7.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/70

1.1

Den meddelelse, som forelægges til udtalelse, vedrører primært beskatning af udbytte, der oppebæres af fysiske personer i kraft af deres porteføljeinvesteringer.

1.2

Meddelelsen skal ses i tilknytning til Kommissionens meddelelse om undersøgelse af selskabsbeskatning (1), hvor det blev foreslået, at der fastlagdes retningslinjer for håndhævelsen af EF-Domstolens vigtigste domme på dette område, og, når der er tale om udbytte oppebåret af fysiske personer, at henholde sig til Verkooijen-dommen (2). At sidestille indgående og udgående udbytter med kapitalbevægelser er en juridisk konstruktion; udbytter omtales ikke udtrykkeligt i hverken traktaten eller direktivet.

1.3

Forskellene mellem medlemsstaternes beskatningsordninger for »dobbeltbeskatning af selskabsoverskud udloddet til individuelle aktionærer i form af udbytter« (3) udgør en kilde til stor forskelsbehandling og er en hindring for frie kapitalbevægelser i det indre marked.

1.4

De foreslåede retningslinjer vedrører de virkninger, som EU-retten har for medlemsstaternes udbyttebeskatningsordninger, og tager med henvisning til Domstolens retspraksis sigte på at fjerne de begrænsninger, som opstår for privatpersoner med hensyn til beskatning af porteføljeaktieindkomster. Endvidere tager forslaget sigte på at nedbringe de alt for høje kildebeskatningssatser i udbytternes oprindelseslande.

1.5

Målet er »at bistå medlemsstaterne med at sikre, at deres ordninger er forenelige med det indre markeds krav i overensstemmelse med traktatens princip om frie kapitalbevægelser«.

1.6

Hvis medlemsstaterne ikke accepterer den foreslåede metode med henblik på at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for porteføljeinvesteringer i aktier, truer Kommissionen som traktatens vogter med at tage traktatens artikel 226 i anvendelse.

1.7

Der skal mindes om, at Domstolen ved nationale domstoles forelæggelse af præjudicielle spørgsmål, ud fra de forelagte oplysninger kan udlede, hvilke forhold der henhører under fortolkningen af EU-retten, så Domstolen sættes i stand til at løse det forelagte juridiske problem (4).

2.1

Beskatningen af selskabers resultater omfatter en beskatning af overskud, hvis sats, alt efter landet, varierer fra 12,5 til 40 % (ca. 30 % i gennemsnit). Beskatningen af det udbytte, som udbetales af overskuddet efter selskabsskat, kan have form af kildeskat og fradrages det udbetalte udbytte, men kan også bestå i indkomstbeskatning af den individuelle aktionær til marginalsatsen eller en særskilt sats.

2.2

Beskatning af selskabets overskud og udbyttebeskatning udgør ifølge Kommissionen »økonomisk dobbeltbeskatning«, og privatpersoner løber endvidere en risiko for international retlig dobbeltbeskatning (når to forskellige lande beskatter den samme skattepligtige person for udbytte oppebåret i udlandet).

2.2.1

OECD's modelkonvention, som er foreslået for at undgå international retlig dobbeltbeskatning, omhandler ikke økonomisk dobbeltbeskatning.

2.2.2

Ifølge OECD-modelskattekonventionen bør kildebeskatningen af udbytte i oprindelseslandet fratrækkes den skyldige skat i aktionærens skattemæssige bopælsland, i form af et ordinært fradrag, således at bopælsstaten kan begrænse fradraget til den skat, der eventuelt skal betales af udbytter i det skattemæssige bopælsland.

2.2.3

OECD-modellen finder ifølge Kommissionen anvendelse på alle udbyttebeskatningsordninger i en ren eller blandet form (klassisk ordning, separat ordning, godtgørelsesordning, fritagelsesordning).

3.1

I Domstolens dom i Verkooijen-sagen var der tale om et afslag på at indrømme sidstnævnte skattefritagelse for aktieudbytte fra et selskab hjemmehørende i en anden medlemsstat end kongeriget Nederlandene.

3.2

Denne fritagelse fandt anvendelse på indkomst fra aktier eller anparter, hvori der var indeholdt nederlandsk udbytteskat i Nederlandene, hvilket udelukkede aktieindkomster oppebåret i andre lande.

3.2.1

For det første var fritagelsen tænkt som en foranstaltning til forbedring af virksomhedernes finansielle stilling og til stimulering af borgernes investering i nederlandske aktier; for det andet havde fritagelsen til formål, navnlig for småinvestorer, i nogen grad at lempe dobbeltbeskatningen i kraft af en fritagelse på 1 000 gylden.

