Appel iværksat den 27. august 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 10. juni 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i de forenede sager T-153/01 og T-323/01, Mercedes Alvarez Moreno mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-373/04 P)

(2004/C 251/19)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. august 2004 iværksat appel af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved F. Clotuche-Duvieusart og D. Martin, som befuldmægtigede, til prøvelse af dom afsagt den 10. juni 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i de forenede sager T-153/01 og T-323/01, Mercedes Alvarez Moreno mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sag T-323/01, der var anlagt af Mercedes Alvarez Moreno, skulle have været afvist. Retten har nemlig begået en retlig fejl ved at kvalificere skrivelsen af 23. februar 2001 som en »afgørelse«, og herved at give den status af en akt, der indeholder et klagepunkt. For det første indeholder sagsøgerens skrivelse til Kommissionen ikke en ansøgning om afgørelse i henhold til vedtægtens artikel 90, men alene en anmodning om oplysninger om det retsgrundlag, hvorpå Kommissionen har støttet sig, for ikke at ansætte tolke, der er ældre end 65 år. Svaret på denne skrivelse kan derfor ikke udgøre et klagepunkt i denne bestemmelses forstand. Endvidere indeholder skrivelsen af 23. februar 2001 på ingen måde en kommissionsafgørelse, der skaber bindende retsvirkninger, som kan påvirke sagsøgerens interesser derved, at den på en udpræget måde ændrer hendes retsstilling.

Med hensyn til realiteten har Retten begået en retlig fejl, dels ved at have fastslået, at artikel 74 i den ordning, der finder anvendelse på øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (herefter »RAA«), ikke finder anvendelse på hjælpeansatte, der er ansat i henhold til artikel 78, stk. 3, i RAA, og dels ved at have fundet, at den ordning, der finder anvendelse på hjælpeansatte tolke ved dets samlinger (herefter »RIAS«), der er vedtaget af Europa-Parlamentets præsidium den 13. juli 1999 omfatter spørgsmålet om ansættelsens ophør. Artikel 78, stk. 3, i RAA, der gør det muligt at underkaste ansættelseskontrakterne for hjælpeansatte konferencetolke en undtagelsesordning, vedrører alene ansættelses- og lønforhold og ikke ansættelsesforholdets ophør; dette reguleres derfor af artikel 74 i RAA, som fastsætter aldersgrænsen. Det er ikke korrekt at antage, som Retten har gjort det i den appellerede dom, at med hensyn til kontrakter, der er begrænset til særlige dage, udgør ansættelsesforholdets ophør en ansættelsesbetingelse, og således indføre en forskel, der ikke er indeholdt i RAA, mellem ansættelseskontrakter af få dages varighed og længere ansættelsesforhold. Selvom det antages, at det er RIAS, der skal regulere spørgsmålet om ophøret af ansættelsen for hjælpeansatte konferencetolke, indeholder RIAS ingen udtrykkelig bestemmelse, der indfører en aldersgrænse. Da RIAS ikke indeholder nogen bestemmelse herom, er det RAA og derfor dennes artikel 74, der finder anvendelse.