrugsmodel", EFT C 368 af 20.12.1999, s. 76-86.

(4) EØSU's udtalelse om "Midtvejsrevision af den fælles landbrugspolitik", EUT C 85 af 8.4.2003.

(5) Det hertil svarende tyske udtryk, Kommissionen har valgt ("einheitliche Betriebsprämie"), er uheldigt, da beløbet jo ikke er ens for alle bedrifter, men afhænger af tidligere produktion.

(6) EFT C 125 af 27.5.2002.