3.2.1.1

I forbindelse med beskatningen af Verkooijens indkomst anvendte skattemyndigheden ikke udbyttefritagelsen, idet den var af den opfattelse, at Verkooijen ikke var berettiget til fritagelsen, fordi det udbytte, han havde modtaget — »ikke var underlagt nederlandsk udbytteskat«.

3.2.2

Den kompetente nationale domstol forelagde EF-Domstolen et præjudicielt spørgsmål. Domstolen vurderede, at oppebørsel af udenlandsk udbytte var uadskilleligt forbundet med en kapitalbevægelse; den anderledes og mindre fordelagtige skattemæssige behandling af indgående udbytte i forhold til indenlandsk udbytte udgjorde derfor en ulovlig begrænsning i de frie kapitalbevægelser.

3.2.2.1.

Domstolen præciserede følgende: »En lovbestemmelse som den omhandlede har imidlertid som virkning at afskrække en medlemsstats statsborgere, der bor i Nederlandene, fra at investere i selskaber, der har hjemsted i en anden medlemsstat«.

3.2.2.2

»En sådan bestemmelse har ligeledes en restriktiv virkning for selskaber hjemmehørende i andre medlemsstater, idet den udgør en hindring for sådanne selskaber ved rejsning af kapital fra Nederlandene «.

3.3

I Schmid-sagen (5) udtalte generaladvokaten, at udbytte af udenlandske aktier, som ikke i Østrig er underlagt kildebeskatning med frigørende karakter som kapitalindkomstskat, og som derfor fuldt ud er underlagt indkomstbeskatningen, ikke kan nyde godt af en beskatningssats, som er halveret. Generaladvokaten fastslog, at der er tale om en krænkelse af retten til frie kapitalbevægelser.

4.1

Medlemsstaterne har stadig kompetence i skattespørgsmål. Artikel 56 og 58 i den nugældende EF-traktat fastsætter imidlertid grænser for denne nationale kompetence, som ikke må krænke de grundlæggende friheder eller omgå EF-retten: artikel 56 forbyder, at der lægges hindringer i vejen for frie kapitalbevægelser, mens artikel 58 erkender, at der ganske vist i den nationale skattelovgivning kan sondres »imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret« og at medlemsstaterne kan »træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner … eller … fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed«, men det opstilles som en betingelse, at de foranstaltninger, som træffes med dette formål, ikke må »udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger«.

4.2

Domstolens retspraksis lægger i alt væsentligt op til, at skattepligtige personer behandles lige, og den fordømmer international dobbeltbeskatning.

4.3

Med EU's udvidelse og de endnu større forskelle i indkomst- og udbytteskattesatser finder udvalget, at det haster med at tilskynde samtlige medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at indgå internationale aftaler mod dobbeltbeskatning med, som et minimum, den af OECD foreslåede model for at opnå ligebehandling på nationalt plan af udbytte, som oppebæres af porteføljeinvestorer, uanset deres oprindelse inden for Fællesskabet.

4.4

Udvalget bemærker, at traktaten også tager sigte på fri bevægelighed for kapital til eller fra tredjelande, og at der også findes en række bilaterale internationale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande.

4.5

Fuld neutralitet kan — hvis man kombinerer alle de forudsætninger, som er opstillet i meddelelsen, og begrænser sig til EU's område — ideelt set kun opnås ved at anvende én enkelt EF-selskabsskattesats i en fritagelsesordning, og da kun forudsat, at vilkårene for påligning af personlig indkomstskat er ens i alle de berørte lande, og at aktieindtægter anses for at være den porteføljeinvesterende skatteborgers eneste indtægt. Kommissionen erkender i øvrigt selv, at fuld skattemæssig neutralitet kun kan opnås gennem fuldstændig harmonisering af beskatningen i medlemsstaterne.

4.6

Den skattemæssige suverænitet, som tilkommer parlamenterne og staterne, der træffer afgørelse om beskatningen af fysiske og juridiske personer og om landets budget, er historisk set en af grundpillerne i de europæiske demokratier. Ligebehandling af borgerne med hensyn til offentlige skatter og afgifter udgør et forfatningsmæssigt grundprincip. Medlemsstaterne har stadig i høj grad, på den europæiske integrations nuværende stadium, grund til at nære ønske om at bevare deres nationale kompetence på skatteområdet, således som denne er indskrevet i traktaterne. Denne situation kan naturligvis ændre sig i fremtiden. Dog håber udvalget, at det spillerum, som medlemsstaterne råder over, ikke vil føre til skattemæssig dumping.

4.7

Udvalget mener, at de retningslinjer, som foreslås, i det omfang de er begrænset til spørgsmål, som reelt behandles af Domstolen, ud fra denne forudsætning falder ind under Kommissionens og medlemsstaternes respektive kompetenceområder, og at Parlamentet og de rådgivende EU-organer, hvis dette skulle blive besluttet, bør inddrages fuldt ud i en sådan procedures overvågning.

4.8

Udvalget rejser endelig det spørgsmål, om truslen om at forelægge sagen for Domstolen virkelig vil gøre det lettere at finde frem til løsninger; på den anden side mener udvalget, at de pågældende medlemsstater snarest bør vedtage bestemmelser for at undgå forskelsbehandling af indgående eller udgående udbytter. Dette kunne endvidere blive ensbetydende med, at man prøver at gøre Domstolen til en erstatning for en EU-lovgiver på skatteområdet, udover de beføjelser, som medlemsstaterne har, hvilket kan føre til, at der opstår tvivl om beføjelserne.

5.1

Udvalget bemærker videre, at Kommissionens relativt enkle analysemodel kun dækker én mulighed for aktieinvesteringer, nemlig en individuel portefølje bestående af aktier i selskaber, som er hjemmehørende i to eller flere medlemsstater. En portefølje kan bestå af aktier i selskaber, som er hjemmehørende i flere medlemsstater eller i lande uden for EU.

5.2

Udvalget bemærker videre, at indtægter af værdipapirer også kan stamme fra investeringsforeninger eller pensionsfonde og antage former, hvor det ikke er muligt at få kendskab til den nationale oprindelse af udbyttets forskellige enkeltdele eller af udloddede kapitalgevinster. I øvrigt gælder der undertiden særlige skatteregler for kapitalgevinster, der stammer fra disse investeringsformer og fra udloddet indkomst — i modsætning til reglerne for direkte udbetaling af udbytte til en fysisk person, som har sin egen aktieportefølje. Meddelelsen behandler ikke disse spørgsmål.

5.3

Udvalget konstaterer, at spørgsmålet om beskatning af kapitalgevinster ved salg af børsnoterede værdipapirer heller ikke behandles i meddelelsen. En privatperson investerer ikke i en aktieportefølje udelukkende for at få udbytte. Kursstigninger er undertiden en endnu større grund til at foretage investeringer og indgår afgjort i forvaltningen af en portefølje og af en persons indkomster. Også dette spørgsmål bør behandles.

5.4

Med hensyn til debatten om økonomisk dobbeltbeskatning finder udvalget det på sin plads at sondre mellem fysiske og juridiske personer, uanset hvilke metoder og skattesatser der opereres med. Den del, som udloddes til aktionærerne, udgør for disse en disponibel indkomst, men det er ikke nødvendigvis hele en virksomheds overskud, der udloddes. En del går til virksomhedens selvfinansiering, hvilket gør aktierne mere værd og øger aktionærernes velstand; denne del af overskuddet erlægges der kun selskabsskat af, men ikke personlig indkomstskat ifølge Kommissionens oplæg. Det må derfor afklares, om disse kapitalgevinster beskattes eller ej, når de realiseres, og på hvilke vilkår; meddelelsen behandler ikke dette spørgsmål, som udvalget anser for vigtigt.

6.1

Udvalget mener, at ikke-diskriminering i forbindelse med behandling af dobbeltbeskatning og eventuel kildebeskatning af indenlandsk udbytte og af indgående eller udgående udbytte er et vigtigt mål, uden at der dog må rokkes ved det grundlæggende princip om ligebehandling af fysiske personer i henseende til offentlige skatter og afgifter, som pålægges på nationalt plan. Medlemsstaterne kunne tillige overveje et samarbejde mellem lande med beslægtet skattepraksis for at undersøge bedste eksisterende skattepraksis..

6.2

De spørgsmål, som udvalget bringer på bane under »Særlige bemærkninger«, kunne behandles i senere etaper med henblik på en mere udstrakt skattemæssig harmonisering af selskabsbeskatning, beskatning af indkomster fra værdipapirer og af kursgevinster ud fra hensynet til et mere velfungerende indre marked.

6.3

Udvalget mener endelig, at Kommissionens meddelelse lægger op til en løsning af problemer, som medfører talrige sagsanlæg ved EF-Domstolen. Sådanne må fremover undgås for ikke at overbelaste Domstolen unødigt med sager på dette område.